Erfaringer og fingerpeg uden markeringer.pdf

More documents

Recommendations

Info

tør prøve det nye. Især hvis støtte og hjælp fra læreren eller en mere erfaren holdkammerat er inden for rækkevidde. Området for tilpas udfordring kalder Vygotsky for den nærmeste udviklingszone, NUZO. Elever tilegner sig nyt stof på forskellige måder, i forskellig hastighed og i forskellige intervaller. At arbejde med tilpas forstyrrelse og NUZO kræver grundigt kendskab til den enkelte elevs læringskapacitet og –potentiale. Da et udfordrende læringsarbejde kræver stor mental energi, har eleven behov for mentalt at fordøje det nye og anderledes. Det kræver tid og ro, hvor det ikke er plads til at fylde mere stof på. Og endelig: det kan være en mentalt trættende proces at lære noget nyt. Derfor beretter mange elever om, at de har svært ved at koncentrere sig, når der er uro, snak og larm. Skal læringen og læringsmiljøet være optimalt, må der være arbejdsro og individuelle ”pauser” til mentalt drøvtyggeri. 6. Nærvær Oplevelser af nærvær og kontakt er væsentlige for eleverne. Elevers beskrivelser af gode skoleoplevelser handler ofte om gode relationer til lærere og elever. Det professionelle nærvær, som læreren skal ’levere’ og videreudvikle, forudsætter en kombination af indlevelse, distance og engagement - en passende balance mellem involvering og distance. Det er vigtigt at skabe den nærhed, som eleverne helt åbenlyst har brug for, ligesom det er vigtigt at kunne bevare det fagligt analytiske overblik over de forskellige undervisnings- og læringsaktiviteter. Det handler om lærerens evne til ( ) at se, høre og forstå eleverne (indlevelse), (2) at have det faglige, pædagogiske og sociale overblik (distance) og ( ) at ville og kunne noget med eleverne (engagement) En faglig og teknisk perfekt formidling er en god men ikke tilstrækkelig forudsætning for nærvær. Læreren må kunne samarbejde med eleverne i forskellige sammenhænge. Det er vigtigt, fordi elevernes oplevelser af skolen afhænger af, om de oplever at de kan bidrage til undervisningen og læringsmiljøet: at de har et tilhørsforhold. At eleverne kan bidrage til undervisningen forudsætter, at lærerne giver dem mulighed for at tage ansvar, så at de kan opleve sig selv som aktive subjekter, som gennem hjælp og støtte kan udvikle en konstruktiv læringsadfærd. Oplevelsen af et tilhørsforhold til lærerne og de øvrige elever er vigtig for interessen for det faglige indhold og trivselen på skolen. Den oplevelse betyder også, at eleverne bliver i stand til at klare svære situationer og være problemløsere både fagligt og socialt. Lærerens professionelle nærvær handler om balancen mellem nærhed og distance: om at kende sig selv, sine faglige lyster og personlige grænser. Lærerens professionelle omsorg skal være både faglig og menneskelig. Den faglige omsorg kommer til udtryk i lærerens opmærksomhed på elevernes læreprocesser: ved at han/hun arbejder for, at eleverne skal lære noget bestemt, og ved at samarbejdet mellem lærer og elever koncentrerer sig om, 1 DEL
at eleverne udvikler faglige og personlige kompetencer, der er i overensstemmelse med uddannelsens mål. Den professionelle omsorg handler også om at læreren påtager ansvaret for de måder, som lærer og elever kommunikerer på. Kommunikationen – også mellem eleverne indbyrdes – må være præget af respekt og civiliseret høflighed . Kan lærere og elever kommunikere om det der fungerer, giver det også energi og motivation, og læreren kan gøre en forskel ved at anerkende de styrker og gode erfaringer, eleven har, frem for blot at fokusere på problemer og svagheder. Anvendt litteratur Andersen, Irene: Det lærende værksted Amtsrådsforeningen 999 Andersen, Frans Ørsted: Flow og fordybelse Hans Reitzel 2006 Dale, Erling Lars: Etik og moral i uddannelsessystemet. Klim 2000 Eide, Hilde og Tom Eide: Kommunikasjon i relasjoner. Gyldendal Akademik 200 Haslebo, Gitte og Maja Loua: Etik i organisationer. Dansk Psykologisk Forlag, 200 Hiim H. og E. Hippe: Undervisningsplanlægning for faglærere. Gyldendal 999 Linder, Anne og Stina B. Mortensen: Thomas Ziehe: God anderledeshed. I Ungdomsliv og læreprocesser. Billesø & Baltzer, 999 Glædens pædagogik Dafolo 2006 Lynge, Bente: Anerkendende pædagogik. Dansk psykologisk forlag 200 Richie, Tom (red): Relationer i skolen. Billesøe & Baltzer 2006 Ziehe, Thomas: God anderledeshed i: Ungdomsliv og læreprocesser. Billesøe & Baltzer, 999 1 DEL
Page 1 and 2: Erfaringer og fingerpeg Artikler om
Page 3 and 4: Forord DEL har i mange år samarbej
Page 5 and 6: Indhold Artikel 1 6 En hånd i rygg
Page 7 and 8: Nærvær Forstyrrelse Kommunikation
Page 9 and 10: Oplevelsen af mestring - og mulighe
Page 11: at de i er gode hænder, og at lær
Page 15 and 16: • • Hvad er et undervisningsfag
Page 17 and 18: undervisning og læring. Ikke som n
Page 19 and 20: naturlige faglige sammenhænge og i
Page 21 and 22: ser, værdigrundlag. Bag det vi gø
Page 23 and 24: forsvinder, og til at normer, vaner
Page 25 and 26: • de idéer, de arbejder med. at
Page 27 and 28: Tværfaglighed Der er mange mulighe
Page 29 and 30: DEL
Page 31 and 32: Der er enighed blandt eleverne om,
Page 33 and 34: • muliggør inddragelse af egne e
Page 35 and 36: Ledelse som udviklingsinstrument Af
Page 37 and 38: mere end gennemsnittet og måske al
Page 39 and 40: eller fuldt ansvar for egen læring
Page 41 and 42: • ordensregler skal være med til
Page 43 and 44: Fravær • Udvide kontaktlærerrol
Page 45 and 46: samarbejde om et udviklingsprojekt,
Page 47: De valgte temaer I efteråret 200 b

Erfaringer og fingerpeg uden markeringer.pdf

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?