Casa - Evaluering af konfliktråd - Det Kriminalpræventive Råd

Evaluering af konfliktråd
Februar 2003
Claus Syberg Henriksen
CASA

Evaluering af konfliktråd
Februar 2003
Claus Syberg Henriksen
Center for Alternativ Samfundsanalyse
Linnésgade 25 • 1361 København K.
Telefon 33 32 05 55 • Telefax 33 33 05 54
E-mail: casa@casa-analyse.dk • Hjemmeside: www.casa-analyse.dk
CASA
Centre for Alternative Social Analysis
Linnésgade 25 • DK-1361 Copenhagen K. • Denmark
Phone +45 33 32 05 55 • Telefax +45 33 33 05 54
E-mail: casa@casa-analyse.dk • Homepage: www.casa-analyse.dk

Evaluering af konfliktråd
© CASA, Februar, 2003
ISBN 87-91285-28-3
Elektronisk udgave: ISBN 87-91285-29-1

Forord
Fra 1998-2002 er der gennemført et forsøg med konfliktråd i Ringsted, Roskilde
og Glostrup Politikredse. I konfliktråd mødes offer og gerningsmand i mindre
straffesager for at tale om det, der er sket. Formålet med konfliktråd er, at
ofret skal have mulighed for at få bearbejdet de problemer, der kan være forbundet
med at være udsat for kriminalitet. For gerningsmanden er perspektivet
at blive konfronteret med konsekvenserne af de handlinger, han har foretaget.
CASA (Center for alternativ Samfundsanalyse) har fulgt forsøget de 4 år, det
har løbet. Denne rapport præsenterer resultaterne fra evalueringen.
Evalueringen bygger på forskelligt datamateriale, bl.a. spørgeskemabesvarelser
og interview med deltagere i konfliktråd. Vi vil gerne takke alle, der har bidraget
til evalueringen på denne måde. Også tak til de sagsbehandlere i politiet,
politimestrene samt mæglerne, der har brugt tid på at deltage i et interview.
Der er nedsat en styregruppe, der følger forsøget. Styregruppen har også fulgt
evalueringen og kommenteret denne rapport. Styregruppen består af følgende
personer: Eva Smith, professor, Københavns Universitet, formand for Det Kriminalpræventive
Råd og styregruppen, Britta Kyvsgaard, forskningschef, Justitsministeriet,
Lars Rand Jensen, politimester i Odense, formand for Det Kriminalpræventive
Råds SSP-udvalg, Peter Uldall, konsulent Socialministeriet
(afløser for Anette Poulsen, fuldmægtig), Anne Kristine Axelsson fungerende
kontorchef, Justitsministeriet (afløser for Ole Hasselgaard, kontorchef, der afløste
Jens Kruse Mikkelsen, kontorchef), Hanne Schmidt, statsadvokat, Rigsadvokaten,
Erik Merlung, statsadvokaten for Sjælland, Nina Raaschou, mægler,
Kai Hermann, vicekriminalinspektør, kontaktperson, Glostrup Politi, Birgit
Sommer, fungerende sekretariatschef, Det Krimalpræventive Råd (afløser for
Arne Gram, sekretariatschef, der afløste Karsten Ive) og Dagmar Rasmussen,
projektleder, DKR.
Evalueringen er gennemført af mag.art. Claus Syberg Henriksen. cand.polit
Finn Kenneth Hansen har været projektleder på evalueringen.
CASA
Februar 2003

Indholdsfortegnelse
1 Sammenfatning og perspektivering ........................7
1.1 Sammenfatning ....................................7
1.2 Perspektiver ......................................13
2 Indledning ..........................................16
2.1 Formålogbaggrundforforsøget ......................16
2.2 Fremgangsmådeogmetodeievalueringen ...............18
3 Status for forsøget .....................................19
3.1 Antalkonfliktråd ..................................20
3.2 Politiets visitering ..................................21
3.3 Mæglernesvisitering ...............................22
4 Deltagernes udbytte og vurdering ........................23
4.1 Samletvurdering ..................................23
4.1.1 Kvalitative indtryk ...........................25
4.2 Ofrenes udbytte ...................................27
4.2.1 Mulighedforatudtrykkeegenoplevelse ..........27
4.2.2 Udbytteiforholdtilangstogutryghed ...........29
4.2.3 Fortrydelse og undskyldning –
Gerningsmandensforståelseforofretssituation.....30
4.2.4 Størregensidigforståelse .....................33
4.2.5 Hjælptilgerningsmanden .....................35
4.2.6 Samletvurderingiforholdtildelvurderinger .......35
4.3 Gerningsmændenes udbytte ..........................37
4.3.1 Fortrydelse, undskyldning og forklaring ..........37
4.3.2 Gensidig forståelse og opklaring af
misforståelser ..............................39
4.3.3 Startenpånogetnyt ..........................41
4.3.4 Samletvurderingiforholdtildelvurderinger .......41
5 Aftaler ..............................................43
5.1 Aftaler–antalogstatus .............................43
5.2 Undskyldning.....................................44
5.3 Genoprettelse af relationer ...........................45
5.4 Regler ..........................................47
5.5 Erstatning........................................48
6 Domme ..............................................50
6.1 Eksemplerpådomme ...............................50
7 Kommunikation og proces ..............................52
7.1 Vurderingafkommunikationen .......................52
7.2 Stemningen ......................................55
7.3 Hvemvaraktive ...................................57

8 Mæglerne – vurdering og udvikling af metoder ..............58
8.1 Deltagernesvurderingafmæglerne ....................58
8.2 Mæglernesrolleogudviklingafmetoden................61
8.2.1 Mæglernesbaggrund .........................62
8.3 Mæglernesvisitation ...............................63
9 Motivation for deltagelse ...............................65
9.1 Deltagelse .......................................65
9.2 Ofrenesmotivation.................................68
9.3 Ofrenes begrundelser for ikke at ville deltage .............69
9.4 Gerningsmændenesmotivation........................71
9.5 Gerningsmændenes begrundelser for ikke at ville
deltage ..........................................73
9.6 Tidsforløbet ......................................75
9.7 Frivillig deltagelse .................................76
9.8 Drøftelsemedandre ................................76
10 Politiets rolle .........................................78
10.1 Kan politiet bruge konfliktråd? ........................78
10.2 Introduktion og information ..........................80
10.3 Politiets information til parterne .......................81
10.4 Information til politiet ..............................82
10.5 Politiets visitation ..................................84
10.6 Egnedeoguegnedesager ............................85
10.7 Glemtesager .....................................88
11 Sagstyper og baggrundsoplysninger .......................89
11.1 Sagstyper ........................................89
11.2 Kønogalder .....................................91
11.2.1 Gerningsmændene ...........................91
11.2.2 Ofrenesbaggrund ...........................95
Bilag ....................................................98
Bilag 1 - Rammer for konfliktråd
Bilag 2 - Metoder i evalueringen
Bilag 3 - Spørgeskemaer

1 Sammenfatning og perspektivering
Forsøget med konfliktråd har nu løbet i 4 år i Ringsted, Roskilde og Glostrup
Politikredse. I konfliktråd mødes offer og gerningsmand i mindre straffesager
frivilligt ansigt til ansigt for at tale om det, der er sket. Det er en forudsætning,
at der foreligger en tilståelse fra gerningsmanden.
Formålet med konfliktråd er, at ofrene gennem mødet får mulighed for at løse
op for angst, frustrationer og irritation, forhold der kan være forbundet med at
være udsat for kriminalitet. I forhold til gerningsmanden er formålet knyttet til
et ansvarliggørende og kriminalitetsforebyggende perspektiv. Konfliktrådet ledes
af en neutral mægler.
Det er politiets sagsbehandlere, der i første omgang spørger gerningsmænd og
ofre, om de er interesserede i konfliktråd. Hvis begge parter svarer ja, sendes
sagerne videre til mæglerne, der derpå henvender sig til interesserede ofre og
gerningsmænd for at fortælle mere om processen og eventuelt aftale et konfliktråd.
CASA har fulgt forsøget i alle 4 år og hermed fremlægges den afsluttende evaluering.
Evalueringen bygger først og fremmest på en spørgeskema- og interviewundersøgelse
blandt ofre og gerningsmænd (Spørgeskemasvar fra 57% af
alle deltagerne – blandt ofrene har 61% svaret, og blandt gerningsmændene er
det 54%). Herudover er der indsamlet talmateriale fra politiets og mæglernes
visitering – der er endvidere gennemført interview med nogle af politiets sagsbehandlere,
politimestrene i de tre kredse og mæglerne. CASA har deltaget i
en række møder i de tre politikredse.
1.1 Sammenfatning
Status for forsøget
Der er i alt gennemført 150 mæglinger i konfliktråd (frem til 1. september
2002), heraf flest i den største politikreds Glostrup. 8 mæglinger er afholdt i
sager, der kommer fra andre politkredse. Politiet har forespurgt parterne i
1.432 sager og sendt 357 sager videre til mæglerne. Således ender ca. hver tiende
forespørgsel eller vurdering fra politiet med en mægling.
Er antallet af konfliktråd højt eller lavt, kunne man spørge. Svaret er vanskeligt
at give, idet der ikke foreligger nogen direkte sammenlignelige konfliktrådsordninger
fra andre lande. Erfaringer fra andre lande siger dog, at det kan tage
lang tid at starte konfliktråd op. Denne tendens kan vi også se i Danmark, idet
der i de første 3 halvårsperioder har været lidt færre konfliktråd end i de sidste
5 halvårsperioder.
7

Deltagernes udbytte
Hovedkonklusionen på evalueringen er, at udbyttet generelt har været stort
blandt deltagerne. Såvel gerningsmænd som ofre, der har deltaget i konfliktråd
(og svaret på spørgeskemaerne), udtrykker stort set kun tilfredshed med deltagelsen.
Mere end 8 ud af 10 deltagere vurderer samlet set, at konfliktråd har
været vellykket eller meget vellykket. Kun ca. 5%, udtrykker, at konfliktrådet
har været direkte mislykket.
En væsentlig årsag hertil er sandsynligvis, at det kun er de mest motiverede,
der ender med at deltage. Igennem politiets og mæglernes visitation er det muligt
for ofre og gerningsmænd at bede om yderligere information om konfliktråd
og på den baggrund sige fra, hvis man ikke ønsker at deltage.
Ofrenes udbytte har især været knyttet til følgende forhold:
Mulighed for at udtrykke egen oplevelse af det, der er sket.
Bearbejdning af angst og vrede samt opnåelse af større tryghed i hverdagen.
Mulighed for at modtage en undskyldning og oplevelsen af at se gerningsmanden
vise forståelse.
Større gensidig forståelse mellem parterne og opklaring af misforståelser.
Dette hænger sammen med, at konfliktråd ofte afholdes mellem ofre og gerningsmænd,
der kender hinanden på forhånd og også fremover vil mødes.
Derfor kan genopretning være et vigtigt udbytte.
Ser vi på voldsofre, er der en tendens i retning af, at de generelt set vurderer,
at konfliktrådet var mere vellykket end ofre for øvrige former for kriminalitet
(samlet set).
Gerningsmændenes udbytte drejer sig særligt om:
Mulighed for at give en undskyldning og en forklaring, samt at vise at man
fortrød.
Større gensidig forståelse mellem parterne.
Nogle tanker om konsekvenserne af den kriminalitet, man har udøvet.
På baggrund af evalueringen er der dog nogle forhold, vi ikke har haft mulighed
for at sige noget om, nemlig om den længerevarende effekt af konfliktråd
og om den eventuelle kriminalitetsforebyggende effekt, konfliktråd formodes
at have.
Aftaler
I konfliktråd er det en mulighed, at parterne som afslutning indgår en aftale
med hinanden. Der er indgået aftaler i ca 70% af konfliktrådene. En aftale er
ikke i sig selv et succeskriterium, idet selve samtalen og dialogen i konfliktrådet
ofte må anses som det væsentlige.
8

Aftalerne kan indeholde et eller flere følgende elementer:
En undskyldning fra gerningsmand til offer. Samtidig kan aftalen understrege,
at ofret tager imod undskyldningen.
Genoprettelse af relationer. Aftalen kan indeholde elementer, hvis formål
er at genoprette den skade kriminaliteten har forvoldt. Det kan fx være, at
deltagerene inddrager deres netværk for at forebygge fremtidige konflikter.
I andre tilfælde aftaler ofret og gerningsmanden at foretage sig noget sammen
for at genoprette det forhold eller venskab, de tidligere har haft.
Regler. Nogle aftaler indeholder nogle regler, som enten den ene eller begge
parter skal overholde fremover. Det kan fx dreje sig om, at man skal hilse,
hvis man mødes eller, at man helt skal undgå at møde hinanden.
Erstatning. Endelig er der aftaler, der går ud på, at gerningsmanden skal betale
en erstatning for den forvoldte skade.
Domme
Der er faldet dom i en række sager, hvor der har været afholdt konfliktråd. Som
udgangspunkt er det ikke hensigten, at deltagelse skal medføre strafnedsættelse.
Konfliktråd er ikke et alternativ til straf. Der er dog mulighed for at tage
hensyn til deltagelse ved domsafsigelsen.
Der er eksempler på, at deltagelse i konfliktråd i sig selv eller sammen med andre
formildende forhold har medført nedsættelse af straffen. Men der er også
eksempler på, at deltagelse ikke har påvirket dommen.
Kommunikation og proces
Kommunikationen og dialogen under konfliktrådet er afgørende for, at ofrene
og gerningsmændene får et godt udbytte af deltagelsen:
Deltagerne har generelt haft god mulighed for at udtrykke deres egen oplevelse
af konflikten. Kun de færreste har fortrudt noget, de sagde under konfliktrådet.
Stemningen har generelt været positiv under konfliktrådene. Det er dog naturligvis
ofte forbundet med en vis spænding at mødes med den anden part
i konflikten.
Over halvdelen af deltagerne oplever, at alle parter inkl. mægleren er lige
aktive i processen. Dette peger på, at mægleren ofte skal hjælpe dialogen i
gang. Ikke alle deltagere er vant til at formulere sig om følelser, problemer
og konflikter.
Mæglerne – vurdering og udvikling af metoden
Mæglerne skal fungere som katalysator og igangsætter af dialogen under konfliktrådet.
Evalueringen tyder på, at mæglerne har været gode til at få konfliktrådene
til at fungere. Deltagerne udtrykker generelt stor ros til mæglerne, bl.a:
Langt de fleste vurderer, at mæglerne var neutrale, og næsten ingen har følt
sig presset af mæglerne.
Mæglerne var generelt gode til at forklare spilleregler og til at styre konfliktrådet.
9

I de få tilfælde, hvor konfliktrådene ikke har været gennemført tilfredsstillende,
peger mæglerne selv på, at det har været fordi, de ikke helt har haft styr på situationen.
Projektlederen og mæglerne har gjort meget ud at diskutere og udvikle mæglingsmetoden
i løbet af de 4 år, forsøget har løbet. Som udgangspunkt har alle
mæglere gennemgået et uddannelsesforløb på 4 dage, der siden er blevet fulgt
op. Herudover har mæglerne deltaget i faglige konferencer. Som led i den interne
erfaringsudveksling er der jævnligt holdt møder mellem mæglerne.
Blandt mæglerne har der været bred tilfredshed med uddannelses- og mødetilbudet.
Mæglerne udtrykker stor ros til projektlederen, det har været væsentlig
for forsøget og for mæglernes engagement, at projektlederen er en ildsjæl, der
forstår at motivere og støtte mæglerne. Mæglerne understreger, at det er forbundet
med en stor tilfredsstillelse at gennemføre en vellykket mægling, hvor
deltagerne går fra mødet med et godt udbytte.
Mæglerne peger dog også på nogle problemer. For det første kan det være forbundet
med en vis frustration, hvis ikke antallet af mæglinger er tilstrækkeligt
til, at man opnår en vis rutine. Det har også været mæglernes oplevelse, at der
indimellem er brugt for meget tid på møder, udfyldelse af registrerings- og betalingsskemaer,
uden at der er kommet særligt mange mæglinger ud af det. Endelig
efterlyser nogle af mæglerne, at der er mulighed for mere målrettede uddannelsestilbud
rettet mod særlige teknikker eller metoder i mæglingen.
Mæglerne er rekrutteret lokalt, og de fleste har en professionel baggrund, der
“smager lidt” af mægling. Der er generelt ingen helt unge mæglere, og der har
først til sidst i forsøgsperioden været tilknyttet en mægler med en anden etnisk
baggrund end dansk.
Motivation for deltagelse
Visitationen til konfliktråd foregår, som nævnt, i to omgange. Først ved forespørgsel
af politiet og dernæst af mægler. Andelen blandt gerningsmænd, der
er interesseret i konfliktråd, er lidt højere end blandt ofrene, både når vi ser på
politiets og mæglernes forespørgsel.
Ofrenes motivation er typisk kædet sammen med:
Ønsket om at få en forklaring på det, der skete og om at møde modparten.
Ønsket om at opnå forståelse for sin situation.
Behov for at komme af med sin angst.
Gerningsmændenes motivation er knyttet sammen med:
Ønsket om at give en undskyldning og en forklaring samt for at vise hensyn
over for ofret.
For at vise at han/hun fortrød.
10

Det må bemærkes, at kun meget få gerningsmænd nævner, at deres ønske om
deltagelse i konfliktråd er kædet sammen med en forventning om lavere straf.
Ofrenes forklaringer på, at de ikke ønsker at deltage, er bl.a:
Manglende overskud og nervøsitet for at møde gerningsmanden igen.
Uvenskab mellem offer og gerningsmand.
Der kan være andre dialogmuligheder – fx ved familierelationer.
Mæglingen anses som meningsløs – ofret tror ikke på, at de vil få noget ud
af at møde gerningsmanden.
Der kan være gået for lang tid fra gerningstidspunkt til konfliktråd.
Gerningsmændenes begrundelser for ikke at ville deltage handler bl.a om:
Gerningsmanden er for flov eller har for dårlig samvittighed.
Formodning om at han/hun ikke kan klare det.
Mener ikke sagen er relevant og føler sig ikke skyldig.
Kendskab til ofret og/eller brug af andre dialogmuligheder.
Ligegyldighed over for ofret.
Godt og vel halvdelen af deltagerne mener, at konfliktrådet har været holdt
“passende tid” efter gerningsdatoen. Men en relativ stor gruppe synes dog, at
der var gået for lang tid. Går der for lang tid fra gerningsdato til konfliktråd,
kan det være demotiverende.
Langt de fleste deltagere har ikke følt sig presset til at deltage i konfliktråd, kun
hver tiende har følt et mindre pres.
Politiets rolle
Konfliktråd kan ses som et supplement til straffesystemet i mindre straffesager.
Ved interviewene med sagsbehandlere og politimestre fremhæves særligt tre
felter, hvor perspektiverne ved konfliktråd anses som lovende:
Konfliktråd ses som et godt tilbud til nogle ofre om at bearbejde den kriminalitet,
de har været udsat for.
Der kan være et kriminalitetsforebyggende sigte med konfliktråd – især over
for unge førstegangskriminelle.
Konfliktråd kan anvendes i sager, hvor politiet i nogle tilfælde ikke har andre
redskaber. Det gælder fx ved husspetakler og nabostridigheder.
Der er dog også forbehold i politiet, ikke alle kan se de positive muligheder
ved konfliktråd.
Politiet er i de fleste tilfælde de første, der informerer om konfliktråd til parterne.
Politiets sagsbehandlere kommer derfor i mange tilfælde til at spille en
nøglerolle i forbindelse med at introducere og forklare om konfliktrådstilbudet.
Det er vores indtryk, at politiet generelt har givet god og relevant information
til parterne. De sagsbehandlere, vi har interviewet, havde alle en grundlæggen-
11

de viden om konfliktråd, om end de ikke alle vidste præcist, hvad der foregår
under et konfliktråd.
Der er gjort et stort arbejde fra kontaktpersonerne i de enkelte politikredse og
projektlederen i forhold til at informere sagsbehandlerne om konfliktråd og
holde processen i gang. Der er således afholdt en række møder, hvor emnet har
været konfliktråd, ligesom konfliktråd har været taget op på paroler m.v. For
at udbrede kendskabet til konfliktråd er det aftalt, at mæglerne melder tilbage
til den enkelte sagsbehandler, når der har været afholdt konfliktråd. Det giver
en tilfredsstillelse i arbejdet at vide, at den henvisning, man har foretaget til
konfliktråd, har båret frugt, og at der er kommet et godt resultat ud af konfliktrådet.
Der har været afholdt løbende kontaktmøder i de tre politikredse mellem politi,
mæglere og projektlederen for at udveksle erfaringer og drøfte samarbejdet.
Alle er enige i, at der er forgået en bred og grundig mødeaktivitet og information
over for politiet. Nogle af de interviewede peger dog på, at det kan være
et problem med “overfodring” af information.
Egnede og uegnede sager. Politiet vurderer i en del tilfælde, at bestemte sager
ikke er egnet til konfliktråd. Årsagerne kan være forskellige, fx:
I nogle tilfælde skønnes det, at gerningsmanden er uegnet til deltagelse, der
kan fx være tale om psykisk syge personer eller “hærdede” kriminelle.
Sagen kan også falde uden for forsøget af den ene eller anden grund, fx at
gerningsmanden reelt ikke erkender forholdet.
Der kan være truffet andre foranstaltninger, fx møde mellem gerningsmænd
og ofre i andet regi.
I forbindelse med politiets sagsbehandling sker det, at man glemmer at spørge
relevante gerningsmænd og ofre, om de er interesseret i konfliktråd. Der kan
være forskellige organisatoriske årsager hertil. En typisk årsag til forglemmelser
er, at der i forbindelse med behandlingen af en sag er en lang række forhold,
der skal afklares, og konfliktråd er blot én af dem.
I Glostrup har man ansat en deltidspensionist, der følger op på alle relevante
sager, hvilket har medført en stigning af udfyldte registreringsskemaer, men tilsyneladende
ikke en stigning i antallet af konfliktråd.
Sagstyper og baggrudsoplysninger
Over halvdelen af de behandlede sager omhandler forskellige former for vold,
herefter kommer tyveri og indbrud.
Der sker tilsyneladende ikke nogen afskalning af bestemte sager fra politiets
visitation frem til konfliktrådene. Andelen af forskellige sagstyper er nogenlunde
ens gennem visiteringsfasen frem til konfliktrådet.
12

Der er gennemført konfliktråd i en række særlige sager, der må fremhæves. I
nogle tilfælde har der således været holdt konfliktråd mellem ægtepar eller
samlevende. Anledningen har måske været en voldsanmeldelse, men indholdet
i konfliktrådet har reelt drejet sig om, hvordan parret fremover kan leve sammen
eller afslutte forholdet på en god måde. Der har også være holdt konfliktråd,
hvor det har været en lidt bredere kreds af familie eller netværk, der har
deltaget. Også nabostridigheder er blevet behandlet i konfliktråd. Nogle konfliktråd
har også været afholdt i forbindelse med færdselsuheld, hvor ofret eller
efterladte har mødt gerningsmanden, (der i nogle tilfælde reelt ikke havde
egentlig skyld i uheldet).
Deltagernes baggrund. Det er nok ikke overraskende, at de fleste gerningsmænd
er yngre mænd mellem 15-24 år. Ofrenes alder er gennemsnitlig lidt højere,
og der er også en del kvinder, der har deltaget.
1.2 Perspektiver
På baggrund af vores undersøgelse er der nogle perspektiver for det fremtidige
arbejde med konfliktråd, som skal fremhæves. De perspektiver, vi her fremhæver,
bygger især på interviewene med mæglere, sagsbehandlere i politiet samt
politimestrene.
Metode
Evalueringen viser som udgangspunkt, at mægling ved hjælp af mediationsmetoden
generelt har vist sig frugtbar i mødet mellem offer og gerningsmand.
Begge parter kan have udbytte af at deltage.
Brugen af metoden i forbindelse med konfliktråd har været fleksibel, og
mæglerne og projektlederen har gjort meget ud af at udvikle og diskutere
metoden i forhold til de aktuelle sager.
Der er dog nogle yderligere muligheder i forbindelse med metoden, der kan
være med til at kvalificere og målrette tilbudet, således at anvendelsen udbredes
til andre relevante områder. Vi tænker fx på yderligere brug af såkaldte
formøder med parterne (hvor mægleren har samtaler med begge parter
inden selve konfliktrådet), brug og deltagelse af bisidder, indirekte mægling,
mægling mellem personer med anden etnisk oprindelse end dansk, herunder
brug af tolk.
Mæglingstanken og metoderne bag er i kraftig udvikling i dag. Man taler om
mægling i mange forskellige sammenhænge. Det er væsentligt, at konfliktråd
– altså mægling mellem offer og gerningsmænd – ses i sammenhæng
med den generelle udvikling på området og indgår i et samspil med andre
projekter, hvor man anvender mæglingsmetoden.
Organisering
Det er vigtigt, at konfliktråd har en hensigtsmæssig forankring. Dette forsøg
har vist, at kun ved en engageret projektleder med en anerkendt organisation
13

i ryggen har det været muligt at “holde gryden i kog”. Hvis konfliktråd skal
have den form, som det har i dag, er det væsentligt, at det er forankret i en
organisation, der dels har kapacitet og erfaring til at løfte opgaven, dels har
interesse i området.
Erfaringsudveksling og møder mellem de involverede parter, dvs projektleder,
mæglere og politi har klart været med til at kvalificere konfliktrådsforsøget.
Alle er enige i, at kontakt mellem parterne har været nødvendig, især
i opstarten af projektet.
Konfliktråd er et blandt andre tilbud til ofre for kriminalitet. En mulighed
for at få oversigt over forskellige tilbud (fx offerrådgivning, psykolog- og
advokathjælp), kan være en fordel for ofre, der står i en krisesituation. I
Glostrup, Roskilde og Ringsted har man i forbindelse med forsøget udarbejdet
en “offerpjece”, der deles ud ved anmeldelse af kriminalitet. I pjecen har
man angivet, hvilken sagsbehandler man kan henvende sig til, hvis man ønsker
yderligere hjælp og information.
Det er væsentligt, at der stilles egnede fac iliteter til rådighed for gennemførelsen
af konfliktrådene. Det vil sige, at lokalerne skal være i orden, ligesom
der skal være mulighed for at tage fotokopier, lave kaffe m.v. Lokalerne
skal, af tryghedshensyn, ikke ligge isoleret.
Sagstyper
I forsøget er der primært behandlet mindre alvorlige straffesager, der er dog
også eksempler på andre sagstyper, der har været behandlet med udbytte for
parterne. Der har således været afholdt konfliktråd i alvorligere straffesager,
fx bankrøveri.
Der er også behandlet mindre sager eller politivedtægtssager, herunder fx
nabostrid og husspektakler. Perspektivet herfor skal bl.a. ses i sammenhæng
med nærpolitiets indsats. Mange mindre lokale konflikter kan med fordel
behandles i konfliktråd.
Der foregår, som nævnt, en betydelig udvikling på mæglingsområdet, det er
derfor nødvendigt løbende at være opmærksom på tilstødende forsøg og
projekter. Der er således i øjeblikket fx en ordning med mægling mellem
forældre i statsamterne, ligesom der tænkes gennemført forsøg med retsmægling
og mægling mellem børn.
Mæglerrekruttering og uddannelse
Forklaringen på, at mæglerne oplever, at de fleste mæglinger er gået godt,
kædes sammen med den uddannelse og opbakning, de har modtaget. Mæglerne
har lagt stor vægt på, at de gennem uddannelsesforløbet er blevet
klædt på til at gennemføre konfliktrådene. Også muligheden for supervision
i særligt vanskelige sager er blevet fremhævet.
Det vores indtryk, at erfaringsudveksling mellem mæglerne har været meget
vigtig. Et forum for erfarings- og idéudveksling mellem mæglerne er klart
med til at styrke mæglerne fagligt til at løse opgaverne.
14

Et problem i starten af forsøgsperioden var, at mæglerne ikke havde mæglinger
nok til, at de opnåede en rutine. Det taler for, at der ikke skal være for
mange mæglere – hellere en løbende tilgang efter behov.
Ser vi på sammensætningen af mæglerkorpset, afspejler det ikke befolkningen
som sådan. Der er fx ikke nogen yngre mæglere og heller ikke nogen,
der er ansat i den private sektor. Til gengæld er der tale om mæglere, der alle
brænder for feltet, og som i kraft af deres erfaring og tilknytning til området
har en god indsigt i, hvordan ofre og kriminelle unge skal behandles.
Nogle mæglere har foreslået, at man kunne gennemføre rekruttering af nye
mæglere ved hjælp af en følordning.
Politiets rolle
Der har generelt været gjort et stort arbejde i de tre politikredse for at introducere
og fastholde interessen for konfliktråd.
Politiets sagsbehandlere er de første, der møder parterne – og derfor ofte
dem, der introducerer konfliktråd. Det er derfor vigtigt med en grundig introduktion
og undervisning af politiets sagsbehandlere, inden konfliktråd
sættes i værk.
En oplagt mulighed, som flere har nævnt, er, at nogle af de politifolk, der
kender særligt til konfliktråd, deltager i introduktionen af kollegerne i andre
politikredse.
Der har været fokus på, hvordan konfliktråd kan ses som et supplement til
politiarbejdet (– fx som hjælp til ofre med at bearbejde følgerne af kriminaliteten,
som led i kriminalitetsforebyggende arbejde, over for førstegangskriminelle
o.l. ved nabostridigheder og andre forhold, hvor politiets normale
muligheder for indsats er begrænset).
Forespørgsel om konfliktråd kan med fordel integreres i politiets edb-sagsbehandling.
På denne måde huskes sagsbehandlerne på konfliktråd, og sagsbehandlingen
gøres lettere.
Politiets sagsbehandlere lægger vægt på, at de har haft mulighed for at vurdere,
om en sag er egnet til konfliktråd. I nogle sager opfattes det som omsonst
eller nærmest pinligt at spørge parterne om deltagelse. (I praksis kunne
der være en mulighed for at angive, at en bestemt sag ikke er egnet, gerne
med en kort begrundelse).
Politiets sagsbehandlere lægger vægt på en systematisk tilbagemelding fra
mæglere til sagsbehandleren om udfaldet af en mægling.
Det er blevet understreget, at samarbejdet og møderne med mæglerne er vigtige.
Fra mæglernes side kan det dog være et problem at deltage i møder i
normal arbejdstid.
Problemerne omkring politiets rolle i forbindelse med konfliktråd drejer sig
først og fremmest om ressourcespørgsmål. Hvordan sikrer man, at der ikke
bruges for mange ressourcer på visitering, møder, skemaudfyldelse m.m.
15

