Nyt fra Arkivet-38_02-08-2005.indd

NYT FRA
ARKIVET
Glostrup Lokalhistoriske Arkiv
Nr. 38 • 2005

2
Lokalhistorisk Arkiv
Hovedvejen 134
2600 Glostrup
Åbningstid:
Mandag kl. 13 - 19
Torsdag kl. 13 - 17
samt efter aftale
Telefon: 4343 5838
Fax: 4343 4042
E-mail:
lokalhistorisk@glostrup.dk
Daglig leder:
Hans-Henrik Rasmussen
Nyt fra Arkivet
udkommer fi re gange årligt
Redaktionen afsluttet:
1. august 2005
Redaktion:
Hans-Henrik Rasmussen
Grafi sk tilrettelæggelse
og nutidige fotos:
Eric Klitgaard
Tryk:
Kailow Graphic A/S
Oplag:
2000 ex
ISSN 1398 - 859X
Indhold
Stationsvej m.m. ......................... 3
Danmarks største familie .......... 6
Hvissingestien ........................... 12
Gaver til Arkivet ........................19
På rejse i tidsmaskinen ............ 22
Forside:
Den fredede elm ved Hvissingestien. Set mod nord/nordøst, 1920

3
Stationsvej og andre
interessante emner
Som læserne vil vide, var hovedemnet i forrige nr.
en tekst- og billedbeskrivelse af Stationsvej og dens
huse. Vejen var jo i sin tid byens vigtigste strøg, og
jeg mente, at der måtte være nogen, som ville reagere med
kommentarer eller oplysninger.
Måske pga. sommerferien har henvendelserne været få.
Til gengæld har der været en enkelt, som har været langt
ud over det sædvanlige. Det drejer sig om nedenstående
artikel, skrevet af kommunalbestyrelsesmedlem Leif Olsen,
hvis slægt har boet på Vestegnen i generationer. Med
den spændende artikel fulgte illustrative fotos, og jeg overlader
hermed til læserne at nyde det gode bidrag. Samtidig
vil jeg opfordre andre læsere til at komme med kommentarer,
fotos og meget gerne skriftlige bidrag. Jeg tænker, at
der blandt læserne må være adskillige, hvis slægt har rod i
et af husene på Stationsvej.
Leif Olsen fortæller i begyndelsen af sin artikel, at huset
Jernbanevej 22, som blev omtalt på side 14, aldrig har været
nabo til hans oldeforældres hus.
Det er ganske rigtigt. Huset var oprindelig kendt som
Stationsvej 18 (senere Stationsvej 20), men efter de store
ændringer, hvor Stationsvej reelt forsvandt, fik huset nyt
nr. Huset viser præcis Stationsvejs gamle forløb, og bl.a.
af den grund fik det lov at bestå. Vejstrækningen bliver nu
betragtet som en del af Jernbanevej, og huset fik herefter
sin nye adresse, nemlig Jernbanevej 22.

4
Huset i cirklen er Jernbanevej 22 (tidl. Stationsvej 20). Det viser den nu nedlagte
Stationsvejs oprindelige forløb mellem Gerdasvej og Hovedvejen, 16. juni 2005
Huset er også interessant af en anden grund. Min gode
kollega, Eric Klitgaard, som blandt mange andre opgaver
også står for billedbehandling og opsætning af arkivets
blad, har familiemæssige bånd til huset. Hans oldefader
var murermester Peder Pedersen (1857-1919), som selv
opførte huset, hvor han levede sammen med sin hustru,
Abelone Kirstine Pedersen
(1864 -1931). Peder Pedersen
var i 1897 medstifter af Indre
Missions Samfund I Glostrup.
Han var foreningens første
formand indtil sin død, og han
opførte dens forsamlingshus,
kaldet Emaus, på Sydvestvej 7.
Huset forsvandt ved de store
omlægninger på Banegårdspladsen
i 1970 -1971.
Peder Pedersen, ca.1890

