Erfaringer og fingerpeg uden markeringer.pdf

More documents

Recommendations

Info

En stigende del af erhvervsskolernes elever har en fortid, hvor deres læringsmæssige, sociale og kommunikative kompetencer ikke har været hensigtsmæssige. Den måde eleverne indgår i skolelivet på og deres opfattelse af skole, lærere og det at lære er afhængig af deres sociale og kulturelle erfaringer. Deres fortid og tidligere erfaringer med skole og lærere spiller ind på, hvordan de umiddelbart forholder sig til læringsarbejdet. Det er f.eks. ikke alle elever, der tror, at lærerne vil hjælpe dem. Læreren skal bidrage til, at nutiden bliver så positiv og konstruktiv som muligt - at livet i skolen, fagligt og socialt – peger mod en bedre fremtid. Det er en del af lærernes etiske opgave at bidrage til at give eleverne håb og få en tro på fremtiden og mulighederne for et godt voksenliv. Det kan bl.a. ske ved at lærerne giver eleverne mulighed for positive handlinger i skoledagligdagen. 4. Anerkendelse Alle elever har behov for at blive bekræftede og anerkendt som dem, de er. Det er et fundamentalt menneskeligt vilkår, at vi er afhængige af omsorg og kontakt til andre mennesker – både lærere og andre elever. At opleve og anerkende er relationelle processer, som bunder i grundlæggende holdninger og menneskesyn. Anerkendelse fremmer oplevelsen af tryghed - derfor lærer vi bedst i et læringsmiljø, som er præget af anerkendelse. Den chilenske biolog Humberto Maturana siger, at forandring og udvikling kræver kærlighed og omsorg og dermed accept og anerkendelse. Anerkendelse er et vigtigt redskab, når man vil styrke elevens oplevelse af grundlæggende tryghed i de relationer, som denne færdes i. Dermed øges elevens muligheder for at klare de udfordringer, som det senmoderne læringsmiljø byder på. Lærerens anerkendelse af eleven forudsætter derfor, at læreren kan sætte sig i elevens sted og evne at ”se, høre og forstå” eleven på dennes betingelser. Hvis læreren vil skabe et anerkendende læringsmiljø, må han/hun derfor være meget opmærksom på, hvordan han/hun selv agerer. En vej til at arbejde med anerkendelse på erhvervsskolen er at sætte fokus på ressourcer i stedet for mangler og problemer. Det er en anderledes måde at forholde sig til læring på end den, de fleste er vant til. Det er jo almindeligt at kritisere eleven for fejl og mangler i en opgavebesvarelse frem for at fremhæve de dele af opgaven, som eleven har klaret godt og rigtigt. Selvom man lærer af sine fejl, så viser en række forsøg, at man lærer mere af succeser end af fiaskoer. Som den professionelle part i samarbejdet har læreren ansvaret for at tilrettelægge læreprocesser på en sådan måde, at de reelt fremmer elevernes muligheder for at gøre faglige og personlige fremskridt - individuelt og i fællesskab. Eleverne må kunne opleve, H. Maturana: Forandring og udvikling kræver kærlighed, tid og tilpas forstyrrelse. Unge pædagoger, nr.2 maj 2006: Glædens pædagogik s.26 10 DEL
at de i er gode hænder, og at læreren yder (professionel) omsorg om deres arbejde med læring. Oplevelsen af tryghed og tillid er jo afgørende for at kunne lære. Derfor må læreren anerkende 6 eleven som den person denne er og betragte dennes handlinger og evner som gyldige og værdifulde. At forholde sig anerkendende indebærer at tage hele sig selv i brug – både følelser og intellekt. Fra lærerens side kræves forståelse og indsigt i elevens initiativer, anstrengelser og udvikling. Derved tager anerkendelsen afsæt i elevens følelser, læringsbestræbelser, initiativer og handlemåder, hvilket styrker denns selvopfattelse og selvrespekt. 