2 Indledning
Forsøget med konfliktråd har nu løbet i 4 år i tre politikredse. I konfliktråd mødes
offer og gerningsmand i mindre straffesager ansigt til ansigt for at tale om
det, der er sket. Formålet med konfliktråd er, at ofrene gennem mødet får mulighed
for at løse op for angst, frustrationer og irritation, der kan være forårsaget
af de hændelser, der er sket. For gerningsmanden er der tale om et ansvarliggørende
og kriminalitetsforebyggende perspektiv.
Forsøget med mægling mellem offer og gerningsmand i konfliktråd omfatter
følgende politikredse på Sjælland: Glostrup, Roskilde og Ringsted. Der er ansat
en projektleder, der er “tovholder” og igangsætter for forsøget. Projektlederen
er knyttet til Det Kriminalpræventive Råd. Mæglingerne foregår under ledelse
af uddannede, lokale, neutrale mæglere.
I denne evaluering af forsøget er der i forskellige kapitler fokus på følgende
forhold:
Status for forsøget – Hvor mange konfliktråd er gennemført, hvor mange er
blevet spurgt om deltagelse i politikredsene?
Deltagernes udbytte og vurdering – Hvordan vurderer deltagerne udbyttet
af konfliktrådene?
Aftaler – hvilke aftaler er parterne nået frem til?
Domme efter konfliktråd
Kommunikation, proces og metode – Hvordan vurderer deltagerne selve
mæglingen? Hvordan er udviklingen af metoden foregået?
Motivation og barrierer – Hvilken begrundelser giver parterne for deltagelse
og for ikke at ville deltage?
Politiets rolle – Hvilke rolle sp iller politiet i visiteringen, og hvad kan politiet
bruge konfliktråd til?
Mæglernes visitering
Sagstyper og baggrundsoplysninger
Bilag: 1. Rammer og organisering af konfliktrådet, 2. Metode, 3. Spørgeskemaer,
mæglerregistreringsskema, registreringsskema fra politiet.
2.1 Formål og baggrund for forsøget
Konfliktråd er et led i regeringens handlingsplan fra 1997 for at styrke retsstillingen
for ofre for forbrydelser. Gennem konfliktråd opstilles et supplement til
det eksisterende straffesystem ved at lade offer og gerningsmand i mindre
straffesager frivilligt møde hinanden for eventuelt at nå frem til en aftale om,
hvordan der kan rettes op på det skete. Der skal være tale om tilståelsessager.
Filosofien bag konfliktråd er, kort sagt, at give konflikten tilbage til parterne.
Konflikterne burde, mener en af fædrene til tanken om konfliktråd, den norske
16

kriminolog Nils Cristie, bruges og blive nyttig for de parter, der er involveret
i konflikten. Men konflikten kan først blive nyttig, når den er synliggjort og
“tilbageleveret” til parterne. 1
Afholdelse af konfliktråd er en måde at give offer og gerningsmand i fællesskab
mulighed for selv aktivt at bearbejde konflikten. Konfliktråd er en mulighed
for ofrene for at forklare gerningsmanden, hvordan de har oplevet konflikten.
Konfliktråd kan på denne måde ses som en modsætning til en retssag, hvor
der ikke er nogen direkte dialog mellem parterne om det skete, idet kommunikationen
mellem parterne ofte føres indirekte mellem advokater, dommere
m.fl. Samtidig kan man i et konfliktråd tage emner op, der ikke anses for relevante
i en retssag.
2
I forordet til Designet for konfliktrådsforsøget står følgende:
1
Nils Cristie, 1977: Konflikt som Eiendom.
2
“Konfliktråd er et forum for mødet mellem offer og gerningsmand,
en lokal organisation og et sted man kan henvende
sig.”
Rammerne for forsøget er givet i bemærkningerne til Lov nr. 349 af 23. maj
1997 om ændring af retsplejeloven, straffeloven og erstatningsansvarsloven.
Hovedformålet med loven er at styrke retsstillingen for ofre for forbrydelser.
“Formålet med konfliktråd er, at ofret får løst op for sine frustrationer
og sin angst og bliver mere tryg i dagligdagen
samt, at gerningsmanden ansvarliggøres og afstår fra kriminalitet
senere.”
Konfliktråd bygger på en antagelse om, at det personlige møde – ansigt til ansigt
– berører de fleste. Og det er hensigten, at parterne gennem samtalen i
konfliktrådet skal nå frem til en fælles forståelse af konflikten og eventuelt også
blive enige om en aftale om, hvorledes konflikten løses.
Selve mæglingen gennemføres af en uddannet, neutral mægler efter mediationsmetoden,
det vil sige, at man benytter en bestemt fremgangsmåde, hvor
hovedindholdet er:
Velkomst og præsentation af spilleregler
Parterne gør hver især rede for konflikten
Der udarbejdes en fælles problemforståelse
Parterne drøfter en løsning på problemet
Der indgås evt. en aftale.
Det Kriminalpræventive Råd: Konfliktråd i Danmark Design af en forsøgsordning, 1997-
2000. Udarbejdet af Amphion-Encore, December 1997.
17

I praksis foregår visitationsprocessen forud for konfliktrådene således, at politiets
sagsbehandlere i første omgang spørger gerningsmanden og derpå ofret,
om de ønsker at blive kontaktet af en mægler med henblik på en eventuel mægling.
I anden omgang fortæller mæglerne om konfliktråd og spørger parterne,
om de vil deltage i en mægling. Svarer begge ja, afholdes mæglingen på et
neutralt sted, der er således tale om informeret samtykke.
En nærmere beskrivelse af rammer for forsøget, fremgangsmåde m.v. findes
som et bilag til rapporten.
2.2 Fremgangsmåde og metode i evalueringen
For at opnå et så dækkende og bredt billede af forsøget som muligt, er der anvendt
forskellige dataindsamlingsmetoder. Både kvalitative og kvantitative metoder
er anvendt, ligesom vi har deltaget i en række møder i forbindelse med
forsøget. Der er også foretaget et mindre litteraturstudium.
Følgende metoder er anvendt:
Spørgeskemaer til deltagere i konfliktråd. (Svar fra 57% af deltagerne)
Interview med deltagere i konfliktråd
Registreringsskemaer fra mæglere
Interview med mæglere
Interview med gerningsmænd og ofre, der ikke ønskede at deltage
Politiets registreringsskemaer
Interview med politifolk
Interview med politimestre i de tre politikredse.
Deltagelse i møder
Referater fra møder
Der er i 2000 udarbejdet en midtvejsevaluering af forsøget.
De anvendte metoder er nærmere beskrevet i bilag 1.
18

3 Status for forsøget
Der er indtil videre (1. september 2002) gennemført 150 mæglinger i konfliktråd.
Forud herfor ligger en visitationsproces, hvor politiet først har spurgt gerningsmænd
og ofre i 1.432 sager, om de er interesseret i konfliktråd. I anden
omgang har mæglerne behandlet 357 sager, hvor både offer og gerningsmand
over for politiet har indvilliget i at blive kontaktet. Og endelig er der altså holdt
150 konfliktråd, det vil sige, at hver tiende sag, som politiet spørger i, fører
frem til konfliktråd.
Antal konfliktråd i politikredsene*
Antal sager Antal sager
behandlet af poli- behandlet Antal
tiet** af mægler*** konfliktråd
Ringsted ........................... 250 67 24
Roskilde ........................... 542 108 48
Glostrup ........................... 640 165 70
Udenfor ........................... - 17 8
Ialt ............................... 1.432 357 150
* Opgjort 1. september 2002
** Opgjort fra politiets registreringsskemaer
*** Opgjort efter antal betalinger
Flest sager er behandlet i den største politikreds Glostrup, mens den mindste
politikreds Ringsted har haft færrest sager. Herimellem ligger Roskilde. Udover
sager fra de tre politikredse har der været afholdt konfliktråd i 8 sager, der
ligger uden for forsøgsområdet.
Figuren nedenfor viser udviklingen i sagerne opgjort på halvårsbasis. (Konfliktråd
afholdt i 2. halvår 2002 er ikke medtaget).
19

250
200
150
100
50
0
187
33
142
37
166 163 159
45
38
11 12 15 19
Status for forsøget
55
30
183
199
249
52
47
33
17 20 17
1998 1999 - 1 1999 - 2 2000 - 1 2000 - 2 2001 - 1 2001 -2 2002 - 1
Antal forespørgsler fra politiet
Antal sager behandlet af mægler
Antal afholdte konfliktråd
I 2. halvår 1998 blev der behandlet mange sager (heraf dog nogle få i første
halvår), herefter har antallet af behandlede sager hos politiet været nogenlunde
jævnt i hvert halvår i 1999 og 2000. Fra 2001 skete der en stigning i antallet,
der yderligere forstærkes 2. halvår. Dette skyldes ikke mindst, at der 1. august
2001 blev ansat en delpensionist i Glostrup Politi til at følge op på sagerne (se
også kapitel 10).
Antallet af sager, mæglerne har behandlet, er jævnt over perioden, måske med
en lille tendens til stigning. I andet halvår 2000 blev flest sager behandlet.
Antallet af konfliktråd har været stigende frem til 2. halvår 2000, hvor der blev
afholdt flest, nemlig 30 konfliktråd. Herefter har antallet været nogenlunde
jævnt på knap 20 pr. halvår.
Ser man samlet på kurverne må det konstateres, at der ikke er nogen direkte
sammenhæng mellem antallet af forespørgsler fra politiet til antallet af konfliktråd.
3.1 Antal konfliktråd
Der har været afholdt flest konfliktråd i den største politikreds Glostrup og færrest
i den mindste Ringsted. 8 konfliktråd har været holdt i sager, der ligger
uden for forsøgets rammer, enten fordi sagen kommer fra andre politikredse,
20

eller fordi personer under 15 år har deltaget. (I alle tilfælde har projektlederen
været involveret i vurderingen af, om sagen skulle i konfliktråd).
Antal konfliktråd i politikredsene*
Opgjort efter tidspunkt for afholdelsen
1999 1999 2000 2000 2001 2001 2002 2002
1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. - - 1.
1998 halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår sept I alt
Ringsted 3 0 1 6 4 3 5 1 1 24
Roskilde 2 5 4 8 11 5 7 4 2 48
Glostrup 5 7 10 4 11 9 7 11 6 70
Udenfor 1 0 0 1 4 0 1 1 0 8
I alt . . . 11 12 15 19 30 17 20 17 9 150
* Opgjort 2. september 2002
Antallet af konfliktråd i de tre politikredse svinger fra halvår til halvår. Forskellene
må formodes at bero på tilfældigheder, idet variationerne ikke kan tilskrives
bestemte former for indsats eller andet, der kunne påvirke antallet.
Af de 150 konfliktråd er 3 blevet afbrudt undervejs. Årsagerne hertil har fx været
kædet sammen med, at en bisidder til en af deltagerne ikke ville overholde
de spilleregler, der var aftalt. Mægleren valgte derfor at afbryde mæglingen.
Der har også været tale om, at en mægling blev afbrudt, fordi den ene part forlod
mødet.
3.2 Politiets visitering
Første led i visiteringen til konfliktråd er det, som nævnt, politiet, der står for.
I forbindelse med forespørgsel om konfliktråd udfylder politiets sagsbehandler
et registreringsskema (“Det orange skema”).
Antal behandlede sager* hos politiet
Opgjort efter tidspunkt** for forespørgsel
1999 1999 2000 2000 2001 2001 2002 Gen-
1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. nem-
1998 halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår I alt snit
Ringsted 80 20 26 27 24 30 17 26 250 31
Roskilde 63 40 43 76 80 95 70 75 542 68
Glostrup 43 82 97 58 50 57 108 145 640 80
Ialt ... 186 142 166 161 154 182 195 246 1.432 179
* Ved sager forstås 1 journalnummer (der kan altså godt være flere ofre eller gerningsmænd
** Nogle skemaer er udfyldt uden angivelse af dato – her har vi skønnet, hvilken periode skemaet er udfyldt i
21

I Ringsted har antallet af behandlede sager været nogenlunde jævnt i hele perioden.
Antallet ligger på 20-30 sager pr. halvår bortset fra 1998, hvor man behandlede
mange flere sager.
I Roskilde har udviklingen været lidt mere ujævn, men det ser ud til, at niveauet
efterhånden har lagt sig på 70-80 sager pr. halvår. Dog med 1. halvår
i 2001 som undtagelse, idet man her behandlede 95 sager.
I Glostrup blev der i 1999 behandlet en del sager. I 2000 og første halvår af
2001 blev færre sager behandlet. Til gengæld er der blevet behandlet mange
sager i 2. halvår 2001 og 1. halvår 2002. Dette skyldes, at man har ansat en
deltidspensioneret politiassistent, der hver uge gennemgår alle sager, der ligger
inden for rammerne af forsøget. Finder han en sag, hvor parterne ikke er
spurgt, bliver sagen returneret til sagsbehandleren, der så må kontakte sagens
parter.
3.3 Mæglernes visitering
Antallet af sager, mæglerne har behandlet, er nogenlunde jævnt fordelt over
perioden, dog med en svag tendens til stigning.
Antal behandlede sager* hos mægler
Opgjort efter tidspunkt** for registrering
1999 1999 2000 2000 2001 2001 2002 2002
1. 2. 1. 2. 1. 2. 1. - 1.
1998 halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår Sept. I alt
Ringsted 15 9 3 8 11 6 9 4 2 67
Roskilde 6 14 15 15 15 12 13 14 4 108
Glostrup 11 13 27 13 24 14 27 26 10 165
Udenfor 1 1 0 2 5 1 3 3 1 17
I alt . . . 33 37 45 38 55 33 52 47 17 357
* Ved sager forstås 1 journalnummer (der kan altså godt være flere ofre eller gerningsmænd)
** Registrering for betaling
Antallet i de enkelte politikredse varierer noget fra halvår til halvår, men det
mål, ligesom antallet af mæglinger, formodes at skyldes tilfældigheder.
I kapitel 8 og 10 ser vi mere detaljeret på mæglernes og politiets visitering.
22

4 Deltagernes udbytte og vurdering
Et væsentligt formål med denne evaluering er at belyse deltagernes vurdering
og udbytte af deltagelsen i konfliktråd.
Generelt har de deltagere, der har svaret på det uddelte spørgeskema, været
særdeles positive i deres vurdering af deltagelsen. Langt de fleste – 8 ud af 10
– vurderer samlet set, at konfliktrådet har været vellykket eller særdeles vellykket,
mens kun ganske få har en direkte negativ vurdering af deltagelsen.
Blandt ofrene har udbyttet været forbundet med en mulighed for at bearbejde
den kriminalitet, de har været udsat for. Ofrenes udbytte falder inden for flere
områder:
Mulighed for at udtrykke sin egen oplevelse af det, der skete
Bearbejdning af angst og vrede samt opnåelse af større tryghed
Mulighed for at modtage en undskyldning og oplevelse af, at gerningsmanden
viser forståelse
Større gensidig forståelse og opklaring af misforståelser.
Gerningsmændenes udbytte er knyttet sammen med en række andre forhold,
såsom:
Mulighed for at give en undskyldning, vise at man fortrød og mulighed for
at give en forklaring
Større gensidig forståelse mellem parterne og opklaring af misforståelser.
4.1 Samlet vurdering
Godt 8 ud af 10 deltagere vurderer samlet set, at konfliktrådet har været vellykket
eller meget vellykket. Lidt flere gerningsmænd end ofre udtrykker en positiv
vurdering. Kun meget få giver udtryk for, at konfliktrådet har været direkte
mislykket, og meget mislykket er der kun en enkelt, der mener, det har været.
23

Alle
Ofre
Gerningsmænd
Hvordan vil du – alt i alt – karakterisere konfliktrådet?
Procent
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100
Meget vellykket Vellykket Både/og
Mislykket Meget mislykket Ubesvaret
Deltagernes samlede vurdering må ses i lyset af to forhold.
For det første er deltagelse i konfliktråd slutpunktet i en visiterings- eller sorteringsproces,
hvor det, efter forespørgsel først af politiet og senere af mæglerne,
kun er de mest motiverede ofre og gerningsmænd, der ender med at deltage.
Ofre og gerningsmænd, der ikke selv mener, de kan have gavn af deltagelse,
kan sige fra flere gange undervejs. Dette er sandsynligvis medvirkende til, at
konfliktrådet bliver en positiv oplevelse for de fleste af deltagerne. Dette falder
naturligt i tråd med, at et væsentligt udgangspunkt for konfliktrådsforsøget er,
at deltagelsen er frivillig. Idéen hermed er bl.a., at et møde mellem to parter,
der som udgangspunkt er i konflikt, må formodes kun at blive konstruktivt,
hvis begge parter har et positivt ønske om at indgå i en dialog om problemerne.
For det andet må det understreges, at en samlet positiv vurdering kan dække
over vidt forskellige oplevelser af selve konfliktrådet. Der er således eksempler
på ofre, der har vurderet konfliktrådet særdeles positivt, uden at have oplevet
nogen form for anger fra gerningsmanden. Det positive – og afgørende for den
samlede vurdering – har bestået i at få mulighed for at give udtryk for sin egen
oplevelse af konflikten. Omvendt har det at få en undskyldning fra gerningsmanden
for andre ofre været det afgørende.
Det må i denne forbindelse også nævnes, at der er en del deltagere, der ikke
har tilkendegivet deres vurdering ved at besvare spørgeskemaet. Vi kan i sagens
natur ikke sige noget om deres oplevelse og vurdering af konfliktrådet.
24

4.1.1 Kvalitative indtryk
I de åbne spørgsmål i spørgeskemaet og i interviewene med deltagerne er der
mange, der udtrykker en mere generel vurdering af deltagelsen konfliktråd.
Positive tilkendegivelser er klart gennemgående, som fx:
“Det kørte bare, som det skulle.” (Gerningsmand)
“100% positiv.” (Offer)
Konfliktråd drejer sig ikke mindst om, at der skabes en dialog mellem to parter,
der ellers står i en konfliktsituation. Konfliktråd kan ses som en mulighed for,
at gerningsmanden på baggrund af samtalen med ofret får anledning til at “tænke
sig om en anden gang”. Flere af deltagerne giver på forskellig måde udtryk
for, at netop dialogen og den omtanke den foranlediger, var det centrale i
konfliktrådet:
“Jeg synes, det er en enormt god idé med konfliktråd, for den
giver den, der har gjort et eller andet [anledning] til at tænke
sig om én gang til. Det er også godt for den, der har været
udsat for et eller andet at se den anden én gang til.” (Offer)
Nogle af de deltagende gerningsmænd ser det på denne måde:
“Jeg fik det ud af det, som jeg ville, og håber, at konfliktråd
fortsætter med at eksistere, da man begynder at tænke over
det, man har lavet, hvor man normalt er tilbøjelig til ikke at
tænke over det, man har gjort.” (Gerningsmand)
Blandt deltagerne er der nogle, der udtrykker, at udbyttet af deres deltagelse
i konfliktråd har været så positivt, at de klart vil anbefale det til andre, der står
i samme situation. Et offer for en alvorlig form for kriminalitet – bankrøveri
– formulerer det på denne måde:
“Jeg synes, det har været udmærket med konfliktrådet. Det
har ændret min holdning. Jeg synes, at alle, der har været udsat
for det samme [bankrøveri], skulle prøve det.” (Offer)
Et andet offer siger:
“Jeg tror afgjort, at andre ville få glæde af et sådant tilbud
i fremtiden, afhængig af situationen. Også et stort plus til
mæglerne, der virkelig var gode og lyttende.” (Offer)
Også nogle gerningsmænd udtrykker lignende holdninger:
“Konfliktråd er en virkelig positiv foranstaltning, som jeg
varmt kan anbefale” (Gerningsmand)
25

Der er også nogle af deltagerne, der udtrykker, at de håber, at konfliktråd bliver
et landsdækkende tilbud. Det har været understreget, at konfliktråd er et
forsøg, og besvarelse af spørgeskemaer og deltagelse i interview indgår som
et væsentligt element i vurderingen af, hvorvidt forsøget har været en succes.
Både ofre og gerningsmænd har tilkendegivet, at de håber forsøget gøres landsdækkende:
“Godt initiativ, bør efter min opfattelse videreføres og udbygges.”
(Offer)
“Konfliktråd virker umiddelbart som en god idé for både offer
og gerningsmand. Jeg håber, forsøget bliver landsdækkende.
Det er fint gerningsmanden bliver konfronteret med offerets
synspunkter og oplevelser.” (Gerningsmand)
I nogle tilfælde har deltagerne haft mindre positive oplevelser, hvilket også
kommer til udtryk i besvarelserne:
“Det er ok, når det er mindre sager, det drejer sig om. Havde
det været større, evt. indbrud eller vold, havde jeg ikke mødt
op.” (Offer)
“Forud for konfliktrådet (og bagefter tillige) var jeg positiv
over for institutionen konfliktråd. Jeg bad mægleren begrunde,
at det afholdtes før retsmødet, idet gerningsmanden nægtede,
og jeg forventede, vi ville komme til at sidde og diskutere
hændelsesforløbet, hvilket var præcis, hvad der skete. ....
Bagefter har jeg fortrudt, at jeg deltog i konfliktrådet. Dette
er også begrundelsen for, at vi aftalte at mødes igen i konfliktråd
efter retsmødet, så kan jeg forhåbentlig bruge samtalen
til noget andet og bedre end at tale om hændelsesforløbet.”
(Offer)
De fleste spørgeskemaer er udfyldt kort tid efter konfliktrådet, og vi kan derfor
generelt ikke sige meget om, hvilket udbytte deltagerne har haft af deltagelsen
på længere sigt. Dette er der flere af deltagerne, der gør opmærksom på som
en generel kommentar til deres vurdering af deltagelsen:
“Det var ok at prøve, men virkningen og effekten er svær at
bedømme her og nu. Jeg vil have mulighed for at følge modparten
og se, om hans adfærd ændrer sig, når han er gæst på
[Brøndby Stadion]. – Men en anden gang vil jeg dog også
prøve denne mulighed for at få en dialog med modparten.”
(Offer)
26

4.2 Ofrenes udbytte
Konfliktråd er for ofrene en mulighed for på forskellig måde at bearbejde den
kriminalitet, de har været udsat for. Ser vi på ofrenes udbytte, kan det beskrives
inden for en række temaer:
Mulighed for at udtrykke egen oplevelse af det, der er sket
Bearbejdning af angst og utryghed
Fortrydelse og undskyldning – Oplevelse af gerningsmandens forståelse for
ofrets situation
Større forståelse mellem parterne og opklaring af misforståelser
Mulighed for at hjælpe gerningsmanden ud af kriminalitet.
4.2.1 Mulighed for at udtrykke egen oplevelse
For mange ofre er udbyttet af deltagelsen knyttet sammen med, at man i konfliktrådet
får mulighed for at udtrykke, hvilken betydning kriminaliteten har
haft. En mulighed ofre ellers ikke har i et normalt sagsforløb. Flere ofre har givet
udtryk for, at det at få mulighed for at udtrykke sin oplevelser og de følelser,
der har været forbundet med at blive offer, over for den person, der har udøvet
kriminaliteten, i sig selv har været det hele værd. Det kan give en eller anden
form for lettelse at få lov til at udtrykke sin oplevelse.
Generelt vurderer ofrene, at deltagelsen i konfliktråd har givet gode muligheder
for at udtrykke deres egen oplevelse af konflikten. Tabellen viser ofrenes svar
på 4 spørgsmål i forhold til dette tema.
Hvad har du fået ud af konfliktrådet? – Mulighed for at udtrykke egen oplevelse
Ofre
Procent
I høj I nogen Slet
grad grad ikke Ikke Ube-
1 2 3 4 5 relevant svaret Ialt
Fik du mulighed for at
forklare, hvad kriminaliteten
betød for dig . . 41 17 14 2 7 9 9 100
Fik du udtrykt din irritation
............... 26 26 19 3 4 12 10 100
Kom du af med din
vrede.............. 20 20 16 2 8 21 11 100
Fik du gjort op med
modparten ......... 22 17 21 4 8 15 11 100
Langt over halvdelen af ofrene har svaret, at de fik god mulighed for at forklare,
hvad kriminaliteten betød for dem. Kun få synes ikke, at konfliktrådet gav
dem denne mulighed. Hver tiende har ikke fundet dette spørgsmål relevant i
forhold til deres forventninger og udbytte. En anden tiendedel har ikke svaret
på dette spørgsmål.
Lidt over halvdelen angiver, at de fik mulighed for at udtrykke deres irritation.
Kun ganske få oplevede ikke, at konfliktrådet gav denne mulighed. Hver tiende
27

har ikke fundet dette spørgsmål relevant, idet kriminaliteten måske slet ikke har
givet anledning til irritation – eller også har motivet for deltagelse slet ikke været
at komme af med sin irritation.
De fleste, der har haft behov for at komme af med deres vrede, har oplevet, at
konfliktrådet gav mulighed for at komme af med den. En del, nemlig hver femte,
har ikke fundet det relevant at svare på, om de kom af med deres vrede.
De fleste, der har fundet det relevant, mener også, at konfliktrådet gav anledning
til at gøre op med modparten.
I interviewene og de åbne spørgsmål har mange af ofrene uddybet, i hvilken
grad og hvordan konfliktrådet har givet dem mulighed for at udtrykke deres oplevelse
af konflikten. Mødet med gerningsmanden kan i sig selv have en positiv
effekt for nogle ofre. Flere giver i hvert fald udtryk for, at den mulighed, de fik
for at fortælle, hvad kriminaliteten har betydet for dem, har betydet meget i
forhold til deres bearbejdning og overvindelse af følgerne af kriminaliteten. På
spørgsmålet om, hvad offeret fik ud af konfliktrådet svarer ofret således:
“at jeg har mødt gerningsmanden og fået snakket med ham
– Jeg synes, det er en god idé i sådant et tilfælde. Jeg har fået
det bedre efter, jeg har mødt ham og fået snakket om tingene.”
Et andet offer udtrykker det på denne måde:
“Jeg synes, konfliktråd er en god idé. Man får talt om dybtgående
ting og får løst op for ting, man brænder inde med.”
Der kan ligge noget forløsende i mødet mellem offer og gerningsmænd. Svarene
fra ofrene udtrykker, at selve mødet med gerningsmanden kan virke som en
slags befrielse. Deltagelse i konfliktråd giver ofrene mulighed for at udtrykke
den irritation og vrede, de kan føle efter at have været udsat for kriminalitet.
Det er følelser, ofrene i langt de fleste tilfælde ellers ikke ville have haft mulighed
for at udtrykke direkte til gerningsmanden.
“Jeg må indrømme, at jeg kom i kontakt med min vrede – og
det er måske det, der skal til for, at jeg kan få min livsglæde
igen.”
“Umiddelbart troede jeg ikke, at samtalen ville betyde noget
for mig, men [da] min vrede kom til udtryk, fik jeg en følelse
af [at komme op til overfladen], som måske kan hjælpe mig
videre.”
28

“Jeg synes konfliktråd er rigtig godt, man kommer af med sin
vrede ved at få svar på alle de spørgsmål, som dukker op.”
Samtidig peger det sidste citat på, at der ofte kan være spørgsmål, man som offer
stiller sig, og som kun gerningsmanden kan svare på. Det kan typisk gælde
spørgsmål som, hvorfor gerningsmanden gjorde det, han/hun gjorde, og hvorfor
det netop skulle gå ud over det pågældende offer. En besvarelse af disse
spørgsmål kan være forbundet med en stor lettelse.
4.2.2 Udbytte i forhold til angst og utryghed
Et af formålene med konfliktråd er, at deltagelsen skal give ofrene for kriminalitet
anledning til at bearbejde og komme af med den angst og vrede, de kan føle
efter at have været udsat for kriminalitet. Blandt dem, der har haft behov for
at opnå større tryghed eller løst op for angst, har konfliktråd i de fleste tilfælde
givet dem den mulighed. Der er dog også en gruppe på ca. 15%, der ikke har
oplevet dette. Samtidig er der også en del, for hvem det ikke har været relevant.
Hvad har du fået ud af konfliktrådet? – Udbytte i forhold til angst og tryghed
Ofre
Procent
I høj I nogen Slet
grad grad ikke Ikke Ube-
1 2 3 4 5 relevant svaret Ialt
Har deltagelsen hjulpet
dig til større tryghed? 22 15 18 6 11 16 10 100
Har deltagelsen løst
op for din angst? 22 10 16 9 6 24 12 100
At være offer for kriminalitet kan i mange tilfælde være forbundet med en følelse
af utryghed og angst. Manglende tryghed og angst kan forfølge ofret i
lang tid fremover, hvis man stadig føler sig truet. Disse følelser kan i nogle tilfælde
være så overvældende og dominerende, at de forhindrer et normalt hverdagsliv.
Konfliktråd er for nogle ofre en mulighed for at bearbejde disse følelser,
og der er ingen tvivl om, at deltagelse kan virke som en befrielse, hvor de
skræmmebilleder, man har opbygget, kan forsvinde.
Det kan fx forklares på følgende måder:
“Mit motiv for deltagelse var at sætte ansigt på gerningsmanden
og dermed på sigt få nedsat mine natlige angstanfald. Jeg
har oplevet dette møde som meget positivt, så jeg håber og
tror på, det vil få en positiv virkning.”
“Jeg synes det gik godt, og jeg synes, at det hjalp mig med at
komme af med min angst, og mægleren havde ret i, at det var
værst før rådet end efter. Jeg synes godt, vi kunne blive ved
med at have konfliktråd i Danmark (Offer – pige 14 år)
29

- [Moren tilføjer: Som mor til [ofret], må jeg give mit besyv
med: Vi har været glade for konfliktrådet, der blev afholdt i
en god stemning og på en god måde. Det synes at have været
godt for [min datter], og jeg kan fuldt tilslutte mig, at konfliktråd
er en god idé – dog måske afhængig af forbrydelsen.”
“Følte at jeg blev hørt, at jeg kunne blive af med min angst.
At jeg har fået en aftale om, hvordan vi kan komme videre
med vores fremtid.”
“Jeg har været ret nervøs for at skulle møde modparten på
gaden. Efter at have snakket med ham til konfliktrådet kom
jeg af med den angst.”
Det er dog desværre ikke alle, der oplever, at angsten forsvinder gennem deltagelse
i konfliktråd:
“...ikke sådan rigtigt, for jeg er stadig angst for at møde ham.
Det var rart at snakke, men det har næsten ikke hjulpet. Ok
jeg er kun lidt bange for ham, men når jeg ser ham, bliver jeg
bange. Men mægleren var god til forklare, at det kunne blive
bedre, hvis han forklarede, hvad der var sket.”
4.2.3 Fortrydelse og undskyldning – Gerningsmandens forståelse for
ofrets situation
Et tredje form for udbytte af deltagelse i konfliktråd kan være forbundet med,
at gerningsmanden giver udtryk for, at han/hun har forståelse over for offeret,
det kan være ved at vise, at man fortryder og ved at give en undskyldning. Også
i denne sammenhæng er der positive vurderinger fra langt de fleste ofre.
Noget over halvdelen af ofrene har således svaret, at de tror modparten fortrød.
Samme andel mener, at gerningsmanden gav en passende undskyldning, og nogenlunde
samme del oplevede, at de har fået en forklaring. Det er dog også i
denne forbindelse, der er flest negative reaktioner fra ofrene, nemlig at man ikke
oplevede, at gerningsmanden fortrød, kom med en passende undskyldning,
eller man fik en forklaring.
30

