kiropraktoren nr. 1 2007 - Dansk Kiropraktor Forening

1
FEB
2007
K I R O P R A K T O R E N
T i d s s k r i f t f o r m e d l e m m e r a f D a n s k K i r o p r a k t o r F o r e n i n g
En moderne
kiropraktoruddannelse
Gratis studentermedlemskab
Dybe smerter kan skyldes
plasticitet i centralnervesystemet

2 K I R O P R A K T O R E N 1 / 0 7

I N D H O L D
En moderne kiropraktoruddannelse...................................4
Brug for en kiropraktor .......................................................7
Gratis studentermedlemskab ..............................................7
Dybe smerter kan skyldes plasticitet
i centralnervesystemet.........................................................8
DKF har meldt sig ud af Akademikernes
Centralorganisation - men forbliver medlem...................11
Nye journalregler ...............................................................12
Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik.....13
Markedspladsen ..................................................................15
OBS!
Bestyrelsen har besluttet at omlægge udgivelsen af Kiropraktoren
til 6 numre fra årgang 2007.
Næste nummer af medlemstidsskriftet vil derfor udkomme
i begyndelsen af april 2007 og herefter udkommer
Kiropraktoren hver anden måned.
Tidsskrift for medlemmer af
Dansk Kiropraktor Forening
ISSN 1395-8496
Vendersgade 6, 2.tv., postboks 2002,
1011 København K
Telefon 3393 0400
Fax 3393 0489
E-post: dkf@kiropraktor-foreningen.dk
www.kiropraktor-foreningen.dk
Bestyrelse
Peter Kryger-Baggesen (formand)
Telefon 4637 1860
E-post: peter@kirosk.dk
Joann Lundis (næstformand)
Kent Højer Kristensen (kasserer)
Alice Kongsted
Jakob van Dijk
Line Press Sørensen
Jacob West
Anders Udsen Broegaard
(kasserer-suppleant)
Dansk Kiropraktor Råd
Nis Alnor (rådsformand)
Telefon 2992 0257
E-post: nisalnor@post11.tele.dk
Sekretariatet
Telefontid mandag til torsdag 10-16
Direktør Ole Rasmussen
E-post: or@kiropraktor-foreningen.dk
Elisabeth Holst (konsulent)
E-post: eh@kiropraktor-foreningen.dk
Antje Valore (sekretær)
E-post: av@kiropraktor-foreningen.dk
Jette Østergaard (sekretær)
E-post: joe@kiropraktor-foreningen.dk
Diana Ziwes (sekretær)
E-post: dz@kiropraktor-foreningen.dk
Redaktion
Redaktør (ansvarshavende):
Peter Kryger-Baggesen
Deadline:
KIROPRAKTOREN nr. 2
Udkommer i uge 14.
Deadline for annoncer:
9. marts 2007
Abonnement:
Et års abonnement på KIROPRAKTOREN
koster 480 kr. incl. moms.
Grafisk tilrettelæggelse og
ekspedition af annoncer
Folkmann Design A/S
Strandvejen 100, 2900 Hellerup
Telefon 3964 5712, fax 3990 5707
E-post: folkmann@folkmann-design.dk
Forsidefoto: Dansk Kiropraktor Forening
KK II R O P R A KK T O R E N N 1 / / 0 7 3
B E S T Y R E L S E N S L E D E R
Den første selvstændige lov om kiropraktorer blev vedtaget i 1991.
Det blev fastlagt i kiropraktorloven, hvilke autorisations- og uddannelsesregler,
der gælder for kiropraktorer. I henhold til loven var
en kiropraktor berettiget til autorisation efter afsluttet godkendt
kiropraktoruddannelse samt supplerende praktisk uddannelse.
I en bekendtgørelse fastsat med hjemmel i kiropraktorloven var
fastsat hvilke kiropraktoruddannelser, der var godkendte.
Kiropraktorloven blev ændret i 2004 således at der på uddannelsesområdet
ikke refereres til en godkendt uddannelse, men
det fremgår, at regler om uddannelse til kiropraktor fastsættes af
ministeren for videnskab, teknologi og udvikling efter forhandling
med indenrigs- og sundhedsministeren.
Reglerne om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig
virksomhed omfattende alle sundhedsprofessioner, herunder
kiropraktorer, er samlet i en fælles lov nr. 451 af 22. maj 2006.
Efter loven ændres reglerne for autorisation af kiropraktorer
således, at autorisation som kiropraktor meddeles den, der har
bestået dansk kiropraktoreksamen eller en udenlandsk eksamen,
der kan sidestilles hermed, og denne ændring har virkning fra 1.
januar 2007.
Efter den ny autorisationslov autoriseres kiropraktorer således
direkte efter afsluttet kandidatuddannelse og kan som autoriseret
virke i underordnet stilling på sygehus eller klinik under en
kiropraktor med tilladelse til selvstændigt virke
For at opnå tilladelse til selvstændigt virke som kiropraktor skal
en autoriseret kiropraktor gennemgå supplerende praktisk uddannelse
af et års varighed (turnustjeneste).
Siden 1994 har man i Danmark ved Odense Universitet/Syddansk
Universitet uddannet kiropraktorer efter regler fastsat af undervisningsministeren.
Studieordningen for den danske kiropraktoruddannelse ved
Syddansk Universitet er for så vidt angår bachelordelen af uddannelsen
ændret pr. 1. september 2006 og studieordningen for
kandidatdelen vil senere blive ændret.
Reglerne for den supplerende praktiske uddannelse er ændret i
2005.
Med disse mange ændringer af de forskellige elementer af den
samlede kiropraktoruddannelse er der efter DKFs opfattelse behov
for en drøftelse af en helhedsvurdering af den samlede kiropraktoruddannelse.
En sådan helhedsvurdering omfatter selvsagt rammerne om en
videre kompetenceudvikling for kiropraktorer, også målrettet mod
beskæftigelse i sygehussektoren.
DKF forventer, at sundhedsmyndighederne er enige i behovet for
en sådan drøftelse og vil deltage konstruktivt.
Bestyrelsen i Dansk Kiropraktor Forening

