Erfaringer og fingerpeg uden markeringer.pdf

mere end gennemsnittet og måske allerede kan se udfordringer i
form af videregående uddannelse.
Plads til alle betyder, at der skal være rum til alle typer af elever,
også dem, som man ellers ikke ville tiltro evnen til at kunne gennemføre
en uddannelse, Dermed bliver det også en del af fleksibilitetsbegrebet,
idet det kommer til at handle om, at man også må
kunne rumme elever, for hvem selv det laveste læringsniveau er en
stor udfordring.
Sammenfattende kan man sige, at læringsmiljøet skal gøres så
føjeligt og bøjeligt, at det kan tilpasses stort set alle. Men det må
ikke medføre, at man opgiver kravet om, at der skal ske faglige
læring, som kan føre til et job i erhvervslivet.
Disse overvejelser var resultatet af den indledende afklaringsproces.
Men for at gøre diskussionen brugbar i forhold til hverdagen
måtte den omsættes til begreber, som handler om det at bedrive
skole. Først og fremmest så man hverdagen delt op i to overordnede
kategorier: organisering og opgaver. Det skal ikke forstås som
en opdeling med vandtætte skodder, men som en måde til praktisk
at adskille og forstå de udfordringer, der lå forude.
Organisering handler om, at der for at der skal ske noget nyt må
være nogen, som har eller føler ansvar med hensyn til at løfte opgaven.
Der skal være nogen, som bringer folk sammen. Nogen, som
sikrer rum til opgavers løsning. Nogen, som påtager sig at sikre
den ansattes kompetenceudvikling osv. Det handler alt sammen
om at sætte og udfylde rammer og rum, som gør det muligt at løse
opgaverne optimalt.
Opgaver handler om konkrete forhold som at planlægge, gennemføre
og evaluere læringsprocesser. At der er nogen, der påtager
sig rollen som vejleder i alle dens afskygninger, både udadtil og
indadtil: det kan være den, som står for markedsføringen, kontaktlæreren,
osv. Opgavernes løsning er at gøre organiseringen til
virkelighed.
Inspiration
Den anden fase var inspirationsfasen, hvor alle projektets deltagere
i plenum tog hul på en gennemgang af den seneste lovgivning
og et materiale, som artiklens forfatter havde udarbejdet.
Lovgivningsdelen fokuserede på følgende overskrifter:
• Hvilke indsatsområder ligger der gemt i den nye lovgivning?
• Hvilken prioritering skal områderne have?
• Hvordan skal arbejdet organiseres?
• Hvem skal gøre hvad og hvornår?
• Hvordan sikres løbende evaluering og udvikling?
… som skal ses i lyset af følgende mål fra lovgivningsarbejdet:
• Højt internationalt kvalitetsniveau
• Attraktive og realistiske
- Svage til dansk og matematik
- Ringe motivation i skiftet fra folkeskole til
ungdomsuddannelse
• Plads til meget forskellige forudsætninger
… med disse intentioner for øje:
• Fra detailstyring til rammestyring
•
Fra tidsstyring til målstyring
DEL