Hvad har du fået ud af konfliktrådet?
Ofre
Procent
I høj I nogen Slet Ikke
grad grad ikke rele- Ube-
1 2 3 4 5 vant svaret I alt
Tror du modparten fortrød .... 42 15 14 1 16 3 8 100
Gav den anden part en
passende undskyldning ...... 35 22 12 4 16 2 8 100
Har deltagelse medvirket til, at
dufikenforklaring .......... 38 18 18 1 15 3 6 100
For at uddybe ofrenes oplevelse af gerningsmandens indstilling under konfliktrådet,
bad vi ofrene svare på følgende spørgsmål:
“Var det dit indtryk, at den anden part fik større forståelse
for din situation i løbet af konfliktrådet?”
Langt de fleste ofre har haft en oplevelse af, at gerningsmanden fik større forståelse
for deres situation. Mens knap en femtedel ikke oplevede dette.
Fik den anden part større forståelse for din situation i løbet af konfliktrådet?
Ofre
Procent
Ja ................................................................... 69
Nej .................................................................. 18
Fleregerningsmænd+flerevurderinger ..................................... 8
Ubesvaret ............................................................. 4
Ialt .................................................................. 100
Der er forskellige måder, som forståelse kan komme til udtryk på. For nogle
af ofrene kan hovedformålet med deltagelsen i konfliktråd være forbundet med
at opnå en undskyldning eller en indrømmelse. Det kan være vigtigt at få direkte
og personligt at vide, at gerningsmanden faktisk fortryder det, han/hun har
gjort og samtidig med udtrykker en forståelse for ofrets situation:
“Jeg er meget glad for, at jeg har været med i konfliktrådet.
Jeg har fået meget ud af det, fx at jeg har fået en undskyldning,
og at jeg er blevet “venner” med ham [gerningsmanden].
Jeg håber, at der vil være konfliktråd i fremtiden, som
kan hjælpe andre med at få problemerne løst.”
Nogle konfliktråd er foregået mellem par eller ægtefæller, der gennem længere
tid har haft problemer i samlivet. Anledningen til konfliktrådet er i flere tilfælde,
at forholdet og problemerne er mundet ud i vold. I disse tilfælde kan kon-
31

fliktråd måske være med til at fremme dialogen mellem parterne og måske være
med til at løse op for konflikterne:
“Mit motiv for deltagelse var en indrømmelse fra gerningsmanden.
At det ikke endnu engang blev “fejet” væk med tavshed,
eller “det var du selv skyld i”. Samtalen har stor betydning
for mit selvværd i fremtiden, da jeg fik “oprejsning”, ikke
bare for denne episode, men også de andre gange det er
sket. Stor ros til mægleren for måden at fastholde “problemet”
på, uden at det føltes ubehageligt. Konfliktråd har absolut
min store anbefaling.
– Hans ”høflighed” og “pæne facade” gjorde, at han lyttede
til mine synspunkter. Mægleren var god til at fastholde mit
synspunkt/spørgsmål, hvis han prøvede at krybe udenom.”
I nogle tilfælde har konfliktråd være brugt i forbindelse med trafikuheld, hvor
uheldet har været mere eller mindre uforskyldt, og “gerningsmanden” måske
har været lige så berørt af situationen som ofret. Også her kan offeret dog have
gavn af at deltage. (Ligesom den person, der har forårsaget uheldet kan have
gavn af at møde den person, det er gået ud over):
“Jeg tog initiativ [til konfliktråd], da jeg havde behov for at
udtrykke mine følelser omkring ulykken, behandlingen, genoptræningen
og usikkerhed med hensyn til min fremtid, og at
få fortalt, hvad ulykken havde gjort ved mig, og hvad jeg har
savnet undervejs i forløbet. Samtalen har givet mig empati,
og umiddelbart føler jeg mere ro med hensyn til fremtiden.”
“Jeg tror, han var uforskyldt og ved at se hans ansigt, er det
ikke længere en stor uhyggelig lastbil, som præger mit indre
billede af ulykken, og at jeg med mine egne øjne har set modparten
virkelig også være berørt, har betydet meget.”
Knap en femtedel af ofrene har altså oplevet, at gerningsmanden ikke fik større
forståelse gennem deltagelsen i konfliktråd (jf. tabellen ovenfor). Det er i forbindelse
med benægtelse og affejning af konflikten og problemerne, at de mest
negative vurderingerne findes blandt ofrene. Et offer udtrykker det på følgende
måde:
“Jeg fandt konfliktrådet var en utrolig dårlig oplevelse, hvor
modparten fornægtede [gerningen]. Der lå et pres fra mægler
og gerningsmand om at indgå en aftale og “give hinanden
hånden”, det vil sige acceptere hinandens forskellige versioner
af sagen, hvilket jeg ikke ville og fandt meningsløst forud
for selve retssagen.”
32

“Modparten er meget venlig, men ikke indstillet på – overhovedet
– at ændre sig.”
4.2.4 Større gensidig forståelse
Udover, at gerningsmanden kan udtrykke sin forståelse og undskyldning over
for ofret, kan en anden effekt være, at der opstår større gensidig forståelse mellem
parterne. En del konfliktråd foregår mellem personer, der enten kender
hinanden eller bor så tæt på hinanden, at de nødvendigvis mødes indimellem.
Derfor kan en gensidig forståelse være en væsentlig effekt af konfliktråd, både
for ofret og for gerningsmanden.
Samlet set har over halvdelen af konfliktrådene, når ofrene skal vurdere det,
skabt større forståelse mellem parterne, mens der i hver femte “i nogen grad”
er skabt større forståelse. I godt hver tiende har dette imidlertid ikke været tilfældet.
Misforståelser er blevet opklaret i godt en tredjedel af tilfældene, mens en del
er mindre positive i deres melding på dette område. Opklaring af misforståelser
har ikke været aktuel eller relevant i hver fjerde konfliktråd.
Hvad har du fået ud af konfliktrådet?
Ofre
Procent
Forståelse og misforståelse/
Kommunikation:
I høj
I nogen
Slet Ikke
grad grad ikke rele- Ube-
1 2 3 4 5 vant svaret I alt
Gav konfliktrådet anledning til
større forståelse mellem dig og
modparten? .............. 33 21 19 5 9 7 5 100
Har deltagelsen medvirket
til opklaring af
nogle misforståelser? ....... 25 9 15 4 13 26 8 100
Så vidt det er muligt for os at vurdere, er det ofte tilfældet, at gerningsmand og
offer kender hinanden på forhånd og ofte også vil have kontakt fremover. Det
kan fx være i forbindelse med vold eller anden form for “kontaktkriminalitet”,
hvor offer og gerningsmand bor i samme lokalområde, eller det kan være i forbindelse
med sager, hvor ægtefæller eller samlevende deltager i konfliktråd. I
disse sager kan et af formålene være at fremme muligheden for, at fremtidig
kontakt eller samvær bliver bedre:
“Hjælp til at se min mand i øjnene og komme videre med vores
liv.”
33

“Jeg er meget glad for at kunne bruge konfliktråd, for det har
hjulpet mig meget, blandt andet til at kunne tilgive og blive
venner igen.”
Empowerment, altså hjælp til selvhjælp, kan på den måde være et produkt af
konfliktrådet. Deltagelse kan for nogle være et middel til at komme i gang med
en positiv proces, hvor nogle af de konflikter, der har været mellem parterne
bedre kan bearbejdes fremover. En af deltagerne siger det direkte på denne måde:
“[Udbyttet har været] nogle værktøjer til at arbejde videre
med problemstillingerne på.”
Også selvom parterne ikke kender hinanden, kan der være gensidig forståelse
i mødet. I forbindelse med fx trafikulykker, hvor der nogle gange ikke er tale
om skyld, kan det være vigtigt for begge parter at dele oplevelsen:
“Jeg tror, det er vigtigt for begge parter at få talt ud om ulykken,
og hvad den har betydet for begge parter. Selvom der ikke
er tale om en bevidst handling, kan modpartens oplevelse
fylde de huller, man sidder og grubler over.”
I de fleste tilfælde vil ofret have et negativt syn på gerningsmanden inden konfliktrådet,
men deltagelsen kan tilsyneladende i nogle tilfælde være med til at
offeret helt ændrer syn på gerningsmanden:
“Man får lov til at møde modparten på en mere behagelig
måde og får derfor personen at se fra en anden vinkel, hvilket
virkelig ændrede mit syn på modparten.”
“At jeg har fået lov til at møde min voldsmand ædru. At se en
anden side af ham rent menneskeligt.”
I nogle sager kan det være vanskeligt at bedømme, hvem der faktisk er offer,
og hvem der er gerningsmand. Dette gælder måske ikke mindst i visse voldssager,
hvor ofret kan have været provokerende eller reelt ligefrem have startet
volden. Konfliktråd er en mulighed for at afklare, hvad der faktisk skete:
“Forståelse for, hvad jeg har gjort, det har haft STOR indflydelse
på, hvorfor modparten har gjort, som han gjorde. Vi
har virkelig fået talt ud om problemet.”
Konfliktrådet har i nogle positive tilfælde været medvirkende til, at de to parter,
der oprindelig mødes fordi, der har været en konflikt mellem dem, når frem
til, at de faktisk kommer godt ud af det med hinanden. I næste kapitel om afta-
34

ler efter konfliktråd viser det sig, at konfliktrådet i flere tilfælde fører frem til,
at parterne foretager sig noget sammen efter konfliktrådet:
“Jeg har fået en ny ven.”
4.2.5 Hjælp til gerningsmanden
I nogle tilfælde deltager ofrene tydeligvis mere af hensyn til gerningsmanden
end til sig selv. Ofret håber gennem deltagelse at kunne være med til at bringe
gerningsmanden på ret køl. Der kan ligefrem være en pligtfølelse forbundet
med deltagelse i den forstand, at ofret mener, at man som samfundsborger, eller
som led i ens arbejde, bør være med til at stoppe (unge) mennesker, der er
på vej ud i en kriminel løbebane.
“Mit motiv var at forklare ham, hvilke konsekvenser hans
gerning har haft for mig og mine kolleger. Endvidere håber
jeg, at det har givet så meget stof til eftertanke, så han ikke
begår yderligere forbrydelser.” (Offer for bankrøveri)
“Hvis jeg kan stoppe et ungt menneske i at begå kriminalitet,
bruger jeg gerne en aften på det.”
“Nu handler det jo som sagt “kun” om et biltyveri. Jeg tror
på, at det var en virkelig god ting, og at det kan have en kriminalpræventiv
virkning fremover.”
“Muligheden for at hjælpe modparten i at komme videre i livet,
idet han var en meget ung mand.”
4.2.6 Samlet vurdering i forhold til delvurderinger
Ofrenes samlede vurderinger af deltagelsen kan analyseres for at se, om der er
forhold, der særligt er fremhævet blandt de meget positive ofre i forhold til resten
(der enten har vurderet, at konfliktrådet var “vellykket”, “både/og”, “mislykket”
eller “meget mislykket”).
35

Hvad har du fået ud af konfliktråd?
Opgjort efter samlet vurdering af konfliktråd
Ofre opdelt efter
samlet vurdering af konfliktråd
Procent: Meget vellykket Øvrige
Fik “i høj grad” mulighed for at forklare,
hvadkriminalitetenbetødforofret .................. 57 31
Fik“ihøjgrad”udtryktsinirritation.................. 32 21
Kom“ihøjgrad”afmedsinvrede .................. 27 16*
Fik “i høj grad” gjort op med modparten ............. 43 10
Deltagelsehar“ihøjgrad”hjulpettilstørretryghed .... 41 12**
Deltagelsehar“ihøjgrad”løstopforangst .......... 46 8***
Tror “i høj grad”, at modparten fortrød .............. 54 34
Den anden part gav “i høj grad” en
passende undskyldning .......................... 57 21
Deltagelse medvirkede “i høj grad” til,
atofretfikenforklaring........................... 62 23
Deltagelse gav “i høj grad” større
forståelsemellemparterne........................ 65 13
Deltagelse medvirkede “i høj grad”
tilopklaringafmisforstpåelser ..................... 41 15****
Den anden part fik større forståelse
forofretssituation............................... 84 61
*Der er dog 28%, der ikke fandt dette relevant, mod 11% i den anden gruppe
**23% fandt det ikke relevant, mod 5% i den anden gruppe
*** 31% fandt det ikke relevant, mod 11% i den anden gruppe
****31% fandt det ikke relevant mod 16% i den anden gruppe
Samlet set er det tydeligt, at ofrenes samlede vurdering af konfliktråd afspejles
i delvurderingerne. Forskellene mellem de meget positive udsagn og resten af
ofrenes er særligt tydelige, når vi ser på forhold, som at ofret fik gjort op med
modparten, at den anden part gav en passende undskyldning, at ofret fik en
passende forklaring samt, at der blev større forståelse mellem parterne.
Et andet spørgsmål er, om der er forskel på vurderingen af deltagelsen mellem
ofre, der har været udsat for forskellige former for kriminalitet (se kapitel 11,
hvor sagstyper er opgjort). Det er imidlertid ikke muligt at foretage analyser
af andet end ofre for vold i forhold til ofre for øvrige former for kriminalitet.
Årsagen er, at antallet af ofre for forskellige andre former for kriminalitet (tyveri,
røveri, hærværk osv.) er så lavt, at den statistiske usikkerhed bliver meget
stor, hvis man foretager særskilte analyser.
36

Samlet vurdering af konfliktråd
Opgjort efter kriminalitetsart
Procent: Voldsofre Øvrige ofre
Megetvellykket................................. 45 31
Vellykket ...................................... 35 45
Både/og ...................................... 16 16
Mislykket...................................... 2 8
Megetmislykket ................................ 2 0
Ialt .......................................... 100 100
Tabellen viser, at andelen af ofre, der synes, at konfliktrådet har været “meget
vellykket” er noget højere blandt voldsofre end blandt de øvrige ofre. Til gengæld
er der flere blandt øvrige, der finder konfliktrådet “vellykket”.
4.3 Gerningsmændenes udbytte
Gerningsmændene vurderer generelt set udbyttet af deltagelsen positivt. Konfliktråd
er for det første en mulighed for gerningsmændene aktivt selv at vise,
at de fortryder, det der skete samt give en undskyldning og en forklaring til ofret.
For det andet er der nogle gange, som nævnt ovenfor, et gensidigt element
i konfliktrådet, hvor der opnås en eller anden form for fremtidig forståelse mellem
parterne, og hvor misforståelser kan blive opklaret.
Endelig er der gerningsmænd, der selv nævner, at de oplever, at konfrontationen
i konfliktråd har givet dem noget at tænke over, således at de fremover bliver
bedre til at håndtere tilværelsen og undgå kriminalitet fremover.
4.3.1 Fortrydelse, undskyldning og forklaring
Mulighed for at vise fortrydelse og give en undskyldning har været væsentlige
elementer for de fleste gerningsmænd, der har deltaget i konfliktrådene.
37

Hvad har du fået ud af konfliktrådet?
Gerningsmænd
Procent
I nogen
Slet Ikke
I høj grad grad ikke rele- Ube-
1 2 3 4 5 vant svaret I alt
Gav deltagelsen mulighed
for at vise, at du fortrød? . . 46 24 7 5 14 1 4 100
Det var godt at kunne
give en undskyldning! .... 51 13 11 0 1 19 6 100
Har deltagelsen medvirket til,
at du kunne give en
forklaring? ............. 40 24 22 1 4 2 7 100
Flest, nemlig 7 af 10 gerningsmænd, har svaret, at deltagelsen gav dem mulighed
for at vise, at de fortrød, det de havde gjort. En del, knap en femtedel, angiver
dog, at dette ikke var tilfældet.
Knap en tredjedel af deltagerne har svaret, at det var godt at kunne give en
undskyldning, en tiendedel har svaret “i nogen grad”, men kun 1% slet ikke
mener det. I nogle tilfælde har det ikke været relevant at give en undskyldning,
måske fordi man under konfliktrådet blev enige om, “at man var lige gode om
det”, eller fordi gerningsmanden reelt har været uden skyld (fx i forbindelse
med trafikuheld)
Knap to tredjedele af gerningsmændene oplevede, at deltagelsen har medvirket
til, at de kunne give en forklaring. En femtedel mener det kun i nogen grad.
At give en undskyldning, kan tydeligvis være en stor lettelse eller befrielse for
nogle af gerningsmændene, det fremgår af følgende citater:
“Jeg har fået det meget bedre, fordi jeg har sagt undskyld til
XX og YY. Der er faldet en kæmpe sten fra hjertet. (...) Jeg
synes det er en god måde at sige undskyld på.”
“Jeg har siddet i 8 måneder og spekuleret over, hvordan jeg
skulle komme videre med mit liv og fandt at jeg kunne komme
videre, hvis jeg fik sagt undskyld til offeret.”
“Jeg fik set ofret i øjnene og fik set, hvad han følte – og så fik
jeg sagt undskyld.”
Deltagelsen i konfliktråd giver gerningsmanden mulighed for at vise, at han/hun
fortryder og samtidig kan det være vigtigt for nogle gerningsmænd, at vide,
at deltagelse kan være med til at hjælp ofret med at komme videre og bearbejde
den kriminalitet, som han/hun har været udsat for. Bagved ligger at konfliktrådet
har været med til at åbne øjnene for, hvilke problemer og bekymringer,
de påfører ofret. Nogle gerningsmænd har/har fået en klar fornemmelse
38

af, hvad der står på spil for ofret. Og deltagelsen har været med til at lette samvittigheden.
“Jeg deltog, fordi min advokat sagde at det kunne hjælpe
mig, og jeg ville gerne møde offeret og finde ud af, hvad han
var for en. Jeg synes mødet gik meget godt, og mægleren var
god og forstående og hun sørgede også for at vi fik snakket lige
meget. Det er først nu efter mødet, at jeg har fundet ud af,
hvor meget skade, jeg egentligt har voldt ham, og det er jeg
ked af. Det er en god rigtig idé at offeret og gerningsmanden
mødes og får lettet samvittigheden.”
“En klar fornemmelse af at have hjulpet modparten med en
konfrontation og en afdramatisering af mig.”
“Det fjernede en masse fortvivlelse og usikkerhed og frygt for
at blive misforstået” – Det var utroligt sundt for min samvittighed
at få fjernes frygten hos mit offer. Tingene ville have
set helt anderledes ud, hvis ikke vi havde snakket om det, der
var sket. Så min mening om dette møde er meget positiv da
det uden tvivl løser en masse problemer så som angst, forfølgelse
og hævn.”
I forbindelse med ofrenes udbytte nævnte vi færdselsuheld, og en gerningsmand
fra et af disse uheld udtrykker sin oplevelse således:
“Motivet for at møde uheldsofferets kone var at kunne gøre
rede for og forklare ulykken, der var et sammentræf af uheldige
omstændigheder. Også for at møde enken og forklare,
hvor ulykkelig, man selv er over hændelsen/ulykken. Ved mit
fremmøde at vise min ansvarlighed og respekt over det svære
tab for den efterladte, samt at bevise at man er et ganske almindeligt
menneske. Få sat ansigter på.
Ved at deltage i konfliktrådet er jeg personligt kommet et godt
stykke videre i bearbejdningen af hændelsen og har videregivet
de metoder, der har hjulpet mig med dette, nemlig samtaler
og dialoger med eget netværk.”
4.3.2 Gensidig forståelse og opklaring af misforståelser
Halvdelen af gerningsmændene mener, at konfliktrådet gav anledning til større
forståelse mellem dem og offeret. Her har en tredjedel svaret “i nogen grad”.
fire ud af ti har vurderet, at konfliktrådet har medvirket til opklaring af misforståelser.
39

Hvad har du fået ud af konfliktrådet?
Gerningsmænd
Procent
I høj I nogen
grad grad Slet ikke Ikke Ube-
1 2 3 4 5 relevant svaret I alt
Gav konfliktrådet anledning til
større forståelse mellem dig og
modparten? ............... 29 22 29 2 5 8 4 100
Har deltagelsen medvirket
til opklaring af nogle
misforståelser? ............. 28 14 34 6 8 5 5 100
Som nævnt tidligere er mange af konfliktrådene holdt mellem personer, der kan
forvente at møde hinanden igen. For ofrene kan der ligge en lettelse i at få talt
med gerningsmanden, men også det omvendte er tilfældet. I nogle tilfælde er
der tale om, at man kan mødes på gaden eller i en forretning i fremtiden uden
problemer:
“Vi kan nu smile og snakke godt sammen, når vi møder hinanden,
og vores fælles veninder har det meget bedre. Jeg er
gladere.”
“Har givet ofret en undskyldning, så vedkommende ikke er
utryg ved eventuelt at møde mig igen.”
“Fedt at kunne hilse på hinanden, hvis man mødes.”
I andre tilfælde har parterne kendt hinanden godt forud for konflikten, og konfliktrådet
har været medvirkende til, at den konflikt, der har været mellem parterne,
er lagt på hylden eller bearbejdet så godt, at parterne kan fortsætte deres
venskab eller bekendtskab.
“Jeg er glad for at kunne bruge konfliktrådet, for det har
nemlig hjulpet mig meget. Fået løst problemerne og komme
videre som venner.”
“En betydeligt bedre atmosfære i fremtiden.”
Der er dog også eksempler på, at deltagelsen ikke har ført noget godt med sig
for en gerningsmand. Også her har der været tale om, at modparten ikke viste
forståelse:
“Konfliktrådet i sig selv er en god ting, men i min situation
førte det ikke til noget, da modparten var negativ fra start af.
Jeg tror dog, det kan løse mange konflikter for andre ved at
deltage, men ikke i mit tilfælde.”
40

4.3.3 Starten på noget nyt
For nogle af gerningsmændene har deltagelsen mundet ud i en direkte erkendelse
af, at den kriminalitet, man har begået, ikke er acceptabel, og at man vil
afholde sig fra at gøre noget lignende fremover:
“Jeg har fået nogle tanker vedrørende den kriminalitet, jeg
har begået, som jeg ikke har tænkt før. Jeg tror, konfliktrådet
får gerningsmanden til at tænke over sin kriminalitet.”
“Jeg fik lært af mine fejl.”
I flere tilfælde har konfliktrådet foregået mellem par eller tidligere par. Deltagelsen
har i nogle tilfælde ført til, at konflikten og samlivet med den anden er
sat ind i et nyt perspektiv. Deltagerne oplever, at der er mere håb for et bedre
samliv fremover, enten fordi man vælger at fortsætte samlivet eller, fordi reglerne
for, hvordan adskillelsen skal foregå, er blevet bedre:
“Jeg fik min kone tilbage.”
“Jeg føler, at jeg kan komme videre med mit liv og forhåbentlig
glemme den behandling, jeg har været ude for . ... af min
ekskæreste. .... Vi fik talt sammen om, hvad der skete, og er
enige om ikke at genere hinanden i fremtiden. Retsmæssigt
stiller vi ingen krav til hinanden og betragter sagen som afsluttet.”
4.3.4 Samlet vurdering i forhold til delvurderinger
På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen kan gerningsmændenes, ligesom
ofrenes, vurderinger analyseres med henblik på at finde frem til, hvilke forhold
der særligt er fremhævet blandt gerningsmænd, der vurderer, at konfliktrådet
var meget vellykket i forhold til resten (der enten har vurderet, at konfliktrådet
var “vellykket”, “både/og”, “mislykket” eller “meget mislykket”).
41

Hvad har du fået ud af konfliktråd?
Opgjort efter samlet vurdering af konfliktråd
Gerningsmænd opdelt efter
samlet vurdering af konfliktråd
Procent: Meget vellykket Øvrige
Deltagelsen gav “i høj grad” mulighed for
atvise,athan/hunfortrød ........................ 54 43
Det var “I høj grad” godt
at give en undskyldning .......................... 54 49
Medvirken medvirkede “i høj grad” til,
at han/hun kunnet give en forklaring ................ 51 30
Konfliktråd gav “i høj grad”
størreforståelsemellemparterne .................. 46 19
Deltagelse har “i høj grad”
medvirkettilopklaringafmisforståelser .............. 54 9
Samlet set er det tydeligt, at gerningsmændenes samlede vurdering af konfliktråd
afspejles i delvurderingerne. Forskellene mellem de meget positive og resten
af gerningsmændene er særligt tydelige, når vi ser på de tre sidste forhold,
nemlig at kunne give en forklaring, at der blev større forståelse mellem parterne,
og at konfliktrådet har medvirket til opklaring af misforståelser.
Ligesom i forbindelse med ofrene kan det ses, om der er forskel på vurderingen
mellem gerningsmænd, der har udøvet vold og øvrige.
Samlet vurdering af konfliktråd
Opgjort efter kriminalitetsart
Gerningsmænd Øvrige
Procent: til vold gerningsmænd
Megetvellykket............................... 49 33
Vellykket .................................... 38 56
Både/og .................................... 9 0
Mislykket.................................... 0 8
Megetmislykket ............................. 0 0
Ubesvaret ................................... 4 3
Ialt ........................................ 100 100
Tabellen viser, at en højere andel af gerningsmænd til vold end øvrige vurderer,
at konfiktrådet var meget vellykket. Til gengæld er der flere blandt øvrige,
der anser konfliktrådet som vellykket.
42

5 Aftaler
I konfliktrådet er det muligt for parterne at indgå aftaler. I ca. 70% af konfliktrådene
er der indgået aftaler. Aftalernes indhold er meget forskellig fra sag til
sag. Indholdet af aftalerne kan fx indeholde følgende:
Gerningsmandens undskyldning – og ofrets modtagelse af undskyldningen
Genoprettelse af relationer
Regler for fremtidig adfærd
Betaling af erstatning
5.1 Aftaler – antal og status
Der er indgået aftaler i ca. 70% af konfliktråd, hvis vi ser på deltagernes svar.
Dette svarer præcis til tallet fra mæglernes registreringsskemaer.
Det må understreges, som bl.a. nogle af mæglerne har gjort opmærksom på, at
det ikke nødvendigvis er et succeskriterium for konfliktrådet, at der bliver indgået
en aftale. I mange tilfælde er selve dialogen og mødet mellem parterne i
konfliktrådet i sig selv det væsentligste udbytte. Der er altså ikke nødvendigvis
fokus på at opnå en aftale i alle konfliktråd.
Omvendt kan en aftale i nogle tilfælde være vigtig. Nogle af mæglerne understreger,
at en aftale kan have en stor symbolsk værdi for parterne. Det kan være
vigtigt at skrive essensen ned af, hvad man er blevet enige om. Selvom indholdet
af aftalen måske ikke er så omfattende, kan selve det at skrive det ned og
dermed formalisere og fastholde konfliktrådet, ifølge mæglerne, have en stor
betydning.
Det er ikke muligt i denne undersøgelse at sige noget generelt om, hvorvidt aftalerne
bliver overholdt. Men vi har kendskab, bl.a. fra interviewene med nogle
af deltagerne, at enkelte af deltagerne har været ude for, at en indgået aftale ikke
er blevet overholdt. Dette kan i nogle tilfælde medføre en stor skuffelse og
påvirker naturligvis oplevelsen og vurderingen af konfliktrådet. Andre lægger
mindre vægt på aftalen og her spiller det ingen stor rolle, om den bliver overholdt
eller ej.
Vi har haft adgang til at se de fleste af de aftaler, der er indgået mellem parterne,
nemlig de aftaler, parterne har indvilget i, er blevet videresendt til politiet.
(Kun i få tilfælde har parterne bedt om, at aftalen ikke skulle sendes til politiet).
Af hensyn til fortroligheden vil vi her gengive dem med andre navne og i
nogle tilfælde i delvis konstrueret form.
Der kan skelnes mellem forskellige typer af indhold i aftalerne. Nogle aftaler
indeholder kun et enkelt element, fx en undskyldning, mens de fleste inde-
43

holder forskellige elementer, fx en undskyldning og nogle regler for det fremtidige
samvær.
5.2 Undskyldning
I mange tilfælde går aftalen ud på, at gerningsmanden giver ofret en undskyldning
for det, der er sket. Samtidig understreges det ofte, at ofret modtager og
accepterer undskyldningen. Desuden tilføjes det, at gerningsmanden lover, at
han/hun ikke vil gentage kriminaliteten:
“Jens og Lars beder Jette modtage en undskyldning for det
passerede, og Jette modtager en undskyldning.” (Indbrud)
“Karsten og Michael fortryder inderligt, at de har stjålet Inges
og Niels´ bil og undskylder de problemer, de dermed har
forvoldt. Karsten og Michael lover at holde sig på “rette sti”
i fremtiden. Alle parter er glade for at have mødtes og talt sagen
igennem.” (Biltyveri)
Som tegn på, at ofrene modtager undskyldningen tilkendegiver de, at de tror,
at samtalen har hjulpet:
“Martin redegør for hændelsen og forklarer, at han fortryder.
Grethe og Peter føler sig krænket over de grænseoverskridende
handlinger i hjemmet og de manglende effekter. Martin
kan ikke hjælpe med at skaffe effekterne tilbage.
Grethe har fået lidt skår i livsglæden, og hun håber igen at få
livsglæden tilbage ved at få lov til at “skælde ud” – og over
tid at genvinde hele livsglæden.
Martin overvejer en uddannelse i stedet for kriminel adfærd.
Grethe og Peter er overbevist om, at Martin er klar over, at
han har udført grænseoverskridende handlinger – og de tror
på, at Martin vil noget andet med sit liv.” (Indbrud)
Aftalen kan også indeholde en indrømmelse fra ofret, hvis vedkommende på
en eller anden måde har lagt op til handlingen. I sådanne tilfælde er der eksempler
på gensidige undskyldninger i aftalerne.
“Henrik oplyser over for Preben, at det ikke var ham, der udøvede
den “hårde” vold. Henrik indrømmer dog, at han stak
Preben et par “flade” samt et knytnæveslag. Parterne giver
hinanden en gensidig undskyldning – for opstarten. Preben
undskylder over for Henrik, at han har slået – undskyldningerne
blev givet på stedet.
Henrik og Preben var glade for mødet.
44