4 K I R O P R A K T O R E N 1 / 0 7
En moderne
kiropraktoruddannelse
Baggrund
Den nye bachelor-studieordning for de
første tre år af kiropraktorstudiet ved
Syddansk Universitet trådte i kraft den 1.
sep. 2006. Ændringer i ’bekendtgørelsen
om bachelor- og kandidatuddannelser
ved universiteterne’ (’Uddannelsesbekendtgørelsen’)
har pålagt universiteterne
at afskaffe semesteropbygningen og
erstatte dem med kortere moduler samt
at indføre bachelor specialer (§ 6. BEK Nr.
338 af 06/05/2004).
Modul opbygning
For kiropraktorstudiet betyder dette, at
studiet fremover vil bestå af 20 moduler
i stedet for som hidtil af 10 semestre over
de fem studieår. Et modul varer otte uger
og afsluttes med en eksamen i den efterfølgende
uge, hvorefter næste modul går
i gang. Det er en kendt sag at indlæring
for de fleste studerendes vedkommende
er drevet af eksamen. Med modulopbyg-
ningen, kommer der dobbelt så mange
eksaminer som før og eksaminer af mindre
og mere overskuelige bidder. Det er
håbet, at modulopbygningen vil betyde,
at studerende i højere grad end tidligere
har mulighed for at forberede sig løbende
i hvert af de fire årlige moduler, i stedet
for at lægge den største indsats i dagene
umiddelbart op til eksamen to gange om
året. Den månedlange læseferies tid er i
hvert fald en saga blot for de nye studerende
på klinisk biomekanik. Samtidig
er der bevidst lagt loft over antallet af
kontakttimer per uge, for at forhindre
en overlæsset studieordning (’curriculum
overloading’). Fordelen fra et pædagogisk
synspunkt er en forlængelse og lettelse af
indlæringsprocessen og forhåbentlig en
gavnlig effekt på tilbageholdelsen af viden
og færdigheder på sigt.
Krav om forskning
Herudover er der kommet et lovkrav om
indførelse af et bachelorspeciale i tillæg
til det almindelige kandidatspeciale (§ 16
stk. 3 i uddannelsesbekendtgørelsen), og
man har samtidig udstukket rammerne
omkring dets størrelse. Man har altså fra
politisk side haft et stærkt ønske om at
styrke forskningen i undervisningen, ikke
blot på klinisk biomekanik, men på alle
videregående uddannelser.
Disse krav, samt et almindeligt behov for
løbende kvalitetsudvikling er baggrunden
for revisionen af de sundhedsvidenskabelige
uddannelser på Syddansk Universitet,
har resulteret i nye studieordninger på bl.a.
klinisk biomekanik, idræt og medicin.
Studiets opbygning
Den nye bachelorstudieordning for klinisk
biomekanik består af tre separate men
parallelle spor: Et biomedicin spor, et akademikerspor
og et professionsspor. Hvert
spor er vertikalt integreret, dvs. byggestenene
(modulerne) er sat oven på hinanden
på en meningsfyldt måde, for at fremme
forståelsen og dermed indlæringen.

