Den Miocæne brunkulsflora og dens geologiske miljø i - Dansk ...
Den Miocæne brunkulsflora og dens geologiske miljø i - Dansk ...
Den Miocæne brunkulsflora og dens geologiske miljø i - Dansk ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Dansk</strong> Geol<strong>og</strong>isk Forening, Årsskrift for 1972 [1973] 21<br />
Lag nr. Mægtighed Bjergart Detaljeret karakteristik<br />
-v- 3 0,1-0,3 m brunkul <strong>og</strong> Mørkebrune brunkulslameller<br />
finsand omvæver linser eller lameller<br />
(sporadisk af lyst gulligt-brunt finsand.<br />
forekom- Lameltykkelse ca. 1 cm.<br />
mende)<br />
-i-4 0,05 m oliven- mellemkornet; skarp grænse<br />
grønt sand mod underliggende brunkul,<br />
(sporadisk<br />
forekommende) <br />
Erosionsgrænse<br />
1. cyklus brunkul<br />
(skovmosekul),<br />
som lag 2.<br />
Lag -f- 3 <strong>og</strong> -4- 4 forekommer ikke kontinuerligt. I stedet findes af <strong>og</strong> til<br />
sandlinser delvis nederoderet i overfladen af det underliggende brunkulslag<br />
(1. cyklus). Disse sandlinser består af lyst sand af vekslende kornstørrelse,<br />
med skrålejring - krydslejring, lameller eller tynde indlejrede lag af sort ler<br />
eller kuldetritus. Xylit kan indgå heri i form af driwed (slidt, rullet). Linserne<br />
er af varierende længde (1-20 m) <strong>og</strong> tykkelse (få cm - 1 m).<br />
I den øvre cyklus (3.) er de klastiske lag mindre differentierede <strong>og</strong> den<br />
øverste del af brunkulslaget (xylit) er ikke kommet til udvikling. Detrituskullaget<br />
overlejres her direkte af den følgende deltalagserie (sand).<br />
I den nedre cyklus (1.) er omvendt kun xylitlaget udviklet <strong>og</strong> den klastiske<br />
del af lagserien indskrænker sig til et lag groft sand i linser omvævet af slirer<br />
af brunkulsdetritus. Dette hviler på en rodhorisont, der omfatter et tæt væv<br />
af fine rødder (urterødder?, siv?), som går mere end 1 m ned i det underlejrende<br />
lyse sand (fig. 9). Det rummer <strong>og</strong>så trærødder, som d<strong>og</strong> synes at<br />
have stået i 1. cyklus's basislag <strong>og</strong> evt. delvis i selve brunkulslaget. Stubbene<br />
har været stærkt nedforvitrede, så komplette stubbe er ikke set, kun stubbefragmenter<br />
<strong>og</strong> rodgrene (fig. 10).<br />
<strong>Den</strong> basale sandaflejring i hver cyklus har tydelige fluviatile strukturer,<br />
<strong>og</strong> der er spor af erosion i forbindelse med lagenes aflejring (vidner om ringe<br />
eller intet vanddække). I 2. cyklus ligger det basale sand som linser delvis<br />
nedsænket i foregående brunkulslag. I 3. cyklus opbygger det nedre sandlag<br />
et sammenhængende, max. 1,3 m tykt deltalag, som kiler ud fra øst mod vest<br />
over 2. cyklus's kullag. Heri findes Fasterholt floraen (B. E. Koch - W. L. Frie-
Change language