Begge er enige om, at det var en kedelig afslutning på en god
aften. Begge kan se hinanden i øjnene – også i fremtiden.”
(Vold)
“Vi har lovet hinanden aldrig at drikke spiritus igen, da (vi)
begge mener, at spiritussen var den hovedskyldige.
Vi har snakket sagen grundigt igennem og er begge dybt bekymrede
for, hvad en ubetinget dom vil betyde for Pers ansættelsesforhold
og familie på længere sigt.
Vores venskab er stadig lige så stærkt, som det altid har været.”
(Vold)
5.3 Genoprettelse af relationer
I en del af aftalerne indgår forskellige elementer, der har til formål at genoprette
de sociale relationer mellem parterne, således at der fremover kan ses bort
fra konflikten. I mange tilfælde er der, som tidligere nævnt, tale om, at parterne
kender hinanden på forhånd og også fortsat skal kunne have kontakt, uden at
konflikten genopstår. I andre tilfælde er der tale om, at parterne ikke kender
hinanden, men faktisk aftaler at opbygge et eller andet socialt samvær efter
konfliktrådet.
Konflikter kan involvere andre end de to parter, der mødes til konfliktråd. Der
kan derfor være tale om, at parterne forsøger at forebygge fremtidige konflikter
ved at inddrage det netværk, de lever i, og som reelt har taget del i konflikten,
mere eller mindre aktivt:
“Ali giver Jesper en undskyldning for det der skete ...., og
Jesper modtager undskyldningen.
Endvidere vil både Jesper og Ali tale med vennerne om det
der skete, så det kan lade sig gøre at mødes i byen uden
slåskamp og andet.” (Vold)
“Claus undskylder over for Mikkel, at han har slået ham.
Mikkel er på ingen måde bange for, at Claus vil gøre det
igen.’
Ingen af os er vrede på hinanden.
Når vi mødes, hilser vi pænt, som vi plejer.
Hvis vi får noget fagligt sammen, betjener vi hinanden ordentligt.
Hvis vi hører rygter om hinanden, vil vi meddele, at emnet er
uddebatteret.
Vi synes, at det har været positivt, at vi begge har accepteret
at mødes i konfliktråd, og vi synes, vi har haft et positivt og
udbytterigt møde.” (Vold mellem ansatte på en arbejdsplads)
45

I andre tilfælde går aftalen ud på, at parterne skal gøre noget sammen for at opbygge
eller reetablere et godt forhold til hinanden:
“Bo handlede i kådhed og leg med sit barn, men Richard var
blevet chokeret.
Alle pårørende har været påvirket af hændelsen.
Vi mødes med ledsagere for samvær i Køge (evt. bowling).
Bo møder Richard og hans kolleger på deres arbejdsplads for
at sige undskyld.” (Trusler)
“1. Hussein skal deltage i gårdfesten
2. Tale sammen, når problemerne opstår
3. Afholdelse af beboermøde
4. Vi hilser på hinanden dagligt.” (Nabostridighed)
“Freja undskylder det skete.
Freja og Emma har besluttet at tage på tur sammen til Bon
Bon Land, Tivoli e.l., hvor vi kan få en positiv oplevelse sammen.
Vi ønsker begge, at bisidder, SSP konsulent NN hjælper
medatfådetsativærk.”(Falsk anklage mellem to 14 årige
piger)
Der kan også være tale om, at gerningsmanden skal gøre nogle bestemte ting,
for at undgå, at konflikten genopstår:
“- Tobias arbejder selv aktivt med at styre sit temperament.
- Tobias øger sin opmærksomhed på sine omgivelser – og på
hvornår de viser ham det gule kort
- Jesper skal ikke fremover være alene med Tobias
- Tobias går i behandling på psykiatrisk afdeling
- Tobias tager den medicin, lægerne siger og prøver dermed
at undgå anfaldene
- Tobias vil bede sin læge om en henvisning til ambulatoriet
på X-hospital.” (Trusler)
En del af konfliktrådene er, som flere gange nævnt, afholdt mellem par eller
tidligere par. I disse tilfælde kan aftalen omhandle, hvordan det fremtidige
samliv skal forme sig. Eksemplerne nedenfor viser, hvordan en aftale kan være
meget omfattende og detaljeret indeholde anvisninger i forhold til, hvordan
parterne skal forholde sig i forskellige situationer i hverdagen fremover.
“Karsten og Lisbeth vil gerne fortsat leve og bo sammen.
Karsten vil tage antabus umiddelbart efter fængselsophold,
for han vil leve uden alkohol.
Vi laver aftaler om, hvor vi er henne, når vi ikke er sammen.
Vi ringer sammen, hvis aftalen ikke kan overholdes.
46

Karsten vil i gang med at arbejde igen, og arbejdsgiver kontaktes
hurtigst muligt.
Lisbeth vil gerne støtte Karsten med at komme videre med
job, samvær med Karstens datter, vennekontakter osv., men
hun vil også søge støtte i Blå Kors’ pårørendegruppe.
Vi laver aftale med en bank om betalingsservice og budget
den 13.7. Lisbeth styrer den fælles økonomi i den første periode.”
(Vold i parforhold)
“Vi har talt om tillid og jalousi, og vi ved, at følelserne får
frit løb, når vi begge har drukket for meget. Dette fører til
meningsløs og unødig vold.
Som familie er vi “presset” af arbejdsløshed og andre personlige
forhold.
Vi har derfor sagt ”ja tak” til social bistand ved Beboerrådgivningen
i (boligområde) samt samtale omkring alkohol.”
(Medarbejder fra Lænken) (Vold i parforhold)
I nogle tilfælde mener parterne, at konfliktrådet har været så givende, at det
ikke er nødvendigt, at sagen behandles i retten:
“1. Forkert, at det kun er Jan, der er tiltalt, siger Arne.
2. Jan undskylder – ked af det – at han tog fat i drengene,
men mener, at jeg reddede dem fra en “røvfuld”.
3. Vi foreslår at tage på politistationen og gennemgå rapporten.
4. Vi kontakter (politimandens navn) for en gennemlæsning.
5. Mægleren orienterer (politimandens navn) om interessen.”
(Vold)
“Flemming undskylder voldsepisoden, og Kurt modtager undskyldningen.
Kurt skal fortælle Flemming, når han er bange for ham.
Kurt ønsker den verserende retssag stoppet og synes, det er
nok med deltagelsen i konfliktrådet.” (Vold)
5.4 Regler
En tredje type aftale indeholder konkrete og præcise adfærdsregler. Reglerne
er typisk nogle, gerningsmanden skal overholde fremover. Reglerne omhandler
ofte, hvordan man skal handle og agere, hvis eller når man mødes i fremtiden.
I nogle tilfælde er der tale om, at man undgår kontakt fremover, så vidt det er
muligt.
47

“Jytte vil gerne have John til at love at tage toget til Ringsted
og ikke benytte busrute 62.
John lover for fremtiden at tage toget til Ringsted og ikke køre
med busrute 62.” (Røveri mod buschauffør)
“Tobias på den ene side og Peter, Naser og Claus på den anden
side har ingen kontakt med hinanden fremover.
Peter giver Tobias en undskyldning for hændte episode.
Claus synes, det er dumt, det han har gjort.” (Vold)
I andre tilfælde siger reglerne noget om, hvordan man skal agere, når man mødes
fremover. Det kan fx være, at man altid skal hilse på hinanden:
“Nikolaj giver Mads en undskyldning og lover, det aldrig vil
ske igen, og Mads tager imod undskyldningen.
Vi er enige om, at vi kan mødes og sige hej til hinanden.”
(Vold)
“Kenneth og Habib har overhovedet ikke tænkt sig at slås
med Jesper.
Jesper har overhovedet ikke tænkt sig at slås.
Når vi ser hinanden, siger vi hej og smiler.
Jesper er velkommen til at komme og snakke med Kenneth og
Habib, når han har lyst.” (Vold)
Reglerne kan yderligere indeholde elementer, der beskriver, hvilken adfærd
gerningsmanden fremover skal have, når man mødes:
“Peter siger, han er ked af at have nikket Marie en skalle, og
at han ikke vil gøre dette igen. Det siger Marie, at hun er tryg
ved.
Peter har tidligere før mægling allerede sagt undskyld mange
gange til Marie – og det er Marie tilfreds med.
Marie vil gerne have, at Peter lader være med at drikke sig
“fra sans og samling”, når han er sammen med hende. Dette
lover Peter.” (Vold)
5.5 Erstatning
I en del tilfælde er der tale om, at gerningsmanden kontant betaler en erstatning
til ofret.
“Henrik betaler Eriks selvrisiko på ca. 1.400 kr., som erlægges
i dag den 20. august 1998. Erik afleverer kvitteringen til
Henrik inden for en uge på adressen: ..........” (Hærværk)
48

“Lars undskylder, at han har slået på Claus og forvoldt ham
en varig flænge ved øjenbrynet.
Lars ønsker at betale følgende, som blev ødelagt ved overfaldet:
- sko: 1.200
- vest 300
- bukser 700
Lars sender en check på kroner 2.200 den 1.6.2000.”
49

6 Domme
Der er faldet domme i en række sager, hvor der har været afholdt konfliktråd.
Som udgangspunkt er det ikke hensigten, at deltagelse i konfliktråd skal give
strafnedsættelse. Konfliktråd er ikke et alternativ til straf. Der er dog åbnet mulighed
for, at der tages hensyn til deltagelse i konfliktråd ved domsafsigelsen.
Der er i praksis både en række eksempler på domme, hvor der tages hensyn til
deltagelse i konfliktråd, og domme, hvor der ikke er taget hensyn til deltagelsen.
Der er desuden enkelte eksempler på, at retsbehandlingen er blevet udsat
med henblik på deltagelse i konfliktråd.
6.1 Eksempler på domme
I en række domme har konfliktrådet haft en indflydelse på strafudmålingen, således
at straffen er blevet nedsat eller gjort betinget. I nogle tilfælde er konfliktrådet
eksplicit nævnt som den faktor, der direkte har bevirket strafnedsættelse,
mens konfliktråd i andre tilfælde har været en blandt flere årsager til
strafnedsættelse.
Som eksempel kan nævnes en dom, hvor dommeren har nævnt mægling som
eneste årsag til, at straffen er gjort betinget. I dette tilfælde har dommeren endog
taget aftalen mellem parterne med i overvejelserne:
“Da tiltalte har deltaget i mægling med den forurettede i et
konfliktråd og i forbindelse med mæglingen givet den forurettede
en undskyldning, skal straffen ikke fuldbyrdes (..... )
hvis tiltalte overholder følgende betingelse: Tiltalte må ikke
begå strafbart forhold i 1 år fra i dag.”
I andre tilfælde er konfliktråd nævnt på linie med andre formildende omstændigheder,
der fremgår fx følgende af bemærkningerne til en dom:
“Retten har herved lagt vægt på det af den tiltalte forklarede
om optakten til volden, at forurettede alene pådrog sig overfladiske
skrammer samt til tiltaltes gode personlige forhold
og på tiltaltes succesfulde deltagelse i konfliktråd med forurettede.”
I andre domme er deltagelse i konfliktråd også nævnt, men her er der taget
mindre hensyn til deltagelsen.
I et tilfælde er det udtrykt på følgende måde:
50

“Straffen fastsættes efter straffelovens §244 for tiltalte XX til
fængsel i 60 dage og for tiltalte YY til fængsel i 40 dage, særligt
henset til tiltaltes mindre betydende rolle i den udøvede
vold og til tiltaltes deltagelse i konfliktråd.”
Bemærkninger til en anden dom lyder bl.a.:
“Endvidere har de deltaget i konfliktråd om forhold 1, hvilket
i sig selv ikke er nok til at begrunde en betinget dom, men dog
indgår som et moment, der sammen med det i øvrigt anførte
har gjort, at retten har fundet det forsvarligt at gøre de idømte
fængselsstraffe betinget på vilkår af samfundstjeneste.”
Endelig er der domme, hvor deltagelse i konfliktråd ikke har medført ændring
i strafudmålingen. Af rettens bemærkninger fremgår i ét tilfælde fx:
“Parternes første møde i konfliktråd har tilsyneladende heller
ikke påvirket tiltaltes opfattelse af situationen.”
51

7 Kommunikation og proces
I konfliktrådsamtaler er kommunikationen og dialogen mellem parterne meget
afgørende for udbyttet, men der indgår også andre elementer i vurderingen af,
hvordan parterne oplevede processen. Generelt set har de fleste deltagere oplevet
kommunikationen og processen positivt. Væsentlige temaer i forbindelse
med vurderingen er:
Deltagernes mulighed for at udtrykke egen oplevelse af konflikten og mulighed
for at sige det, man kom for
Stemning og stemningsskift under konfliktrådet
Hvem var aktive i samtalen?
Generelt set er der ikke mange deltagere, der har kommenteret formen og processen
i konfliktrådet. De fleste af de uddybende kommentarer og vurderinger,
vi har fået igennem spørgeskemaer og interview, har forholdt sig til selve indholdet
af konfliktmæglingen.
7.1 Vurdering af kommunikationen
Langt det fleste deltagere – såvel ofre som gerningsmænd – mener, at kommunikationen
under konfliktrådet forløb tilfredsstillende. De fleste har en oplevelse
af, at de har fået mulighed for at sige det, de kom for. Der har generelt været
tid nok, og for de fleste er der ikke noget usagt efter konfliktrådet.
52

Vurdering af konfliktrådsprocessen
Procent
Fik du udtrykt din egen oplevelse af konflikten?
I høj I nogen
grad grad Slet ikke Ube-
1 2 3 4 5 svaret Ialt
Ofre .................... 53 29 10 3 2 3 100
Gerningsmænd ........... 41 33 18 4 4 1 100
Alle ..................... 48 31 14 3 3 2 100
Fortryder du noget, du sagde eller gjorde undervejs?
Ofre .................... 1 1 3 7 83 5 100
Gerningsmænd ........... 0 1 4 6 84 6 100
Alle ..................... 1 1 4 7 83 5 100
Er der noget, du ærgrer dig over, at du ikke fik sagt?
Ofre .................... 9 3 10 18 54 5 100
Gerningsmænd ........... 4 1 21 18 51 6 100
Alle ..................... 7 2 15 18 52 5 100
Var der tid nok til at behandle de problemstillinger, du synes var vigtige?
Ofre .................... 66 18 6 3 3 3 100
Gerningsmænd ........... 55 22 12 1 5 5 100
Alle ..................... 61 20 9 2 4 4 100
Konfliktråd er bl.a. tænkt som en mulighed for, at ofrene kan blive i stand til
at forklare gerningsmanden, hvordan de har oplevet konflikten, i modsætning
til fx en retssal, hvor der ikke er en direkte kommunikation mellem parterne.
Det viser sig da også, at langt de fleste ofre, nemlig 8 ud af 10, har oplevet, at
konfliktrådet gav dem mulighed for at give udtryk for deres oplevelse af konflikten.
Lidt færre gerningsmænd har svaret dette.
Det er de færreste, både ofre og gerningsmænd, der har fortrudt noget, som de
har sagt under konfliktrådet. Lidt flere, men ikke mange, ærgrer sig over, at der
var noget, de ikke fik sagt under konfliktrådet. Især blandt ofrene er der en
gruppe på ca. en tiendedel, der giver udtryk for, at de ærgrer sig over, at der
var noget, de ikke fik sagt.
Langt de fleste synes, der har været tid nok i konfliktrådet til at behandle de
problemstillinger, som de synes var vigtige. Dog er lidt flere ofre end gerningsmænd
meget positive i deres vurdering.
I de interview, der er foretaget, lægger deltagerne stor vægt på, at netop den
form, der er i konfliktrådene, har givet dem mulighed for at udtrykke deres oplevelse
af konflikten. Det er vigtigt, at der gives tid og rum til, at den enkelte
får udtrykt sin personlige oplevelse af konflikten. Konfliktrådet opfattes som
53

et særligt forum, hvor kommunikationen mellem parterne kan foregå i nogle
faste og formaliserede rammer.
Det samme lægger mæglerne vægt på. Især er det væsentligt, siger de, at parterne
overholder spillereglerne og ikke afbryder hinanden, således at begge
parter får udtrykt deres oplevelse af konflikten. Sidder den ene part tilbage med
en oplevelse af, at der ikke er taget hensyn til hans/hendes oplevelse, vil konfliktrådet
opleves som mislykket. En af mæglerne nævner, at hun ser det som
en særlig opgave for mægleren også at “de tavse” får plads og rum til at forklare
deres oplevelse af situationen. Der vil normalt være afsat et par timer til
mæglingerne, men mæglerne arbejder ikke med faste tidsrammer. I den forbindelse
må det nævnes, at en del mæglinger har strukket sig over flere gange.
En enkelt deltager stiller et helt konkret forslag til forløbet af konfliktrådet:
“Jeg synes mødet forløb godt. Jeg har dog spurgt mig selv,
om det ville være en god idé med en kort pause – for at samle
sig lidt – før man får mulighed for at komme med sine sidste
kommentarer og afrunde og evaluere mødet.” (Offer)
I princippet er der intet, der hindrer, at konfliktrådet tilrettelægges efter de ønsker,
der er fra parterne, således kunne man godt aftale en pause i mæglingen.
En anden mulighed, som er blevet anvendt flere gange, er at afholde flere konfliktråd
mellem samme deltagere.
Næste tabel viser, at der er et sammenfald mellem deltagernes samlede vurdering
af konfliktråd og oplevelsen af enkelte delelementer på de fleste punkter.
Ser vi på de ofre og gerningsmænd, der samlet set vurderer, at konfliktrådet var
meget vellykket, viser det sig nemlig, at de generelt set også i højere grad end
de øvrige (der har vurderet konfliktrådet som vellykket, både/og, mislykket og
meget mislykket) har oplevet, at konfliktrådet var vellykket med hensyn til de
enkelte dele af processen.
Vurderingen af konfliktråd – opgjort efter samlede vurdering af konfliktrådet
Deltagere opdelt efter samlet vurdering af konfliktråd
Meget vellykket Øvrige
Gernings- Gernings-
Ofre mænd Ofre mænd
Fik“ihøjgrad”udtryktegenoplevelse......... 70 66 43 23
Fortryder “slet ikke” noget af det vedkommende
sagde .................................. 89 91 79 77
Ærgrer sig “slet ikke” over noget vedkommende
sagde .................................. 65 49 48 49
“Ihøjgrad”tidnok ........................ 87 69 54 45
54

7.2 Stemningen
De to parter, der mødes i konfliktråd, har i mange tilfælde stået over for hinanden
ansigt til ansigt i en eller anden konfliktsituation (fx vold). I andre tilfælde
har der ikke været personlig kontakt, men ofret føler sig krænket af det gerningsmanden
har foretaget, mens han/hun ikke var til stede (fx ved indbrud).
I begge tilfælde er der tale om, at der er en spænding og en konflikt mellem
deltagerne, der kan være medvirkende til, at stemningen under konfliktrådet er
anspændt.
Konfliktrådet er en mulighed for, at parterne mødes (igen) for at bearbejde
konflikten, men i helt andre rammer. På trods af, at der er tale om en konflikt
mellem to parter, vurderer de fleste deltagere, at stemningen under konfliktrådet
var positiv.
Vurdering af stemningen under konfliktrådet
Tryg/utryg
Tryg Utryg Ube-
1 2 3 4 5 svaret Ialt
Ofre ............... 45 25 9 5 3 13 100
Gerningsmænd ...... 47 20 20 0 0 13 100
Alle ................ 46 22 14 3 2 13 100
Venlig/uvenlig
Venlig Uvenlig Ube-
1 2 3 4 5 svaret Ialt
Ofre ............... 44 26 9 6 2 13 100
Gerningsmænd ...... 47 24 15 1 5 8 100
Alle ................ 45 25 12 4 3 11 100
Afslappet/anspændt
Afslappet
Anspændt
Ube-
1 2 3 4 5 svaret Ialt
Ofre ............... 35 20 16 14 4 10 100
Gerningsmænd ...... 38 22 20 12 1 7 100
Alle ................ 36 21 18 13 3 9 100
De fleste enige i, at der har været en tryg stemning under konfliktrådet. Man
kunne frygte, at mange ofre ville føle sig meget utrygge ved at møde gerningsmanden
(igen), og det er der da også nogle, der har gjort, nemlig knap en tiendedel.
På samme måde opfatter de fleste deltagere stemningen som venlig, snarere
end uvenlig, men enkelte ofre har dog oplevet en uvenlig stemning.
Naturligvis er der en del, der har oplevet stemningen som anspændt, det gælder
både ofre og gerningsmænd. De fleste har dog haft en oplevelse af, at stemningen
under konfliktrådet var afslappet.
55

De generelt positive svar fra spørgeskemaerne dækker dog i mange tilfælde
over et stemningsskift undervejs i processen. Fra interview med deltagerne og
med mæglerne er det vores klare indtryk, at de fleste er lidt nervøse og møder
frem med sommerfugle i maven. Deltagelse i en mægling er noget nyt og
ukendt for parterne, og man skal samtidig stå over for en person, som man –
i sagens natur – er i en eller anden form for konflikt med. Ofte har man ikke
set vedkommende siden handlingen, så stemningen i lokalet er mange gange
anspændt i starten, indtil man har set hinanden lidt an, og samtalen er kommet
igang.
Det er en af mæglerens vigtigste opgaver at bløde stemningen lidt op for at få
kommunikationen til at glide. Mæglerne gør derfor en del ud af, at konfliktrådene
afholdes i gode og indbydende lokaler. Mæglerne har fundet egnede lokaler
rundt om i lokalområderne i politikredsene. Generelt har det ikke været et
problem at skaffe egnede lokaler, men i enkelte lokalområder har det været
vanskeligt. Mæglerne stiller visse krav til lokalerne, nemlig at de skal være
venlige og hyggelige. De skal som udgangspunkt ligge på “neutral grund”, dvs.
ikke på politigården eller i retten. Der har dog været afholdt konfliktråd i arresthuse
og i fængsler. I enkelte tilfælde har konfliktrådet været afholdt på politigården
af hensyn til ofrets tryghedsfølelse. Mæglerne ønsker endvidere, at
der skal være adgang til kopimaskine m.v, således at man kan kopiere den aftale,
der evt. bliver lavet mellem parterne. Der kan også være et tryghedsaspekt
at tage hensyn til, derfor foretrækker mæglerne at holde konfliktrådene i lokaler,
hvor man kan tilkalde andre mennesker.
For at skabe en venlig stemning fra starten, er der oftest kaffe, vand og lidt spiseligt
sat frem til deltagerne. De fleste deltagere opfatter dette som noget positivt:
“Jeg synes, vi mødtes i konfliktrådet i gode omgivelser med
kaffe, vand, kage og chokolade. Og mægleren var sød, rar og
god. Og det var en [kvinde].” (Offer)
Enkelte finder dog denne “hyggestemning” for lidt overdrevet, når det er en
konflikt, det drejer sig om:
“Først kritik – “kaffe og kage” – helt ærligt, man kom som
om, det var et tesleskab og skulle hygge. – Jeg var ved at dø
af skræk og havde ikke lyst til hygge. Mægleren forlod lokalet
efter kaffe. Han (gerningsmanden) kunne have banket mig eller
.., men jeg havde min datter med.” (Offer)
56

7.3 Hvem var aktive
Under mæglingen er det hensigten, at offer og gerningsmand skal indgå i en
aktiv dialog. De fleste deltagere har da også oplevet, at parterne, på en eller anden
måde, har været aktive.
Hvem var mest aktive under konfliktrådet?
Procent Ofre Gerningsmænd Alle
Allepartervarligeaktive ........ 59 47 54
Mægleren .................... 6 27 16
Parterne – mægleren holdt sig
tilbage....................... 13 17 15
Jegselv ..................... 13 5 9
Denandenpart ............... 3 5 4
Ubesvaret .................... 5 0 3
Ialt ......................... 99 101 101
Godt halvdelen har oplevet, at alle parter – inkl. mægleren – var nogenlunde
lige aktive. En del flere ofre end gerningsmænd har denne oplevelse. Til gengæld
er der en fjerdedel af gerningsmændene, der har oplevet, at mægleren var
mest aktiv, mens kun enkelte af ofrene har denne oplevelse. 15% af deltagerne
har oplevet, at de to parter var mest aktive, mens mægleren holdt sig tilbage.
Endelig er der nogle, der enten har oplevet sig selv eller den anden part som
mest aktiv.
Når mange oplever, at mægleren har været meget aktiv i processen, kan man
spørge, hvorvidt det strider imod mæglingsmetoden der siger, at konflikten skal
løses af parterne selv. Der kan dog være den forklaring, at parterne ofte skal
hjælpes på vej i dialogen – ikke alle, der deltager i konfliktråd er vant til at formulere
sig åbent om forskellige problemer. Derfor kan mæglers rolle blive forholdsvis
aktiv i nogle konfliktråd.
57

8 Mæglerne – vurdering og udvikling af
metoder
Mæglerne skal fungere som en slags katalysator og igangsætter for dialogen
under konfliktrådet. Alt tyder på, at mæglerne generelt har været meget gode
til at få dialogen og samtalen mellem parterne til at fungere, i hvert fald udtrykker
langt de fleste deltagere, at mæglerne har fungeret positivt.
Mæglerne har alle gennemgået et uddannelsesforløb, og gennem forsøgsperioden
har der været gjort en del for at udvikle og tilpasse mæglingsmetoden til
de aktuelle forhold. Der har været afholdt en række møder for mæglerne, og
der har været mulighed for deltagelse i konferencer om konfliktråd.
8.1 Deltagernes vurdering af mæglerne
Tabellen nedenfor viser, at deltagerne i langt de fleste tilfælde vurderer, at
mæglerne har udført et godt stykke arbejde.
Vurdering af mæglerens rolle
Procent
Var mægleren neutral?
I høj I nogen Slet
grad grad ikke Ube-
1 2 3 4 5 svaret Ialt
Ofre ....................... 51 21 12 5 3 7 100
Gerningsmænd .............. 60 13 19 5 1 2 100
Alle ........................ 55 17 15 5 2 5 100
Var mægleren god til at
forklare “spillereglerne”?
Ofre ....................... 77 17 2 1 0 3 100
Gerningsmænd .............. 66 29 1 0 0 4 100
Alle ........................ 72 23 2 1 0 3 100
Følte du, at mægleren havde
“styr” på situationen
Ofre ....................... 56 19 12 4 2 6 100
Gerningsmænd .............. 56 29 11 0 0 4 100
Alle ........................ 56 24 11 2 1 5 100
Følte du dig presset af
mægleren?
Ofre ....................... 3 1 5 3 81 7 100
Gerningsmænd .............. 0 1 5 17 77 1 100
Alle ........................ 2 1 5 9 79 4 100
58

Et væsentligt udgangspunkt for mæglernes rolle er, at han/hun er neutral og
ikke tager stilling i konflikten. Langt de fleste deltagere har da også oplevet,
at mæglerne var neutrale. Men omkring 15% – flere gerningsmænd end ofre
– har dog svaret “i nogen grad” og lidt færre end en tiendedel mener, at de ikke
var neutrale.
Der er tale om en balancegang, hvor mægleren nødvendigvis må fremstå som
neutral, men samtidig i nogle tilfælde kan være nødt til at hjælpe den svage
part på banen. Derfor kan mægleren måske i nogle tilfælde komme til at fremstå
som mindre neutral.
“God hjælp fra en neutral person, som de to parter respekterede.”
(Gerningsmand)
“Det var godt at snakke om problemet med en person, der var
neutral, og som ikke var med eller imod én.” (Gerningsmand)
Blandt de interviewede og i de åbne besvarelser i spørgeskemaerne er flere positive
sider fremhævet om mæglernes rolle:
“Det var rart at kunne mødes i rolige omgivelser på en afslappet
måde. Og jeg synes mæglerne var utrolig gode til at
håndtere situationen som neutrale. De var bl.a. gode til at
stille spørgsmål og lytte og fik i det hele taget skabt en god
stemning.” (Offer)
Det er mæglernes rolle at forklare de “spilleregler”, der er for konfliktrådet,
dvs. at man ikke må afbryde hinanden eller tale nedsættende om den anden
part. Også på dette punkt er der bred tilfredshed med mæglernes rolle.
Udover at mægleren skal være katalysator for samtalen, skal han/hun også gribe
ind undervejs, hvis der opstår situationer, der ikke er hensigtsmæssige for
kommunikationen i konfliktrådet. Langt de fleste deltagere mener, at mæglerne
“i høj grad” havde styr på situationen. Der er dog godt en tiendedel af deltagerne,
der kun har svaret “i nogen grad”, og blandt ofrene er der enkelte, der har
oplevet, at mæglerne ikke havde styr på situationen.
“Det er vigtigt, at mægleren har en ballast og er i stand til at
tackle følsomme situationer.” (Offer)
Mæglerne selv har peget på, at når nogle konfliktråd fra deres synsvinkel har
været mindre vellykkede, så har det i høj grad drejet sig om, at de ikke har følt,
at de helt kunne styre situationen. Det drejer sig nok især om begynderproblemer
i forbindelse med nogle af de første konfliktråd, men også andre konfliktråd,
hvor en af parterne eller bisidder ikke har overholdt spillereglerne, har det
været “styringen”, der var problemet. Og i et enkelt tilfælde har det været nød-
59

vendigt at afbryde et konfliktråd af denne årsag. Set fra deltagernes synspunkt,
kan det beskrives på følgende måde:
“Jeg mener ikke, at der fra mæglers side blev “provokeret
nok. Det er ganske givet, at “offeret” rummer nogle aggressioner.
“Offeret” var til tider latent aggressiv. Dette blev “fejet”
under tæppet med høflige floskler og en meget vag, nærmest
konfliktsky holdning, hvilket jo på længere sigt ikke løser
noget, da der ikke blev løst op for disse følelser, og at de jo
ikke blev bearbejdet. Under mødet kom det frem, at “offer”
havde/har ikke-løste traumatiske oplevelser. Disse begynder
mægler at grave i og foreslå samtaleterapi – det er meget
uprofessionelt, når jeg er til stede. I øvrigt også irrelevant for
vores møde.” (Gerningsmand)
Næsten ingen deltager har følt sig direkte presset af mæglerne. Kun enkelte ofre
følte, at de “i høj grad” blev presset og hver tyvende følte, at det skete “i nogen
grad”.
Udgangspunktet for mæglingen er, at mæglerne ikke har kendskab til sagerne
på forhånd, hvilket i de fleste tilfælde ikke ses som noget problem. Nogle af
deltagerne undrer sig dog over, at mæglerne ikke havde nogen viden om sagen
på forhånd:
“Mægleren var uvidende om det skete, jeg havde følelsen af,
at han ikke var klar over sagens alvor, hvad jeg gjorde klart
opmærksom på, og blev så taget alvorligt. Ellers har jeg kun
ros og tak for mødet – jeg er lettet og tryg – livet går nu videre.”
(Offer)
“Jeg havde egentlig forventet, at mæglerne vidste mere om
situationen.” (Gerningsmand)
Dette peger på en problemstilling, som løbende er blevet drøftet mellem mæglerne,
nemlig om der skal afholdes såkaldte formøder med parterne inden mæglingen
eller, om mæglerne skal have kendskab til sagsakterne på forhånd. Der
er allerede nogle af mæglerne, der afholder formøder i nogle tilfælde. En af
mæglerne peger fx på, at det kan være en stor fordel med formøder i bestemte
tilfælde. Især i sager, hvor den ene part måske har vanskeligt ved at overskue
situationen eller er usikker på, hvad et konfliktråd indebærer (fx hvor personer
med anden etnisk end dansk oprindelse skal deltage), eller måske generelt har
svært ved at formulere sig.
Formålet med et formøde kan være, at mægleren skal sætte sig mere ind i sagen.
Men målet med kan også være at forberede den ene og/eller anden part på
mæglingen.
60

