Menneskehandel og prostitution i en europæisk ... - Radikale.net

tre måneder, og ofret bliver tilbudt en midlertidig arbejdstilladelse.
• Hvis bagmanden bliver afsløret og dømt, og en række andre forhold er på plads, kan der
udstedes en permanent opholdstilladelse. I andre tilfælde kan opholdstilladelsen forlænges
for et halvt år ad gangen.
• I Belgien forstærker lovgivningen beskyttelsen mod “bolighajer”. Lovgivningen opfatter
ikke bolighajer som menneskehandlere, men det er ulovligt at udnytte en persons sårbare
position til at kræve ågerpriser for udlejning eller ved salg af bolig.
For resten af de udenlandske kvinders vedkommende er der ikke tale om, at de er ofre for
trafficking - og billedet af prostitution som et socialt problem er heller ikke noget, der kan
genkendes i alle lande (“Genders & Sexualities in Modern Thailand 2004”, Silkworm Books,
1999). Det er vigtigt at holde for øje, fordi det er afgørende for en målrettet hjælp til dem,
som har brug for det. Og samtidig skal vi også huske, at selvom man ikke er tvunget traffickingoffer,
men er her af egen vilje og med et ønske om at tjene penge på sex, kan et større
antal sexarbejdere alligevel være i knibe med bagmænd, dårlige arbejdsvilkår, og med at
skulle skjule sig for myndighederne for ikke at risikere hjemsendelse osv. Dem skal vi også
blive bedre til at hjælpe.
Prostituerede udgør en sammensat gruppe
Prostitution kan for nogle personer være en løsning på et problem. Problemet kunne f.eks.
være heroinafhængighed eller fattigdom i hjemlandet. Det er problemer, som vil forblive
relevante langt ud i fremtiden og derfor er det først og fremmest de mest udsatte prostituerede,
der kommer til at betale prisen for et forbud. Hvis vi ønsker at hjælpe, så handler
det for udenlandske prostituerede om, at vi gør mere for at afskaffe fattigdom. Vi skal have
øget ulandsbistanden og gjort mere for kvinders vilkår rundt i verdenen. Herhjemme
skal vi sætte ind med flere sociale tilbud, etablere netværk og skabe tillid, tryghed og tolerance.
Resten af de ca. 6.000 prostituerede, der skønnes at være i Danmark (Nell Rasmussen:
“Prostitution i Danmark”, Socialministeriet, 2007), er ligeledes en meget sammensat gruppe
med forskellige behov. Det er uden for enhver tvivl, at en del af dem har behov for reelle
og varige alternativer til det liv, de har. På den anden side må vi også erkende, at en stor
del af de prostituerede har foretaget et frit valg blandt flere alternativer.
Deres behov er snarere end hjælp at få anerkendt deres valg og undgå stigmatisering. En
løsning for dem vil være, at prostitution bliver afkriminaliseret - erhvervet skal anerkendes,
og der skal sikres ordnede forhold med adgang til ikke-moraliserende rådgivning, læge,
sundhedspersonale osv. Når vi skal acceptere deres valg, hvor uforståeligt det end kan
være for nogle, hænger det sammen med et helt elementært menneskesyn. Vi må som
udgangspunkt tro på, at voksne, myndige mennesker kan træffe egne valg. Ethvert valg bygger
på den enkeltes baggrund og aktuelle situation. Hvad der for én er et oplagt valg, kan
for en anden være helt uforståeligt. Ingen kan stille sig til moralsk dommer over for den
enkeltes valg. Hvad vi kan gøre, er at skabe mulighed for at fortryde et valg.
Mange sexarbejdere giver udtryk for, at deres største problem ofte er den umyndiggørelse,
som de mødes med fra de grupper, som tror, de ved, hvordan andres liv skal leves. De
oplever, at deres valg ikke bliver accepteret, men underkendt og negligeret. Når det er sagt,
skal der på den anden side ikke være tvivl om, at samfundet skal gøre alt, hvad der står i
35
Menneskehandel og prostitution
i en europæisk kontekst