5. Forstyrrelse En væsentlig forudsætning for at trives i skolelivet er, at det byder på både træning af rutiner og nye udfordringer. Læring kan jo forstås som en bevægelse mellem træning af rutiner og udvikling gennem udfordring. Udfordringer er nødvendige for at udvikle ressourcer og nye handlemuligheder. At arbejde med at anerkende eleven er at arbejde med det, eleven har udviklet sig til og dannet sig som indtil nu. Gentagelser, struktur, tydelighed og klare anvisninger skaber sikkerhed, og 6 Anerkendelse betyder,at jeg har opdaget, på hvilken måde du indtil nu gennem ord og handlinger har bestræbt dig på at leve op til det, du synes er det smukke her i verden – herunder dine møjsommeligt erfarede præmisser”. S. i: Forstået og forstyrret Jørgen Riber. Berit Bae citeret fra ”Glædens pædagogik” s. 2. derfor skaber ”gode rytmer” tryghed i læringsarbejdet. Skal eleven udvikle sig yderligere, skal læreren have noget nyt og anderledes at byde på, så at eleven med Maturanas ord kan blive forstyrret (se note ). Men forstyrrelsen må naturligvis tilpasses elevens forudsætninger. ”Elever med særlige behov” er et relativt begreb. Deres behov for særlig støtte afhænger bl.a. af opgavernes art, mål med læreprocesserne og de metoder og organisationsformer, der vælges. Man skal som lærer være opmærksom på, om opgaverne er: For sædvanlige (for lidt): At gøre det man plejer - på den måde man plejer. Det gælder både lærer og elev. Opgaver af denne art styrker rutinen men kan også medføre reduktion af kompetence pga. trivialitet. Man lærer ikke noget, hvis man keder sig. For usædvanlige (for meget): At gøre arbejdet på en måde, hvor man overhovedet ikke kan bruge sine eksisterende kompetencer eller erfaringer. Det vil ofte skabe stor utryghed og dermed modstand mod læring. I dette tilfælde kan eleven komme i tvivl om han/hun ”kan noget i det hele taget”. Udfordringerne er for store, og eleven vil kunne reagere med defensive rutiner. Tilpas usædvanlig (tilpas): At gøre det der skal gøres på anderledes og nye måder i situationer, hvor eleven har tillid til lærerens professionelle støtte og hjælp. Det er nødvendigt at arbejde med og skabe rum for risiko for fejl. Eleven udfordres præcist så meget, at han/hun 11 DEL
Page 1 and 2: Erfaringer og fingerpeg Artikler om
Page 3 and 4: Forord DEL har i mange år samarbej
Page 5 and 6: Indhold Artikel 1 6 En hånd i rygg
Page 7 and 8: Nærvær Forstyrrelse Kommunikation
Page 9: Oplevelsen af mestring - og mulighe
Page 13 and 14: at eleverne udvikler faglige og per
Page 15 and 16: • • Hvad er et undervisningsfag
Page 17 and 18: undervisning og læring. Ikke som n
Page 19 and 20: naturlige faglige sammenhænge og i
Page 21 and 22: ser, værdigrundlag. Bag det vi gø
Page 23 and 24: forsvinder, og til at normer, vaner
Page 25 and 26: • de idéer, de arbejder med. at
Page 27 and 28: Tværfaglighed Der er mange mulighe
Page 29 and 30: DEL
Page 31 and 32: Der er enighed blandt eleverne om,
Page 33 and 34: • muliggør inddragelse af egne e
Page 35 and 36: Ledelse som udviklingsinstrument Af
Page 37 and 38: mere end gennemsnittet og måske al
Page 39 and 40: eller fuldt ansvar for egen læring
Page 41 and 42: • ordensregler skal være med til
Page 43 and 44: Fravær • Udvide kontaktlærerrol
Page 45 and 46: samarbejde om et udviklingsprojekt,
Page 47: De valgte temaer I efteråret 200 b

Erfaringer og fingerpeg uden markeringer.pdf

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?