Menneskehandel og prostitution i en europæisk ... - Radikale.net

More documents

Recommendations

Info

10 Menneskehandel og prostitution i en europæisk kontekst Retlig regulering af menneskehandel og prostitution fra en europæisk synsvinkel Nell Rasmussen, seniorkonsulent, cand. jur. Samfundets regulering af prostitution har vekslet i historiens løb og veksler stadig fra samfund til samfund. Historisk har tre former for retlig regulering af prostitution været dominerende. De samme tre reguleringsformer genfindes i dagens Europa. Reglementering af prostitution betyder, at der er en statslig regulering af prostitution, så den kan foregå inden for visse rammer, f. eks. offentlige eller private ”bordeller” eller regulerede offentlige områder. Der kan være krav om, at prostituerede skal lade sig registrere og regelmæssigt gennemgå lægeundersøgelser og betale skat. Samtidig opnår de prostituerede visse rettigheder, som gør dem mindre udsatte for udnyttelse. Hverken den prostituerede eller kunden anses som kriminelle. Ni af Europarådets 47 lande, bl.a. Tyskland, Grækenland, Holland og Østrig, har en reglementering af prostitution (jf. Europarådets Parlamentariske Forsamling: “Document 11352, 9. July 2007: Prostitution - which stance to take?”). Abolitionisme. En abolitionistisk regulering er den mest udbredte reguleringsform i Europa, idet mere end 20 lande har en sådan tilgang, herunder Danmark. Trods store variationer i landenes lovgivning er det fælles sigte at afskaffe ikke blot udnyttelse af prostituerede ved alfonseri eller rufferi, men prostitution som socialt fænomen. Denne type regulering kriminaliserer ikke den prostituerede, men er repressiv over for prostituerede som gruppe. Samtidig ses de som ofre eller potentielle ofre for udnyttelse, og rufferi er da også strafbart i de fleste europæiske lande. Neoabolitionisme er en betegnelse, der anvendes om kriminalisering af køb af seksuelle ydelser. Den neo-abolitionistiske regulering sigter mod at afskaffe prostitution ved at gøre det strafbart at købe seksuelle ydelser for derved at begrænse markedet. Denne form for regulering af prostitution har hidtil kun været anvendt i Sverige, men vil fra 2009 også blive indført i Norge og har også bred opslutning i det danske Folketing. Prohibitionisme. En prohibitionistisk regulering betyder, at såvel køb som salg, fremme og udnyttelse af seksuelle ydelser er strafbart. En sådan regulering forekommer i dag kun i nogle enkelte europæiske lande, bl.a. i Albanien og Ukraine. En række lande har dog en delvis prohibitionistisk lovgivning, idet det er strafbart at annoncere for salg af seksuelle ydelser. Synet på prostitution og den retlige regulering af den er således meget forskellig i de europæiske lande, og det er næppe sandsynligt, at en fælles europæisk retlig regulering af voksnes (frivillige) prostitution - i modsætning til menneskehandel - vil blive aktuel i en nærmere fremtid. Der er dog i Europarådets Ministerråd enighed om, at køb af seksuelle ydelser hos unge under 18 år bør bekæmpes på grundlag af en nultolerancepolitik.
Den retlige regulering af prostitution i Danmark Med ophævelsen af straffelovens bestemmelse om løsgængeri (§ 199) i 1999 blev prostitution afkriminaliseret. Det betød, at det blev straffrit for en person helt eller delvis at forsørge sig ved prostitution. I forarbejderne til lovændringen blev det dog fastslået, at selv om prostitution (salg af seksuelle ydelser) anses som en lovlig aktivitet for den enkelte, var det ikke hensigten at anse prostitution som et lovligt erhverv. Det er dog tvivlsomt, om det faktum, at der skal betales moms og/eller skat af prostitutionsindtægter, er tilstrækkeligt til at anse prostitution som et legalt erhverv. Mens det er lovligt at købe seksuelle ydelser hos en voksen kvinde eller mand, er det i Danmark som i det øvrige Europa strafbart som kunde at have samleje med en person under 18 år mod betaling eller løfte om betaling, jf. straffelovens § 223. Der er almindelig enighed om, at et barn eller en ung under 18 år ikke har kapacitet til at samtykke