Den Miocæne brunkulsflora og dens geologiske miljø i - Dansk ...
Den Miocæne brunkulsflora og dens geologiske miljø i - Dansk ...
Den Miocæne brunkulsflora og dens geologiske miljø i - Dansk ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
46<br />
Kuldannelsens relation til delta <strong>og</strong> kystbevægelse<br />
B. Eske Koch<br />
I det nordlige Europa har vi betydelige Tertiære brunkulsområder, som f .eks.<br />
det nedre rhinske omkring Køln <strong>og</strong> Lausitzer området mellem Berlin <strong>og</strong> Det<br />
bøhmiske Massiv. Her er tale om aflejrings<strong>miljø</strong>er af beslægtet type i forhold<br />
til det jyske Ne<strong>og</strong>en-områdes, d<strong>og</strong> med langt rigere brunkulsforekomster.<br />
Der er i de områder udført omfattende geol<strong>og</strong>iske studier af <strong>miljø</strong>forhold<br />
(betingelser for brunkulsdannelsen) <strong>og</strong> det kontinentale Ne<strong>og</strong>ens stratigrafi<br />
(Nedre rhinske område: Teichmuller, 1958; Teichmuller & Thomson, 1958.<br />
Lausitz: Ahrens, Lotsch & Tzschoppe, 1968; Ahrens & Lotsch, 1967; Mai,<br />
1967, Krutzsch & Majewski, 1967), som vi i vid udstrækning kan drage nytte<br />
af under et tilsvarende studium af Søby-området. De tyske eksemplers placering<br />
nærmere den urolige alpine foldekæde end det jyske Ne<strong>og</strong>en-område<br />
er en forskel, der må noteres, <strong>og</strong> som ikke gør det rådeligt at parallellisere<br />
for nøje. Tektonisk uro vil i højere grad drive materialetilførslen i disse end i<br />
det jyske Ne<strong>og</strong>ene deltasystem, som ligger fjernere fra urocentret i et stort<br />
aflejringsbassin, der er hængslet på det store, relativt stabile skandinaviske<br />
grundfjeldsskjold, hvorfra vi formodes at have modtaget den overvejende<br />
del af Ne<strong>og</strong>enets sedimentære materiale (Larsen, 1963, <strong>og</strong> mundtlig information).<br />
Endvidere synes f.eks. det tektonisk uroligere Lausitzer område præget<br />
af en hastigere indsynkning i de transgressive faser. Standardprofilet gennem<br />
Lausitzer området (Ahrens, Lotsch & Tzschoppe, 1968; Ahrens &<br />
Lotsch, 1967) viser i lighed med det jyske Ne<strong>og</strong>en-profil (Rasmussen, 1961<br />
<strong>og</strong> 1966) 2 deltafremstød (se fig. 20) underlejret af marine aflejringer (Lausitzer<br />
profilet: Spremberger Schichten, Øv. Oligocæn) <strong>og</strong> med en mellemliggende<br />
transgression, der i Lausitzer profilet hovedsageligt repræsenteres af<br />
brakvandsaflejringer (Untere- <strong>og</strong> Obere Briesker Schichten), som d<strong>og</strong> i midten<br />
bærer vidnesbyrd om en stagnation med regionalt vidt udbredt forsumpning<br />
<strong>og</strong> tørvedannelse (2. Lausitzer Flozhorizont).<br />
Brunkulsdannelserne i Lausitzer området hører til to principielt forskellige<br />
situationer, der resulterer i forskellig petr<strong>og</strong>rafi, petr<strong>og</strong>rafisk succession (horisontalt<br />
som vertikalt) <strong>og</strong> struktur:<br />
1) <strong>Den</strong> epeir<strong>og</strong>enetiske floztype er af vid regional udbredelse med jævn<br />
brunkulsmægtighed, speciel petr<strong>og</strong>rafi (bl.a. meget ringe askeindhold, stort<br />
træindhold) <strong>og</strong> er over- <strong>og</strong> underlejret af brakvands- <strong>og</strong> marine aflejringer.<br />
2) Deltarand-floztypen er knyttet til deltafronten <strong>og</strong> er som følge af deltaets<br />
varierende <strong>og</strong> i Lausitzerdeltaets tilfælde det tektonisk relativt urolige<br />
<strong>miljø</strong>, af stærkt vekslende mægtighed. Brunkulsmægtigheden er maksimal i<br />
deltastrukturens randzone <strong>og</strong> aftager stærkt både ind i deltaet <strong>og</strong> ud mod<br />
kystzonen. Som det vil være naturligt for et led i en deltaaflejring er brunkul-
Change language