Ulempen er naturligvis, at mæglerens neutralitet kan anfægtes. Men, understreger
en af mæglerne, hvis man afholder formøder med begge parter og er helt
åbne over for parterne med hensyn til, hvad der er foregået, er det hendes erfaring,
at der ikke er problemer med neutraliteten.
8.2 Mæglernes rolle og udvikling af metoden
Mæglerne står som de centrale personer i forbindelse med gennemførelsen af
konfliktrådene. Det er mæglernes væsentligste rolle som neutral person at sørge
for, at konfliktrådet gennemføres således, at begge parter har udbytte af det.
Der er tale om såkaldte lægmænd eller “fritidsmæglere”, det vil sige, at mægling
i konfliktråd ikke er deres egentlige arbejde. Mæglerne modtager et honorar
for hver sag, de behandler – uanset om sagen fører frem til mægling eller
ej.
En klar udfordring for mæglerne er at tilpasse metoden til den aktuelle sag.
Udgangspunktet er, at alle sager og personer er unikke, hver eneste sag skal
tackles på en ny måde. Sagstyperne og målgruppen er meget forskellig. Der
kan være stor forskel på at skulle mægle i en sag om diskoteksvold mellem to
“rødder” på 18 år og så at mægle i en røverisag, hvor ofret har følt sig truet på
livet. På samme måde er der deltagere med vidt forskellig alder og uddannelse,
og der er klar forskel på gerningsmandens og ofrets indfaldsvinkel. Derfor er
der gjort et stort arbejde fra projektlederens side med at opkvalificere, udvikle
og klæde mæglerne på til at håndtere forskellige situationer. Der er lagt vægt
på en fleksibel tilgang til metoden, således at mæglerne på bedste måde har
kunnet håndtere forskellige situationer.
Projektlederen og mæglerne har gjort meget ud at diskutere og udvikle mæglingsmetoden
undervejs. Et meget væsentligt udgangspunkt for forsøget er, at
mæglerne er veluddannede, og at der løbende følges op på uddannelsen. Mæglerne
har derfor alle indledningsvis gennemgået et 4 dages kursus i mediation
samt deltaget i en kursusdag i politikredsene med besøg på politigården og byretten.
Der er efterfølgende fulgt op på undervisningen. Der er mulighed for,
at mæglerne kan få supervision. Samtidig har mæglerne – ligesom politiet og
styregruppen – fået mulighed for at deltage i forskellige faglige konferencer
om mægling.
Der har desuden været afholdt jævnlige møder med erfaringsudveksling mellem
mæglerne. Blandt mæglerne har der været lagt stor vægt på disse møder.
På møderne har der været mulighed for at drøfte og udvikle metoden sammen
med kolleger, der har stået i samme situationer.
I forbindelse med interviewene af mæglerne og ved læsning af referater m.v.
er der ingen af mæglerne, der har udtrykt nogen former for kritik af det uddan-
61

nelsesforløb, de har gennemgået eller den måde, selve forsøget er organiseret
på. Der er dog nogle af mæglerne, der efterlyser kurser eller undervisning i
særlige eller nye metoder inden for mæglingen, fx “gruppemægling”, “håndtering
og involvering af bisiddere”, “brug af formøder”og “mægling i “etniske”
sager”.
Generelt udtrykker mæglerne stor tilfredshed med at få lov til at deltage og
gennemføre mæglinger. Der udtrykkes en stor tilfredsstillelse ved at have gennemført
en vellykket mægling.
Særligt udtrykker mæglerne stor ros til projektlederen. Det er væsentligt for
forsøget og for mæglernes engagement, at projektlederen er en ildsjæl, der forstår
at motivere og støtte mæglerne i deres arbejde.
I forbindelse med den første periode af forsøget, men også i andre perioder,
hvor der kun har været ganske få mæglinger, udtrykker mæglerne imidlertid en
vis frustration. Det har været et generelt problem, mener de, at der er brugt for
meget tid på møder, registreringsskemaer osv. uden, at de har ført frem til
mæglinger, der jo er det egentlige formål, og som helt sikkert også er den
egentlige motivation for mæglernes deltagelse i forsøget.
Det skal nævnes, at i forbindelse med de første mæglinger i forsøget, har 2
mæglere mæglet sammen. Dette har givet mulighed for udveksling af vurderinger
bagefter om, hvad der gik godt, og hvad der ikke gik godt. Det er mæglernes
vurdering, at denne fremgangsmåde har været givende. Mæglerne har også
mæglet sammen i visse særligt komplicerede sager, og når der har været mange
deltagere i konfliktrådet.
8.2.1 Mæglernes baggrund
Mæglerne er udpeget og virker i lokalområderne. I øjeblikket er det sådan, at
der er en ulige fordeling af mæglerne, idet der kun er en mægler i Ringsted
Politikreds, mens der er flere i Glostrup og Roskilde.
Politikreds: Antal mæglere
Glostrup .................................................. 3
Roskilde .................................................. 4
Ringsted .................................................. 1
Der er i alt 8 mæglere tilknyttet forsøget, der alle har mæglinger jævnligt. Herudover
har der været tilknyttet 4-5 andre mæglere, der af forskellige årsager er
holdt op efterhånden. En væsentlig årsag har dog været, at der gik forholdsvis
lang tid, før der kom gang i mæglingerne, og den enkelte fik prøvet det.
Ser man på mæglernes baggrund, er der en ligelig kønsfordeling, men der er
ingen helt unge mæglere, og der er heller ikke nogen faste mæglere med anden
62

etnisk oprindelse end dansk. Der er dog i den sidste del af forsøgsperioden været
tilknyttet en mægler, der har en anden etnisk baggrund. Fælles for mæglerne
er, at de har en professionel baggrund, der “smager lidt” af mægling. Nogle
har desuden på anden måde med “vanskelige” unge at gøre, mens andre har
med rådgivning af bl.a. unge at gøre.
Som udgangspunkt er der ikke tilknyttet mæglere fra retssystemet, dvs. politiet,
anklagemyndigheden, kriminalforsorgen eller domstolene.
En grundtanke i forbindelse med mægling i konfliktråd er, at konflikterne skal
løses lokalt. Det er dog tydeligt, når man taler med mæglerne, at lokalkendskabet
ikke altid er til stede. Det gælder naturligt nok særligt i Glostrup og store
dele af Roskilde Politikredse (“Sydkysten” og Roskilde By), idet der er tale om
store forstads/byområder, hvor der bor så mange mennesker, at mæglerne ikke
nødvendigvis har lokalkendskab.
Omvendt har det i enkelte tilfælde været nødvendigt, at andre mæglere “tog
over”, fordi den mægler, der faktisk skulle have haft sagen, var inhabil, fordi
han kendte den ene af parterne på forhånd.
8.3 Mæglernes visitation
Tabellen nedenfor viser antallet af behandlede sager. Mæglerne har i alt udfyldt
registreringsskemaer i 339 sager. I disse sager har der været 387 gerningsmænd.
310 af disse er blevet spurgt om deltagelse, og 237 har svaret, at de gerne
ville deltage. Der har været 363 ofre i de sager, mæglerne har behandlet,
heraf er 325 blevet spurgt om deltagelse, og 219 har svaret, at de gerne ville
deltage i konfliktråd.
Mæglers visitering*
Ringsted Roskilde Glostrup Udenfor I alt
Antalbehandledesager............ 62 93 156 28 339
Antal gerningsmænd i sagerne . . (ca.) 70 102 182 33 387
Heraf antal adspurgte gerningsmænd* 57 89 142 22 310
Antal gerningsmænd, der svarede ja* 44 68 106 19 237
Antalofre .................. (min.) 63 94 171 35 363
Herafantaladspurgteofre* ......... 58 86 148 33 325
Antalofre,dersvaredeja* .......... 33 66 103 17 219
* Disse tal bygger på mæglernes registreringsskemaer. Disse tal stemmer ikke helt overens med opgivelserne fra
politiet og fra projektlederens betalingsindberetning. Dette skyldes i nogle tilfælde, at sagerne stadig er under
behandling samt, at mæglerne i enkelte tilfælde har glemt at indsende registreringsskemaet.
63

Et særligt problem, som mæglerne står overfor, er, at det i flere tilfælde ikke
har været muligt at komme i kontakt med gerningsmanden (oftest) eller offeret.
Mæglerne gør i alle tilfælde en ihærdig indsats for at opnå kontakt både ved
at skrive brev og ved at søge telefonisk og personlig kontakt.
I nogle tilfælde skyldes den manglende kontakt, at personerne lever et meget
uregelmæssigt liv, fx narkomaner, der måske er hjemløse uden fast adresse eller
har hyppige ophold og indlæggelser på institutioner og hospitaler.
Andre personer indvilliger måske i første omgang i at ville deltage, men vil “lige
tænke sig om” og vender så ikke tilbage.
I en række tilfælde har der endvidere været tale om, at gerningsmanden (oftest)
eller ofret slet ikke er mødt op til en aftalt konfliktrådsmægling. Dette er ikke
alene frustrerende for den anden part, men også for mægleren.
Når den ene part ikke møder op, er der blevet gjort et betydeligt arbejde for at
opnå kontakt med gerningsmanden enten for at få vedkommende til at møde
op så hurtigt som muligt (hvilket er lykkedes nogle gange) eller for at aftale et
nyt tidspunkt (hvilket også er lykkedes). Tilbage står dog den anden part og
mægleren med en “tom” fornemmelse.
64

9 Motivation for deltagelse
I dette kapitel fokuseres på deltagernes motivation for deltagelse samt på de
begrundelser, ofre og gerningsmænd kan have for ikke at ønske at deltage. 1
Det er tydeligt, at gerningsmændene oftere end ofrene er positivt stemt for deltagelse
i konfliktråd, når de bliver spurgt af politiets sagsbehandlere og af
mæglerne.
Ofrenes begrundelser for at ville deltage hænger bl.a. sammen med et ønske
om en forklaring, om at møde modparten eller om at opnå en forståelse med
modparten. Ser vi omvendt på begrundelserne for ikke at ville deltage, drejer
det sig bl.a. om manglende overskud og nervøsitet for at møde gerningsmanden
igen.
Gerningsmændenes begrundelser for at ville deltage hænger bl.a. sammen med
et ønske om at give ofret en undskyldning og en forklaring, det vil sige et ønske
om at vise hensyn over for modparten. Begrundelserne blandt nogle gerningsmænd
for ikke at ville deltage peger i retning af, at nogle har dårlig samvittighed
eller har et kendskab til ofret.
Til sidst i kapitlet ser vi på tidsforløbet fra gerningstidspunkt til afholdelse af
konfliktrådet. De fleste oplever, at der gik passende tid fra gerningstidspunktet
til konfliktråd. Det ser desuden ikke ud til, at der er problemer med, at nogen
har følt sig presset til deltagelse.
9.1 Deltagelse
Ofre og gerningsmænd kan, som nævnt, indvilge i deltagelse eller vælge fra på
to tidspunkter, nemlig til politiet i første omgang, når de spørger parterne, om
de vil kontaktes af en mægler, og til mæglerne i anden omgang, når mægleren
spørger, om de ønsker at deltage.
Udgangspunktet er, at gerningsmændene bliver spurgt først for at sikre, at ofrene
faktisk har mulighed for at mødes i konfliktråd, hvis de ønsker det.
Godt halvdelen af gerningsmændene svarer, at de gerne vil kontaktes af en
mægler, når de bliver spurgt af politiet.
1
I midtvejsevalueringen gjorde vi en del ud af at undersøge ofrenes og gerningsmændenes motivation
– derfor stammer dette kapitel i store træk fra midtvejsevalueringen.
65

Hvad svarede gerningsmanden på politiets forespørgsel?*
Procent Ringsted Roskilde Glostrup I alt
Ja ........... 56 59 51 55
Nej .......... 37 38 47 42
Ubesvaret ..... 7 3 2 3
Ialt .......... 100 100 100 100
*Opgjort udfra politiets registreringer – “orange skemaer”
Der er en vis forskel mellem politikredsene, når vi ser på andelen af gerningsmænd,
der indvilger i at blive kontaktet af en mægler. Størst andel i Roskilde
har svaret “ja”, mens noget lavere andel i Glostrup har svaret bekræftende, derimellem
ligger Ringsted.
Der er imidlertid færre ofre end gerningsmænd, som svarer bekræftende til politiet,
og i alt svarer knap 4 ud af 10 “ja” på politiets forespørgsel om, hvorvidt
de ønsker at blive kontaktet af en mægler.
Hvad svarede ofret på politiets forespørgsel?*
Procent Ringsted Roskilde Glostrup I alt
Ja ........... 41 33 44 38
Nej .......... 55 66 52 58
Ubesvaret ..... 4 2 4 3
Ialt .......... 100 100 100 100
*Opgjort udfra politiets registreringer “orange skemaer”
I forhold til gerningsmændenes svar forholder ofrenes svar sig omvendt, idet
størst andel i Glostrup har svaret “ja”, mens mindst andel fra Roskilde har svaret
bekræftende.
Efter første sortering ved politiets forespørgsel er motivationen større blandt
de adspurgte, når vi ser på mæglernes forespørgsel. Blandt gerningsmændene
er der to tredjedele, der svarer “ja” på mæglernes forespørgsel.
66

Hvad svarede gerningsmanden på mæglers forespørgsel?*
Procent Ringsted Roskilde Glostrup Udenfor I alt
Ja ........... 63 71 65 61 66
Nej .......... 19 16 13 2 14
Ingen kontakt . . 17 4 11 32 12
Ubesvaret ..... 1 9 11 3 8
Ialt .......... 100 100 100 100 100
*Opgjort udfra mæglernes registreringsskemaer
Flest blandt gerningsmændene i Roskilde har svaret “ja”, mens færrest fra
Ringsted har svaret “ja”. I denne opgørelse er der også medtaget henvendelser
i sager, der ligger uden for forsøgsområdet.
Blandt ofrene er det lidt færre, der svarer bekræftende til mæglerne, nemlig
seks ud af ti.
Hvad svarede ofret på mæglers forespørgsel? *
Procent Ringsted Roskilde Glostrup Udenfor I alt
Ja ........... 52 70 60 49 60
Nej .......... 40 21 26 46 30
Ingen kontakt . . 2 0 2 0 1
Ubesvaret ..... 6 9 12 6 9
Ialt .......... 100 100 100 100 100
*Opgjort udfra mæglernes registreringsskemaer
Også her er det størst andel i Roskilde, der har sagt ja, mens lavest andel blandt
ofrene i Ringsted har ønsket at deltage.
67

9.2 Ofrenes motivation
Ofrene blev i spørgeskemaet spurgt, hvad der fik dem til at deltage i konfliktråd.
Jeg ville gerne..... Der måtte kun gives to svar
have en forklaring
møde modparten
opnå forståelse
komme af med angst
udtrykke min irritation
opnå større tryghed
se, om modparten fortrød
have en undskyldning
lave en aftale
opklare misforståelser
komme af med min vrede
gøre op med modparten
Hvad fik dig til at deltage? – Ofre
0 10 20 30 40 50
To forhold spiller en væsentlig rolle for mange ofre, nemlig, at de gerne ville
have en forklaring fra gerningsmanden, og at de gerne ville møde modparten.
Færre har peget på, at de gerne ville opnå en forståelse med gerningsmanden,
at de gerne ville af med den angst, kriminaliteten havde forårsaget, andre at de
ville udtrykke deres irritation, og endelig har en tilsvarende gruppe peget på,
at de gerne ville opnå en større tryghed. Herefter kommer en række andre grunde
såsom, at ofrene ville se, om modparten fortrød, at man gerne ville have en
undskyldning, lave en aftale eller opklare misforståelser. Færrest har deltaget
for at komme af med deres vrede eller for at gøre op med modparten.
Interviewene med deltagere og mæglere viser, at der også kan være andre grunde
til at deltage.
Nogle ofre har givetvis deltaget mere af hensyn til gerningsmanden end til dem
selv. Disse ofre håber, som også nævnt i kapitel 5, at de gennem deres deltagelse
måske kan være med til at støtte gerningsmanden, således at han/hun
kommer væk fra en kriminel løbebane.
En del af konfliktrådene har været afholdt mellem par eller tidligere par, og her
kan perspektivet for deltagelsen være meget bredere end blot at løse den konkrete
konflikt, der har været anledning til konfliktrådet. Her er det samlivet
68

mellem de to parter, der tages op i konfliktrådet. I nogle tilfælde ser det ud til,
at konfliktråd er en af de første muligheder, parterne har haft for at gennemføre
en konstruktiv dialog om deres parforhold.
9.3 Ofrenes begrundelser for ikke at ville deltage
Det er, som det fremgår ovenfor, oftere ofrene end gerningsmændene, der ikke
ønsker at deltage i konfliktråd. Der kan være vidt forskellige grunde til, at ofrene
ikke ønsker at deltage.
Det er ikke alle, der føler, at de har det overskud, der skal til for at stå ansigt
til ansigt med den gerningsmand, der har udøvet en eller anden form for kriminalitet
overfor en:
“Føler ej overskud”, “Har ikke ressourcer til sådant et møde.”
For nogle ofre, der har været ude for et alvorligt overgreb, kan det at skulle
møde gerningsmanden igen i sig selv være anledning til, at vedkommende ikke
ønsker at deltage i konfliktråd. Et sådant møde kan være forbundet med angst
og frygt:
“Vil ikke se GM igen”, “Bange for at møde gerningsmanden”,
“Bange for yderligere tærsk”, “Oplevelsen slem nok i
forvejen”, “Føler sig for krænket”, “Er nabo til gerningsmanden
og føler sig konstant truet.”
En af de interviewede politifolk understregede, at der ofte er tale om voldssager,
hvor den forurettede i mange tilfælde er bange for gerningsmanden, og
derfor ikke ønsker at møde vedkommende igen. Og ofte møder politiet ofrene
i en afhøringssituation, hvor de stadig er oprevede og måske ikke har meget
overskud til at tage en sådan beslutning, der involverer endnu et møde med
gerningsmanden.
Der er dog måske forskel på lokalområderne, som nogle af politifolkene og
mæglerne gav udtryk for. I de større byområder kan ofret i mange tilfælde være
nogenlunde sikker på ikke at møde gerningsmanden igen, hvorimod man næsten
kan være sikker på at møde gerningsmanden igen, når der er tale om mindre
bysamfund.
For andre ofre er det ikke angst eller frygt, der gør udslaget, men selve den relation,
man har til gerningsmanden, fx at man er uvenner:
“De er uvenner”, “Er senere blevet tilsvinet af GM”, “Har
talt med sigtede, men ønsker ikke yderligere kontakt.”
69

Eller man kan være i familie, og det kan være årsagen til, at man ikke ønsker
at mødes i et konfliktråd:
“Familierelation”, “GM tidligere samlever, og der er uvenskab”,
“Parterne havde selv klaret det. Parterne var tidligere
kærester, boede ved siden af hinanden og havde et barn sammen.”
Andre giver udtryk for, at de i realiteten anser mægling for meningsløs. De kan
ikke se, hvilken gavn de får af at indgå i en mægling og tror måske ikke, at det
vil ændre noget på gerningsmanden.
“Anså mægling for meningsløs”, “Mente ikke det ville gavne
noget”, “Det nytter ikke noget med den type gerningsmænd”,
“Mener ikke det vil løse nogen problemer”, “Der er blevet
“snakket” med gerningsmanden tidligere, uden at det hjalp.”
Der er også eksempler på, at ofret synes, at den “almindelige” sagsgang er tilstrækkelig:
“Er rigeligt tilfreds med fængslingen.”
Det kan også være, at relationerne mellem parterne har ændret sig siden konflikten,
og man derfor anser mægling for “passé”.
“Har fortsat samliv, manden er nu på antabus.”, “Hun flytter
fra manden.”
I nogle tilfælde går der så lang tid, før mægleren får sagen, at der er afsagt dom
i sagen. I nogle af disse tilfælde har det været årsag til, at den ene eller anden
part ikke har villet deltage i et konfliktråd.
I det hele taget kan tidsfaktoren spille en væsentlig rolle for motivationen:
“Ofret ville ikke deltage, fordi der var gået så lang tid siden
hændelsen, og ofret havde ikke mulighed for at vise gerningsmanden
de skader, han havde fået, da sårene var helet.”
Atter andre mener reelt ikke, at de har været udsat for noget væsentligt personligt
overgreb, og ønsker derfor ikke mægling:
“Anmeldelsen er trukket tilbage”, “Forbrydelserne var småting
– GM gik ikke efter ofret personligt”, “Mente ikke at have
lidt særlig overlast, idet det kun var en lille ting, der var
ødelagt.”
70

Nogle ofre, heriblandt også nogle fra virksomheder eller butikker, finder ikke,
at de har tid til at deltage i konfliktråd:
“Tåbeligt at bruge tid på”, “Har ikke tid”, “Ikke formålstjenligt for virksomheden.”
I det danske forsøg har konfliktråd i forbindelse med butikstyverier kun spillet
en mindre rolle, selvom der i forsøgsperioden har været lagt op til, at butikstyveri
i mindre butikker kunne behandles, fordi indehaveren her kunne føle sig
personligt krænket. Men der er tilsyneladende ikke blevet spurgt i mange sager.
Det er vurderingen, at konfliktråd ikke vil have nogen særlig interesse fra større
butikker og butikscentre – man mener det tager for lang tid.
Råd fra andre, fx familie, forældre, advokat eller psykolog, kan endelig også
spille en rolle, når man afviser at deltage i konfliktråd:
“Forurettedes far ønsker ikke, at datter skal møde gerningsmanden.”
9.4 Gerningsmændenes motivation
Gerningsmændene blev på samme måde som ofrene spurgt, hvad der fik dem
til at deltage.
Hvad fik dig til at deltage? – Gerningsmænd
Jeg ville gerne..... Der måtte kun gives to svar
give en undskyldning
give en forklaring
vise hensyn over for modparten
vise jeg fortrød
lave en aftale
deltage for at straffen skulle nedsættes
se, hvad de var (nysgerrighed)
0 10 20 30 40 50 60
Over halvdelen har svaret, at de valgte at deltage, fordi de gerne ville give en
undskyldning. En tredjedel gjorde det for at give en forklaring og lidt færre for
71

at vise hensyn over for modparten. En fjerdedel ville gerne deltage for at vise,
at de fortrød, mens knap hver femte har deltaget for at lave en aftale.
Kun godt hver tiende har deltaget i håb om at få nedsat straffen. Der er i udgangspunktet
ikke lagt op til, at deltagelse skal medføre strafnedsættelse, dette
er deltagerne klar over på forhånd, og det er altså i praksis også således, at kun
få har deltaget af denne årsag.
Endelig har enkelte deltaget af nysgerrighed.
Gerningsmændene blev i spørgeskemaet og i interviewene bedt om at uddybe
deres begrundelse for at deltage. Svarene fra gerningsmændene underbygger
indtrykket fra de lukkede spørgsmål, nemlig at et væsentligt motiv til deltagelse
har været, at gerningsmændene fortrød det, de havde gjort.
“Vise at jeg ikke ville gøre modparten noget og selv få sagt
dette til vedkommende.”
“For det første at give en forklaring, for det andet for at høre
modpartens forklaring på forløbet.”
“Jeg havde det rigtig dårligt over det, jeg gjorde. Og jeg ville
snakke om tingene.”
“Fordi jeg fortrød det, jeg havde gjort. Og fordi jeg ville
betale det jeg havde gjort.”
“Jeg ville gerne fortælle hvorfor og også finde ud af, hvordan
offeret havde det med det.”
“For at vise, at jeg var meget ked af det, jeg havde gjort, og
for at vise, at det var en engangsforestilling.”
“For at se manden i øjnene og fortælle, at det ikke var planlagt.”
Andre har dog andre motiver, der kan hænge sammen med, at konfliktrådet er
en mulighed for nogle par at få en dialog om deres forhold:
“Jeg deltog for få talt forløbet igennem med min ekskæreste,
da vi ikke kunne tale fornuftigt sammen på egen hånd uden at
råbe ad hinanden. Da jeg har to børn, er det vigtigt at komme
videre i vores liv, da børnene også har lidt på grund af dette
kedelige forholds udgang.”
“For at sige undskyld, og for at redde mit ægteskab.”
72

9.5 Gerningsmændenes begrundelser for ikke at ville
deltage
Der er mange og meget forskelligartede grunde til, at gerningsmændene vælger
at sige nej til at blive kontaktet af en mægler eller til at deltage i et konfliktråd.
Nogle skyldes personlige forhold, mens andre gør sig overvejelser om, hvorvidt
sagen overhovedet er egnet til mægling. En del angiver, at de ikke har lyst,
fordi de har et personligt kendskab til ofret, mens andre blot “ikke gider”.
I nogle tilfælde giver gerningsmanden udtryk for en skyldfølelse over det
hændte og ønsker derfor ikke at deltage. Det viser nogle af følgende citater fra
politiets skemaer:
“Det har jeg for dårlig samvittighed til”, “Flov og vil ikke se
ofret i øjnene igen”, “Ønsker ikke at se offer igen.”
Andre gerningsmænd mener, at de vil have svært ved at gennemføre en mægling
ud fra nogle personlige betragtninger og overvejelser fx:
“Kan ikke klare det følelsesmæssigt”, “Det kan jeg ikke lide.”
Det er ikke altid, at gerningsmanden er enig i, at sagen er af en karakter, så den
bør føre frem til en konfliktrådsmægling. Det kan være, fordi gerningsmanden
ikke synes selve sagen egner sig, eller fordi man reelt ikke føler sig skyldig:
“Sagen er for bagatelagtig” , “Mente ikke det var relevant
for sagen”, “Ofret er selv skyld i hændelsen, det er ham, der
skal undskylde.”, “Føler sig ikke skyldig i sagen.”
Der er også nogle, der gør sig overvejelser om, hvorvidt der vil komme noget
fornuftigt ud af en konfliktrådsmægling:
“Mener ikke der vil komme noget godt ud af det.”
Kendskab til ofret er en almindelig grund til at sige nej til at ville kontaktes af
en mægler. Det kan være fordi, parterne bor i nærheden af hinanden og dermed
uundgåeligt vil mødes igen eller, fordi de er blevet gode venner igen. Der kan
også være tale om, at de to parter er i familie og derfor anser hændelsen som
afsluttet:
“Bor i lokalområdet”, “De er gode kammerater og taler selv
sammen”, “Han har givet hånd til forurettede”, “Er blevet
gode venner med ofret igen”, “Fordi forurettede er ekskære-
73

ste”, “Forurettede er sigtedes far, og der ønskes ingen kontakt.”
Der er dog også nogle gerningsmænd, der har mindre positive grunde til ikke
at ville kontaktes:
“Jeg er ligeglad med ham.....”, “Kan ikke lide ofret.”
I enkelte tilfælde er der tale om, at parterne allerede har indgået en eller anden
form for aftale, der er årsag til, at gerningsmanden ikke ønsker at blive kontaktet
af en mægler:
“Er foretaget i skolen med lærer og forældre”, “GM har i
samråd med offer aftalt, at de ikke skal have kontakt.”
Kun enkelte begrunder deres afslag med formen, hvorunder konfliktråd afholdes:
“Synes det var for formelt”, “Synes det er noget pjat.”
Enkelte har tydeligvis drøftet deltagelse med andre og vælger på den baggrund
ikke at ville kontaktes af en mægler:
“I samråd med familie”, “Forældrene ønskede ikke deltagelse
i konfliktråd.”
Endelig er der en del gerningsmænd, der blot udtrykker manglende interesse
i at deltage eller slet ikke vil give nogen begrundelse:
“Gider ikke”, “Hvorfor skulle jeg det”, “For tåbeligt at bruge
tid på”, “Interesserede ham ikke”, “Ønsker ikke, at uddybe
det.”
Dette var nogle af de grunde, som flere gerningsmændene har nævnt.
Det er interessant, at kun enkelte gerningsmænd direkte har nævnt, at de ikke
ønsker at deltage, fordi de ikke får nedsat straf. 2
2
Dette kan sættes i perspektiv i forhold til den norske ordning, hvor deltagelse i konfliktråd giver
“rabat” på straffen. Erfaringer fra Norge viser, at den største motivationsfaktor for gerningsmænd
er, at man undgår anmærkninger i straffeattesten, hvis man deltager i konfliktråd.
Statskonsult: Evaluering af Konfliktrådsordningen, sluttrapport, 1996, s. 139 og s. 157.
74

9.6 Tidsforløbet
Tidsforløbet fra gerningstidspunkt til konfliktråd kan være afgørende for motivationen
hos parterne. Des kortere tid efter gerningstidspunktet, der spørges,
des højere er motivationen for deltagelse. 3
Tidsforløb for en konfliktrådssag:
Gernings- Tilståelse Forespørgsel Forespørgsel Konflikttidspunkt
fra politiet fra mægler råd
Y Y Y Y
Tidsforløbet i en konfliktrådssag kan variere meget. Det er helt afhængig af,
hvornår kriminaliteten er foregået i forhold til, hvornår politiet finder frem til
gerningsmanden, og tilståelsen falder. Dette forhold kan der ikke umiddelbart
gøres noget ved fra politiets eller mæglernes side.
Derimod er det muligt at afkorte det tidsrum, der går fra kriminaliteten er tilstået,
til der bliver spurgt om konfliktråd af henholdsvis politiet og mæglerne.
Dette er i høj grad afhængig af sagsgangen hos politiet og mæglerne.
Det er et spørgsmål, man har været opmærksom på i politikredsene, og på flere
måder er der gjort en særlig indsats for at forkorte sagsgangen. Sagsbehandlerne
er fx blevet opfordret til at fremsende konfliktrådsskemaerne så hurtigt som
muligt, og inden efterforskningen afsluttes.
Både ofrene og gerningsmændene blev bedt om at vurdere, om de synes konfliktrådet
blev holdt en passende tid efter gerningsdatoen. Tabellen nedenfor
viser svarene:
Blev konfliktrådet afholdt “for lang tid”, “passende tid” eller “for kort tid” efter gerningsdatoen?
Procent: Ofre Gerningsmænd I alt
Passendetidefter ............ 55 58 56
Forlangtidefter .............. 27 24 25
Altforlangtidefter ............ 14 18 16
Forkorttidefter .............. 2 0 1
Ubesvaret ................... 2 1 2
Ialt ........................ 100 101
100
3
Statskonsult: Evaluering af konfliktrådsordningen, Sandvika, Norge 1996. Side 106ff.
75

