Erfaringer og fingerpeg uden markeringer.pdf

En stigende del af erhvervsskolernes elever har en fortid, hvor deres
læringsmæssige, sociale og kommunikative kompetencer ikke
har været hensigtsmæssige. Den måde eleverne indgår i skolelivet
på og deres opfattelse af skole, lærere og det at lære er afhængig
af deres sociale og kulturelle erfaringer. Deres fortid og tidligere
erfaringer med skole og lærere spiller ind på, hvordan de umiddelbart
forholder sig til læringsarbejdet. Det er f.eks. ikke alle elever,
der tror, at lærerne vil hjælpe dem.
Læreren skal bidrage til, at nutiden bliver så positiv og konstruktiv
som muligt - at livet i skolen, fagligt og socialt – peger mod en
bedre fremtid. Det er en del af lærernes etiske opgave at bidrage
til at give eleverne håb og få en tro på fremtiden og mulighederne
for et godt voksenliv. Det kan bl.a. ske ved at lærerne giver eleverne
mulighed for positive handlinger i skoledagligdagen.
4. Anerkendelse
Alle elever har behov for at blive bekræftede og anerkendt som
dem, de er. Det er et fundamentalt menneskeligt vilkår, at vi er afhængige
af omsorg og kontakt til andre mennesker – både lærere
og andre elever.
At opleve og anerkende er relationelle processer, som bunder i
grundlæggende holdninger og menneskesyn. Anerkendelse fremmer
oplevelsen af tryghed - derfor lærer vi bedst i et læringsmiljø,
som er præget af anerkendelse.
Den chilenske biolog Humberto Maturana siger, at forandring
og udvikling kræver kærlighed og omsorg og dermed accept og
anerkendelse.
Anerkendelse er et vigtigt redskab, når man vil styrke elevens oplevelse
af grundlæggende tryghed i de relationer, som denne færdes
i. Dermed øges elevens muligheder for at klare de udfordringer,
som det senmoderne læringsmiljø byder på. Lærerens anerkendelse
af eleven forudsætter derfor, at læreren kan sætte sig i elevens
sted og evne at ”se, høre og forstå” eleven på dennes betingelser.
Hvis læreren vil skabe et anerkendende læringsmiljø, må han/hun
derfor være meget opmærksom på, hvordan han/hun selv agerer.
En vej til at arbejde med anerkendelse på erhvervsskolen er at
sætte fokus på ressourcer i stedet for mangler og problemer. Det
er en anderledes måde at forholde sig til læring på end den, de
fleste er vant til. Det er jo almindeligt at kritisere eleven for fejl og
mangler i en opgavebesvarelse frem for at fremhæve de dele af
opgaven, som eleven har klaret godt og rigtigt. Selvom man lærer
af sine fejl, så viser en række forsøg, at man lærer mere af succeser
end af fiaskoer.
Som den professionelle part i samarbejdet har læreren ansvaret
for at tilrettelægge læreprocesser på en sådan måde, at de reelt
fremmer elevernes muligheder for at gøre faglige og personlige
fremskridt - individuelt og i fællesskab. Eleverne må kunne opleve,
H. Maturana: Forandring og udvikling kræver kærlighed, tid og tilpas
forstyrrelse.
Unge pædagoger, nr.2 maj 2006: Glædens pædagogik s.26
10 DEL