Biomedicin sporet
Den største vægt i de første tre år ligger
fortsat på biomedicinen, som fylder
2/3 af det samlede bachelorstudie. Formålet
med det biomedicinske spor er
at de kiropraktorstuderende, ud over
selvfølgelig at lære menneskekroppens
opbygning og funktion at kende, også
får forståelse for sundhed og sygdom i en
bredere sammenhæng (social, kulturel,
etnisk kontekst) og at de tilegner sig et
sundhedsperspektiv på flere planer (individuelt,
nationalt, internationalt sundhedsperspektiv).
Det biomedicinske spor
er dermed en integration af traditionelle
fag som anatomi, fysiologi, biokemi og
grundlæggende samfundsvidenskabelige
fag. Den overordne struktur for de
12 moduler på bachelorstudiet følger
en livscyklus ’fra vugge til grav’. Således
er titlen på biomedicin sporets modul 2
f.eks. ’Fra celle til individ’ og modul 12
hedder derfor: ’Fra rask til syg’. I hvert
biomedicin modul foregår desuden en
horisontal integration af stoffet fra 4 planer,
nemlig: Molekyle og membran plan,
celler og vævs plan, organer og system
plan, individ og gruppe plan.
Akademikersporet
Akademiker sporet fylder 1/6 af bachelorstudiet.
Akademikersporets overordnede
mål er forskningstræning med vægten på
tre hovedområder. Et af hovedområderne
er informations og læringskompetence.
Det skal bibringe de kiropraktorstuderende
allerede på et tidligt tidspunkt i
deres studier at kunne formulere problemer
og lærings mål, samt at kunne
opsøge, vurdere og formidle sundhedsvidenskabelig
viden. De to øvrige hovedområder
for akademikersporet på
bachelorstudiet er videnskabsteori og
forskningsmetode. Der er i akademikersporet
(som i de øvrige spor) lagt vægt
på studenteraktiverende undervisning i
form af f.eks. opgaveløsning helt fra modul
1 med ’studiestartsopgaven’, som er
de studerendes første spæde livtag med
den videnskabelige afhandling. På modul
11 skal de studerende så som noget nyt
lave en bacheloropgave.
Professionssporet
Endelig er der professionssporet, der
som akademikersporet også udgør 1/6 af
bachelorstudiet for de kiropraktorstuderende.
Det overordnede mål med professionssporet
(for alle fem år) er, at sikre, at
de studerende efter endt uddannelse kan
modtage, udrede og forestå behandling
af patienter med funktionelle sygdomme
K I R O P R A K T O R E N 1 / 0 7 5
Af Lotte D. O’Neill, studieadjunkt,
IOB, Syddansk Universitet. Henrik H.
Lauridsen, PhD studerende, IOB, Syddansk
Universitet. Jan Hartvigsen, forskningsleder,
IOB, Syddansk Universitet. Niels Nilsson,
professor, IOB, Syddansk universitet.
i bevægeapparatet. De tre overordnede
komponenter er:
Klinikophold,
kommunikationsteori og træning,
færdighedstræning.
De studerende har deres første klinikophold
allerede på modul 2. Der er fastlagte
mål for den læring, der skal foregå i
klinikopholdene, og de studerende bliver
evalueret på disse via den udarbejdede
portefølje, som er et krav. Disse tiltag er
et forsøg på at fremme den strukturerede

6 K I R O P R A K T O R E N 1 / 0 7
En moderne
kiropraktoruddannelse
læring under klinikopholdende frem for
den opportunistiske læring. Kommunikation
på bachelorstudiet begrænser sig
til de to mere teoretiske fag - sundhedspsykologi
og etik. Herudover indeholder
professionsporet gamle kendinge som
førstehjælp, teoretisk biomekanik (bevæge
apparatets funktionelle anatomi
og tilhørende fysik), palpation og klinisk
biomekanik (udredning, diagnostik, manuel
behandling). Generelt må man sige
at professionsporet er det af de 3 spor, der
indholdsmæssigt har forandret sig mindst
i forhold til den tidligere bachelor studieordning
(af 1. sep. 2001). Den stør ste ændring
er, at fysikken er blevet in korporeret
i teoretisk biomekanik, og at sidstnævnte
fag er blevet slanket i timetal.
Samlet set er 5/6 af studieordningen for
bachelorstudiet i klinisk biomekanik nu
identisk med bachelorstudieordningen
på medicin, og det er således kun professionssporet,
der afgørende adskiller de
to studier fra hinanden de første 3 år.
Herudover er den store gevinst for de kiropraktorstuderende,
at de fremover kan
forvente det samme arbejdspres, som deres
medicinstuderende studiekam merater.
Tidligere har de måttet tåle et ekstra arbejdspres
på 15-20% alene i kontakttimer
(ekskl. forberedelse) i løbet af bachelorstudiet,
hvilket sandsynligvis har påvirket
gennemførelses tiden i negativ retning for
de studerende på den gamle ordning.
Kandidatuddannelsen
Kandidatuddannelsen (2 år) er endnu på
tegnebrættet, og det er for tidligt at udtale
sig nagelfast om detaljerne heri på nuværende
tidspunkt. Der er dog visse fastsatte
lovmæssige krav, som skal indfris. Blandt
andet skal de konstituerende fagelementer
for uddannelsens særlige faglige kompetence
og identitet svare til mindst 3⁄4 af
det 2-årige kandidatstudie (eller 90 ECTS
point). Af disse 3/4 skal mindst 1⁄4 (eller 30
ECTS point) bestå af et kandidatspeciale (§
21 stk. 3.1 i Uddannelsesbekendtgørelsen).
Desuden skal kandidatuddannelsen op-
bygges af moduler i kliniske fag, herunder
almen diagnostik, klinisk biomekanik, billeddiagnostik
og radiografi samt klinik (§
54 stk. 2 i Uddannelsesbekendtgørelsen).
Kandidatuddannelsen vil fortsat give ret
til betegnelsen cand.manu. (candidatus/
candidata manutigii) på engelsk: Master
of Science in Chiropractic.
Perspektiver
Den nye 5-årige kandidatuddannelse
kom mer således til at adskille sig afgørende
fra de øvrige kiropraktor-uddannelser
i verden ved samlet at bruge et år (60
ECTS) af fem på undervisningen i forskning.
Kiropraktorer uddannet på SDU vil
i fremtiden have de bedst mulige uddannelsesmæssige
forudsætninger af alle
ki ro praktorer i verden for at forstå, fortolke
og anvende forskning i klinikken.
Derudover vil de fremtidige kiropraktorer
være godt rustede til selv at deltage
i forskningen. Forhåbentlig vil dette vise
sig at bære frugt for kiropraktisk forskning
både på nationalt plan i Norden
men selvfølgelig også på internationalt
plan. En fremtidig revision af turnusuddannelsen,
således at den komplementerer
og virker som en naturlig overbygning
på kandidatdelen, vil dernæst forhåbentlig
sætte kronen på værket for den nye
kiropraktoruddannelse i Norden.
Fakta:
Rammerne for opbygning og indholdet af
uddannelsen i klinisk biomekanik er fastsat
ved lov (uddannelsesbekendtgørelsen).
Semestre erstattes af otte ugers moduler.
Forskning vil udgøre 1/5 af den nye
kiropraktoruddannelse.
Professionssporet er det af de 3 spor, der
indholdsmæssigt har forandret sig mindst i
forhold til den tidligere bachelor studieordning.