Godt halvdelen mener, at konfliktrådet er afholdt passende tid efter gerningsdatoen.
Men en forholdsvis stor andel, fire ud af ti mener dog, at der er gået
“for lang tid” eller endog “alt for lang tid”.
9.7 Frivillig deltagelse
Det er som udgangspunkt frivilligt at deltage i konfliktrådsmægling, men derfor
kan man godt forestille sig, at nogen af den ene eller anden grund føler sig
presset til deltagelse. Deltagerne blev derfor spurgt, om de følte sig presset til
at deltage i konfliktrådet.
Følte du dig presset til at deltage i konfliktrådet?
Procent: Ofre Gerningsmænd I alt
Nej,sletikke................. 84 79 81
Nej,foreslogdetselv .......... 6 11 8
Ja, noget ................... 9 9 9
Ja,meget ................... 1 1 1
Ubesvaret ................... 0 0 0
Ialt ........................ 100 100 99
Det viser sig dog, at næsten alle deltagere har svaret, at de slet ikke følte sig
presset til at deltage i konfliktråd. Kun i enkelte tilfælde har en af parterne følt
sig presset til deltagelse.
9.8 Drøftelse med andre
Når kendskabet til konfliktråd ikke er stort på forhånd, kan det være vigtigt at
drøfte deltagelsen med nogen, man kender eller med nogen, man forventer kan
give én gode råd, inden man siger ja. Seks ud af ti har således drøftet deltagelse
med andre, inden de skulle i konfliktråd.
Andel, der havde drøftet konfliktråd med andre
Procent*: Gerningsmænd Ofre I alt
Nej .................................... 45 37 40
Ja,medvenner .......................... 15 27 21
Ja, med familie ........................... 29 44 37
Ja,medenadvokat ....................... 6 4 5
Ja,medandre ........................... 22 16 19
* Der kunne gives flere ja-svar
76

Mest almindeligt har det været at drøfte deltagelsen med familie og venner.
Nogle har snakket med advokat, psykolog eller socialrådgiver, mens andre har
snakket med mægleren eller politiet om deltagelse.
77

10 Politiets rolle
Politiet står for den første visitering af sagerne til konfliktråd, og spørgsmålet
er, hvilke perspektiver politiet har på konfliktråd. Tre væsentlige felter kan
fremdrages:
Konfliktråd er et tilbud til nogle ofre om at bearbejde den kriminalitet, de
har været udsat for
Der kan være et kriminalpræventivt sigte med konfliktråd – især over for unge
førstegangskriminelle
Konfliktråd kan anvendes i sager, hvor politiet i nogle tilfælde ikke har andre
redskaber, fx ved husspektakler og nabostridigheder.
Der er dog også forbehold i politiet – ikke alle kan se de positive muligheder
i konfliktråd.
Politiet er ofte de første, der introducerer konfliktråd for ofre og gerningsmænd,
derfor ligger der en informationsopgave hos den enkelte sagsbehandler
om at præsentere konfliktråd for potentielle deltagere.
Det er derfor væsentligt, at politiets sagsbehandlere har et grundlæggende
kendskab til konfliktråd, hvilket bl.a. sker gennem møder og via tilbagemeldinger
fra mæglerne til sagsbehandlerne om, hvordan konfliktrådet forløb.
Forud for hvert konfliktråd går en visiteringsproces, hvor politiet spiller en afgørende
rolle. Det kan være væsentligt, at den enkelte sagsbehandler er opmærksom
på, hvorvidt der er tale om en sag, der er egnet til konfliktråd eller
ej.
I forbindelse med visiteringen til konfliktråd kan det ske, at enkelte sager glemmes.
Det belyses sidst i kapitlet.
10.1 Kan politiet bruge konfliktråd?
Et væsentligt spørgsmål i forbindelse med politiets visitering til konfliktråd er,
hvordan konfliktrådsmodellen passer ind i forhold til politiets arbejde med opklaring
og behandling af kriminalitet. Der er forskellige opfattelser og perspektiver
på konfliktråd i politiet. Offervinklen fremhæves ligesom det kriminalpræventive
aspekt. Samtidig er der dog også mere skeptiske holdninger til konfliktråd
i politiet.
Politiets forskellige vurderinger af konfliktråd er dog generelt suppleret med
en opfattelse af, at konfliktråd ikke nødvendigvis er løsningen i alle sager. Der
kan være sager, hvor den enkelte sagsbehandler kan og skal afholde sig fra at
spørge om konfliktråd (se afsnit 10.6 senere i kapitlet).
78

Det er tydeligt, at nogle politifolk oplever, at konfliktråd er en mulighed for at
udvide og også kvalificere politiarbejdet. Konfliktråd ses som et nyt værktøj
eller mulighed, der kan anvendes i bestemte tilfælde over for bestemte personer
(ofre såvel som gerningsmænd). Det er vores fornemmelse, at der kan være
forskelligt perspektiv på anvendelsen af konfliktråd alt efter, hvilken afdeling
den enkelte sagsbehandler arbejder i.
Et af de steder, hvor politiet er tættest på borgerne, er på nærpolitistationerne
og hos landbetjentene. Flere af de interviewede peger på, at konfliktråd på
mange måder passer godt til deres arbejdsform. Det er en mulighed for at tage
lokale konflikter op og få dem behandlet og løst.
Konfliktråd ses som en positiv mulighed i forskellige typer sager med forskellig
alvorlighedsgrad. Der er særligt tre områder, hvor politiet fremhæver konfliktråd
som en god mulighed i forhold til deres arbejde:
1. Et af de væsentligste formål med konfliktråd er, at give ofrene mulighed for
at bearbejde den kriminalitet, de har været udsat for. Konfliktråd ses af nogle
af politiets sagsbehandlere i denne sammenhæng. Det har ikke tidligere
været muligt at tilbyde ofrene denne type hjælp, og for de ofre, der har et
ønske om at bearbejde det, de har været udsat, er konfliktråd afgjort en mulighed.
Det er måske særligt i mere alvorlige sager, hvor ofret føler sig personligt
krænket, at politiet ser konfliktråd i dette perspektiv. Uden at ville
generalisere, er det vores indtryk, at kriminalpolitiet måske oftest støder på
ofre, der har behov for at bearbejde den alvorlige kriminalitet, de har været
udsat for.
2. Nogle af de interviewede fra politiet fremhæver det kriminalpræventive
aspekt ved konfliktråd. Man forventer, at deltagelse kan have en forebyggende
effekt især over for yngre førstegangskriminelle. Formålet med konfliktråd
i denne forbindelse er, at gerningsmanden får sat sine handlinger i
perspektiv. Ved at blive konfronteret med ofret oplever gerningsmanden de
konsekvenser, kriminaliteten har haft for vedkommende. For sagsbehandlere,
der virker ude i lokalområderne, kan konfliktråd være en ny mulighed for
at gribe tidligt ind i forhold til unge, der er på vej ud i en kriminel løbebane.
3. Det tredje aspekt ved konfliktråd, som politiet fremhæver, er, at konfliktråd
kan være en mulighed for at gribe ind i sager, der ellers ville være for små
til at tage op. Det kan fx dreje sig om husspektakler, nabokonflikter, familiestrid
og lignende. Der er tale om sager, hvor politiet normalt selv taler folk
til rette og blot henstiller til ændret adfærd. Erfaringen siger dog, at disse
sager kan eskalere og udvikle sig i retning af mere alvorlige sager og egentlig
kriminalitet som fx vold. Konfliktråd er en mulighed for at tage disse
sager i opløbet.
79

Det er vores indtryk, at flere af de sagsbehandlere, der kan se perspektivet i
konfliktråd, er meget aktive og opsøgende. Kan man se formålet med afholdelse
af konfliktråd, bruger man gerne lidt ekstra tid og fremmer sagen ved at argumentere
for de positive sider og muligheder, der er ved konfliktråd.
Der skal dog ikke lægges skjul på, at andre politifolk er mere forbeholdne. De
har svært ved at se, hvilken nytte ofrene skulle have af en konfrontation med
gerningsmanden, og de tror heller ikke på det forebyggende perspektiv i forhold
til gerningsmændene. En frygt, nogle politifolk også nævner er, om konfliktråd
medfører nedsat straf.
Konfliktråd opfattes desuden af nogle sagsbehandlere som endnu et forsøg
blandt mange, der skal gennemføres. Det virker lidt bureaukratisk med sedler,
der skal udfyldes og krav om, at begge parter skal kontaktes. I nogle tilfælde
kan det være særdeles besværligt at opnå kontakt til ofret. I mange sager er det
sådan, at sagsbehandleren reelt kun har kontakt til ofret, når vedkommende anmelder
sagen. Hvis gerningsmanden efterfølgende pågribes og indvilger i at
blive kontaktet af en mægler, skal man have kontakt til ofret igen. Dette kan
i nogle tilfælde være besværligt. Der er endvidere eksempler på gerningsmænd,
der har tilstået en snes eller flere sager. I teorien skulle alle ofre i disse sager
tilbydes konfliktråd, men det vil i praksis koste alt for store ressourcer.
Om disse forskelle i holdninger har nogen indflydelse på behandlingen af sagerne,
er det ikke muligt at verificere i denne undersøgelse.
10.2 Introduktion og information
Politiets sagsbehandlere er i langt de fleste tilfælde de første, der introducerer
og foreslår konfliktrådet for parterne. Det viser næste tabel:
Opgørelse af, hvem der foreslog at bringe sagen i konfliktråd, særskilt for ofre og gerningsmænd
Procent: Gerningsmænd Ofre I alt
Politiet............................... 68 79 74
Jegselv ............................. 4 5 4
Modparten ........................... 1 2 2
Mægleren ............................ 7 9 8
Andre ............................... 20 4 11
Ubesvaret ............................ 0 1 1
Ialt ................................. 100 100 100
I nogle af de sager, hvor det er angivet, at andre end politiet har foreslået mæglingen,
er der dog ingen tvivl om, at politiet alligevel har været de første der
80

introducerede konfliktråd til parterne. Dette gælder i langt de fleste tilfælde,
hvor mægleren er nævnt. (Kun i ganske enkelte tilfælde har mæglerne således
angivet, at andre end politiet har henvist sagen).
Desuden er der flere af de gerningsmænd, der har svaret “andre”, der både er
blevet spurgt af politiet og af fx en mægler. Alt i alt er det således politiet, der
introducerer konfliktrådet i langt de fleste sager.
Der er dog også flere eksempler på, at parterne selv har opsøgt politiet/mægler
for at få gennemført et konfliktråd. Det kan være personer, der har læst eller
hørt om konfliktråd i medierne. Enkelte af gerningsmændene har nævnt forældre
som dem, der foreslog konfliktråd.
Et andet spørgsmål er, om parterne havde hørt om konfliktråd før det blev foreslået.
Næste tabel viser, at godt to tredjedele af parterne slet ikke havde hørt
om konfliktråd inden det blev foreslået.
Andel, der havde hørt om konfliktråd inden deltagelse blev foreslået, særskilt for ofre og
gerningsmænd
Procent*: Gerningsmænd Ofre I alt
Nej .................................... 71 62 66
Ja,frapjece ............................. 5 5 5
Ja,fralokalpresse ........................ 1 3 2
Ja,fratv/radio............................ 13 20 17
Ja, fra venner/familie ...................... 6 6 6
Ja,andet ............................... 12 11 11
* Der kunne gives flere ja-svar
Der er gennemført en betydelig indsats for at informere om konfliktråd i lokalområderne
bl.a. ved at lægge konfliktrådspjecer på bibliotekerne og gennem
lokalpressen. Men en tredjedel havde hørt om konfliktråd på forhånd, flest fra
tv/radio.
Det er således tydeligt, at politiets introduktion til parterne er helt central, dels
er det oftest politiet, der foreslår konfliktråd, dels ved parterne ofte ikke noget
om konfliktråd på forhånd.
10.3 Politiets information til parterne
Det er egentlig kun politiets opgave at spørge relevante gerningsmænd og ofre,
om de er interesseret i at høre mere om konfliktråd fra en mægler samt udlevere
den folder, der er udarbejdet om konfliktråd. Al øvrig information om konfliktråd
til parterne skal, formelt set, formidles af mæglerne.
81

Men i praksis viser det sig, at politiet kommer til at stå i en nøgleposition med
hensyn til information til parterne.
De interviewede sagsbehandlere fra politiet giver generelt udtryk for, at parterne
ofte gerne vil have noget konkret at vide om konfliktråd, når de bliver
spurgt, om de vil kontaktes af en mægler. Parterne forventer tydeligvis oplysning
og information om konfliktrådsmæglingen allerede, når de bliver adspurgt
af politiet. Som det fremgår, er det ofte første gang, parterne hører om konfliktråd,
så der rejser sig naturligt en række spørgsmål. Det er således ikke altid nok
at henvise til mægleren.
Parterne stiller typisk spørgsmål om selve indholdet i mæglingen, hvad formålet
er, hvem der vil være til stede osv. Og i enkelte tilfælde beder de endog politiet
om råd vedrørende deltagelse.
På denne måde kommer politiets sagsbehandlere til at spille en mere aktiv rolle,
end de var tiltænkt i forsøgsprojektet, nemlig som de første formidlere af,
hvad konfliktrådsmægling går ud på.
Det må i den forbindelse nævnes, at nogle mæglere fremhæver, at det er deres
indtryk, at parterne har fået en god og relevant information fra politiets side,
inden mæglerne henvender sig til parterne. Mens andre mæglere har oplevet,
at deltagerne ikke altid har fået den relevante information om konfliktråd. Herunder
er det også nævnt, at parterne ikke altid er informeret om, hvilke øvrige
tilbud der er til ofre for kriminalitet, fx offerrådgivning og bistandsadvokat.
Det må understreges, at der i nogle tilfælde kan være tale om, at der bruges
forholdsvis lang tid på introduktion og information.
Der er tydeligvis forskel på, hvilken viden politifolkene har om konfliktrådsforsøget.
Blandt de interviewede sagsbehandlere var der nogle, der havde et
meget indgående kendskab til konfliktrådsforsøget, mens andre – både ved interviewene
i 1999 og 2002 – havde et mere overfladisk kendskab til forsøget.
Alle de interviewede vidste dog i grundtræk, hvad forsøget går ud på, men de
nærmere detaljer vedrørende selve mæglingssamtalen og indholdet heraf var
det ikke alle, der havde kendskab til.
10.4 Information til politiet
For at politiets sagsbehandlere skal opnå kendskab til konfliktråd, er der gennemført
forskellige foranstaltninger.
Fra projektlederen og de lokale kontaktpersoner hos politiet er der lagt et stort
arbejde i at informere sagsbehandlerne om konfliktråd. Der er således afholdt
82

særlige møder, hvor emnet har været konfliktråd, ligesom konfliktråd jævnligt
tages op på paroler og andre møder.
For at fremme kendskabet til og forståelsen for konfliktråd, er det desuden aftalt,
at mæglerne skal melde tilbage til politiets sagsbehandlere for at fortælle,
hvordan en eventuel mægling er gået. Udgangspunktet for dette er at skabe en
større viden og motivation blandt sagsbehandlerne.
Generelt giver interviewene med politiets sagsbehandlere det indtryk, at tilbagemelding
– meget gerne personlig – fra mæglerne om udfaldet af en mægling,
sagsbehandleren har visiteret, er meget velkommen. På den måde opbygger de
enkelte politifolk efterhånden en mere konkret viden om, hvad der foregår under
en konfliktrådssamtale og bliver bedre klædt på til at svare på de spørgsmål,
parterne måtte stille. Det giver desuden en tilfredsstillelse i arbejdet at vide,
at den henvisning til konfliktråd, man har foretaget, er faldet positiv ud,
herunder kan det også være vigtigt at se den aftale, der eventuelt er indgået.
Omvendt kan man måske lære noget, hvis mæglingen ikke blev til noget eller,
hvis den faldt mindre heldigt ud.
I praksis har der dog være praktiske problemer for mæglerne forbundet med at
foretage en tilbagemelding. Ofte er det vanskeligt at få kontakt til politiets
sagsbehandlere, især i ordenspolitiet, idet de har skiftende arbejdstider eller er
vanskelige at træffe, fordi de kører patrulje m.v.
I alle tre politikredse har der været afholdt jævnlige kontaktmøder mellem politi,
mæglere og projektlederen. Formålet med møderne har dels været at “holde
gryden i kog” dels at hæve informationsniveauet. Vigtigst ved møderne har det
dog nok været, at der her har været anledning til en jævnlig kontakt mellem
mæglere og politi, man har kunnet fortælle om indhøstede erfaringer og drøfte
lokale problemer i forbindelse med forsøget.
Politiets sagsbehandlere og kontaktpersoner har – ligesom mæglerne – deltaget
i forskellige faglige konferencer om mægling.
Alt i alt er der gennemført en bred informationsindsats over for politiet. Der
har dog været tale om en balancegang, hvor “overfodring” tilsyneladende nogle
gange har været et problem. Nogle af de interviewede sagsbehandlere mente
i det mindste, at der til tider havde været presset lidt for hårdt på. Der har desuden
været stillet spørgsmål ved, om mødeaktiviteten ikke har været for høj.
Oplevelsen hos politiet har nogle gange været, at emnerne på møderne er blevet
gentaget, uden at der er kommet nye aspekter og perspektiver frem. Igen
er der dog tale om en balancegang, for alle er enige i, at der må foregå en kontinuerlig
udveksling af information.
83

10.5 Politiets visitation
Den enkelte sagsbehandler, der har en tilståelsessag inden for det definerede
sagområde, står for visiteringen. Sagsbehandleren har været forpligtet til først
at spørge gerningsmanden og derpå ofret, om de ønsker at få oplysninger fra
en mægler om konfliktråd. I forbindelse med forespørgslen har sagsbehandleren
udfyldt et registreringsskema (“Det orange skema”). Tabellen nedenfor viser
politiets visitering.
Politiets visitering
Ringsted Roskilde Glostrup I alt
Antalbehandledesager................ 250 544 640 1.434
Antalgerningsmændisagerne .......(ca.) 288 654 706 1.648
Herafantaladspurgtegerningsmænd..... 183 428 623 1.234
Antalgerningsmænd,dersvaredeja...... 106 252 322 680
Antalofre .......................(min.) 262 559 661 1.482
Herafantaladspurgteofre .............. 184 464 446 1.094
Antalofre,dersvaredeja............... 75 153 195 423
Antal sager, hvor både offer og en eller flere
gerningsmændsagdeja ............... 67 116 161 344
I alt har politiet behandlet 1.434 sager (hertil kommer sager visiteret udefra).
I en del af sagerne er der mere end én gerningsmand, således at der i alt har
været 1.648 gerningsmænd i de sager, politiet har behandlet.
Ikke alle gerningsmænd er blevet spurgt, om de vil kontaktes af en mægler. Af
de 1.648 gerningsmænd er 1.234 blevet spurgt, det svarer til 75%. Årsagen til,
at nogle gerningsmænd ikke er blevet spurgt, kan være, at sagen i sig selv anses
som uegnet til mægling, i andre tilfælde skønnes det, at gerningsmanden eller
ofret ikke egner sig til konfliktråd, og man undlader at spørge (Vi ser grundigere
på disse begrundelser senere i dette kapitel). Og endelig sker det, at politiets
sagsbehandlere spørger ofret først. Dette problem har nok været størst i starten
af forsøgsperioden.
Blandt de gerningsmænd, der er blevet spurgt, har 55% svaret ja (se forrige kapitel).
Heller ikke alle ofre er blevet spurgt. I de 1.434 sager har der været 1.484 ofre,
heraf er 1.094 blevet spurgt om deltagelse. Den væsentligste grund til, at mange
ofre ikke er blevet spurgt, er, at gerningsmanden, der spørges først, har svaret,
at han ikke ønsker at blive kontaktet af en mægler. Herudover kan der dog
også være tale om, at politiets sagsbehandlere undlader at spørge bestemte ofre,
hvor de vurderer, at det ikke vil kunne gavne ofret.
84

Slutfacit bliver, at ud af de 1.434 sager, politiet har behandlet, er 344 endt
med, at begge parter har indvilget i at blive kontaktet af en mægler. Disse sager
sendes videre til en mægler.
Hensigten er på den ene side at opnå så mange vellykkede konfliktråd som muligt,
men på den anden side bør det kun være “egnede” sager og motiverede
deltagere, der i sidste ende deltager i konfliktråd. Kunststykket består i at undgå
at afskære motiverede parter og opmuntre dem, der er “på vippen”, men
også at få frasorteret uegnede sager eller personer, der slet ikke er motiverede
eller, hvor det af den ene eller anden grund ikke giver mening at afholde konfliktråd.
10.6 Egnede og uegnede sager
Der er en række tilfælde, hvor politiet af forskellige grunde undlader at spørge
om parternes interesse i konfliktråd.
I nogle tilfælde skønner politiet, at det ikke har nogen mening at spørge den
ene eller begge parter, om de vil kontaktes af en mægler. Man undlader at
spørge gerningsmanden (oftest) eller ofret, fordi man vurderer, at personen af
den ene eller anden grund ikke egner sig til at deltage i konfliktråd eller, det
kan være selve sagens karakter, der betyder, at det ikke skønnes nødvendigt at
spørge parterne, om de vil kontaktes af en mægler.
Ser vi på de tre politikredse, er der nogen forskel at spore på dette punkt – det
viser følgende tabel:
Gerningsmænd politiet ikke spurgte om deltagelse. Ud fra samlede antal relevante tilståelsessager
(udfyldte orange skemaer)
Procent: Ringsted Roskilde Glostrup I alt
Gerningsmænd
“Ikkespurgte” ............. 36 35 12 25
Næsten hver fjerde gerningsmand i de behandlede sager er ikke blevet spurgt,
om de vil kontaktes af en mægler. Forholdsvis flest i Ringsted og Roskilde,
mens det gælder færrest i Glostrup. Det skal understreges, at dette tal er faldet
noget fra midtvejsevalueringen i 2000, hvor 29% af gerningsmændene ikke
blev spurgt.
Ud fra de påtegnelser, politiet har foretaget på skemaerne og udfra de interview,
der er gennemført, viser der sig et billede af nogle af grundene til, at
nogle personer eller sager skønnes uegnede til mægling, fx:
Offeret er spurgt først, og er ikke interesseret (det mest almindelige, ca. 166
gerningsmænd)
85

Gerningsmanden skønnes uegnet til deltagelse (ca. 61 gerningsmænd), nogle
kommentarer lyder fx: “Er ikke til at tale med”, “Pågældende ... er indlagt
på lukket afdeling”, “Russisk flygtning”, “Påvirket af narkotika”
Sager, der falder uden for forsøget (ca. 18 gerningsmænd), fx: “Ingen direkte
forurettet (Indbrud på en skole)”, “Erkender ikke”, “Sagen ikke egnet
grundet børnenes lave alder”, “Gerningsmand ukendt”
Sager, hvor der er truffet andre foranstaltninger. Det kan fx være, at andre
myndigheder er inde i billedet (ca. 17 gerningsmænd): “Der er tilholdssag
mod sigtede”, “Var under tilsyn af offentlig myndighed”, “Tilrådes ikke af
socialforvaltningen.”
Herudover findes en række andre grunde, der er angivet i færre tilfælde fx:
“Den ene gerningsmand erkender ikke”
Gerningsmanden bor for langt væk: “Bor i Jylland”, “Er i Sverige”
Offer og gerningsmand er i familie: “Ikke spurgt, da de er separerede ægtefæller”,“Problemer
i familien”
“Ikke talt med ham”, “Glemt i farten”
“Anmeldelse trukket tilbage.”
Endelig er der nogle eksempler på, at der er fundet en anden udvej end konfliktråd:
SSP-møde (ca. 7 gerningsmænd).
I andre tilfælde undlader politiets sagsbehandlere at spørge ofret. Det kan være
ofret, der vurderes som uegnet til deltagelse. Nogle af grundene hertil er de
samme som for gerningsmændene. Fx at gerningsmand og offer er i familie,
eller at der foreligger et ansættelsesforhold. I andre tilfælde har det ikke været
muligt at træffe ofret. I enkelte tilfælde skønnes det, at ofret ikke er gammel
nok til at deltage i konfliktråd. Og i et enkelt tilfælde er det bemærket, at
“FOU bestemt ikke sagesløs”.
Endelig skønnes selve sagen i nogle tilfælde at være uegnet til konfliktråd. I
nogle tilfælde er der tale om, at der ikke er nogen egentlig forurettet (fx: “en
virksomhed”, “en skole”). Der kan også være tale om, at sagen vurderes som
en bagatelsag, hvor det ikke giver nogen mening at gennemføre konfliktråd.
I interviewene har politiet uddybet begrundelserne for at vurdere nogle af parterne
eller sagerne som uegnede til konfliktråd.
Der kan i nogle sager gå lang tid fra gerningstidspunktet, til gerningsmanden
bliver pågrebet. I nogle af disse tilfælde vurderer sagsbehandlerne, at sagen reelt
er overstået, ofret har måske fået erstatning, og konfliktråd vil måske blot
være med til at ribbe unødigt op i sagen igen.
I nogle tilfælde er der tale om personer, som politiet møder gentagne gange.
Det er typisk personer, der har mange kriminelle forhold bag sig, og som ikke
86

“fortryder”, hvad de har gjort. Politiet forventer på denne baggrund for det første
slet ikke, at gerningsmanden overhovedet har interesse i at deltage i en
mægling. Og for det andet skulle vedkommende indvilge i at deltage, skønnes
det, at det vil være for belastende for ofret at skulle møde gerningsmanden
igen.
Andre gerningsmænd og også enkelte ofre vurderes af politiet som uden for
rækkevidde i den forstand, at det ikke er muligt at føre en fornuftig samtale
med dem. Det kan typisk være psykisk syge personer eller narkomaner. I så tilfælde
vælger man også at undlade at spørge vedkommende.
Nogle personer er fx så stærkt berusede eller oprevede, at det vurderes, at det
ikke umiddelbart giver nogen mening at spørge om deres interesse i konfliktråd.
Disse personer skønnes måske uegnede i første omgang, og det er ikke altid,
at politiet får lejlighed til at spørge ved en senere lejlighed.
Der kan også være tale om, at der ikke er nogen direkte forurettet i sagen, og
man har derfor undladt at spørge gerningsmanden. Det kan fx være i forbindelse
med butikstyveri i en større forretning. I så fald burde sagen måske slet ikke
være registreret på et orange skema, idet det er en forudsætning for afholdelse
af konfliktråd, at der er en forurettet person.
Der kan imidlertid nogle gange være tale om grænsetilfælde, hvor det kan være
væsentligt i hvert enkelt sag at vurdere, hvorvidt der nu også er en forurettet
eller ej. Er butikstyven fx pågrebet af en bestemt ansat, der er blevet chikaneret
i forbindelse med pågribelsen, kunne det måske være relevant med konflikråd.
Eller er der tale om en mindre butik, kunne det også være relevant (hvilket i
øvrigt er medtaget i “kerneområdet” for forsøget).
Også i forbindelse med visse former for hærværk kan det være vanskeligt at
finde frem til en direkte forurettet. Men fx har DSB ytret interesse for at deltage
i konfliktråd med personer, der har udført grafitti på banestrækninger eller
togmateriel. Man kunne også forestille sig, at fx en boligforeningsformand stillede
op i et konfliktråd, hvis der var udøvet hærværk på foreningens fællesejendom.
Endelig kan der i nogle tilfælde være tale om, at politiet undlader at spørge
parterne, fordi der eksisterer en anden kontakt mellem dem. Et konkret eksempel
herpå er nogle unge drenge, der havde lavet indbrud eller hærværk i en
ungdomsklub, og som først nogen tid efter gerningsdatoen blev pågrebet. I
denne sag eksisterede der allerede kontakt mellem de unge og lederen af ungdomsklubben,
og samtidig blev den lokale SSP-konsulent inddraget i sagen.
Konfliktråd blev derfor ikke tilbudt i sagen.
Et andet eksempel på kontakt mellem parterne er, hvis der eksisterer et ansættelsesforhold
mellem parterne, i så fald, anfører nogle politifolk, vil konfliktråd
87

i nogle tilfælde blive så ulige, at det ikke giver nogen mening. Der er dog også
et eksempel på, at der er gennemført en mægling mellem en ansat og hans arbejdsgiver.
10.7 Glemte sager
Et spørgsmål i forbindelse med politiets visitering er, om alle relevante gerningsmænd
og ofre faktisk er blevet spurgt, om de er interesseret i konfliktråd.
En egentlig opgørelse af dette ligger ikke inden for denne evaluerings rammer.
For politiet ville det være en tidsmæssigt krævende opgave at foretage en sådan
opgørelse, idet tilståelsessager ikke er særskilt registreret på edb eller i anden
umiddelbart tilgængelig form. En opgørelse af, hvor mange sager det drejer sig
om, ville derfor kræve en manuel gennemgang af samtlige sager for at konstatere,
hvor mange tilståelsessager der faktisk er tale om i de tre politikredse. Det
fremgår dog af statusopgørelsen, at der er behandlet en del flere sager i Glostrup
efter 1. august 2001, hvor der, som nævnt, blev ansat en førtidspensionist
til at følge op på sagerne. Hans opgave er bl.a. at sørge for, at der udfyldes skemaer
i alle relevante tilståelsessager. På denne måde er der blevet udfyldt langt
flere skemaer. Der er tilsyneladende ikke kommet mange flere konfliktråd ud
af det (jf. kapitel 2).
De forklaringer, der er tilgængelige, stammer fra kvalitative interview med politifolk
i de tre politikredse (foretaget i foråret 2002 og i 1999), fra mødereferater
og mødedeltagelse.
Der kan være nogle organisatoriske årsager til, at nogle sager ikke bliver behandlet.
I forbindelse med en anholdelse er der en lang række praktiske forhold,
der skal ordnes, og forespørgsel om konfliktråd er blot én af dem. En forklaring
kan også være, at sagen går fra en sagsbehandler i én vagt til én anden
sagsbehandler i næste vagt.
Nogle af politiets sagsbehandlere har – ikke mindst i starten af forsøgsperioden
– haft det indtryk, at det kun var i voldssager, man skulle spørge parterne om
konfliktråd og har derfor undladt at spørge i andre relevante sager. Denne misforståelse
er dog efter politiets vurdering efterhånden overvundet. Der er dog
fortsat blandt de interviewede sagsbehandlere enkelte, der ikke var klar over,
at andre sager kunne behandles i konfliktråd.
Politiet har i andre tilfælde helt undladt at spørge om konfliktråd, fordi man af
den ene eller anden grund har skønnet, at gerningsmanden (i de fleste tilfælde)
har været uegnet til deltagelse i en mægling. I sådanne tilfælde skulle der faktisk
udfyldes et registreringsskema, men det er sandsynligvis oftest i disse tilfælde,
at man glemmer/undlader at udfylde skemaet.
I andre tilfælde har der dog været tale om, at man direkte har glemt at spørge
parterne, om de ville kontaktes af en mægler.
88

