Menneskehandel og prostitution i en europæisk ... - Radikale.net

44
Menneskehandel og prostitution
i en europæisk kontekst
Rwanda, der blev reddet fra sine bagmænd efter en stor koordineret indsats fra det britiske
politi. Det første, hun tænkte på, var at flygte, men hun havde ikke noget sted at flygte
hen. Det rammer lige ned i en helt central problemstilling ved organiseret menneskehandel,
nemlig offerbeskyttelse og offerrettigheder. Det handler i høj grad om, at vi skal skabe
et sikkert rum for handlede kvinder, hvor de kan gå hen og blive hjulpet og melde deres bagmænd
til politiet under vidnebeskyttelse.
Det er nødvendigt at lave kampagner, så både de handlede kvinder og borgere, der har set
noget, øjeblikkeligt ved, hvor de skal henvende sig. Det er vigtigt, at politiet får fat i kvinderne
for at kunne opklare sagerne og retsforfølge bagmændene. Men kvinderne har også
ret til offerbeskyttelse. De har fået overtrådt deres grundlæggende menneskerettigheder
og har som ofre for menneskehandel nogle rettigheder, som EU's medlemsstater har skrevet
under på. I Danmark har vi i den seneste tid set, hvordan kvinderne bare sendes direkte
ud af landet. I mange tilfælde ender de i armene på bagmændene igen og er på vej med
et nyt fly til en ny destination 14 dage efter. Myndighederne når ikke at udrede, hvem der
er ofre for kvindehandel, og hvem der ikke er. De er jo bare fra Nigeria alle sammen. Det
er essentielt, at der laves den slags udredninger, så kvindernes rettigheder respekteres.
Menneskehandel er kendetegnet ved at være grænseoverskridende, og derfor skal vi selvfølgelig
samarbejde om problemerne på tværs af grænserne. Det ville være naturligt at
starte i det allerede etablerede politisamarbejde i EU, men Danmark står med sin undtagelse
uden for det retlige samarbejde i Europa.
Hvorfor står Danmark uden for EU's retlige samarbejde?
Danmark fik i 1993 en undtagelse inden for det retlige område, som omfatter politisamarbejdet,
indvandrings- og asylpolitik i EU. Baggrunden for undtagelsen var folkeafstemningen
om Maastricht-traktaten året forinden. Da stemte vi om, hvorvidt Det Europæiske
Fællesskab skulle afløses af et tættere samarbejde i Den Europæiske Union - blandt andet
på det retlige område. Men som de fleste kan huske, så valgte 50,7 pct. at stemme nej til
traktaten. Dermed stemte danskerne nej til et øget samarbejde. Lidt under et år senere
strikkede et stort flertal i Folketinget en aftale med fire undtagelser sammen, som kom til
en ny afstemning. 56,7 pct. af danskerne valgte at sige ja tak til Edinburgh-aftalen. Det
betød, at Danmark kom med i Den Europæiske Union, dog med de fire undtagelser.
Et sted hvor medlemslandene især har øget samarbejdet er på det retlige område. Med et
tættere samarbejde og mindre kontrol ved grænserne opstod et behov for at arbejde sammen
imod grænseoverskridende kriminalitet. Vi har således set en stigning i både global
terrorisme og global narkotikahandel. Men det allermest skræmmende er, at trafficking er
den hurtigst voksende form for organiseret kriminalitet. Det er blevet en hastigt voksende
industri, som ikke er blevet mindre af, at vi har udvidet EU med de 12 lande i Østeuropa.
Den grænseoverskridende kriminalitet kom altså ikke bag på nogen. Traktaten om Den
Europæiske Union indeholder derfor en bestemmelse om politisamarbejde og retligt samarbejde
i kriminalsager. I afsnittet står, at unionen har som mål at give borgerne et højt
tryghedsniveau på et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Et mål, der skal nås
ved at forebygge og bekæmpe organiseret og anden kriminalitet med særlig vægt på menneskehandel.
Derefter står der artikel på artikel om, hvordan vi sammen skal bekæmpe
grænseoverskridende organiseret kriminalitet.