Brug for
en kiropraktor
DKF har deltaget med en stand ved KL’s
Sundhedskonference i Nyborg den 9. januar
2007.
Kiropraktorerne Hanne Nøddeskou-Fink,
Peter Højgaard og Jakob van Dijk bemandede
standen, hvor der passerede ca. 400
deltagere forbi og spørgelysten var stor.
I anledningen af konferencen har DKF fået
produceret forskelligt materiale heriblandt
en DVD, der viser kiropraktisk behandling,
DVD’en kan ses på DKF’s hjemmeside.
På generalforsamlingen den 11. november
2006 i Slagelse blev det besluttet at gøre
det gratis for studerende ved SDU at blive
medlem af Dansk Kiropraktor Forening.
Formålet er at give de studerende mulighed
for at være orienteret om arbejdet i
DKF og give de studerende mulighed for
at blive en del af det faglige fællesskab
blandt kiropraktorer.
I den anledning har DKF produceret en
pjece til de studerende, som gerne skulle
De deltagende kiropraktorer opfatter
tilstedeværelsen ved konferencen som
en succes og DKF planlægger at deltage
i KL’s Sociale temadage den 31. maj – 1.
juni 2007 på Hotel Hvide Hus i Ålborg og
igen ved Lægedage i Belle Centeret den
12. – 16. november 2007. De indhøstede
erfaringer vil naturligvis indgå i tilrettelæggelsen
af den fremtidige konferencedeltagelse.
EH
GRATIS
studentermedlemskab
motivere de studerende til at blive
medlemmer. Pjecen kan rekvireres hos
DKF eller downloades på hjemmesiden
www.kiropraktor-foreningen.dk
under studentermedlemskab, hvor
indmeldelsesblanketten også fi ndes.
DKF håber, at alle biomekanikstuderende
vil gøre brug af tilbuddet
om medlemskab af foreningen.
OR
K I R O P R A K T O R E N 1 / 0 7 7

8 K I R O P R A K T O R E N 1 / 0 7
Dybe smerter kan skyldes
plasticitet i centralnervesystemet
Thomas Graven-Nielsens
doktorafhandling fra
Aalborg Universitet et
skridt i retning af en
objektiv målemetode for
den meddelte smerte
Lektor Thomas Graven-Nielsen fra Center
for Sanse-Motorisk Interaktion ved Aalborg
Universitet har netop opnået doktorgraden
i et forskningsprojekt, hvor
han har undersøgt en række mekanismer
i forbindelse med ondt i muskler.
I sin forskning kiggede dr. med. Thomas
Graven-Nielsen primært på to mekanismer:
Ømhed i muskler (hyperalgesi) i forbindelse
med akut muskelsmerte og meddelt
smerte – det at smerten også viser sig
et andet sted end, hvor den opstår – typisk
oplevet som en forsinket, dyb smerte.
Meddelt smerte er karakteristisk ved
muskelskeletære smerter – som når man
har ondt ud i venstre arm i forbindelse
med smerter i hjertet, har dybe smerter
i anklen i forbindelse med smerter i skinnebensmusklerne.
Også meddelt smerte
fra bedøvede områder
- Igennem forskningen her ved Center
for Sanse-Motorisk Interaktion har vi
fremkaldt disse dybe smerter gennem sti-
mulering af smertereceptorerne med mekanisk
tryk, kemisk påvirkning og varme,
fortæller Thomas Graven-Nielsen.
Interessant nok viser forsøgene, at meddelt
smerte også kan opleves i områder,
der er bedøvet. Følesensorisk information
fra de pågældende områder er altså
ikke nødvendig for meddelt smerte.
Overfølsomt centralnervesystem
- Den erkendelse, at følesensorisk information
er unødvendig for meddelt smerte,
giver behov for en ny model til forståelse
af mekanismerne omkring meddelt
smerte, siger Thomas Graven-Nielsen.
Og i sin disputats beskriver han en model,
som forklarer meddelt smerte med en
plasticitet eller overfølsomhed af centralnervesystemet.
Øget overfølsomhed
hos kronikere
Kroniske smertepatienter har ved efterfølgende
undersøgelser vist sig at have større
områder med meddelt smerte end andre.
Det tyder igen på, at kroniske smertepatienter
har en øget overfølsomhed i centralnervesystemet
– noget der vil kunne
forklare de typisk meget udbredte smertetilstande
hos kroniske smertepatienter.
Diagnostik interessant
I smertebehandlingen gælder det om
også at kunne angribe denne form for
overfølsomhed.
Og gennem en videreudvikling af målemetoder
fra undersøgelserne vil vi
måske kunne danne baggrund for en
mere objektiv vurdering af, hvordan
en patients plasticitet – eller overfølsomhed
i centralnervesystemet udvikler
sig på baggrund af en medicinsk eller
kiropraktisk behandling, siger Thomas
Graven-Nielsen.