11 Sagstyper og baggrundsoplysninger
Voldssager er klart dominerende i forhold til konfliktråd, mere end halvdelen
af sagerne er inden for dette område. Herefter kommer tyveri og indbrud.
Gerningsmændene er, hvilket ikke kan overraske, i de fleste tilfælde unge
mænd, hvorimod der er en del kvinder og både ældre og yngre personer blandt
ofrene.
Der sker tilsyneladende ikke nogen “afskalning” fra politiets visitering til konfliktrådenes
afholdelse. Det skal forstås på den måde, at vi ikke kan konstatere,
at bestemte sagstyper eller gerningsmænd eller ofre med bestemte kendetegn
oftere når frem til konfliktråd i forhold til andre sager eller personer.
11.1 Sagstyper
På politiets registreringsskemaer findes oplysninger om, hvilken type kriminalitet
de har forespurgt om konfliktråd i.
Sagstyper
(Opgjort fra politiets registreringsskemaer – straffelovens paragraffer)
Antal Procent
Vold (§244) ..................................... 725 51
Tyveri (§276) .................................... 117 8
Indbrud (§276) ................................... 108 8
Hærværk (§291) ................................. 57 4
Vold, kvalificeret (§245, stk. 1) ....................... 57 4
Trusler på livet (§266) ............................. 51 4
Røveri (§288) .................................... 51 4
Brugstyveri af motorkøretøj (§293) ................... 46 3
Vold mod nogen i off. tjeneste (§119) ................. 39 3
Vold m. skade (§245, stk. 2) ........................ 20 1
Blufærdighedskrænkelse (§232) ..................... 10 1
Andre (Alle under 10 tilfælde) ....................... 141 10
Uoplyst ......................................... 12 1
Ialt ............................................ 1.434 100
Vold er klart den dominerende sagstype. Over halvdelen af sagerne er almindelige
voldssager, hertil kommer andre former for vold (- kvalificeret, - mod nogen
i off. tjeneste og vold med skade), lægger man disse 3 former til, kommer
manoppå59%.
89

Efter vold kommer tyveri, som dækker 8% af sagerne. Som tredje største kategori
kommer indbrud, der også omfatter 8% af sagerne.
Tabellen nedenfor viser, at der er visse forskelle mellem politikredsene, i hvilke
sager der forespørges om konfliktråd.
Sagstyper opgjort efter politikreds
(Opgjort fra politiets registreringsskemaer – straffelovens paragraffer)
Ringsted Roskilde Glostrup
Vold (§244) ............................ 43 51 53
Tyveri (§276) ........................... 10 10 6
Indbrud (§276) .......................... 9 9 7
Hærværk (§291) ........................ 6 4 3
Vold, kvalificeret (§245, stk. 1) .............. 4 5 3
Trusler på livet (§266) .................... 1 3 5
Røveri (§288) ........................... 4 5 2
Brugstyveri af motorkøretøj (§293) .......... 6 0 5
Vold mod nogen i off. tjeneste (§119) ........ 2 2 3
Vold m. skade (§245, stk. 2) ............... 1 2 1
Blufærdighedskrænkelse (§232) ............ 0 0 1
Andre (Alle under 10 tilfælde) .............. 12 9 10
Uoplyst ................................ 1 1 0
Ialt ................................... 100 100 100
Først og fremmest har man behandlet større andel almindelige voldssager i
Glostrup og Roskilde end i Ringsted. Herudover er der en række andre forskelle
mellem kredsene.
Andelen af de forskellige sager, som mæglerne har behandlet med henblik på
konfliktråd (men som ikke nødvendigvis har ført til mægling) ligger tæt den
fordeling, der er i politiets visitering. Vold ligger også her som den mest almindelige
sagstype, nemlig med ca. 53% af sagerne. Tyveri ligger herefter sammen
med indbrud i beboelse og røveri med 6% hver. Herefter kommer hærværk og
trusler på livet med hver 5%.
Ser vi nu på sager, hvor der faktisk har været afholdt konfliktråd (også opgjort
på baggrund af mæglernes registreringer), er det stadig vold, der er dominerende,
nemlig med ca. 52% af sagerne. Herefter komme indbrud (9%) samt tyveri
og trusler (hver 7%).
90

Samlet set kan der altså ikke ses nogen væsentlig forskydning i andelen af de
forskellige sagstyper fra politiets visitering og frem til konfliktrådets afholdelse.
Vold er klart den mest dominerende sagstype i gennem hele processen.
Det kan dog være værd at nævne, at nogle sagstyper, der ikke forekommer i
stort tal i politiets registrering, faktisk ender med mægling. Således har i hvert
fald 5 konfliktråd drejet sig om forskellige trafikuheld, hvor enten ofret eller
de efterladte (ved trafikdrab) har mødt den person, der forårsagede trafikuheldet
(men som ikke i alle tilfælde havde egentlig skyld i uheldet).
Der har også været mæglinger i forbindelse med husspektakler eller mellem
ægtepar eller samlevende. I samme kategori er også lidt bredere familiestridigheder,
hvor fx søskende eller forskellige generationer kan være involveret. Vi
kan ikke præcist sige, hvor mange sager det drejer sig om, idet nogle af sagerne
falder ind under vold.
Også sager, hvor naboer er blevet uenige, har der været holdt konfliktråd i.
Heller ikke her kan vi sige noget præcist om antallet, idet sagerne er kategoriseret
under andre sagskategorier fx hærværk eller vold.
I flere tilfælde har der været holdt mæglinger, hvor enten den ene eller begge
parter har haft en anden etnisk baggrund end dansk. Dette er ikke registreret,
derfor har vi ikke kendskab til det nøjagtige antal.
I et tilfælde har der været afholdt konfliktråd mellem parter, der som mægleren
beskriver det, var tungt begavede. Mægleren skriver:
“Det var et lidt anderledes konfliktråd. Begge parter var
tungt begavet, og det var bisidder også. De klarede det alle
fint, og jeg mener, at de havde stort udbytte af mødet.”
(Forsøg på voldtægt)
11.2 Køn og alder
Politiets registreringer indeholder også oplysninger om parternes alder og køn,
og fra mæglernes registreringer samt fra parternes spørgeskemaer har vi andre
baggrundsoplysninger.
11.2.1 Gerningsmændene
Der er ikke noget overraskende i, at langt de fleste gerningsmænd er mænd,
nemlig ni ud af ti.
91

Gerningsmændenes køn
Opgjort fra politiets registrering
Antal Procent
Mænd ............................................. 1.501 91
Kvinder ............................................ 114 7
Uoplyst ............................................ 33 2
Ialt ............................................... 1.648 100
Ser vi videre i processen på de gerningsmænd, mæglerne spørger om deltagelse
og dem, der faktisk når frem til mægling, drejer det sig også her om, at der er
ca. ni ud af ti, der er mænd. Der sker altså ingen kønsmæssig selektion undervejs
i processen fra politiet spørger, til mæglingen foregår.
Aldersgennemsnittet for gerningsmændene er 27 år. Der er ingen forskel mellem
mænd og kvinder.
Gerningsmændenes alder
Opgjort fra politiets registrering*
Gennemsnitlig alder
Mænd ................................................... 27år
Kvinder .................................................. 27år
*Der mangler oplysninger for 80 gerningsmænd
Dette gennemsnitstal dækker dog over en skæv aldersfordeling, idet langt flere
yngre end ældre bliver forespurgt af politiet. Det er et antal ældre gerningsmænd,
der vejer tungt i udregningen af gennemsnittet. Nedenstående figur giver
derfor et bedre billede af aldersammensætningen af de forespurgte:
92

35
30
25
20
15
10
5
0
Gerningsmændenes alder
Opgjort fra politiets registrering, procent:
-14 år 15-19 år 20-24 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år 40+ år
En tredjedel af de forespurgte er under 20 år, mens en anden tredjedel er mellem
20 og 29 år, mens den sidste tredjedel er over 30 år.
Aldersmæssigt sker der ingen væsentlig forskydning i løbet af processen fra
politiet spørger til de gerningmænd, der faktisk deltager i konfliktråd.
Fra spørgeskemaerne har vi yderligere oplysninger om gerningsmændenes baggrund.
En tredjedel er skoleelever eller studerende, og samme andel er i beskæftigelse.
Hver tiende er arbejdsløs, og hver tyvende er pensionist. 14% har
svaret andet, det dækker fx over fængslede personer, aktiverede, hjemmegående
og lærlinge.
Gerningsmændenes beskæftigelse
Opgjort fra spørgeskemaer
Procent
Skoleeleverogstuderende ....................................... 34
Beskæftigede .................................................. 33
Arbejdsløse ................................................... 12
Pensionister ................................................... 5
Andet ........................................................ 14
Uoplyst ....................................................... 2
Ialt .......................................................... 100
93

Det mest almindelige er, at gerningsmanden har en folkeskoleuddannelse, som
næsten halvdelen af gerningsmændene har nævnt, dernæst kommer erhvervsuddannelse,
som hver femte har nævnt. Hver tiende har enten afsluttet en ungdomsuddannelse
eller en videregående uddannelse. Hver tiende har svaret “andet”,
hvilket i næsten alle tilfælde dækker over personer, der ikke har afsluttet
en uddannelse.
Gerningsmændenes uddannelse
Senest afsluttede – opgjort fra spørgeskemaer
Procent
Folkeskole(7.-10.kl)..................................... 46
Ungdomsuddannelser (Student, hf, HHX o.l.) .................. 9
Erhvervsuddannelse (efg, lærlingeudd o.l.) .................... 18
Videregående uddannelse ................................. 11
Andet .................................................. 9
Uoplyst ................................................. 7
Ialt .................................................... 100
Alderssammensætningen af gerningsmændene afspejles i, at en tredjedel af
gerningsmændene bor hos deres forældre. En femtedel bor alene uden børn,
mens en tiendedel bor henholdsvis i parforhold med og uden børn samt alene
med børn.
Gerningsmændenes familiesituation
Opgjort fra spørgeskemaer
Procent
Borhosforældre ............................................... 34
Enligudenbørn ................................................ 20
Parudenbørn ................................................. 13
Enligmedbørn................................................. 12
Parmedbørn .................................................. 11
Andet ........................................................ 6
Uoplyst ....................................................... 5
Ialt .......................................................... 100
94

11.2.2 Ofrenes baggrund
Blandt ofrene finder vi flest mænd, ca. halvdelen, knap en tredjedel er kvinder,
mens kønnet er uoplyst på hver femte offer . 1
Ofrenes køn
Opgjort fra politiets registrering
Antal Procent
Mænd ............................................. 751 51
Kvinder ............................................ 452 30
Uoplyst ............................................ 279 19
Ialt ............................................... 1.482 100
Ses der bort fra de uoplyste, er der 63% mænd og 37% kvinder blandt ofrene.
Denne kønsfordeling finder vi stort set igen blandt de ofre, mæglerne har
spurgt om deltagelse og blandt de ofre, der faktisk har deltaget i konfliktråd.
Den samlede gennemsnitsalder for ofrene er 33 år, kvinderne er generelt lidt
ældre end mændene. Aldersfordelingen for ofrene er mere jævnt fordelt i forhold
til gerningsmændene.
Ofre alder
Opgjort fra politiets registrering*
Gennemsnitlig alder
Mænd ................................................... 32år
Kvinder .................................................. 35år
*Der mangler oplysninger for 339 ofre
Ser vi på mæglernes registreringer af ofre, der er blevet spurgt om deltagelse,
og de ofre der faktisk har deltaget i konfliktråd, er gennemsnitsalderen en smule
lavere. Der er dog ikke tale om forskelle på mere end 1-2 år.
Godt halvdelen af ofrene er i beskæftigelse, hver femte er skoleelev eller studerende,
hver tiende er pensionist, 2% er arbejdsløse. Hver tiende har svaret “andet”,
hvilket bl.a. dækker over efterlønsmodtagere, værnepligtige, aktiverede
og sygemeldte.
1
Årsagen til, at der mangler oplysninger om mange ofres køn og alder er sandsynligvis, at ofrene
ikke er blevet spurgt i de tilfælde, hvor gerningsmanden har svaret nej til at blive kontaktet
at mægler, og dermed er skemaet heller ikke udfyldt med oplysninger om ofre.
95

Ofrenes beskæftigelse
Opgjort fra spørgeskemaer
Procent
Skoleeleverogstuderende ....................................... 21
Beskæftiget ................................................... 54
Arbejdsløs .................................................... 2
Pensionist..................................................... 10
Andet ........................................................ 11
Uoplyst ....................................................... 1
Ialt .......................................................... 100
Ser vi på ofrenes skolegang har de fleste, nemlig en fjerdedel, en folkeskoleuddannelse,
hver femte har hhv. En erhvervsuddannelse eller en videregående
uddannelse. 7% har en ungdomsuddannelse. 16% har svaret andet, de fleste af
disse er stadig under uddannelse.
Ofrenes uddannelse
Senest afsluttede – opgjort fra spørgeskemaer
Procent
Folkeskole(7.-10.kl) ........................................... 26
Ungdomsuddannelser (Student, hf, HHX o.l.) ........................ 7
Erhvervsuddannelse (efg, lærlingeudd., o.l.) .......................... 19
Videregående uddannelse ........................................ 18
Andet ........................................................ 16
Uoplyst ....................................................... 13
Ialt .......................................................... 100
Endelig spurgte vi om ofrenes familiesituation. Knap en tredjedel lever i parforhold
med børn, en femtedel bor hos forældre, lidt færre bor alene uden
børn, færre i parforhold uden børn og færre endnu alene med børn.
96

Ofrenes familiesituation
Opgjort fra spørgeskemaer
Procent
Borhosforældre ............................................... 21
Enligudenbørn ................................................ 15
Parudenbørn ................................................. 11
Enligmedbørn................................................. 8
Parmedbørn .................................................. 30
Andet ........................................................ 12
Uoplyst ....................................................... 2
Ialt .......................................................... 100
97

Bilag 1 – Rammer for konfliktrådsforsøget
Bilag 2 – Metoder i evalueringen
Bilag 3 – Spørgeskemaer
Bilag
98

1
Det Kriminalpræventive Råd: Konfliktråd i Danmark: Design af en forsøgsordning 1997-
2000. Udarbejdet af Amphion-ENCORE, december 1997.
2
Vold er i praksis klart den dominerende sagstype, se kapitel 9.
Bilag 1
Rammer for konfliktrådsforsøget
Udgangspunktet for dette forsøg med mægling mellem offer og gerningsmand
er et design udarbejdet af Amphion-ENCORE i december 1997. Heri er det nøje
beskrevet, hvorledes en forsøgsordning med konfliktråd kan gennemføres.
I praksis er designet fulgt på langt de fleste punkter, der er dog undervejs i de
år forsøget i praksis har kørt foretaget enkelte mindre tilretninger. 1
Det er udelukkende gerningsmænd over 15 år, der bliver spurgt om deltagelse
i konfliktråd. Enkelte 14 årige har dog deltaget i konfliktråd efter særskilt vurdering.
Der er ingen aldersgrænse for ofrene. Er personen under 18 skal der
foreligge accept fra vedkommendes forældre.
Gerningsmanden skal i al væsentlighed have erkendt forholdet. Der skal altså
foreligge en tilståelse, men i nogle tilfælde kan en delvis tilståelse dog accepteres.
Konfliktråd tilbydes i en række forskellige mindre straffesager fx: Vold, indbrud,
brugstyveri, butikstyveri, tasketyveri og hærværk. Men også andre sagstyper
kan komme på tale. 2
Mægling i konfliktråd skal ses som et supplement til retsforfølgning. Det vil
sige, at konfliktråd ikke træder i stedet for en retsforfølgning af gerningsmanden.
Der gives heller ikke “rabat” på straf, hvis gerningsmanden har deltaget i
konfliktråd, hvilket betyder, at straffen som udgangspunkt ikke nedsættes, hvis
en gerningsmand deltager. Der er dog åbnet for muligheden af, at domstolene
tager hensyn til deltagelse, og det har vist sig, at deltagelse i nogle tilfælde har
været en medvirkende årsag til mildere straf (se kapitel 6).
Det er et væsentligt aspekt ved konfliktråd, at deltagelse er frivillig. Ingen af
parterne skal føle sig presset til deltagelse, og det er muligt for parterne at afbryde
konfliktrådet, når som helst.
Organisering af forsøget
Selve forsøget med mæglinger i konfliktråd var oprindelig planlagt til at skulle
foregå fra sommeren 1998 til sommeren 2000; men forsøget blev i efteråret
1999 forlænget frem til sommeren 2002, og senere er forsøget forlænget til og
med 2003. Der har været en forberedelsesperiode på 1 år forud for selve forsøgsperioden.
1

Konfliktrådsforsøget er organiseret således, at Det Kriminalpræventive Råd på
vegne af Justitsministeriet er ansvarlig for forsøget. Der er nedsat en styregruppe,
der løbende følger forsøget og fungerer som styrende og rådgivende organ.
I styregruppen sidder repræsentanter fra Det Kriminalpræventive Råd, Justitsministeriet,
Socialministeriet, anklagemyndigheden, politiet og mæglerne.
Der er ansat en projektleder for forsøget, der har det daglige ansvar for gennemførelsen
af dette. Projektlederen er ansat som “tovholder” for projektet.
Det er hendes opgave at igangsætte og koordinere forsøget samt sørge for udadvendt
information. Det er endvidere projektlederens opgave at rekruttere
mæglere og sørge for deres uddannelse.
Projektlederen er knyttet til Det Kriminalpræventive Råd og har kontor der.
Projektlederen kommunikerer både med politiet og med mæglere, men har også
en udadvendt funktion i forhold til formidling af projektet til fx pressen, men
også til interessenter i lokalområderne fx dommere, SSP-medarbejdere og
andre.
Det er den enkelte sagsbehandler hos politiet i de tre politikredse, der i første
omgang skal spørge først gerningsmænd og dernæst ofre, om de vil kontaktes
af en mægler for eventuel deltagelse. I hver politikreds er der udpeget flere
kontaktpersoner, både fra ordenspolitiet, kriminalpolitiet og anklagemyndigheden,
der står for det daglige arbejde i forbindelse med forsøget fx information
af politiets medarbejdere og formidling af kontakt til mæglerne.
Hvis begge parter har sagt ja til politiet til at høre mere om konfliktråd, sendes
sagen videre til en kontaktmægler, der formidler sagen videre til de øvrige
mæglere i politikredsen.
Hvis begge parter siger ja til deltagelse, afholder mægleren et konfliktråd mellem
dem. Herefter rapporterer mægleren tilbage til politiet. Mæglingen foregår
efter den såkaldte mediationsmetode og gennemføres på et neutralt sted.
For at opretholde et højt informationsniveau afholdes jævnligt forskellige møder
i forbindelse med forsøget. I de første to år har der været holdt møder for
alle involverede (styregruppe, politi, mæglere og evaluator m.fl.) hvert halve
år. Disse møder er nu afløst af årlige møder. Der afholdes desuden lokale samarbejdsmøder
i politikredsene mellem mæglere, politi og projektleder. Disse
møder afholdes kvartalsvis. Endvidere holder mæglerne og projektlederen fællesmøder
med jævne mellemrum.
Der er bl.a. udarbejdet en folder om konfliktråd med oplysninger til potentielle
brugere, og der udgives desuden et nyhedsblad med informationer om forsøget.
2

Herudover foregår en lang række mindre formaliserede møder og informationsvirksomhed,
hvor især projektlederen søger at udbrede kendskabet til forsøget.
Mæglernes rolle og funktion
Mæglerne står som de centrale personer i forbindelse med gennemførelsen af
konfliktrådene. Det er mæglernes væsentligste rolle som neutral person at sørge
for, at konfliktrådet gennemføres således, at begge parter har udbytte af det.
Der er tale om såkaldte lægmænd eller “fritidsmæglere”, det vil sige, at mægling
i konfliktråd ikke er deres egentlige arbejde. Mæglerne modtager dog et
honorar for hver sag, de behandler – uanset om sagen fører frem til mægling
eller ej.
Som udgangspunkt er der ikke tilknyttet mæglere fra retssystemet, dvs. politiet,
anklagemyndigheden, kriminalforsorgen eller domstolene. Mæglerne er rekrutteret
lokalt rundt om i de tre politikredse.
Proces og metode i konfliktråd
Konfliktrådet gennemføres ved hjælp af den såkaldte mediationsmetode. Det
vil sige, at offer og gerningsmand ved hjælp af en neutral, upartisk tredje part
(mægleren) hjælpes til at tale sammen og eventuelt nå frem til en aftale. Mægleren
står for mødets struktur og rammer.
Konfliktrådene foregår efter nogle bestemte principper. Et af dem er, at deltagelse
er frivillig, og man kan springe fra undervejs, hvis man ønsker det. Hvad
der foregår under mødet er fortroligt.
Det er tilladt for parterne at medbringe bisidder. Det er der en del, der har
gjort, typisk forældre eller anden familie.
Vælger man at deltage, er der bestemte spilleregler, der skal overholdes. Man
skal få lytte til hinanden, og det er ikke tilladt at afbryde hinanden. Det er heller
ikke tilladt at tale nedsættende om den anden part.
I selve konfliktrådet skal samtalen igennem følgende faser:
Mægleren byder velkommen og får accept af spillereglerne
Parterne gør hver især rede for deres oplevelse af sagen. Der afsættes god
tid til dette
På baggrund af disse redegørelser skal parterne nå frem til en fælles forståelse
af problemet
Herefter skal parterne selv komme frem til en løsning på konflikten – det
kan typisk være, at gerningsmanden giver ofret en undskyldning
Til sidst kan parterne eventuelt indgå en aftale, som mægleren skriver ned.
Mæglerens rolle er at fungere som en katalysator for samtalen. Det vil sige, at
mægleren kan have forskellige opgaver. Nogle gange er mægleren meget aktiv,
3

mens andre gange forløber samtalen mere flydende mellem parterne, og så er
mægleren mindre aktiv. Mæglerne kan bruge forskellige kommunikationsteknikker
under mæglingen, få aktiv lytning (dvs. stille åbne spørgsmål,
gentage spørgsmål, opsummere, sætte ord på følelser, være indlevende og give
plads til pauser), problemformulering, reframing (dvs. positiv omskrivning) og
brainstorm.
De interviewede mæglere følger alle, i princippet, denne skematiske opbygning
af konfliktrådet. Men i praksis kan det være væsentligt også at lade konfliktrådssamtalen
tage den retning, der nu passer parterne bedst. Og selvom der er
opsat en struktur for, hvordan en mægling bedst foregår, og hvilke elementer
der skal indgå, er det mæglernes opfattelse, at det i nogle tilfælde kan være givtigt
at improvisere og lade parterne selv definere mødets struktur.
Dette skal ikke opfattes sådan, at mæglerne fralægger sig ansvaret for, at konfliktrådet
bliver vellykket. Tværtimod er det holdningen, at konfliktråd mellem
gerningsmand og offer er så afhængige af deltagerne – deres motivation, taleevner,
uligheder mellem parterne osv, at en meget fastlagt form ofte vil være
en barriere for et udbytterigt konfliktråd. En af mæglernes væsentligste roller
er således at skabe en balance mellem parterne.
Det mest normale har været, at én mægler har ledet konfliktrådene, men der
nogle gange, især i starten, har været to mæglere til stede. Også ved særlig vanskelige
sager har der været to mæglere, få sager med mange deltagere.
I sager, hvor fremmedsprogede parter deltager anvendes tolk, hvis det skønnes,
at der er behov herfor.
Et aspekt, som flere af mæglerne har nævnt, er, at de lokaler, konfliktrådet
foregår i, skal leve op til bestemte krav. Lokalet skal være pænt og ligge uforstyrret.
Der står gerne kaffe, lidt brød og eventuelt en sodavand på bordet, så
parterne føler sig velkomne. Men det er også vigtigt, at rummet er sikkert, dvs.
at mægleren skal kunne ringe derfra, hvis der skulle ske noget. Det kan også
være en fordel, hvis der er adgang til en fotokopimaskine, hvis aftalen mellem
parterne skal kopieres.
Sagsgangen
Inden der kan afholdes konfliktråd, er der tale om en proces, fra gerningstidspunkt
frem til afholdelse af mægling. Nedenstående figur viser et skematisk
billede af forløbet, inden en konfliktrådsmægling kan gennemføres.
Politiet udvælger relevante og egnede tilståelsessager og spørger først gerningsmanden
og derpå offer/forurettede, hvorvidt de ønsker at blive kontaktet
af en mægler. (I den forbindelse udfyldes “Skema til behandling af konfliktrådssager”
(de orange skemaer)).
4

Hvis begge parter siger ja til at blive kontaktet af en mægler, overdrages sagen
til kontaktmægleren i politikredsen. Kontaktmægleren formidler sagen videre
til den mægler, der evt. skal gennemføre konfliktrådet. Herefter kontakter denne
mægler parterne. Hvis begge parter siger ja til deltagelse, aftales et tidspunkt
og sted for mæglingen.
Figuren viser samtidig de frafaldsmuligheder, der er undervejs i processen. Der
kan være tale om, at politiet af forskellige grunde vurderer, at sagen er uegnet.
Men der kan også være tale om, at politiet glemmer at spørge parterne (og dermed
ikke udfylder et orange skema).
Ved forespørgsel af politiet, kan både offer og gerningsmand sige “nej” til, at
de vil kontaktes af en mægler, ligesom parterne også efterfølgende kan sige nej
til mægler, selvom de har sagt “ja” til politiet i første omgang.
Endelig viser erfaringerne, at der er nogle, mæglerne ikke kan komme i kontakt
med og andre, der slet ikke møder frem til en aftalt mægling.
5

Proces: Frafald:
Tilståelsessager i relevante Glemte sager
sagsområder
Y
\
Vurdering af politiet Uegnede sager
\
Politiet spørger hhv. gernings- En af parterne siger nej
mand/mænd og offer
Y
\
Begge siger ja
\
Forespørgsel af mægler En af parterne siger nej.
Y Ikke muligt at opnå kontakt
\
Afholdelse af
konfliktråd
Y
Y
En af parterne
møder ikke op
Efter afslutningen af sagen returnerer mægleren det “orange skema” til politiet
med angivelse af, om der er afholdt konfliktråd eller ej, og om der blev indgået
en aftale.
Efter cirka en måneds tid skal mægleren kontakte de to parter for at følge op
på konfliktrådet for at høre, hvordan det går, og om den aftale, man eventuelt
lavede, stadig holder.
6

Bilag 2
Metoder i evalueringen
I dette bilag gennemgås de metoder, der er anvendt i forbindelse med dataindsamlingen
til denne evaluering.
Spørgeskemaer
For at opnå et dækkende billede af deltagernes vurdering af konfliktrådene, er
der uddelt spørgeskemaer til alle personer, der har deltaget i løbet af de fire år,
forsøget har varet. Der er udarbejdet spørgeskemaer til gerningsmænd og ofre,
der har deltaget i konfliktråd. Skemaerne fokuserer på følgende hovedtemaer:
Baggrund for deltagelse
Oplevelse af selve konfliktrådet
Udbytte af konfliktrådet
Baggrundsoplysninger om deltageren
Skemaerne er sammenlignelige på de fleste punkter.
I alt har 183 deltagere, fordelt på 98 ofre og 85 gerningsmænd fra de 150 konfliktråd
(med 320 deltagere i alt – idet, der godt kan deltage flere gerningsmænd
eller ofre i et konfliktråd), indsendt besvarede skemaer. Dette svarer til
en samlet besvarelsesprocent på 57%.
Svarprocenten for ofrene er 61% – 98 ud af 162 har svaret. Blandt gerningsmændene
er svarprocenten noget lavere, nemlig 54% – 85 ud af 158 har svaret.
Der må generelt tages et vist forbehold for resultaterne på grund af svarprocenten.
Vi kender ikke noget til vurderingerne af konfliktråd blandt de personer,
der ikke har svaret på skemaerne.
Men det er vores vurdering, at selvom svarprocenten er forholdsvis lav i forhold
til normale spørgeskemaundersøgelser med selvudfyldelse (hvor vi regner
med 65%), så kan svarprocenten i denne undersøgelse bedømmes som tilfredsstillende
ud fra de forudsætninger, der foreligger. Der er ofte tale om personer
(især gerningsmænd, men også nogle af ofrene), der er belastede socialt og
psykisk, hvilket erfaringsmæssigt medfører en lav svarprocent. Samtidig har
det været en overvindelse for en del af deltagerne alene at deltage i konfliktråd,
og man har måske derfor afholdt sig fra at svare på skemaet.
For at få en fornemmelse af, om svarpersonerne svarer til alle deltagere, er der
foretaget en bortfaldsanalyse med hensyn til køn og alder. Analysen viser, at
der er en skævhed, når vi ser på ofrene, idet de deltagere, der har svaret, gennemsnitligt
er ældre end dem, der ikke har svaret, og samtidig er andelen af
kvinder, der har svaret, højere end blandt dem, der ikke har svaret. Vi må altså
tage et forbehold for denne skævhed i besvarelserne. Derimod er der ingen
1

skævhed blandt gerningsmændene mellem deltagere, der har besvaret spørgeskemaet
og deltagere, der ikke har besvaret (se tabellen nedenfor).
Bortfald
Ofre Gerningsmænd
Besvarede Ikke Besvarede Ikke
besvarede besvarede
Gennemsnitligalder ............ 35år 28år 27år 25år
Mænd ....................... 51% 67% 93% 92%
Kvinder ...................... 49% 33% 7% 8%
Interview med deltagere
For at få et dybere og mere nuanceret billede af konfliktrådsdeltagernes oplevelser
og vurderinger er der gennemført en række kvalitative personlige interview
med deltagere.
Temaerne i interviewene har været nogenlunde de samme som i spørgeskemaet:
Motiver for deltagelse
Oplevelse af konfliktrådet
Udbytte af deltagelse
Interviewene er foretaget ud fra en åben spørgeguide og er optaget på bånd.
Alle deltagere er i spørgeskemaet blevet spurgt, om de vil deltage i et opfølgende
personligt interview. Desværre er det kun lykkedes at foretage 10 interview
med ofre og gerningsmænd. Årsagerne til, at kun få har meldt sig, kan være
forskellige, men én kunne være, som en af deltagerne skriver, at forløbet forud
for konfliktråd selve deltagelsen og udfyldelsen af spørgeskema i sig selv er
nok.
Interviewene er inddraget i evalueringen i det omfang, det har været muligt
uden at bryde anonymitetshensyn. Interviewene er brugt på lige fod med de
svar, deltagerne har skrevet på de åbne spørgsmål i spørgeskemaet.
Registreringsskemaer fra mæglere
Mæglerne har i forbindelse med hver sag, der er tilsendt fra politiet, udfyldt et
registreringsskema, hvad enten sagen er ført frem til mægling eller ej.
Skemaet indeholder bl.a. oplysninger om:
Sagstype
Ofrenes og gerningsmændenes køn og alder
Ofres og gerningsmænds svar på forespørgsel om deltagelse samt eventuelle
begrundelser for “nej”
2