til prostitution, og betalt seksuel udnyttelse af børn på denne måde derfor bør forhindres. Bestemmelsen har dog haft begrænset anvendelse i praksis, idet der er set få fældende domme for denne forbrydelse. Det er også strafbart at udnytte voksne personer i prostitution på forskellig vis. Ifølge straffelovens § 228 stk. 1 er det blandt andet strafbart at forlede nogen til ”kønslig usædelighed” med andre eller at afholde nogen, der driver erhverv ved prostitution, fra at opgive dette for vindings skyld. Ligeledes er det ifølge § 228 stk. 1 nr. 3 strafbart at holde bordel. Disse handlinger straffes som rufferi med fængsel op til fire år. Også mellemmandsvirksomhed for vindings skyld og værelsesudlejning til ”erhvervsmæssig utugt” kan være strafbart, jf. straffelovens § 229. I modsætning til bordelvirksomhed er det lovligt at drive en massageklinik. For at være strafbar bordelvirksomhed må udnyttelsen af prostitutionen have et vist omfang, være forretningsmæssigt organiseret og ledes af den, der tiltales for bordeldrift. Eksempelvis kan nævnes en sag, hvor tre kvinder i fællesskab havde en massageklinik, deltog i ”arbejdet” og delte overskuddet. Her fastslog retten, at der ikke var tale om bordeldrift. Modsat kan nævnes en dom, hvor to personer blev dømt for bordeldrift. De havde ført tilsyn med de kvinder, der var på to massageklinikker, og havde dagligt hentet penge hos kvinderne. Det er altså politi og anklagemyndighed, der i den konkrete sag skal føre bevis for bordeldrift. Og det er domstolene, der afgør, om der er tale om strafbar bordeldrift. På den baggrund kan det undre, at Rigspolitiet i “Strategi for en styrket politimæssig indsats mod prostitutionens bagmænd” fra 2006 nævner, at der findes ca. 700 organiserede bordelvirksomheder i Danmark. Politiet har de seneste år styrket sin indsats mod prostitutionens bagmænd, og det kan da også konstateres, at der har været flere sigtelser og fældende domme for rufferi i de senere år. Prostitueredes retsstilling i Danmark Regeringens handlingsprogram Et andet liv fra 2005, der bygger på grundlæggende socialpolitiske værdier som selvbestemmelse og værdighed, betragter prostituerede som en socialt udsat gruppe i samfundet. Og i hvert tilfælde en stor gruppe kvinder i prostitution er socialt udsatte (jf. Christensen, G og Barlach, L.: “Prostitution på massageklinikker”, København 2004). De befinder sig en i livssituation, der er svær at styre til egen fordel, og som gør, at de er i overhængende risiko for decideret udstødelse. Flere faktorer fremmer risikoen for udstødelse. Kvinder i prostitution er som gruppe stadig udsat for samfunds- 11 Menneskehandel og prostitution i en europæisk kontekst
Page 1 and 2: Menneskehandel og prostitution i en
Page 3 and 4: Menneskehandel og prostitution i en
Page 5 and 6: Indholdsfortegnelse Danmarks afskæ
Page 7 and 8: Som det fremgår, er der to hovedsp
Page 9: Ved jeg, hvad jeg taler om? Mette F
Page 13 and 14: til arbejdsmarkedet eller har statu
Page 15 and 16: Aggression og seksualitet Birgit Pe
Page 17 and 18: deres kønsidentitet. Og igen er de
Page 19 and 20: Menneskehandel og prostitution - ik
Page 21 and 22: at det i nutidens Danmark, Europa o
Page 23 and 24: Vi skal kunne genkende os selv i de
Page 25 and 26: Forkerte oplysninger skaber kløfte
Page 27 and 28: Bekæmpelse af fattigdom er nøglen
Page 29 and 30: Det handler om menneskesyn og menne
Page 31 and 32: Forbud giver holdningsændring Der
Page 33 and 34: te en ny tilværelse i deres oprind
Page 35 and 36: tre måneder, og ofret bliver tilbu
Page 37 and 38: Forbud forstærker problemerne På
Page 39 and 40: Menneskehandel er et humanitært og
Page 41 and 42: Vi bliver også nødt til at diskut
Page 43 and 44: Menneskehandel er også et problem
Page 45 and 46: EU's medlemslande er forpligtede ti
Page 47 and 48: Dansk politis indsats mod menneskeh
Page 49 and 50: Hvad gør Europa-Kommissionen for a
Page 51 and 52: For at forbedre beskyttelsen af ofr

Menneskehandel og prostitution i en europæisk ... - Radikale.net

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?