Thomas Graven-Nielsen
Af journalist Hans Havgaard
På den måde kan metoderne måske på
sigt bruges diagnostisk til at følge virkningen
af en behandling.
Bruges til medicinsk testning
- I Aalborg foretages allerede undersøgelser,
hvor medicinalfi rmaer får screenet
virkningen af deres præparater i forhold
til denne form for central overfølsomhed,
og på sigt vil forskningen her på Center
for Sanse-Motorisk Interaktion have potentiale
til at kunne forbedre behandlingen
af kroniske smertepatienter, vurderer
dr. med., Thomas Graven-Nielsen.
Graven-Nielsens forskning er en fortsættelse
af den forskning, som er foregået
ved Center for Sanse-Motorisk Interaktion
de sidste 10-15 år.
Den aktuelle muskelsmerte forskning
har vakt så stor interesse at der i maj
måned afholdes et tre dages symposium
i Aalborg (www.smi.hst.aau.dk/events/
IASPResSym2007/) med deltagelse fra
hele verden.
Yderligere oplysninger om
muskelsmerte forskningen kan
ses på Thomas Graven-Nielsens
hjemmeside: www.smi.auc.dk/~tgn
Meddelelse om Dansk Kiropraktor Forenings
behandling af oplysninger om
medlemmerne, jf. persondatalovens § 28.
Dansk Kiropraktor Forening har i sit medlemsregister
en række oplysninger om
medlemmernes privatadresse, telefonnummer,
telefaxnummer, arbejdssted og e-mailadresse.
Oplysninger om klinikadresser er offentligt
tilgængelige på Dansk Kiropraktor Forenings
hjemmeside under ”klinikoplysninger”.
Dansk Kiropraktor Forening videresælger
efter konkret vurdering medlemsoplysninger
– dog ikke e-mailadresser – til virksomheder.
Medlemmerne har mulighed for at frabede
sig, at DKF videregiver oplysninger om dem
ved at meddele dette direkte på e-mail
adressen dkf@kiropraktor-foreningen.dk.
Opslag
K I R O P R A K T O R E N 1 / 0 7 9
Fonden til fremme af kiropraktisk
forskning og postgraduat uddannelse
Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Ki ro prak tor For ening har etableret en
fond, som bl.a. har til formål at etablere det øko no mi ske grundlag for Nordisk In sti tut
for Ki ro prak tik og Klinisk Bio me ka nik i Odense, at fremme ki ro prak tisk forsk ning, at yde
til skud til ef ter ud dan nel ses ak ti vi te ter for kiropraktorer, at yde tilskud til an dre formål og
at afholde udgifter i for bin del se med kva li tets ud vik ling i kiro prak torpraksis.
Fra denne fond er det muligt at søge midler til forsk nings pro jek ter inden for ki ro -
prak tik og kli nisk biomekanik og midler til kva li tets ud vik lings pro jek ter i ki ro prak -
tor prak sis. Midlerne kan sø ges af ki ro prak to rer og andre, som beskæftiger sig med
forskning og kva li tets ud vik ling in den for det pågældende sundhedsområde.
Der skal anvendes ansøgningsskema ved an søg ning om støtte. Ske ma et kan hentes
på Dansk Ki ro prak tor Forenings hjemmeside www.kiropraktor-foreningen.dk un der
”Med lem sin for ma ti on”. Ansøgning i 12 eksemplarer frem sen des til fon dens se kre -
ta ri at. Ansøgningen skal indeholde en udførlig be skri vel se af projektet, her un der
angivelse af titel, formål samt spe ci fi ka ti on af det ansøgte beløbs størrelse. Eventuel
forsk nings pro to kol vedlægges ansøgningen.
Ansøgningsfristen er fastsat til onsdag den 1. marts 2007, kl. 12. Ansøgningerne vil
bli ve behandlet på møde i fondens be sty rel se primo april 2006.
Fondens sekretariatsadresse er:
Regionernes Lønnings- og Takstnævn
Dampfærgevej 22, Postboks 2593, 2100 Kø ben havn Ø, Telefon 35 29 82 42

