Menneskehandel og prostitution i en europæisk ... - Radikale.net

50
Menneskehandel og prostitution
i en europæisk kontekst
bærer blandt andet, at der skal være et samarbejde på europæisk plan med medlemsstaterne,
men også med NGO'er, for at sikre, at menneskerettighederne bliver overholdt og
for at vurdere behovet for yderligere initiativer om nødvendigt.
For det tredje skal arbejdet med tredjelande udbygges. Blandt andet skal bekæmpelse af
menneskehandel ind i udviklingssamarbejdet. Kommissionen og en række medlemslande har
således finansieret projekter, som fokuserer på forebyggelse af menneskehandel i en lang
række tredjelande. Arbejdet omfatter også initiativer til forbedring af den økonomiske og
retlige stilling for udsatte grupper i de pågældende lande.
For det fjerde skal de eksterne grænser overvåges bedre. Et led heri vil være at indføre biometriske
identifikationer, altså identifikation ud fra eksempelvis fingeraftryk, i EU-visa og
opholdstilladelser, som fremhævet i Pagten for Immigration og Asyl. En større dokumentsikkerhed
vil gøre det lettere at identificere ofrene. Ligeledes vil et bedre samarbejde mellem
medlemslandenes konsulater om en identifikation af tegn på menneskehandel i visumansøgninger
være nødvendig.
Endelig har Kommissionen iværksat en række informationskampagner samt ydet tilskud til
nationale kampagner.
Hvad er der sket på området?
På årsdagen for bekæmpelse af menneskehandel den 18. oktober gjorde Kommissionens
næstformand Jacques Barrot, der er ansvarlig for retlige anliggender, frihed og sikkerhed,
status. Baggrunden var en rapport fra Kommissionen, der er lavet sammen med medlemslandene.
Af rapporten kan man læse, at:
• Der er gjort fremskridt. Medlemslandene og EU har lavet en række tiltag mod menneskehandel,
men de resultater, som indtil videre er opnået, er langt fra tilfredsstillende.
• Menneskehandel er stadig en kriminel handling, som ikke udgør en tilstrækkelig høj risiko
for menneskehandlerne.
• Statistikkerne viser en stor stigning i antallet af efterforsknings- og straffesager. Men i
betragtning af fænomenets alvorlige karakter og omfang - godt en halv mio. mennesker
skønnes handlet i Europa - så er indsatsen ikke stor nok.
• Hovedparten af ofrene bliver ikke identificeret som ofre og får som følge heraf heller ikke
den assistance, de burde have. Oven i købet bliver de ofte behandlet som kriminelle og
udvist fra opholdslandet meget hurtigt.
• Kun enkelte lande har politikker, der kan karakteriseres som et rimeligt svar på de problemer,
man står over for.
På basis af vurderingen af de mangelfulde resultater indtil videre vil Kommissionen stille en
række forslag. Jacques Barrot fremhæver især nødvendigheden af en hurtig og effektiv evaluering
af medlemslandenes politik. Dette kunne ske ved udpegning af nationale rapportører.
Kunsten bliver så at finde personer med den nødvendige ekspertise og pondus til at
sætte fingrene på de ømme punkter. De nationale rapportører skal arbejde på grundlag af
fælles kriterier og indikatorer. Kommissionen vil desuden foreslå forbedringer af beskyttelsen
af ofrene samt forbedre samarbejdet mellem medlemslandenes politi og anklagemyndigheder
via Europol og Eurojust.