Menneskehandel og prostitution i en europæisk ... - Radikale.net

deres kønsidentitet. Og igen er det oftest det stereotype billede af manden, som den usikre
vælger at identificere sig med: Den, der tilsyneladende har magt over situationen.
Udsagn som disse får ofte mennesker til at gå i forsvarsposition og benægte, at forholdene
er som beskrevet. Man ønsker kun at se det politisk korrekte: At kvinder og mænd er
ligeværdige, og at vi i vores del af verden har ligestilling fuld ligestilling. Men laver man
forskning, hvor man iagttager adfærden, tegnes der et helt andet billede af forholdet mellem
kønnene. Det er let at være politisk korrekt, når man taler om adfærden, i handling er
det langt sværere. Skuespilleren Søren Fauli kom for nylig til at sige tingene lige ud i en kronik
i Politiken (301008). Han anfører bl.a. at han ikke kun er træt af ligestillingen - han er
vred. Et andet sted anfører han “manden ønsker ubevidst, at kvinden skal være lidt afhængig
af ham, for så kan han holde på hende. Derfor er det vigtigt for manden at tjene gode
penge. Hun skaber liv, han skaber rammer.”
At der er en stigende usikkerhed hos grupper af ikke mindst unge i disse år er ikke mærkeligt.
Balancen mellem kønnene har nemlig forskubbet sig, efter at kvinder er blevet økonomisk
uafhængige af manden. Vi ser usikkerheden hos kvinderne i forekomsten af spiseforstyrrelser,
som er en parallel til misbrug af anaboliske steroider hos mændene. “Rigtige”
mænd skal fylde, “rigtige” kvinder skal ikke fylde.
Usikkerhed og aggression
Flere forskere, bl.a. den tyske seksualforsker Gunter Schmidt, har i sine undersøgelser vist,
at der er en stor usikkerhed hos unge, ikke mindst mænd, i forhold til seksualitet (Schmidt
G. har skrevet en lang række bøger og artikler på tysk, hvor enkelte er oversat til dansk
f.eks. “Hvad skete der med seksualiteten?”). I usikkerheden ligger angsten for ikke at kunne
gennemføre et samleje, især når der er følelser involveret. Nogle unge mænd bruger en
anden ung pige end hende, han er forelsket i, til det første samleje. For i forhold, hvor det
virkelig gælder, og hvor der er følelser på spil, er det svært ikke at skulle være en ”rigtig”
mand; ham med potens. En anden løsning på usikkerheden er, når den unge vælger at gå
til en prostitueret. Det underbygges også af idealiserede beretninger om den prostituerede,
som den, der uddanner den unge til at være et seksuelt væsen. Men problemet er, at
det netop er usikkerheden, der skal kunne rummes og løses, ellers bliver man drevet til den
stereotype løsning: Manden som aggressor. Endnu et eksempel på konsekvenserne af usikkerheden
end det ovenfor skitserede, er det alt for store og helt unødvendige forbrug af
potensmidlet Viagra blandt ganske unge (Lægemiddelstyrelsen, København 2005).
Det forhold, at der er penge mellem den prostituerede og brugeren, gør måske usikkerheden
lidt mindre, men ikke aggressionen. Det er en kendt sag, at man får en ejerfornemmelser
over for det, man køber - og køber man på grund af usikkerhed, er aggressionen erfaringsmæssigt
stor. Jeg kan ikke lade være med at trække en parallel til husmoderen, der
var økonomisk afhængig af ægtefællen og betalte ved at lade sig bruge med de mange problemer,
det medførte. Vi kender det fra romaner af hjemlige forfattere f.eks. Tove Ditlevsen,
men en af de bitreste, men desværre også meget realistiske beskrivelser af dette, finder
vi i nobelprismodtageren Elfride Jelineks roman “Lyst”. I ægteskaber, hvor kvinder er økonomisk
afhængige af manden, bliver kvinder i mange tilfælde verden over, uanset social klasse,
udsat for vold og udnyttelse med mange fysiske og psykiske lidelser i kølvandet. Det er
forhold, som først er ved at blive ændret, efter at kvinderne er kommet ud på arbejdsmarkedet.
Men selv her er det svært.
17
Menneskehandel og prostitution
i en europæisk kontekst