1 0 K I R O P R A K T O R E N 1 / 0 7

I november 2006 blev der vedtaget nye
vedtægter for AC. De nye vedtægter for
AC betyder kort sagt: 1 at forretningsudvalget
vil blive nedlagt, 2 at der vil
blive etableret et repræsentantskab, og
3 at den almindelige politiske ledelse vil
blive varetaget af en mindre bestyrelse
end hidtil.
Følgende retningslinier vil komme til at
gælde for AC’s repræsentantskab:
Repræsentantskabet vil være AC’s
højeste myndighed, og det vil være
denne myndighed, som tager stilling
til en række anliggender, såsom:
formandsvalg, fastsættelse af vedtægter,
beslutning om optagelse/
eksklusion af medlemsorganisationer,
kontingentnøgle og budget.
Repræsentantskabet vil blive
sammensat således, at hver
organisation/fællesrepræsentation
får en repræsentant, og derudover
yderligere en repræsentant pr.
påbegyndt 5000 erhvervsaktive
medlemmer.
Ifølge de nye vedtægter for AC kan organisationer
og fællesrepræsentationer
optages som medlemsorganisationer af
AC. Samtidig er det dog sådan, at en organisation
for at blive optaget skal være
større end den mindste organisation/
fællesrepræsentation. Dansk Kiropraktor
Forening vil som følge heraf ikke længere
kunne være direkte medlem af AC.
Efter forskellige sonderinger blandt de
øvrige AC-organisationer indgår DKF nu
i en fællesrepræsentation bestående af
K I R O P R A K T O R E N 1 / 0 7 11
DKF har meldt sig ud af
Akademikernes Centralorganisation
- men forbliver medlem
AC har fået nye vedtægter, så DKF er ikke længere
individuelt medlem af AC, men medlem gennem en
såkaldt fællesrepræsentation
Bibliotekarforbundet, Dansk Psykolog
Forening, Dansk Tandlægeforening og
Dansk Mejeriingeniørforening. Fællesrepræsentationen
forkortes BPTKM og
efter at de deltagende organisationer
kort jul underskrev vedtægterne for
fællesrepræsentationen blev ansøgning
om optagelse som fællesrepræsentation
sendt til AC. BPTKM har i alt knap 14.000
erhvervsaktive medlemmer.
AC har modtaget ansøgning om optagelse
fra fire fællesrepræsentationer. AC’s
bestyrelse forventes i januar 2007 at godkende
optagelsen af fællesrepræsentationerne
og AC vil herefter bestå af i alt 10
organisationer/fællesrepræsentationer.
Det var oprindeligt tanken, at de AC’s
nye vedtægter skulle træde i kraft den 1.
marts 2007, men da alle formalia vedrørende
de nye fællesrepræsentationer er
faldet på plads har AC’s formand indstillet,
at vedtægterne træder i kraft den 29.
januar 2007.
DKF’s formand, Peter Kryger-Baggesen,
er foreningens repræsentant i BPTKM’s
bestyrelse. Der skal afholdes minimum to
møder pr. år, ifølge vedtægterne for fællesrepræsentationen.
For 1. halvår 2007
bliver der lagt hårdt ud med en mødeplan,
der omfatter ét møde hver måned.
Peter Kryger-Baggesen ser frem til samarbejdet
i fællesrepræsentationen:
- Det kan virke lidt paradoksalt, at en ændring
af AC’s vedtægter, der medfører, at
DKF ikke længere er individuelt medlem
af AC kan styrke DKF’s samarbejde og interessevaretagelse
i AC. Men det er, hvad
jeg tror, vil ske.
EH

12 K I R O P R A K T O R E N 1 / 0 7
Nye journalregler
Journalføring, opbevaring, videregivelse
og overdragelse m.v.
Samling af reglerne
Sundhedsstyrelsen har udsendt nye journalregler.
Den ikke udpræget mundrette
titel er bekendtgørelse nr. 1373 af 12.
december 2006 om lægers, tandlægers,
kiropraktorers, jordemødres, kliniske diætisters,
kliniske tandteknikeres, tandplejeres,
optikeres og kontaktlinseoptikeres
patientjournaler (journalføring, opbevaring,
videregivelse og overdragelse m.v.).
Bekendtgørelsen træder i kraft 1. januar
2007 og samtidig ophæves de tidligere
fastsatte særlige journalregler for de
enkelte sundhedsprofessioner, der har
journalføringspligt for deres virksomhed.
For kiropraktorers vedkommende er det
bekendtgørelse nr. 770 af 26. november
1991 om kiropraktorers pligt til at føre
ordnede optegnelser (journalføring), der
med den nye bekendtgørelse ophæves.
Grundlaget for de nye journalregler er lov
om behandling af personoplysninger (lov
nr. 429 af 31. maj 2000, § 70) og den nye
autorisationslov, der ligeledes er trådt i
kraft 1. januar 2007, (lov nr. 451 af 22. maj
2006 om autorisation af sundhedspersoner
og om sundhedsfaglig virksomhed).
Med den nye autorisationslov er reglerne
for autorisation i de hidtidige 14 forskellige
autorisationslove for de enkelte sundhedsprofessioner
samlet i én lovgivning.
Tilsvarende samles i de nye journalregler
alle reglerne for alle de sundhedsprofessioner,
der har pligt til at føre journaler, dvs
læge, tandlæge, kiropraktor, jordemoder,
klinisk diætist, klinisk tandtekniker, tandplejer,
optiker og kontaktlinseoptiker.
Journalføringspligten
Journalføringspligten påhviler sundhedspersonen.
Benyttes der medhjælp ved
udøvelsen af virksomheden skal den ansvarlige
sundhedsperson drage omsorg for,
at medhjælperens behandling bliver journalført.
Telefoniske kontakter skal journalføres,
hvis den rådgivning der er ydet, er
led i behandling af patienten. Journalpligten
omfatter behandling af patienter på
sygehuse, i klinikker, i ambulatorier, i privat
praksis, i forbindelse med behandling i
private hjem samt på offentlige og private
institutioner. Rådgivning indhentet fra en
anden sundhedsperson skal journalføres.
Journalføringspligten omfatter oplysninger
i forbindelse med behandling
af patienten. Ved behandling forstås
undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling,
anden behandling, fødselshjælp,
genoptræning samt forebyggelse
og sundhedsfremme m.v. i forhold til den
enkelte patient.
Hvad forstås ved en patientjournal?
Ved en patientjournal forstås optegnelser,
der oplyser om patientens tilstand,
planlagt og udført behandling, herunder
hvilken information, der er givet til patienten
og hvad patienten på denne baggrund
har tilkendegivet. Til patientjournaler
hører også optegnelser om øvrige
rent private forhold og andre fortrolige
oplysninger om patienten.
Patientjournalen er et arbejdsredskab,
der af hensyn til patientsikkerheden:
skal danne grundlag for behandling
af patienten,
dokumentere den udførte behandling,
fungere som det interne nødvendige
kommunikationsmiddel mellem det
personale, der deltager i behandlingen,
sikre kontinuitet i behandlingen og
sikre information til patienten.
Patientjournalens indhold
Patientjournalen skal indeholde relevante
og nødvendige stamoplysninger, d.v.s om
navn, personnummer og bopæl, om nærmeste
pårørende, om samtykkekompe-
tence og om særlige forhold. Journalen
skal indeholde oplysninger i forbindelse
med konkrete patientkontakter.
Datoer, årsager, sygehistorie, observationer
og undersøgelser, rekvirerede undersøgelser,
diagnose, indikation, iværksat
behandling, indtrådte komplikationer,
henvisning til anden sundhedsperson, oplysning
om faglig uenighed om behandlingen,
aftaler om og resultat af kontrol
og opfølgning og konkret rådgivning er
eksempler på oplysninger i forbindelse
med konkrete patientkontakter.
Patientjournalen skal endelig indeholde
oplysninger om andet relevant materiale,
f. eks. røntgenbilleder eller andet billeddiagnostisk
materiale.
Oplysning om patientinformation
og samtykke m.v.
Den mundtlige og eventuelle skriftlige
information, der er givet til patienten, og
hvad patienten på denne baggrund har
tilkendegivet i relation til behandling og
videregivelse af helbredsoplsyninger skal
fremgå af patientjournalen.
Oplysningerne i journalen
må ikke slettes og rettelser
skal være synliggjort
Oplysningerne må ikke gøres ulæselige
og ved rettelser og tilføjelser skal den oprindelige
tekst bevares og det skal fremgå,
hvem der har foretager rettelserne og
tilføjelserne og hvornår det er sket.
Patientjournaler skal føres på dansk og
journalføringen skal ske i forbindelse med
eller snarest muligt efter patientkontakten.
Patientjournalen skal incl. anvendte forkortelser
være forståelige for andre sundhedspersoner,
der deltager i behandlingen af
patienten og der skal være angivet, hvem
der har foretaget journalnotatet og hvornår,
det er foretaget. Sundhedspersonen
skal efterfølgende være i stand til på

