Menneskehandel og prostitution i en europæisk ... - Radikale.net

More documents

Recommendations

Info

36 Menneskehandel og prostitution i en europæisk kontekst dets magt for at hjælpe dem, som har problemer eller har behov for hjælp. Vidensniveauet skal højnes, så de, som vælger prostitution, ved, hvad de går ind til, og så skal det være lettere at få hjælp til at komme ud af erhvervet igen. Det kan f.eks. ske gennem neutrale mødesteder, hvor psykologer og socialrådgivere får til opgave at hjælpe dem, der ønsker det, over i alternative fag. Det er vigtigt, at disse steder bakkes op af Sexarbejdernes Interesse Organisation (SIO). Tag ved lære af New Zealand Både i Tyskland og Holland har man forsøgt sig med legalisering, men sociale og faglige tiltag til at understøtte legalisering savnes. Tyskland og Holland har altså ikke helt fået løst de problemer, der kan følge i kølvandet på den svage del af prostitutionen med illegal arbejdskraft, stofmisbrug, stress og skatteunddragelse. En del af de problemer har New Zealand derimod løst forbilledligt. Det er sket ved at indgå et tæt samarbejde mellem staten og sexarbejderne selv. Sidstnævnte er organiserede i NZPC, som er det newzealandske modstykke til SIO. Prostitution blev afkriminaliseret og ligestillet med alle andre erhverv. Samtidig lavede man en licensordning for administratorer eller “bagmænd”, der for at få tilladelse til at drive bordel, skal sørge for gode arbejdsforhold, gode sanitære og sikkerhedsmæssige forhold, og på klinikkerne synligt videreformidle rådgivnings- og informationsmateriale til både sexarbejdere og kunder. Inspektion af bordellerne fra myndighederne varetages af, hvad der her i Danmark svarer til Arbejdstilsynet. Licensen skal fornyes årligt, og en administrator må ikke tidligere være dømt for en række forudbestemte lovovertrædelser, som for eksempel vold, narkokriminalitet eller hvidvaskning af penge. Ved licensordningen har man skabt et stærkt præventivt værktøj mod bagmænds udnyttelse af sexarbejderne. Bagmændene er således selv med til at rydde op i branchen. NZPC har afdelinger rundt i hele New Zealand som bl.a. fungerer som rådgivningscentre, væresteder, sundhedsklinikker mm., afhængigt af behovet på stedet. Nogle af NZPC's services købes af Sundhedsministeriet, heriblandt rådgivning om sundhed, sikkerhed, rettigheder og muligheder - også for at forlade branchen. De involverede er tilfredse med loven, der har åbnet op for et tættere samarbejde mellem prostituerede og politi. De meget grundige og omfattende rapporter om modellen konkluderer blandt andet at: • Sexarbejdernes sundhed og sikkerhed er blevet bedre siden afkriminaliseringen. • Antallet af prostituerede er ikke steget (hvilket nogle kritikere forudså, at den ville) i modsætning til mange andre lande, hvor prostitutionens omfang er steget. • Problemer med vold er mindsket. • Sexarbejdernes arbejdsforhold er blevet lidt bedre, men kravene til arbejdsstederne skal skærpes, samt kontrollen med disse. • Sexarbejderne er mindre i kontakt med alfonser og kriminelle miljøer. • Sexarbejderne føler, at deres retssikkerhed er øget, og de har i dag nemmere ved at afvise en kunde. Ved at inddrage de prostituerede selv har den newzealandske stat formået at etablere et godt, ligeværdigt og sundt samarbejde, der i høj grad er skadesreducerende.
Forbud forstærker problemerne På grund af den meget sammensatte og uhomogene gruppe af prostituerede giver det ingen mening, at prostitution i Danmark er defineret som et socialt problem. Den definition forhindrer målrettet hjælp til de udsatte grupper, fordi den på forhånd har stemplet dem som et problem. De prostituerede oplever meget ofte, at myndigheder, organisationer og andre, som i udgangspunktet vil det bedste for dem, er fordomsfulde og ikke møder dem ligeværdigt. Det forhindrer prostituerede i at opsøge den hjælp, som de kan have behov for. Det vil yderligere blive forstærket, hvis der indføres et forbud mod køb af seksuelle ydelser som visse grupper i debatten foreslår. Forbudstilhængerne taler ofte for et forbud med det argument, at et forbud vil sende et signal om, at køb af seksuelle ydelser ikke er acceptabelt. Jeg synes ikke, det er acceptabelt, at man som politiker mener, det er vigtigt at sende