5
Foruden Stationsvej er der selvfølgelig andre interessante
vejforbindelser i Glostrup Kommune.
En af dem er Langagervej, tidligere kendt som Kirkestien
eller Hvissingestien. Vejen har haft stor lokal betydning,
og jeg har derfor fundet anledning til at skrive en artikel
om den. Jeg vil opfordre alle til at læse den her i bladet og
meget gerne komme med kommentarer og uddybende oplysninger.
Flere brugere har spurgt, om arkiverne er kommet på
Internettet. Svaret er, at det er de endnu ikke. Arkiverne
anvender stadig det gamle DOS-program, Arkibas, og
en række tilpasninger er nødvendige, før vi kan foretage
springet ud i cyberspace. Når det sker, formentlig om ca.
et halvt år, vil der gå endnu et stykke tid, før en egentlig
internetadgang vil finde sted. Jeg vil naturligvis fortælle
mere om dette, når det bliver aktuelt.
Til slut vil jeg minde om arkivets mange muligheder. De
fleste kender arkivaliesamlingen og billedsamlingen, men
der er flere adgange til lokalhistoriske oplysninger. Her
findes en righoldig samling af lokale tidsskrifter og ugeaviser,
bl.a. Folkebladet, som haves dels i mikronedlæst
udgave dels i trykt udgave. Artikler kan findes enten i den
gamle udklipssamling eller i Arkibas. Desuden findes en
kortsamling, lokalhistoriske bøger (også til salg) og meget
andet.
Jeg viser gerne arkivet frem for grupper, herunder skoleklasser,
og fortæller om dets muligheder.

6
Jernbanevej 24 og
Danmarks største familie
Af Leif Olsen
I
Nyt fra Arkivet nr. 37 er der på side 13 et foto af Stationsvej
10 og Glostrup Bolighus. Fotoet giver anledning
til lidt lokalhistorie.
Huset lå på hjørnet af Stationsvej og Jernbanevej, og
adressen var oprindelig Jernbanevej 24. I huset boede i
mere end 33 år mine oldeforældre, fhv. gårdejer Jens Nielsen
og hustru Maren Kirstine, født Pedersen. Der er siden
hen ændret på husnumrene, for på fotoet side 14 nederst
vises huset Jernbanevej 22. Men det hus har aldrig været
nabo til mine oldeforældres hus, så det må tidligere have
haft et andet nr.
Gårdejer Jens Nielsen og hustru
Maren Kirstine Nielsen, 1884

7
Ejby Torvevej 5 er den oprindelige Spirgård i Ejby. Som det ses, står huset endnu.
Bemærk grundstenen herunder: Årstallet 1866 viser opførelsesåret, 4. juli 2005
Jens Nielsen var født 1859 på Hvedegården
i Brøndbyvester som søn
af Dorthe Jensdatter og gårdmand
Niels Sørensen. Han blev gift 1884 i
Glostrup Kirke med Maren Kirstine
Pedersen. Hun var født 1864 i Skovlunde,
men voksede fra 1866 op på
Spirgården i Ejby hos sin moster og
onkel, Karen Sørensdatter og gårdmand Lars Larsen. Maren
Kirstine var på besøg, da hendes 6 år ældre broder Søren
fik skarlagensfeber, og hun kunne derfor ikke komme
hjem til Skovlunde. Sådan lyder familie-beretningen i hvert
fald. Der er stadig noget af den gamle Spirgård tilbage i
Ejby, nemlig på Ejby Torvevej 5.
Jens Nielsen blev gårdejer på Rødegård på Islevmark i
Rødovre, og i perioden 1920 -1921 sad han i Rødovre Sog-