aggrund af patientjournalen at redegøre
for, hvad der er foretaget af behandling,
udførelsen heraf og resultaterne og efterfølgende
evaluering.
Patientjournaler kan føres både elektronisk
og manuelt som i en papirjournal.
Opbevaringspligt i 10 år
- for røntgenbilleder 5 år
Patientjournaler skal opbevares 10 år fra
det tidspunkt, hvor seneste oplysning er
indført i journalen og opbevaringsperioden
gælder uanset patienten måtte være
afgået ved døden eller sundhedspersonen
måtte være ophørt med at drive
praksis. Har patientjournalen betydning
for en klage-, tilsyns-, eller erstatningssag
skal den opbevares så længe sagen verserer
efter opbevaringsperiodens udløb.
Sædvanen tro afholdt DSKKB et fagligt
arrangement i forbindelse med årsmødet
i DKF i Slagelse i november måned 2006.
Også sædvanen tro var der stor deltagelse
i det faglige arrangement, der fandt sted
under titlen Modic-forandringer – en ny
rygdiagnose og Cox fl eksion/distraction
for lumbal discus prolaps.
Foredragsholderne var professor Charlotte
Lebeuf-Yde, Rygforskningscentret
i Ringe, Associate professor Ram Gudavalli,
Palmer College of Chiropractic og
PhD stud. Tue Secher Jensen, Rygforskningscentret
i Ringe.
Videregivelse og overdragelse
af patientjournaler
Ved praksisophør uden at praksis overdrages
til fortsat drift skal patientjournalerne
videregives til embedslægeinstitutionen
i regionen til fortsat opbevaring
i opbevaringsperioden. Ved overdragelse
af praksis til fortsat drift kan patientjournalerne
overdrages til den, der har
overtaget praksis, men patienterne skal,
hvis det er praktisk muligt orientere patienterne
herom samtidig med oplysning
om, at patienterne kan tilkendegive, at
de ikke ønsker, at dette sker. I sådanne
tilfælde skal patienten oplyses om, at patientjournalerne
videregives til embedslægeinstitutionen
i regionen. Manuelle
journaler skal videregives i systematiseret
form og elektroniske journaler efter konvertering
til et særligt format.
I forbindelse med det faglige arrangement
blev uddelt ECU-prisen for specialet
med højeste karakter til Annette B. Jespersen
og Elinor Hedman.
DSKKBs pris for bedste speciale, med fokus
på formidling af speciale via poster,
blev tildelt Marie Kjøller, som har undersøgt
frekvensen af røntenoptagelser på
kiropraktiske klinikker i Danmark afhængig
af geografi sk beliggenhed.
OR
K K I R I O R O P R P A R A K K T O T O R E R N E N 10 1 / / 0 0 6 7 6 13
Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik
– fagligt arrangement i forbindelse med DKFs årsmøde
Med patientens samtykke
Hvis patienten vælger en anden praktiserende
sundhedsperson indenfor samme
profession skal patientjournalen, hvis
patienten giver sit samtykke hertil, videregives
til denne. Samtykket kan være
mundtligt eller skriftligt og skal journalføres.
Sker det i enkeltstående tilfælde uden
at der er tale om fast tilknytning til den
anden behandler, kan patienten give samtykke
til, at patientjournalen videregives
til en anden praktiserende sundhedsperson
inden for samme sundhedsprofession
efter patientens valg.
Vinder af Posterprisen 2006.
OR

