Menneskehandel og prostitution i en europæisk ... - Radikale.net

EU's medlemslande er forpligtede til at hjælpe ofre
Imidlertid forblev det europæiske politisamarbejde på et mellemstatsligt plan, hvorfor
Danmark indtil videre har kunnet deltage. Men vi er ikke en del af samarbejdet, når det kommer
til ofrene. Og hvad betyder det så helt konkret? I traktaten om Den Europæiske Union
fra 1992 står der ikke noget konkret om bekæmpelsen af menneskehandel, men traktaten
danner grundlag for det videre arbejde i unionen. Så Ministerrådet vedtog i april 2004 et
direktiv til bekæmpelse af menneskehandel. Direktivet er direkte målrettet personer, som
er involveret i menneskesmugling og økonomisk udnyttelse af migranter. Samtidig er der
også fokus på ofrene. Direktivet forpligter nemlig medlemslandene til at give midlertidig
opholdstilladelse til ofre for menneskehandel, såfremt ofrene vælger at samarbejde med de
kompetente myndigheder. Der står, at medlemslandene skal bidrage til, at ofrene igen får
et normalt socialt liv og at det skal ske gennem adgang til arbejdsmarkedet og almen
uddannelse. Ydermere står der i direktivet, at ofre for menneskehandel skal oplyses om
muligheden for at få midlertidig opholdstilladelse og gives betænkningstid.
Der findes med andre ord gældende EU-lov, der forpligter medlemslandene til at tage sig
af ofre for menneskehandel. Loven er fuldstændig utvetydig og forpligter medlemslandene
til at give opholdstilladelse til mennesker, der er blevet handlet til et land i EU. Det er en
meget central del af loven, at opholdstilladelsen er betinget af, at ofrene samarbejder med
de kompetente myndigheder. Det skyldes, at kampen mod menneskehandel både handler
om at hjælpe det enkelte menneske, men også om at vi skal vise bagmændene, at det simpelthen
ikke kan betale sig.
Fordi Danmark står uden for det retlige samarbejde, er vi ikke forpligtede til at overholde
direktivet, og Danmark er på grund af undtagelsen heller ikke en del af EU's bedste praksisordning.
Derfor har Danmark ikke direkte adgang til erfaringer fra de andre EU-lande. Så
ikke nok med at vi ikke er forpligtede til at ratificere lovgivning på området. Vi får heller ikke
lov til at drage fordel af de andres gode erfaringer.
Det er klart, at kvinder solgt til sexindustrien vil være mere samarbejdsvillige om at ramme
bagmændene, hvis de har udsigt til en opholdstilladelse. Ikke alene står der i direktivet, at
de skal have opholdstilladelse, men medlemsstaterne opfordres også til at tilbyde kvinderne
erhvervsuddannelser, så de kan klare sig selv under de nye vilkår. Men som det er i
Danmark i dag, er kvinderne gidsler, for de har ikke noget sted at gå hen. Går de til myndighederne,
bliver de sat på det første fly hjem - lige lukt i armene på bagmændene - og
går de til bagmændene, bliver de tæsket og sendt tilbage på gaden.
Uden undtagelsen ville vi i Danmark skulle tage os af ofrene som ofre og ikke som illegale
indvandrere. Den danske regering ville være nødt til at tilpasse dansk lovgivning, så den
stemmer overens med EU-lovgivningen. Den danske regering ville med andre ord være nødt
til at tage problemet seriøst i modsætning til nu. Det her er bare et af mange områder,
hvor EU rent faktisk er flere generationer foran Danmark og dansk lovgivning.
Lissabon-traktaten sætter yderligere fokus på menneskehandel
Ganske vist sagde irerne nej til Lissabon-traktaten ved folkeafstemningen i juni 2008, men
den er nu blevet ratificeret i alle andre medlemsstater, og i skrivende stund ser det ud som
om, at topmødet i december 2008 vil beslutte at efterkomme nogle af de irske krav til traktaten,
og at der vil blive afholdt en ny afstemning. Hvis irerne siger ja, står vi i Danmark
45
Menneskehandel og prostitution
i en europæisk kontekst