8
neråd, valgt på Have- og
Landbrugslisten. Maren
Kirstine og Jens fik i alt 11
børn, hvoraf 10 voksede
op og fik børn. Eet af børnene,
Lars Nielsen, overtog
gården på Islevmark i
1926, og de flyttede så til
Jernbanevej i Glostrup.
Jens Nielsen fejrede sin
80 års dag i 1939 på Vibeholm,
som ejedes af én af
svigersønnerne. Han døde
i 1940 og blev begravet i
Glostrup. Maren Kirstine
boede i huset indtil slutningen
af 1958, hvor hun
kom på plejehjem. Hun
døde i 1959 – knap 95 år gammel – og blev også begravet
i Glostrup. Gravstenen står ved kirkegårdens vestmur
blandt andre smukke, gamle gravsten, og den er omtalt
side 18 i bogen Glostrup Kirkegård.
Min farmor og farfar Kirstine og Lars Olsen, gårdejer i
Hvissinge, ligger i øvrigt også begravet på Glostrup Kirkegård,
lige inden for hovedindgangen.
Glostrup Bolighus må have erhvervet ejendommen i 1959
eller 1960, for jeg gik i klasse med den nye ejers datter, og
vi holdt klassefest i huset, efter huset var ryddet og inden
det blev indrettet til møbelforretning.

9
Bagest fra venstre: Laura, Kirstine og Dorthea. I midten: Niels Christian, Kristiane,
Ester og Anna. Forrest Mary og Lars, ca. 1905. Mere kan findes på Arkivet
Ud over boligen var der et ret stort udhus på grunden; der
var plads til et par heste i udhuset. Da det blev indrettet til
møbelforretning, blev der sat vindue i gavlen af udhuset,
så møblerne kunne udstilles. På den anden side af Jernbanevej
lå Jernbanehotellet, som havde keglebane ud mod
Jernbanevej.
Min oldemoder var stammoder til en stor familie. I 1957
udskrev ugebladet FEMINA en konkurrence om Danmarks
største familie. Dvs en stammoder/stamfader, der

10
Danmarks største familie til fest på Kystens Perle, 29. juni 1958
skulle være i live på skæringsdatoen 1. april 1958, og samtlige
den pågældendes efterkommere incl. disses ægtefæller.
Min far påtog sig opgaven at få noteret familiens navne
ned, finde dåbsattester mv., for min oldemor var på det
tidspunkt knap 94 år gammel, og med nævnte 11 børn,
hvoraf 10 blev voksne og selv fik børn, blev det jo til nogle
stykker. Vi var i alt 167 familiemedlemmer dengang, og
vi vandt konkurrencen, hvor præmien var en fest for alle
familiemedlemmer på Kystens Perle samt en slægtsbog
udarbejdet af Dansk Slægtsforskning.
Udover anetavlen med mine oldeforældres aner var der
også en efterslægtstavle med alle mine oldeforældres efterkommere.
Hovedparten af mine aner er bønder på
Vestegnen, og her kan jeg spore mine forfædre 14 generationer
tilbage i tiden til 1607, hvor Mette var gift med
Morten Jensen, klokker i Glostrup. Mange forfædre boede
i Glostrup, Hvissinge og Ejby, så man kan ikke beskylde

11
os for at flytte meget omkring. Når jeg kører mellem Ejby
og Glostrup tænker jeg ofte på, at mine forfædre knoklede
for at få et godt udbytte af jorden – og nu er det udlagt til
Vestskov.
Gårdejer Jens Nielsen på 80-års dagen med Maren Kirstine, 10. februar 1939
Jeg er overbevist om, at også andre af de gamle fotos i Nyt
fra Arkivet kan give anledning til lokalhistoriske beretninger.