14 K I R O P R A K T O R E N 1 / 0 7
DAVID
træningsudstyr
sælges
David 20 Romerbænk
David 21 Træk til nakke
David 110 Back extension
David 120 Rotary torso
David 130 Abdominal flexion
David 150 Lateral flexion
David measurement cassette
David concept manuals
TECA 100 Leg extension
TECA 210 Sitting curl
Steens physical nakketræner
Sælges samlet for højeste bud.
Kiropraktorerne Kongevej
Kongevej 32, 6400 Sønderborg
Tlf. 7442 0050
mail@kiro-kongevej.dk
Assistent/turnus
søges
Assistent/turnusassistent søges pr. 1.
juni på grund af barsel. Fuldtids kiropraktor
for 1 år eller turnusassistent
med tiltrædelse 1. marts (eller efter
aftale).
Til travl klinik med 3 kiropraktorer, 3
massører/akupunktur. Stor fleksibilitet
på arbejdstid. Værelse/bolig kan tilbydes
i dejlige omgivelser i udkanten af
Nykøbing F.
Henvendelse:
Helle Due Hansen
Vestergade 15, 4970 Rødby
Tlf. 2215 2025
helledue@hansen.mail.dk

Kiropraktor søges
pr. 1/3 2007 til travl klinik i Helsingør. Overtagelse
af eksisterende patientbase.
Henvendelse:
Kiropraktor Claus Greiffenberg
Stjernegade 17, 3000 Helsingør
Tlf.: 2382 8333
E-mail: claus.greiffenberg@get2net.dk
MARKEDSPLADSEN
Træningsudstyr sælges
Komplet sæt træningsudstyr – brugt men i
god stand – kr. 50.000,00.
Henvendelse:
Kiropraktor Jørn Gundersen
Skolegade 23 A, 8600 Silkeborg
Tlf.: 8682 9766
E-mail: jørngundersen@mail.dk
Kiropraktor søges
Vi søger en entusiastisk og motiveret kiropraktor, med god
klinisk ballast og gode evner for kommunikation, til vores
klinikker i Gentofte og Søborg. Udover os selv er vi 4 massører
og har et nært samarbejde med Fitness.dk omkring
genoptræning og stabiliserende træning. Vi er i rivende
udvikling og har behov for din hjælp snarest muligt. Der vil
blive mulighed for partnerskab for den rette person.
Vi glæder os til din henvendelse.
Ellen og Michael Demant
demant@kiropraktik.net
Telefon 4060 3939
www.kiropraktik.net
Dynamisk kiropraktor søges
En af Danmarks ældste og velrenommerede klinikker søger ny kiropraktor.
Vi har altid lagt vægt på høj klinisk standard, og vi forventer, at du kan
leve op til denne standard. Vi har et godt samarbejde med den øvrige
sundhedssektor.
Er du en ildsjæl og brænder du for tværfaglighed, er vi åbne overfor videre
udvikling af klinikken, hvorved du kan få en unik mulighed for at forme
din egen fremtid.
For nuværende er det en 27 timers stilling, som du kan være med til at
konvertere til fuld tid. Er du den rette person, kan det være din start på
egen praksis.
Skriftlig henvendelse til: Kiropraktor Carsten Hviid, Banegårdsplads 4, 8000 Århus C
E-mail: carsten@kiropraktor-hviid.dk, Internet: www.kiropraktor-hviid.dk
K I R O P R A K T O R E N 1 / 0 7 15
Turnusassistent søges
Udadvendt, engageret og positiv turnusassistent
søges til klinik i Kolding.
Henvendelse:
Jørgen Houe,
Fredericiagade 34, 6000 Kolding
Tlf.: 7553 7618
E-mail: j.houe@get2net.dk
Behandlingsbord købes
Søger brugt behandlingsbord med mulighed
for vertilift samt pelvic drop. Gerne el
betjent.
Henvendelse:
Kiropraktisk Klinik
Jernbanegade 37, 6000 Kolding
Tlf.: 7552 0076
E-mail: kiropraktiskklinik@stofanet.dk
Kiropraktor søges
Dynamisk og rar kiropraktor søges til travl
klinik i Helsingør pr. 1.4.07.
Henvendelse:
Lisa Nyegaard
Tlf.: 4052 6620
E-mail: nyegaard@e-mail.dk
Kiropraktor søges
i region midtjylland
P.g.a. travlhed ønsker vi at udvide vores klinik
med en deltidsstilling. Du tilbydes gode
fleksible arbejdsforhold i et positivt tværfagligt
team. Vi lægger vægt på faglighed og
engagement. Tiltrædelse efter aftale.
Skriftlig henvendelse:
Kiropraktisk Center
v. Susanne Linnet & Annemette Nyborg
Østergade 1, 8450 Hammel
Assistent søges
Assistent søges til travl klinik i Hjørring. Vi
har digitalt røntgenanlæg, UL-scanner og
elektronisk journalføring. Vi er interesseret
i længerevarende ansættelsesforhold, evt.
senere kompagniskab.
Henvendelse:
Henrik Nykjær,
Tlf.: 9890 1005
E-mail: nykjar@kiropraktor-hjorring.dk