Den Miocæne brunkulsflora og dens geologiske miljø i - Dansk ...
Den Miocæne brunkulsflora og dens geologiske miljø i - Dansk ...
Den Miocæne brunkulsflora og dens geologiske miljø i - Dansk ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
48 KOCH et al.: <strong>Miocæne</strong> <strong>brunkulsflora</strong> <strong>og</strong> geol<strong>og</strong>iske <strong>miljø</strong><br />
-detrituskul-gytje/dy i vore profiler, <strong>og</strong> askerige detrituskul er dominerende<br />
i forhold til trærige kul <strong>og</strong> især til egentlige skovsumpkul. Når »skovsumpkul«<br />
ovenfor er sat i citationstegn <strong>og</strong> parentes, er det fordi det trærige brunkulslag<br />
(xylit), som afslutter 2. cyklus i Fasterholt-profilet er baseret på<br />
drivved (allochton, kystnær facies) <strong>og</strong> ikke på materiale, der har vokset på<br />
stedet. Kun første (nederste) cyklus i brunkulslagserien har stubbe <strong>og</strong> synes<br />
at være et egentligt lag skovsumpkul.<br />
Så vidt det kan gøres på det foreliggende materiale, viser en sammenligning<br />
imellem Søby-området <strong>og</strong> Lausitzer-deltaet, at udviklingen af brunkulsaflejringerne<br />
i Fasterholt-profilet ikke er kongruent med de typiske typer i<br />
Lausitzer-profilet, men ligger nærmest udviklingen i en transgressiv fase. <strong>Den</strong><br />
rytmiske udvikling af brunkulsaflejringerne i Fasterholt-profilet kræver forholdsvis<br />
rolige betingelser. For at det kunne tænkes udviklet i en transgressiv<br />
fase, må den have udviklet sig væsentligt roligere <strong>og</strong> langsommere end i Lausitzer-området.<br />
<strong>Den</strong> forudsætning er yderligere nødvendig, da der skal være<br />
plads til aflejring af 10-15 m deltasand imellem kuldannelsen <strong>og</strong> Hodde Lerets<br />
aflejring (se videre side 49-50). En konklusion vedrørende bjergartsudviklingen<br />
efter den foreløbige behandling af kultyperne <strong>og</strong> deres geol<strong>og</strong>iske<br />
<strong>miljø</strong> kan være, at Fasterholt-profilets brunkulsførende lagserie tilhører et<br />
deltarand<strong>miljø</strong> under en langsom <strong>og</strong> rolig, eventuelt diskontinuerligt udviklet<br />
transgressiv fase.<br />
Forekomsten af glaukonitførende sand tæt under den brunkulsførende lagserie<br />
(Larsen & Friis, 1973) er det vægtigste argument vi kender for en model<br />
med et delta<strong>miljø</strong> i en regressiv fase, idet brunkullene i en sådan må forventes<br />
at følge kort efter marine, evt. brakvandsaflejringer. <strong>Den</strong> model må derfor<br />
på dette stadium af vor undersøgelse tages i betragtning som alternativ. Opfattelsen<br />
af at glaukonitselskabet er primært, støder på det problem, at der<br />
ikke er truffet marine fossiler af n<strong>og</strong>en art i forbindelse med den pågældende<br />
aflejring til trods for, at den ikke byder på vanskeligheder som livs<strong>miljø</strong> for<br />
en fauna af f. eks. muslinger <strong>og</strong> snegle. Så <strong>og</strong>så spørgsmålet om tilstedeværelse<br />
af en marin dannelse tæt under den brunkulsførende lagserie rummer<br />
endnu problemer. <strong>Den</strong> formodede marine forekomst korreleres hypotetisk af<br />
Larsen & Friis (1973) med Arnum Formationen (se side 35).