Menneskehandel og prostitution i en europæisk ... - Radikale.net

Vi skal kunne genkende
os selv i debatten
Susanne Møller, formand,
Sexarbejdernes Interesse Organisation
I denne publikation bidrager jeg som repræsentant for Sexarbejdernes Interesse
Organisation (SIO). Jeg er ikke en repræsentant for den lykkelige luder. Det er et
begreb, som ingen af os bruger om os selv. Som alle andre har vi gode og dårlige dage, og
vi har gode og dårlige tider i vores liv. Men som alle andre træffer vi også vores egne valg
i livet, og det er det, vi kræver respekt for. Det er i bund og grund derfor, SIO blev stiftet
for godt et halvt års tid siden.
Sexarbejdere er begyndt at blande sig i debatten
I oktober 2008 var jeg til konference om menneskehandel og prostitution i Stockholm. Der
havde jeg den fornøjelse at høre Jeanett Bjørness, der er souchef ved Reden i Århus. Hun
efterlyste en mere nuanceret debat. Som hun sagde: “En debat, som dem i prostitution ville
kunne genkende sig i.” Den bemærkning, syntes jeg, var utroligt rammende. Indtil for blot
et par år siden var der meget få sexarbejdere, der blandede sig i debatten. Kunderne gjorde
det heller ikke. Jeg tror, det har noget at gøre med naturen i sexarbejde. Det handler
om sex, det er intimt og personligt, og det er meget langt væk fra politik.
Men vi kunne se, at der i medierne og politisk var stadigt mere opmærksomhed på vores
liv. Og at det blev beskrevet på en måde, som vi slet ikke kunne genkende fra vores hverdag
og at det handlede om at gøre vores fag kriminelt. For vores vedkommende er der ikke
forskel på om det er køb af sex eller salg af sex, man vil gøre strafbart. Kriminalisering vil
betyde at det er sexarbejderne, der må gå under jorden.
Vi var flere og flere der syntes, at noget måtte gøres. Derfor kom SIO til verden. Vi har
naturligvis sat os ind i debatten og den forskning, der henvises til i debatten. Og det står
mere og mere klart for os, at problemet hverken er os eller det arbejde, vi har valgt.
Problemet er debatten selv. Eller sagt på en anden måde: Problemet er, at sexarbejde er
blevet gjort til et instrument i en debat, der handler om helt andre ting - især om ligestilling.
Problemet er altså, at organisationer og politikere har misbrugt sexarbejde for at fremme
deres egen dagsorden. Såkaldte fakta og forskningsresultater flyver rundt i universet, selv
om de ikke har nogen som helst forbindelse til virkeligheden. Som Nell Rasmussen meget
rammende sagde det på konferencen i Stockholm, så har debatten medført en "videnstømning"
på området. Når jeg ser tilbage, så er det den videnstømning, der har generet os, og
som i sidste ende er grunden til, at SIO blev stiftet. Vi var nødt til at gøre noget.
Videnstømning et problem for debatten
Lad mig nævne nogle konkrete eksempler på videnstømningen. SIO har protesteret mod
Servciestyrelsen kampagne “Hvem betaler prisen?”. bl.a. pga. et udsagn fra kampagnens
hjemmeside: “Næsten alle prostituerede drømmer om at stoppe”. I Servicestyrelsens egen
undersøgelse om sexarbejdere på massageklinikker fra 2004 kan man læse, at 34 pct. ikke
23
Menneskehandel og prostitution
i en europæisk kontekst