Menneskehandel og prostitution i en europæisk ... - Radikale.net

More documents

Recommendations

Info

20 Menneskehandel og prostitution i en europæisk kontekst Menneskehandel og prostitution - ikke altid det samme Menneskehandel kan i visse tilfælde kædes sammen med prostitution, men det er også vigtigt at holde sig for øje, at prostitution ikke altid sker under tvang. Derfor bliver man nødt til at adskille debatten om menneskehandel fra den generelle debat om prostitution. Man må på den anden side heller ikke være blind for, at prostitutionsmarkedet er et af de store afsætningssteder for menneskehandlere. Derfor er især to spørgsmål vigtige at stille i debatten om menneskehandel og prostitution. Det første er, hvilke berøringspunkterne der er mellem menneskehandel og prostitution er. Det andet er, om prostitution kan forenes med nutidens danske og europæiske menneske- og kvindesyn. I den danske debat bliver menneskehandel og prostitution ofte gjort til to alen ud af et stykke. Det er imidlertid ikke altid tilfældet. Menneskehandel er normalt knyttet til organiseret kriminalitet. Derfor indeholder FN's konvention mod transnational organiseret kriminalitet fra 12. december 2000 den såkaldte Palermo-protokol, der har til formål at bekæmpe menneskehandel. Protokollen definerer menneskehandel som det ”at rekruttere, transportere, overføre, udskibe eller modtage personer ved hjælp af trusler, brug af magt eller andre former for tvang, bortførelse, svindel, skuffelse, magtmisbrug, eller misbrug af sårbarhed, afgivelse eller modtagelse af betaling eller andre goder for at opnå samtykke fra en person, der har kontrol over en anden person med henblik på udnyttelse. Udnyttelse inkluderer som minimum udnyttelse til prostitution eller andre former for seksuel udnyttelse, tvunget arbejde eller tjenesteydelser, slaveri, trældom eller fjernelse af organer.” Hvad kendetegner prostitution? Hvad er så kendetegnende for prostitution, og hvilke forhold adskiller prostitution fra andre seksuelle forbindelser? Hovedkriteriet for prostitution er ifølge Margaretha Järvinen, Helsingfors, at der er tale om et “kommercielt fænomen”: Uden et økonomisk element kan man ikke tale om prostitution. Margaretha Järvinen stiller desuden følgende kriterier op: • Promiskuitet - kønsligt samliv i flæng. Men især siden 1970'ernes seksuelle frigørelse er dette ikke kun forbeholdt prostituerede. • Ikke-selektivitet. I denne tankegang er det kun kundens vilje og evne til at betale, der er afgørende. Meget peger imidlertid på, at mange prostituerede er særdeles selektive, f.eks. i forhold til etnicitet, seksuelle præferencer, socialt tilhørsforhold, udseende eller lignende. Samme former for selektivitet kan desuden tillægges kunderne. Så megen prostitution vil faktisk være præget af en stor grad af selektivitet. • Tilfældighed/kortvarighed. Dette kriterium kan imidlertid kritiseres, fordi mange prostituerede har stamkunder. Prostitution kan også række ud over den tid, den seksuelle forløsning kræver - f.eks. i form af betalte restaurationsbesøg og/eller rejser. Megen gadeprostitution er dog kendetegnet ved netop dette kriterium. • Mangel på “følelsesmæssigt engagement”. Dette kriterium for prostitution kan også tilbagevises. Forholdet mellem den prostituerede og kunden - særligt i forbindelse med stamkunder - kan være forbundet med ægte følelser: Omsorg, varme, forelskelse - både fra den ene og den anden parts side. Man kan altså påpege flere problemer i forbindelse med de traditionelle kriterier for prostitution. Men det kommercielle kriterium kan man ikke komme udenom. De øvrige fire kriterier er dog ikke uden betydning i og med, at de præger diskursen om prostitution og den sociale virkelighed, som mange prostituerede befinder sig i, ligesom de influerer både forskning og politik. Man kan altså konkludere, at begrebet prostitution er relativt, samtidig med
