download 3/2008 - KZ & Veteranfly Klubben

at mekanikeren allerede havde indkasseret næsten hele erstatningsbeløbet
fra forsikringsselskabet? Men, ingen papirer -
intet fly, så vi var henvist til at gå rettens vej. Mekanikeren
”glemte” selvfølgelig at komme til retsmødet, men dommeren
var rimelig kontant. Hun ringede til mekanikeren og sagde, at
hvis han ikke indfandt sig i retten inden for 30 min., ville hun
sende politiet ud og hente ham. Det hjalp. Da mekanikeren ikke
havde noget retmæssigt belæg for ikke at udlevere papirerne,
sagde dommeren: ”Det skal du. Kan du forstå det, når jeg siger
det til dig, eller skal jeg lade retsbetjenten skrive det til dig?”
Ifl. SLV skal et fly prøveflyves, når det har gennemgået en større
reparation. Vi fik en prøve- og færgeflyvnings tilladelse på en
måned, så Villi kunne prøve det og flyve det til det nye værksted
i Vamdrup. Den første flyvning tog under 5 min., for der
var så meget, der ikke virkede som forventet: det havde overhovedet
ingen bremser, det fløj skævt, og gyroinstrumenterne
var ude af drift. At gyroerne bliver lidt trætte af at stå stille i 4
år, er der måske ikke noget at sige til, men at bremserne ikke
virkede, at der var brugt ineffektive og ukorrekte automobildele,
og at de aldrig havde været justeret eller afprøvet, det finder
jeg under al kritik af et værksted, der skulle gå for at være autoriseret.
Men der er måske andet end ordene til forskel på et
autoriseret og et kvalificeret værksted.
Endelig fik Villi flyet til at flyve (og bremse) som foreskrevet i
manualen, og han fik det til Vamdrup, inden flyvetilladelsen
udløb. Værkstedet i Vamdrup gik det igennem, lavede det obligatoriske
årlige/100 timers eftersyn og ansøgte i oktober 2007
SLV om et syn til luftdygtighed. SLV bad værkstedet om, at Villi
(ejeren) ringede til en navngiven inspektør i ’det blå hus’. Han
Auster Fly-In hos Leicester Aeroclub og Rearsby Aerodrome 1996.
G-ARUI (midt i billedet nedenfor) er en Beagle A.61 Terrier 1 fra 1962 med Gipsy
Major 10 Mk 1-1 motor, mens G-ARRL (billedet til højre) er en Auster J-1N Alpha
fra 1946 med Gipsy Major 1 motor.
Se mere historie på www.austerclub.org
20
AUSTER - TEMA
var ikke til stede, men sekretæren ville få ham til at ringe. Det
skete ikke, og i 8 uger forsøgte Villi at ringe til nævnte inspektør,
(som alle i branchen siger er berygtet for aldrig at ringe
tilbage) med løfter om at han nok skulle ringe tilbage. Så i december
ringede Villi til hans chef og forklarede ham forløbet
eller mangel på samme. Det ville kontorchefen se på og melde
hurtigt tilbage.
Da hverken vi eller værkstedet havde hørt et kvæk fra SLV i
yderligere en måned, bad vi vores sagfører om at skrive til
SLVs direktør og udbede sig en forklaring på hans organisations
effektivitet, eller rettere, mangel på samme. Det skete der
ikke andet ved, end at man fik et ’goddag mand økseskaft’
svar, men intet syn. Først i marts 2008 ville SLV have dokumentation
for, at der ikke var udgivet nogle udestående LDDer
på stel, motor eller propel. Vi måtte så forklare dem, at fabrikken
var gået konkurs i 1956 (hvilket burde være bekendt selv
for SLV), at motoren ikke efter afslutning af 2. verdenskrig eksisterer
mere i Lycomings opfattelse, og at flyet, jfr. værkstedets
ordrebeskrivelse, havde fået ny propel som følge af uheldet/
reparationen. Villi kontaktede Auster-klubbens Technical Counsellor
for at høre, hvordan man laver omvendt dokumentation,
og igen må vi takke IAC samt LAA (Light Aircraft Association =
tidligere PFA) for en meget hurtig og præcis respons.
Da vi stadig ikke havde fået synet flyet, skrev vi en klage til
trafikministeren, og endelig – 9 måneder efter vores ansøgning
- kom en inspektør til Vamdrup, og vi fik vores flyver godkendt
og på vingerne igen. Via jungletrommerne hørte vi, at den tidligere
nævnte kontorchef var blevet fyret (uvist af hvilken grund).
Man kan forarges over, at en så ineffektiv organisation som
SLV skal have monopol på syn af fly. Vores lille fly er uendelig
simpelt sammenlignet med en moderne bil, men bilen kan jeg
få synet i et utal af autoriserede synshaller med under en times
varsel. Det hedder outsourcing eller uddelegering, men de ord
står åbenbart ikke i SLVs ordbog. Bevares, der er ikke så mange
indregistrerede fly, som der er biler, så økonomien i det er
selvsagt noget anderledes – men princippet!
Selve arbejdet med at deltage i genopbygningen af flyet har
været både spændende og lærerigt. Vi har også lært, at man
skal holde helt anderledes kort snor i forsikringsselskabet, som
vi oplevede som værende lidt for meget pot og pande med
værkstedet. Vi fik efterfølgende det råd af et klubmedlem, at
man selv skal forlange det aftalte erstatningsbeløb udbetalt,
således at man selv styrer udbetalingerne til mekanikeren.
Heldigvis er alt nu endt godt, men det har sandelig været en
tung vandring op ad bakke!
KZ & Veteranfly Klubben Oscar Yankee 3-2008