Antal konfliktråd
Bisidder
Anden visitation end fra politiet
Interview med mæglere
Mæglerne spiller en helt central rolle i forbindelse med konfliktråd. Der er derfor
gennemført personlige interview med mæglerne både i 2000 og 2002.
Temaerne i interviewene har været:
Erfaringer og oplevelse af mæglingerne – hvad er gået godt, og hvad er gået
mindre godt?
Mæglerrollen: Hvad er mæglerens rolle, opbakning og uddannelse
Motivation og barrierer
Interview med gerningsmænd og ofre, der ikke ønskede at deltage
For at få et indblik i, hvorfor nogle ofre og gerningsmænd ikke ønsker at deltage,
er der i forbindelse med midtvejsevalueringen i 2000 gennemført ca. 15 telefoniske
interview med personer, der på mæglernes forespørgsel har afvist at
deltage. Interviewene er benyttet i kapitel 9 – resultaterne fra interviewene bekræfter
indtrykkene fra interview med mæglere og politiets sagsbehandlere
vedrørende begrundelser for ikke at deltage i konfliktråd.
Politiets registreringsskemaer
I forbindelse med sagsbehandlingen af relevante sager udfylder politiet et registreringsskema
(“De orange skemaer”). Skemaet videresendes til mægleren,
hvis begge parter er interesseret i konfliktråd.
Skemaet indeholder bl.a. oplysninger om følgende:
Sagstype
Gerningsmandens køn og alder
Er gerningsmand og offer spurgt – årsag, hvis “nej”
Svar fra gerningsmand og offer – årsag til “nej”
Der er foretaget en optælling af disse skemaer.
Interview med sagsbehandlere hos politiet (i 1999 og 2002)
I 1999 og igen i 2002 er der foretaget en række interview med politifolk i de
tre politikredse.
Hensigten var at afklare følgende:
Hvordan kan konfliktråd bruges i politimæssig sammenhæng
Sagsbehandlingsrutiner og visitationsgang
Information og formidling vedr. konfliktråd
Barrierer for konfliktråd
3

Der blev foretaget 3-5 interview i hver politikreds, blandt sagsbehandlere og
kontaktfolk, der har særligt ansvar i forhold til konfliktrådsforsøget. Der er både
interviewet politifolk, der har visiteret mange og få sager, og der er interviewet
både fra kriminalpolitiet og ordenspolitiet.
Interview med politimestre
Der er gennemført interview med politimestrene fra de tre kredse. Temaerne
i interviewene var bl.a.:
Konfliktråd i forhold til politiets arbejde
Organisering og indsats i forhold til forsøget
Erfaring og vurderinger
Barrierer og muligheder for konfliktråd fremover
Deltagelse i møder
For at få et nærmere indblik i samarbejdet omkring konfliktrådsforsøget har
CASA deltaget i en række samarbejdsmøder mellem politifolk og mæglere i de
enkelte kredse og også i et møde mellem mæglerne.
Herudover har vi haft adgang til alle referater fra møder vedrørende forsøget.
Litteraturlæsning
For at få et nærmere indblik i erfaringer fra andre lande, særligt vedrørende
motivation og barrierer for konfliktråd, har vi foretaget et mindre litteraturstudium,
der har været koncentreret om erfaringer fra Sverige og Norge. Resultaterne
herfra er medtaget i midvejsevalueringen.
4

Bilag 3
Spørgeskemaer

Skema til registrering af
konfliktrådssager
Udfyldes af mægler
Skemaet udfyldes af mægler i forbindelse med hver sag, han/hun modtager. Er der
flere gerningsmænd eller ofre, bedes du udfylde svar for hver af personerne (på
samme skema). Skemaet sendes til CASA, så snart sagen er afsluttet – dvs. enten
hvis en af parterne har svaret nej til deltagelse, eller når der er afholdt konfliktråd.
Spørgsmål 5a og 6a bedes du stille hhv. gerningsmand og offer, men det skal understreges,
at det er frivilligt at svare på spørgsmålene. Du skal love gerningsmand
og offer fortrolighed mht. besvarelserne af spørgsmålene. Det vil sige, at det, udover
dig, kun er CASAs medarbejdere, der får adgang til at se de udfyldte skemaer. Efter
undersøgelsens afslutning vil spørgeskemaerne blive destrueret.
Hvis sagen er henvist fra en anden instans end politiet, bedes du også udfylde
spørgsmål9iskemaet.
Hvis du selv, gerningsmand eller offer har nogen spørgsmål, er I meget velkommen
til at ringe til Claus Syberg Henriksen eller Finn Kenneth Hansen, CASA, tlf: 33 32
05 55.
På forhånd tak for din hjælp.
Mægler, navn: ____________________________________________________________
Tilhørende skema fra politiet .................... Journalnr:____________________
Dato for modtagelse af sagen: ....................... __________ år: __________
Center for Alternativ Samfundsanalyse
Linnésgade 25, 3. sal
1361 København K.

1. Sagens art?
Først nogle baggrundsspørgsmål
2. Gerningsdato: ................................. __________ år: __________
3. Gerningsmand? (evt 1. part)
(Hvis der er flere gerningsmænd bedes du udfylde spørgsmålene for dem alle)
1. 2. 3.
gernings- gernings- gerningsmand
mand mand
Mand .............................. 1 1 1
Kvinde.............................. 2 2 2
Alder............................... ______ ______ ______
4. Offer/ofre? (evt.2.part)
(Hvis der er flere ofre, bedes du udfylde spørgsmålene for dem alle)
1. 2. 3.
offer offer offer
Mand .............................. 1 1 1
Kvinde.............................. 2 2 2
Alder............................... ______ ______ ______
De næste spørgsmål handler om,
de to parter ville deltage i konfliktråd
5. Ville gerningsmanden/gerningsmændene deltage i konfliktråd?
(Da han/hun/de blev spurgt af dig som mægler)
1. 2. 3.
gernings- gernings- gerningsmand
mand mand
Ja ................................. 1 1 1
Nej(besvar5a)....................... 2 2 2
Opnåede ikke kontakt (besvar 5a) ........ 3 3 3
5a. Hvis nej, hvorfor ikke?/beskriv nærmere
______________________________________________________________________
______________________________________________________________________
______________________________________________________________________
______________________________________________________________________
______________________________________________________________________

6. Ville offeret/ofrene deltage i konfliktråd?
(Da han/hun/de blev spurgt af dig som mægler)
1. 2. 3.
offer offer offer
Ja ................................ 1 1 1
Nej ............................... 2 2 2
6a. Hvis nej, hvorfor ikke?
______________________________________________________________________
______________________________________________________________________
______________________________________________________________________
______________________________________________________________________
(Hvis der ikke kan gennemføres konfliktråd, sendes skemaet til CASA)
De næste spørgsmål handler om
konfliktrådssamtalen og om opfølgningen herpå
7. Blev der gennemført mægling i konfliktråd i sagen?
Ja, 1 samtale (gå til 7b til og med 7e) ........................................1
Ja, flere samtaler, antal: _____________ (gå til 7b til og med 7e) ..................2
Ja, men samtalen blev afbrudt undervejs (besvar 7a + 7b til og med 7e) .............3
Nej (besvar kun 7a) .....................................................4
7a. Hvis der ikke blev gennemført konfliktråd, eller hvis samtalen blev afbrudt undervejs,
hvorfor så det?
______________________________________________________________________
______________________________________________________________________
______________________________________________________________________
______________________________________________________________________
7b. Hvis der blev gennemført konfliktråd, hvornår?
1.samtale................................. dato:__________ år: __________
2.samtale................................. dato:__________ år: __________
3.samtale................................. dato:__________ år: __________
7c. Hvis der blev gennemført konfliktråd, hvem deltog så i samtalen?
Alleinvolverededeltog ..................................................1
Enellerflereafgerningsmændenedeltogikke................................2
Etellerflereafofrenedeltogikke..........................................3
Der manglede både offer/ofre og gerningsmand/gerningsmænd ..................4

7d. Var der andre tilstede i konfliktrådet?
Sæt evt
flere ringe
Nej .....................................................................1
Bisidder til offer ............................................................1
Bisidder til gerningsmand ....................................................1
Forældretiloffer...........................................................1
Forældretilgerningsmand ...................................................1
Tolktiloffer...............................................................1
Tolktilgerningsmand .......................................................1
Andenmægler ............................................................1
Anden person: _________________________________________________________ 1
7e. Du bedes angive, hvilket spørgeskema du har delt ud til deltagerne
(Angiv nummer)
1. 2. 3. 1. 2. 3.
gernings- gernings- gernings- offer offer offer
mand mand mand
Spørgeskemanr: ........ _____ _____ _____ _____ _____ _____
8. Udarbejdede parterne en aftale under konfliktrådssamtalen?
Ja ......................................................................1
Nej .....................................................................2
Hvis sagen er henvist fra andre end politiet,
bedes du svare på næste spørgsmål
9. – Hvem har henvist sagen til konfliktråd?
– Hvorfor og hvordan er sagen kommet i konfliktråd?
(Giv en kort beskrivelse af sagsforløbet)
__________________________________________________________________________
__________________________________________________________________________
__________________________________________________________________________
__________________________________________________________________________
Her kan du evt. skrive dine kommentarer om konfliktrådet:
__________________________________________________________________________________
__________________________________________________________________________________
__________________________________________________________________________________
__________________________________________________________________________________
__________________________________________________________________________________
__________________________________________________________________________________
__________________________________________________________________________________

Spørgeskema om
konfliktråd
Center for Alternativ Samfundsanalyse
Linnésgade 25, 3. sal
1361 København K.

Hvordan besvares spørgeskemaet?
De fleste spørgsmål besvares ved at sætte ring ud for det eller de svar, der bedst passer
til din situation eller din vurdering. I de fleste spørgsmål skal der kun sættes én ring.
I nogle tilfælde kan/skal der dog sættes flere, i så fald er det nævnt ved de enkelte
spørgsmål.
I enkelte spørgsmål skal du selv skrive svaret. Dette er særskilt nævnt i de enkelte tilfælde.
Nedenfor er vist to eksempler på, hvordan spørgsmålene besvares:
Hvem foreslog at bringe sagen i konfliktråd?
Politiet .................................................................. 1
Jegselv................................................................. 2
Modparten .............................................................. 3
Mægleren ............................................................... 4
Andre, hvem? _________________________________________________________ 5
Hvordan vurderer du mæglerens rolle under konfliktrådet?
I høj I nogen Slet
grad grad ikke
ø ø
a. Var mægleren neutral? .................. 1 2 3 4 5
b. Var mægleren god nok til at forklare
“spillereglerne” for konfliktrådet? ........... 1 2 3 4 5
c. Følte du, at mægleren havde
“styr” på situationen? .................... 1 2 3 4 5
d. Følte du dig presset afmægleren? ......... 1 2 3 4 5
Spørgeskemaet bedes returneret i vedlagte kuvert (portoen er betalt) og indsendt til
CASA inden 14 dage. Hvis vi ikke har modtaget skemaet inden da, vil vi tillade os at
minde dig om det.
Har du nogen spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Claus Syberg Henriksen eller
Finn Kenneth Hansen - CASA, tlf.: 33 32 05 55.

1. Køn?
Mand .............................................................. 1
Kvinde ............................................................. 2
2. Din alder? ............................................. __________ år
3. Gerningsdato? ........................ dato:___________ år: __________
4. Sagens art?
Butikstyveri ......................................................... 1
Brugstyveri(fxbil-ellercykeltyveri) ...................................... 2
Indbrud ............................................................ 3
Hærværk ........................................................... 4
Vold............................................................... 5
Andet, hvad? _____________________________________________________ 6
5. Har du tidligere været udsat for samme type kriminalitet?
Ja ................................................................ 1
Nej................................................................ 2
6. Hvornår blev konfliktrådet
afholdt? (Første gang) .................. dato:___________ år: __________
7. Blev konfliktrådet afholdt “for lang tid”, “passende tid”
eller “for kort tid” efter gerningsdatoen?
Altforlangtidefter ................................................... 1
Lidtforlangtidefter .................................................. 2
Passende tid efter .................................................... 3
Forkorttidefter ..................................................... 4
8. Havde du hørt om konfliktråd, inden det blev foreslået, at du deltog?
– Hvis ja, hvorfra?
Sæt evt
flere ringe
Nej................................................................ 1
Ja,fraenpjece...................................................... 1
Ja,fralokalpressen .................................................. 1
Ja,fraTV/radio...................................................... 1
Ja, fra venner/familie ................................................. 1
Ja, andet: _______________________________________________________ 1

9. Hvem foreslog at bringe sagen i konfliktråd?
Politiet ............................................................. 1
Jegselv............................................................ 2
Modparten .......................................................... 3
Mægleren .......................................................... 4
Andre, hvem? _____________________________________________________ 5
10. Snakkede du med nogen om deltagelse i konfliktråd, inden du sagde ja?
– Hvis ja, hvem?
Sæt evt.
flere ringe
Nej................................................................ 1
Ja, med venner ...................................................... 1
Ja,medfamilie ...................................................... 1
Ja,medenadvokat .................................................. 1
Ja, andre, hvem? _________________________________________________ 1
11. Hvor mange konfliktråd deltog du i?
1konfliktråd ........................................................ 1
2konfliktråd ........................................................ 2
Flerekonfliktråd:.................................... antal:____________
12. Hvor længe varede konfliktrådet/rådene?
(Hvis flere konfliktråd, tælles tiden sammen) .............. timer:____________
13. Hvad fik dig til at deltage i konfliktrådet?
(Du bedes kun sætte ringe om de tre vigtigste grunde)
Sæt kun
Jeg ville gerne ... tre ringe
møde modparten .................................................... 1
gøre op med modparten .............................................. 1
lave en aftale med modparten .......................................... 1
udtrykkeminirritation ................................................. 1
komme af med min angst ............................................. 1
opnå større tryghed .................................................. 1
have en undskyldning ................................................. 1
opnå forståelse mellem mig og modparten ............................... 1
kommeafmedminvrede ............................................. 1
haveenforklaring.................................................... 1
opklaremisforståelser ................................................ 1
se om modparten fortrød .............................................. 1
andet, hvad? _____________________________________________________ 1

14. Følte du dig presset til at deltage i konfliktrådet?
Ja, meget .......................................................... 1
Ja, noget ........................................................... 2
Nej,sletikke ........................................................ 3
Nej,jegforeslogdetselv .............................................. 4
15. Hvordan vurderer du selve konfliktrådet?
(Du bedes vurdere, i hvor høj grad følgende passer. Du bedes sætte ring om et af tallene
fra 1 til 5 ud for hvert udsagn (a til d). Hvis udsagnet “i høj grad” passer, skal du sætte ring
om 1, hvis det slet ikke passer, sættes ring om 5).
I høj I nogen Slet
grad grad ikke
ø ø
a. Fik du udtrykt din egen
oplevelseafkonflikten? ..............
b. Fortryder du noget, du sagde eller
1 2 3 4 5
gjorde undervejs i samtalen? ..........
c. Er der noget, du ærgrer dig over, at
1 2 3 4 5
du ikke fik sagt under samtalen? .......
d. Var der tid nok til at behandle de pro-
1 2 3 4 5
blemstillinger, du synes var vigtige? ..... 1 2 3 4 5
16. Hvordan var stemningen under konfliktrådet?
(Du bedes beskrive stemningen ved at sætte en ring på hver linie (a til d). Hvis du fx synes,
der var en meget tryg stemning, skal du sætte ring om 1 i rækken (tryghed - utryghed), hvis
du derimod synes, der var en meget utryg stemning, skal du sætte ring om 5).
a. Formel 1 2 3 4 5 Uformel
b. Tryg 1 2 3 4 5 Utryg
c. Venlig 1 2 3 4 5 Uvenlig
d. Afslappet 1 2 3 4 5 Anspændt
17. Hvem var den mest aktive under konfliktrådet?
Jegselv............................................................ 1
Den anden part ...................................................... 2
Mægleren ..........................................................
Jeg selv og den anden part var nogenlunde lige aktive,
3
men mægleren holdt sig tilbage ........................................ 4
Alle var nogenlunde lige aktive ......................................... 5
18. Hvordan vurderer du mæglerens rolle under konfliktrådet?
I høj I nogen Slet
grad grad ikke
ø ø
a. Var mægleren neutral? .............. 1 2 3 4 5
b. Var mægleren god nok til at forklare
“spillereglerne” for konfliktrådet? ...... 1 2 3 4 5
c. Følte du, at mægleren havde
“styr” på situationen? ................ 1 2 3 4 5
d. Følte du dig presset afmægleren? .... 1 2 3 4 5

19. Var det dit indtryk, at den anden part fik større forståelse for din
situation i løbet af konfliktrådet?
Ja ................................................... (Besvar 19a) 1
Nej................................................... (Besvar 19b) 2
19a. Hvis ja, hvordan viste han/hun/de det?
Han/hun/de var ...
Sæt gerne
flere ringe
berørt ............................................................. 1
trist................................................................ 1
forstående .......................................................... 1
lettet .............................................................. 1
medfølende ........................................................ 1
angrende ........................................................... 1
grædende .......................................................... 1
bevæget ........................................................... 1
glad ............................................................... 1
nervøs ............................................................. 1
Andet, hvad? _____________________________________________________ 1
19b. Hvis nej, hvordan viste han/hun/de det?
Han/hun/de var ...
Sæt gerne
flere ringe
irriteret............................................................. 1
afvisende ........................................................... 1
angst .............................................................. 1
hoven ............................................................. 1
nedladende ......................................................... 1
indelukket .......................................................... 1
sur ................................................................ 1
gal ................................................................ 1
oprevet ............................................................ 1
aggressiv ........................................................... 1
fornægtende ........................................................ 1
ligeglad ............................................................ 1
Andet, hvad? _____________________________________________________ 1
20. Blev der indgået en aftale i konfliktrådet?
Ja ................................................................ 1
Nej................................................................ 2
20a. Hvis ja, hvad gik den ud på? (Beskriv indholdet kort)
__________________________________________________________________
__________________________________________________________________
__________________________________________________________________
__________________________________________________________________

21. Hvad har du fået ud af konfliktrådet?
I høj I nogen Slet Ikke
grad grad ikke relevant
ø ø
a. Fik du gjort op med modparten? ... 1 2 3 4 5 6
b. Fik du udtrykt din irritation? ....... 1 2 3 4 5 6
c. Har deltagelsen løst op
for din angst? .................. 1 2 3 4 5 6
d. Har deltagelsen hjulpet dig
til at føle større tryghed? ......... 1 2 3 4 5 6
e. Gav den anden part en
passende undskyldning? ......... 1 2 3 4 5 6
f. Gav konfliktrådet anledning til
større forståelse mellem dig
og modparten? ................. 1 2 3 4 5 6
g. Kom du af med din vrede? ........ 1 2 3 4 5 6
h. Har deltagelsen medvirket til,
at du fik en forklaring? ........... 1 2 3 4 5 6
i. Har deltagelsen medvirket til opklaring
af nogle misforståelser? .... 1 2 3 4 5 6
j. Tror du, at modparten fortrød? ..... 1 2 3 4 5 6
k. Fik du mulighed for at forklare, hvad
kriminaliteten betød for dig? ....... 1 2 3 4 5 6
21l. Har du fået andet ud af konfliktrådet?
__________________________________________________________________
__________________________________________________________________
__________________________________________________________________
__________________________________________________________________
__________________________________________________________________
__________________________________________________________________
__________________________________________________________________
__________________________________________________________________
__________________________________________________________________
__________________________________________________________________
22. Hvordan vil du – alt i alt – karakterisere konfliktrådet?
Meget vellykket ...................................................... 1
Vellykket ........................................................... 2
Både/og ............................................................ 3
Mislykket ........................................................... 4
Meget mislykket ..................................................... 5

Til sidst nogle baggrundsspørgsmål
23. Hvad er din nuværende beskæftigelsessituation?
(Din hovedbeskæftigelse)
Beskæftiget......................................................... 1
Arbejdsløs.......................................................... 2
Pensionist .......................................................... 3
Studerende/skoleelev ................................................ 4
Andet, hvad? _____________________________________________________ 5
24. Hvilken uddannelse har du senest afsluttet?
Folkeskole(7.-10.klasse) ............................................ 1
Ungdomsuddannelse (student, HF, HHX o.l.) ............................. 2
Erhvervsuddannelse (efg, lærlingeuddannelse o.l.) ......................... 3
Videregående uddannelse (seminarium, universitet o.l.) ..................... 4
Andet, hvad? _____________________________________________________ 5
25. Hvordan er din familiesituation?
Enlig uden børn ..................................................... 1
Enligmedbørn ...................................................... 2
Par uden børn ....................................................... 3
Parmedbørn ....................................................... 4
Borhosforældre..................................................... 5
Andet, hvad? _____________________________________________________ 6
•–•–•–•–•–•–•–•
Her kan du skrive uddybende kommentarer om konfliktrådet:
(Fx om motiver til at deltage, din vurdering af samtalen eller om, hvad du har fået ud af at deltage)
Mange tak, fordi du tog dig tid til at besvare spørgeskemaet!

Spørgeskema om
konfliktråd
Center for Alternativ Samfundsanalyse
Linnésgade 25, 3. sal
1361 København K.

Hvordan besvares spørgeskemaet?
De fleste spørgsmål besvares ved at sætte ring ud for det eller de svar, der bedst passer
til din situation eller din vurdering. I de fleste spørgsmål skal der kun sættes én ring.
I nogle tilfælde kan/skal der dog sættes flere, i så fald er det nævnt ved de enkelte
spørgsmål.
I enkelte spørgsmål skal du selv skrive svaret. Dette er særskilt nævnt i de enkelte tilfælde.
Nedenfor er vist to eksempler på, hvordan spørgsmålene besvares:
Hvem foreslog at bringe sagen i konfliktråd?
Politiet .................................................................. 1
Jegselv................................................................. 2
Modparten .............................................................. 3
Mægleren ............................................................... 4
Andre, hvem? _________________________________________________________ 5
Hvordan vurderer du mæglerens rolle under konfliktrådet?
I høj I nogen Slet
grad grad ikke
ø ø
a. Var mægleren neutral? .................. 1 2 3 4 5
b. Var mægleren god nok til at forklare
“spillereglerne” for konfliktrådet? ........... 1 2 3 4 5
c. Følte du, at mægleren havde
“styr” på situationen? .................... 1 2 3 4 5
d. Følte du dig presset afmægleren? ......... 1 2 3 4 5
Spørgeskemaet bedes returneret i vedlagte kuvert (portoen er betalt) og indsendt til
CASA inden 14 dage. Hvis vi ikke har modtaget skemaet inden da, vil vi tillade os at
minde dig om det.
Har du nogen spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Claus Syberg Henriksen eller
Finn Kenneth Hansen - CASA, tlf.: 33 32 05 55.

1. Køn?
Mand .............................................................. 1
Kvinde ............................................................. 2
2. Din alder? ............................................. __________ år
3. Gerningsdato? ........................ dato:___________ år: __________
4. Sagens art?
Butikstyveri ......................................................... 1
Brugstyveri(fxbil-ellercykeltyveri) ...................................... 2
Indbrud ............................................................ 3
Hærværk ........................................................... 4
Vold............................................................... 5
Andet, hvad? _____________________________________________________ 6
5. Er du tidligere blevet straffet?
Ja ................................................................ 1
Nej................................................................ 2
5a. Hvis ja, hvornår var seneste gang? ........................ år:__________
6. Hvornår blev konfliktrådet
afholdt? (Første gang) .................. dato:___________ år: __________
7. Blev konfliktrådet afholdt “for lang tid”, “passende tid”
eller “for kort tid” efter gerningsdatoen?
Altforlangtidefter ................................................... 1
Lidtforlangtidefter .................................................. 2
Passende tid efter .................................................... 3
Forkorttidefter ..................................................... 4
8. Havde du hørt om konfliktråd, inden det blev foreslået, at du deltog?
– Hvis ja, hvorfra?
Sæt evt
flere ringe
Nej................................................................ 1
Ja,fraenpjece...................................................... 1
Ja,fralokalpressen .................................................. 1
Ja,fraTV/radio...................................................... 1
Ja, fra venner/familie ................................................. 1
Ja, andet: _______________________________________________________ 1

9. Hvem foreslog at bringe sagen i konfliktråd?
Politiet ............................................................. 1
Jegselv............................................................ 2
Modparten .......................................................... 3
Mægleren .......................................................... 4
Andre, hvem? _____________________________________________________ 5
10. Snakkede du med nogen om deltagelse i konfliktråd, inden du sagde ja?
– Hvis ja, hvem?
Sæt evt.
flere ringe
Nej................................................................ 1
Ja, med venner ...................................................... 1
Ja,medfamilie ...................................................... 1
Ja,medenadvokat .................................................. 1
Ja, andre, hvem? _________________________________________________ 1
11. Hvor mange konfliktråd deltog du i?
1konfliktråd ........................................................ 1
2konfliktråd ........................................................ 2
Flerekonfliktråd:.................................... antal:____________
12. Hvor længe varede konfliktrådet/rådene?
(Hvis flere konfliktråd, tælles tiden sammen) .............. timer:____________
13. Hvad fik dig til at deltage i konfliktrådet?
(Du bedes kun sætte ringe om de to vigtigste grunde)
Sæt kun
Jeg ville gerne ... to ringe
vise hensyn over for modparten ........................................ 1
lave en aftale med modparten .......................................... 1
give en undskyldning ................................................. 1
giveenforklaring .................................................... 1
vise,atjegfortrød.................................................... 1
se, hvad det var (af nysgerrighed) ....................................... 1
deltage, for at straffen skulle nedsættes .................................. 1
andet, hvad? _____________________________________________________ 1
13a. Her kan du evt. uddybe din grund til at deltage:
__________________________________________________________________
__________________________________________________________________
__________________________________________________________________

14. Følte du dig presset til at deltage i konfliktrådet?
Ja, meget .......................................................... 1
Ja, noget ........................................................... 2
Nej,sletikke ........................................................ 3
Nej,jegforeslogdetselv .............................................. 4
15. Hvordan vurderer du selve konfliktrådet?
(Du bedes vurdere, i hvor høj grad følgende passer. Du bedes sætte ring om et af tallene
fra 1 til 5 ud for hvert udsagn (a til d). Hvis udsagnet “i høj grad” passer, skal du sætte ring
om 1, hvis det slet ikke passer, sættes ring om 5).
I høj I nogen Slet
grad grad ikke
ø ø
a. Fik du udtrykt din egen
oplevelseafkonflikten? ..............
b. Fortryder du noget, du sagde eller
1 2 3 4 5
gjorde undervejs i samtalen? ..........
c. Er der noget, du ærgrer dig over, at
1 2 3 4 5
du ikke fik sagt under samtalen? .......
d. Var der tid nok til at behandle de pro-
1 2 3 4 5
blemstillinger, du synes var vigtige? ..... 1 2 3 4 5
16. Hvordan var stemningen under konfliktrådet?
(Du bedes beskrive stemningen ved at sætte en ring på hver linie (a til d). Hvis du fx synes,
der var en meget tryg stemning, skal du sætte ring om 1 i rækken (tryghed - utryghed), hvis
du derimod synes, der var en meget utryg stemning, skal du sætte ring om 5).
a. Formel 1 2 3 4 5 Uformel
b. Tryg 1 2 3 4 5 Utryg
c. Venlig 1 2 3 4 5 Uvenlig
d. Afslappet 1 2 3 4 5 Anspændt
17. Hvem var den mest aktive under konfliktrådet?
Jegselv............................................................ 1
Den anden part ...................................................... 2
Mægleren ..........................................................
Jeg selv og den anden part var nogenlunde lige aktive,
3
men mægleren holdt sig tilbage ........................................ 4
Alle var nogenlunde lige aktive ......................................... 5

18. Hvordan vurderer du mæglerens rolle under konfliktrådet?
I høj I nogen Slet
grad grad ikke
ø ø
a. Var mægleren neutral? .............. 1 2 3 4 5
b. Var mægleren god nok til at forklare
“spillereglerne” for konfliktrådet? ...... 1 2 3 4 5
c. Følte du, at mægleren havde
“styr” på situationen? ................ 1 2 3 4 5
d. Følte du dig presset afmægleren? .... 1 2 3 4 5
19. Blev der indgået en aftale i konfliktrådet?
Ja ................................................................ 1
Nej................................................................ 2
19a. Hvis ja, hvad gik den ud på? (Beskriv indholdet kort)
__________________________________________________________________
__________________________________________________________________
__________________________________________________________________
__________________________________________________________________
__________________________________________________________________
20. Hvad har du fået ud af konfliktrådet?
I høj I nogen Slet Ikke
grad grad ikke relevant
ø ø
a. Det var godt at kunne give en
undskyldning .................. 1 2 3 4 5 6
b. Gav konfliktrådet anledning til
større forståelse mellem dig
og modparten? ................. 1 2 3 4 5 6
c. Har deltagelsen medvirket til, at
du kunne give en forklaring? ...... 1 2 3 4 5 6
d. Har deltagelsen medvirket til opklaring
af nogle misforståelser? .... 1 2 3 4 5 6
e. Gav deltagelsen mulighed for, at
du kunne vise, at du fortrød? ...... 1 2 3 4 5 6
20f. Har du fået andet ud af konfliktrådet?
__________________________________________________________________
__________________________________________________________________
__________________________________________________________________
__________________________________________________________________
__________________________________________________________________

21. Hvordan vil du – alt i alt – karakterisere konfliktrådet?
Meget vellykket ...................................................... 1
Vellykket ........................................................... 2
Både/og ............................................................ 3
Mislykket ........................................................... 4
Meget mislykket ..................................................... 5
Til sidst nogle baggrundsspørgsmål
22. Hvad er din nuværende beskæftigelsessituation?
(Din hovedbeskæftigelse)
Beskæftiget......................................................... 1
Arbejdsløs.......................................................... 2
Pensionist .......................................................... 3
Studerende/skoleelev ................................................ 4
Andet, hvad? _____________________________________________________ 5
23. Hvilken uddannelse har du senest afsluttet?
Folkeskole(7.-10.klasse) ............................................ 1
Ungdomsuddannelse (student, HF, HHX o.l.) ............................. 2
Erhvervsuddannelse (efg, lærlingeuddannelse o.l.) ......................... 3
Videregående uddannelse (seminarium, universitet o.l.) ..................... 4
Andet, hvad? _____________________________________________________ 5
24. Hvordan er din familiesituation?
Enlig uden børn ..................................................... 1
Enligmedbørn ...................................................... 2
Par uden børn ....................................................... 3
Parmedbørn ....................................................... 4
Borhosforældre..................................................... 5
Andet, hvad? _____________________________________________________ 6
•–•–•–•–•–•–•–•
På næste side kan du evt. skrive uddybende kommentarer!

Her kan du skrive uddybende kommentarer om konfliktrådet:
(Fx om motiver til at deltage, din vurdering af samtalen eller om, hvad du har fået ud af at deltage)
Mange tak, fordi du tog dig tid til at besvare spørgeskemaet!