at det i nutidens Danmark, Europa og verden er et fænomen, som indeholder stor kompleksitet. En kompleksitet, der kun i ringe grad tages højde for i den danske debat. Berøringspunkterne mellem menneskehandel og prostitution. I Danmark er prostitution i sig selv ikke kriminelt. Det kriminelle element opstår, hvis der er bagmænd bag, der tjener penge på andres seksualitet. Det er altså hverken de prostituerede eller kunderne, der er lovbrydere, men derimod de bagmænd, som tjener penge på prostitutionen. Men hvornår overlapper menneskehandel og prostitution hinanden? Det sker, når en kvinde, en mand eller et barn, der er offer for menneskehandel, bliver handlet med henblik på at sælge seksuelle ydelser, altså bliver tvunget til at prostituere sig. Der er i Danmark almindelig enighed om, at menneskehandel, herunder prostitution, der hidrører derfra, skal bekæmpes. Disse prostituerede opfattes som ofre og skal ikke sættes i bås med illegale indvandrere. Hvad enten de kommer fra Østeuropa, Asien eller Afrika skal de, når de bliver identificerede, have hjælp, fordi de er havnet i en situation, de ikke selv kontrollerer. Når dette kan bevises, skal de have hjælp. En hjælp, der vel at mærke ligger udover at blive sat på et fly til deres hjemland, hvorefter det hele starter forfra. Ud over ”de rene ofre” findes der en anden kategori, som består af bevidste, selvstændige personer, der kommer hertil med åbne øjne, velvidende at de vil opholde sig illegalt og ernære sig ved prostitution samt at en væsentlig del af deres fortjeneste vil tilfalde bagmænd. Når de anser det valg som det mindst dårlige alternativ, så underbygger det, at de er i en ekstrem situation. De kommer til Danmark og arbejder som prostituerede for at kunne sende penge hjem til deres familier og forbedre familiernes og deres egne fremtidige muligheder. De opfatter ikke sig selv som ofre. I stedet handler de ved at sælge deres kroppe for at ændre på et liv, som vi i Danmark har svært ved at håndtere - nemlig en håbløs livssituation, der har rod i urimelig fattigdom i deres hjemlande. En tredje kategori er den ikke tvungne prostitution, hvor kvinder i Danmark prostituerer sig af forskellige årsager. Her anses prostitutionen for at være et ønskværdigt alternativ i forhold til andre erhverv, f. eks. kassedame. Halvdelen af de prostituerede i denne kategori er fra udlandet, og escort-arbejde hører blandt andet til i denne kategori. En del af denne gruppe er i dag organiseret i Sexarbejdernes Interesse Organisation (SIO), der arbejder for, at sexarbejde skal gøres til et erhverv på linje med alle andre med de dertil hørende rettigheder og respekt. Prostitution og kvindesyn Et andet vigtigt spørgsmål, man bør inddrage i prostitutionsdebatten er: Hvordan passer prostitution sammen med nutidens danske og europæiske menneske- og kvindesyn? I Europa er nutidens kvindesyn overordnet set identisk med menneskesynet: Kvinder og mænd anses for fuldgyldige samfundsborgere med samme rettigheder og pligter. Europas værdigrundlag er forankret i verdslige samfund, der hviler på kapitalisme, demokrati, individualisme og ligestilling. Kvinder er ikke længere hverken mænds eller andre kvinders ejendomme og handelsvarer. Som selvforsørgende kan kvinder nu til dags selv vælge, om - og i så fald i hvilket omfang - de vil knytte deres liv til en mand. Både i og uden for ægteskabet har kvinden rådighed over sin egen krop seksuelt, men også i forbindelse med om hun vil have børn, og i givet fald hvor mange, kan hun selv bestemme. 21 Menneskehandel og prostitution i en europæisk kontekst
Page 1 and 2: Menneskehandel og prostitution i en
Page 3 and 4: Menneskehandel og prostitution i en
Page 5 and 6: Indholdsfortegnelse Danmarks afskæ
Page 7 and 8: Som det fremgår, er der to hovedsp
Page 9 and 10: Ved jeg, hvad jeg taler om? Mette F
Page 11 and 12: Den retlige regulering af prostitut
Page 13 and 14: til arbejdsmarkedet eller har statu
Page 15 and 16: Aggression og seksualitet Birgit Pe
Page 17 and 18: deres kønsidentitet. Og igen er de
Page 19: Menneskehandel og prostitution - ik
Page 23 and 24: Vi skal kunne genkende os selv i de
Page 25 and 26: Forkerte oplysninger skaber kløfte
Page 27 and 28: Bekæmpelse af fattigdom er nøglen
Page 29 and 30: Det handler om menneskesyn og menne
Page 31 and 32: Forbud giver holdningsændring Der
Page 33 and 34: te en ny tilværelse i deres oprind
Page 35 and 36: tre måneder, og ofret bliver tilbu
Page 37 and 38: Forbud forstærker problemerne På
Page 39 and 40: Menneskehandel er et humanitært og
Page 41 and 42: Vi bliver også nødt til at diskut
Page 43 and 44: Menneskehandel er også et problem
Page 45 and 46: EU's medlemslande er forpligtede ti
Page 47 and 48: Dansk politis indsats mod menneskeh
Page 49 and 50: Hvad gør Europa-Kommissionen for a
Page 51 and 52: For at forbedre beskyttelsen af ofr

Menneskehandel og prostitution i en europæisk ... - Radikale.net

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?