12
O
Hvissingestien
prindelig anlagt som kirkesti for Hvissinge. Var i mange år
den smukkeste gåtur vi havde i Glostrups omegn, prydet af
denne gamle elm, som endnu står på stedet i en have på Langagervej;
den gjorde sig i dette skovfattige landskab.
Senere kioskejer Vilhelm Nielsen på bænken ved den fredede elm, 1938

13
Således er ordene, når man slår op på navnet, Hvissingestien,
i bogen, Glostrup i Gamle Billeder (1982). Hvissingestien
er for længst blevet til Langagervej, og den gamle
elm er borte.
Men hvad var egentlig Hvissingestien? Hvorfor befandt
den sig netop her? Hvem benyttede den og hvorfor? Disse
spørgsmål stiller man sig uvilkårligt, og vi vil i det følgende
prøve at besvare dem så godt som det er muligt.
Fra gammel tid har Hvissinge haft vejforbindelse med
nabolandsbyerne. Særlig vigtig var vejen til Glostrup, som
man delte kirke med, og også landevejen mellem København
og Roskilde berørte såvel Glostrup som Hvissinge.
Sidstnævnte havde oprindeligt et helt andet forløb end nu.
Omtrent ved den langt senere opførte vestvold måtte en
vejfarende fra hovedstaden pludselig svinge mod nord,
snart efter igen mere vestligt, og nu fulgte vejen næsten
præcist nutidens Dalvangsvej frem mod krydset ved Erdalsvej.
Fra Dalvangsvej drejede vejen igen mere nordligt
og fortsatte ad Sofielunden og Mellemtoftevej i retning
mod Nordre Ringvej. Herefter gik den over i den vej, som
endnu ved navnet Gamle Landevej viser, at det faktisk var
her, forbindelsen lå.
På et matrikelkort over Glostrup eller Hvissinge vil man
kunne se, at vejen nøjagtigt følger ejerlavsgrænsen mellem
de to landsbysamfund. Man vil også kunne se – og
måske forbavses over – hvor langt mod syd den går. Ved
Glostrups østligste ende, ikke langt fra Hovedvejen, ligger
endnu gården, Kroghslyst, og den lå fra gammel tid på
Hvissinges marker.

14
Hvissinge er meget mere end den lille landsby af samme
navn.
Den egentlige forbindelse mellem Glostrup og Hvissinge
foregik ad en linie fra kirken, gennem Solvangsparken,
over Nørre Allé til Langagervej og videre forbi Sofielund
til Hvissinge.
At vejen har været livligt trafikeret, kan der næppe herske
tvivl om. Den er blevet benyttet af bønder på vej til og fra
marked, håndværkere og diverse handlende. Om søndagen
måtte Hvissinge-folket begive sig den lange vej til kirken
for at høre Guds ord, og da Hvissinge Skole blev etableret
i 1721 måtte skolebørn fra Glostrup begive sig af sted i
den modsatte retning.
Den fredede elm Æ
Hvissingestien og den fredede elm mærket ind på luftfoto. Set mod nordøst, 1950

15
I de første år af 1770’erne skete der drastiske forandringer.
Kongen og regeringen ønskede at modernisere landets
vejnet. Vi er i merkantilismens tid, hvor alle lande
konkurrerer om at erobre handelsforbindelser og markeder.
Målsætningen er overskud på handelsbalancen, og en
vigtig brik i spillet bliver gode og effektive vejforbindelser.
Det absolut førende land på vejbygningskunstens område
var Frankrig, og herfra fik man eksperter til Danmark. De
skulle forestå et kæmpeprojekt, nemlig anlæggelsen af en
ny hovedlandevej mellem København og Roskilde.
Vejen stod færdig i 1773, og dens forløb var et ganske andet
end den forriges. Det er rationalismes tid, præget af
matematik, geometri og rette linier. Vejen blev projekteret
efter en lineal mellem København og Roskilde. Desværre
for de rette liniers mænd lå Glostrup Kirke lige i sigtelinien,
og den ville næppe være noget kønt syn med en landevej
midt igennem sig. Man måtte altså (uden begejstring)
lade vejen slå et slag udenom, og derfor ser Hovedvejen i
dag netop ud, som den gør. Det går alt sammen tilbage til
1773.
Samtidig med anlæggelsen af den nye landevej valgte man
at etablere en direkte forbindelse fra Hvissinge landsby til
denne. Vejen fik ikke overraskende navnet Hvissingevej,
og med den havde vejfarende fra Hvissinge til hovedstaden
fået det lidt nemmere.
Til gengæld blev Hvissingestien nu reduceret til en egentlig
sti. Fjerntrafikken var borte, og lokaltrafikken mellem
de to bysamfund kunne fortsætte som hidtil.