et signal, når signalet - som i dette tilfælde - har konsekvenser, der reelt besværliggør hjælpen til en udsat gruppe. Det her handler ikke om signaler - det handler om mennesker. Så lad os komme væk fra spørgsmålet om et forbud og hen mod spørgsmålet om, hvordan vi bedst muligt hjælper, der hvor der er behov. At være imod et forbud er ikke det samme som at acceptere situationen, som den er i dag. Det er netop for at komme videre, at vi ikke skal have et forbud mod køb af seksuelle ydelser. Vi skal blive bedre til at lytte til de behov for hjælp, som de prostituerede giver udtryk for, og vi skal blive bedre til at imødekomme de prostituerede fordomsfrit og som enkeltindivider. Vi skal kort sagt øge den sociale indsats. Og det gør vi bedst uden et forbud. I Sverige har de i snart ti år haft et forbud mod køb af seksuelle ydelser. Den seneste evaluering fra den svenske socialstyrelse viser, at antallet af prostituerede ikke er faldet, og at det socialt opsøgende hjælpearbejde er besværliggjort (www.socialstyrelsen.se: “Kännedom om prostitution 2007”). Efterspørgslen ser ikke ud til at være faldet, og der findes ikke tegn på, at ti års sexkøbsforbud har gjort, at handlen i større grad er flyttet til Danmark. Svenske politifolk udtaler, at antallet af traffickingofre efter alt at dømme er vokset (www.guardian.co.uk: “How making the customers the criminals cut street prostitution”, 050108). Og de prostituerede udtaler selv at de føler sig mere stigmatiserede og udsatte (www.sans.nu/konsekvenser.htm). Prostitutionsmiljøet er mørklagt, og prostitution foregår under ukontrollerbare former, hvor forskellige typer misbrug af de prostituerede ofte gør sig gældende (www.salli.org: “Talk delivered at Beijing Plus Ten meetings on the Swedish model”). Det er naivt at tro, at prostitution forsvinder ved et forbud. Forbud hjælper ikke de svage og udsatte. For mig at se tyder det på, at et forbud øger sociale problemer i stedet for at afhjælpe dem, til trods for at de svenske myndigheder samtidig med forbuddet øgede det sociale hjælpearbejde. Det tyder på, at det sociale hjælpearbejde i Danmark vil blive amputeret, hvis vi samtidig indfører et forbud mod sexkøb. Det danske politi er af den opfattelse, at et forbud vil gøre det vanskeligere at opsøge de prostituerede i miljøet, fordi de prostituerede vil være nødt til at flytte fra synligheden på gaden til skjulte lejligheder og baggårde, hvor politiet ikke kan finde dem og deres kunder (se f.eks. www.metroxpress.dk: “Prostituerede advarer mod forbud i Danmark”, 191108). Frem for et forbud, som forværrer situationen, ønsker jeg fordomsfrit opsøgende arbejde og målrettet hjælp til dem, som har behov, samt en fuldstændig afkriminalisering af prostitution. Jo mere prostitutionsområdet kom-mer frem i lyset, jo bedre for de udsatte. 37 Menneskehandel og prostitution i en europæisk kontekst
Page 1 and 2: Menneskehandel og prostitution i en
Page 3 and 4: Menneskehandel og prostitution i en
Page 5 and 6: Indholdsfortegnelse Danmarks afskæ
Page 7 and 8: Som det fremgår, er der to hovedsp
Page 9 and 10: Ved jeg, hvad jeg taler om? Mette F
Page 11 and 12: Den retlige regulering af prostitut
Page 13 and 14: til arbejdsmarkedet eller har statu
Page 15 and 16: Aggression og seksualitet Birgit Pe
Page 17 and 18: deres kønsidentitet. Og igen er de
Page 19 and 20: Menneskehandel og prostitution - ik
Page 21 and 22: at det i nutidens Danmark, Europa o
Page 23 and 24: Vi skal kunne genkende os selv i de
Page 25 and 26: Forkerte oplysninger skaber kløfte
Page 27 and 28: Bekæmpelse af fattigdom er nøglen
Page 29 and 30: Det handler om menneskesyn og menne
Page 31 and 32: Forbud giver holdningsændring Der
Page 33 and 34: te en ny tilværelse i deres oprind
Page 35: tre måneder, og ofret bliver tilbu
Page 39 and 40: Menneskehandel er et humanitært og
Page 41 and 42: Vi bliver også nødt til at diskut
Page 43 and 44: Menneskehandel er også et problem
Page 45 and 46: EU's medlemslande er forpligtede ti
Page 47 and 48: Dansk politis indsats mod menneskeh
Page 49 and 50: Hvad gør Europa-Kommissionen for a
Page 51 and 52: For at forbedre beskyttelsen af ofr

Menneskehandel og prostitution i en europæisk ... - Radikale.net

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?