16
Hvissinge Gadekær. De to gavle til højre er den oprindelige skole (brændt 1912).
En ny skole blev opført på samme sted og fungerede til 1950. Foto, 1906
Det gamle navn for Hvissingestien var Kirkestien, og dermed
er spørgsmålet om baggrunden for vejens anlæggelse
besvaret. Kirken var sognets centrale religiøse og kulturelle
samlingssted. Hertil kom folk både fra Glostrup, Hvissinge
og Ejby. Hver søndag har man kunnet se kirkegængere
trave den lange vej fra Hvissinge og tilbage igen.
Da Hvissinge Skole blev etableret i 1721, fik stien ny betydning.
Skolen var sognets eneste af slagsen, og loven
foreskrev undervisning af alle børn. Det har været noget
af en prøvelse for mindre børn at trave den lange vej fra
Glostrup by til Hvissinge Skole, og der var i mange år absolut
ingen forbedring i sigte. Vi skal helt op til 1876, før
en fast etableret skole opstår i Glostrup. I mere end 150 år
var det vilkårene.
Den berømte elm på Hvissingestien optræder på en række
kort og billeder. Dens første spire må have set dagens lys
omkring 1750, og i de skovfattige omgivelser ved stien har
den været noget af en attraktion. Den var kendt af alle

17
som noget ganske særligt og blev efterhånden et yndet udflugtsmål.
Under dens skyggefulde løv sås ofte kærestepar,
og den blev med tiden så populær, at man besluttede at
etablere en regulær fredning.
Fra 1940’erne kom der for alvor gang i udbygningen af
Hvissinge. Hvissingestien blev gjort bredere, asfalteret, og
byggegrunde blev i stigende antal solgt. Den gamle elm,
der før havde stået i ensom majestæt og skuet ud over det
flade land, blev pludselig lukket inde i en parcelhushave.
Dens adresse blev fra nu af Langagervej 41, men fredningen
stod ved magt, så lidt af tidligere tiders majestæt var
der dog tilbage.
Men sygdom er som bekendt hver mands herre, og det
gælder åbenbart også for elmetræer. Træet blev i 1995
ramt af elmesyge, og man så sig derfor nødsaget til at
ophæve fredningen. Det følgende år fældede grundejeren
træet, der på dette tidspunkt havde opnået den ærværdige
alder af ca. 250 år. En enestående attraktion var borte for
altid.
Den fredede elm på det flade land (senere Langagervej 41), 17. juli 1944

18
Hvissingestien er blevet til Langagervej, nemlig en moderne,
lokal vejforbindelse i et område mest præget af beboelse.
Her findes dog også håndværksvirksomheder, og der
er en del biltrafik. Man har derfor været meget omhyggelig
med at etablere trafikdæmpning, både i form af krav om
lav fart, indsnævringer og vejbump.
På grund af elmesyge blev fredningen af det gamle elmetræ ophævet i 1995.
Året efter blev det fældet. Fotos, 1995 og 1996. Foto: Karl Bøgestrøm
Mon ikke vejen er blevet acceptabel for de lokale beboere?
Under alle omstændigheder kan de rose sig af, at de bebor
en af byens allerældste, etablerede vejstrækninger.
Og det er vel ikke så ringe endda.

19
Gaver til Arkivet
Jørgen Erik Nielsen: Søren Nielsen (fader til skræddermester Laurits
Nielsen), 1917. Tegning. Lærer Ejulf Prosch-Jensen i: Hostrups Eventyr på
Fodrejsen. Rolleliste.
Bülow & Nielsen Enfamiliehuse: Hvissinge Vest, juni 2004. 2 luftfotos.
Inge Merete Brandt: Arne Elkjærs købmandshandel (Hovedvejen 78):
Ophør i 1969. 15 interiør- og eksteriørfotos.
Rudy Dorfer: Apoteket og dets omgivelser, 2005. 4 fotos. Hovedvejen
140 -150: Nedrivning i gang, 1964. Foto. Nyvej 13 (tidl. Mejeriet Pasteur),
ca. 2003. Foto.
Internetkopier: Pavillon i Egeparken opføres, 2004. 8 fotos.
Leif Olsen: GIC-forboldhold på Gamle Stadion, 1940'erne. Foto. Gårdejer
Jens Nielsen og hustru Kirstine Nielsen. 2 fotos (1925 og 1939). Danmarks
Største Familie (Maren Nielsen og hendes 166 efterkommere): Fest på Kystens
Perle i anledning af konkurrence udskrevet af Femina, 29.6.1958.
GIC-fodboldhold opstillet på Gamle Stadion ved Nordre Ringvej. De fleste
af de 11 personer er kendt. Navnene findes på Arkivet. Foto, 1940'erne

20
Søren Nielsen. Portrættegning udført af Henning H.C. Hansen, 3. august 1917

21
Oxbjerget: Så bart så der ud engang. Farve-dias, ca. 1972
Teknisk Forvaltning: Glostrup, farvedias og sort/hvide negativer. Diverse
år. Befolkningsfremskrivning for Glostrup Kommune 1983 -1988. 2 bind
Grethe Hovgaard: Godtfred Pedersen (fhv. gårdejer) i garderuniform ved
prinsesse Margrethe og prins Henriks bryllup, 1967. Avisfoto og tekst. Anders
Christian Hovgaard (assistent): Legitimationskort med foto (1946) samt
Luftbeskyttelses-tjenestebevis, 1945. Modstandsblade fra Danmarks Besættelse
(2 enkeltnumre), 1943 og 1945. Modstandsbevægelsens afsnit 6: Meddelelse
om aflevering af våben, januar 1947. Skrivelse. Is-Pinden fylder 25 år
(om Premier Is, Hovedvejen 155). Artikel i Berlingske Tidende, 27.7.1952.
Karsegartneriet: Karsegartneriet: 83 arkitekttegnede huse i Ejby (orienteringshefte).
Udg. af Nybolig, 2005.
Ukendt: AIK (Arbejdernes Idræts Klub): Ske af pletsølv med indskrift.
Modtaget på restaurant Siesta af Bent Thomsen, Vigerslev Bokseklub. Vinpakhuset
Davino (Godsbanevej 69): Label, ca. 1982. BOA: Bogtryk-Offset
(Midtager 21): Label, ca. 1982.
Projektbutikken: Velkommen til Vestervangkvarteret. Hefte udgivet af Projektbutikken.
Glostrup Kommune, 2005.

22
.
På rejse i tidsmaskinen
Nørre Allé ved Hvissingestiens udmunding. Bemærk de grusede fortove og de
ganske få huse. Til venstre en cyklist. Vi er langt ude på landet, 28. maj 1944
Foto på præcis samme sted 61 år senere. Der er kommet både cykelsti (bemærk
cyklisten) og rigtige fortove. Området er blevet pænt tilbygget, 4. juli 2005

23
Hvissingestien set fra Nørre Allé. Til højre Sofielundsparken. Omtrent her går
grænsen mellem Glostrup og Hvissinge. Cyklisterne er fri for biler, 28. maj 1944
Foto på præcis samme sted 61 år senere. Hvissingestien er blevet til Langagervej,
en rigtig, moderne vej med asfaltbelægning samt parcelhuse og -haver, 4. juli 2005