XXXXXXXXX - Økologisk Landsforening

xxxxxxxxxxxxxxx 

XXXXXXXXX 

mennesker, mad og miljø 

tag med på øko-opdagelse i vores tema: 

små øer med store 

ø-oplevelser 

Glødende sommer: 

bål på stranden 

sloths køkken 

succes i stor stil 

sommerens bedste smoothies 

1 

økologisk / sensommer 2009 

medlemsmagasin for økologisk landsforening / nr. 7 sommer 2009

2 

økologisk / sommer 2009

Madglæde 

på skarø 

John Sørensen deler et måltid med sin familie foran stuehuset 

ved Øhavets Madhåndværk. På marken et stykke fra huset skubber 

en blid havbrise til de tusinder af bærbuske, der leverer økologiske 

råvarer til den luksussyltetøj, de laver på gården. John Sørensen 

kan godt lide at gøre tingene ordentligt: 

- Vi spiser godt. Jeg elsker at bage brød og gør det ypperste ud af det, 

fx ved at lægge speltkorn i blød i øl, inden brødet laves. 

Læs mere om John Sørensen, hans syltetøj og økologerne på to 

andre danske småøer på side 8-13 og få indblik i mennesker, 

der er bidt af at dyrke de bedste råvarer. 

sommer 2009 / økologisk 3


LAD OS DANSE OM 

DEN XXXXXXXXX VARME GRØD 

Kan noget så gammeldags som grød være innovativt? 

Ja - hvis du spørger Irma, der har solgt over 92.000 

poser af fem nye grødvarianter fra Aurion. Det giver 

ny mening til udtrykket ”at danse om den varme grød”. 

Aurions nyeste grødserie er så supernærende og 

ekstremt velsmagende, at jeg næsten får lyst til at 

danse rundt om den varme grød. Især når min 

teenagedatter pludselig spiser grød med glæde! Hun 

får fx godt med emmerflager, knækket spelt, hasselnødder, 

tørrede æbler m.m. i grød Nr. 4, den grønne. 

Her i magasinet kan du læse historien om, hvordan 

grødserien blev til – og blev populær. Som katalysator 

for grødserien havde manden bag Aurion, Jørn Ussing, 

glæde af Henriette Winther. Hun er ansat i foreningens 

Økologisk Fødevarerådgivning, og hendes opgave er 

intet mindre end at styrke nye vækstlag af små virksomheder 

og skabe splinternye produkter i den økologiske 

sektor. Og der er virkelig gang i sagerne. 

Nogle virksomheder arbejder med nye råvare-kvaliteter. 

Nogle med gamle opskrifter. Nogle med terroir, 

altså helt speciale kvaliteter, der stammer fra det 

specifikke sted, varerne kommer fra. Jeg kan ikke røbe 

detaljer, men eksempelvis arbejder Henriette med helt 

nye salattyper, der skal give rucola baghjul, og med 

charcuteri-produkter, der ikke før er set i Danmark. 

Som med Aurions grød vil disse nye produkter blande 

gamle traditioner med moderne gourmet-talent. 

Nogle af Henriettes kunder bor på de danske småøer, 

som vi har tema om i dette nummer. Ø-folket har 

godt fat i udviklingen af nye kvalitetsprodukter, flere 

med terroir – fx Is fra Skarø med saft fra birketræer. 

Det mest kendte eksempel på terroir er nok fra 

vinens verden, hvor sollys og druesort er afgørende, 

AF PAul Holmbeck, direktør i økologisk landsforening 

ligesom de jordlag, vinstokkene har sænket deres fine 

rødder mange meter ned i. 

Med de kvaliteter jord giver, undrer det mig, hvilken 

terroir fødevareministeriet mener, at vi kan opnå ved, 

at økologiske tomater og agurker fra væksthuse ikke 

længere skal dyrkes i jord (læs debatten på side 46-47, 

red.). Fødevareministeren - og økologien - har mistet 

jordforbindelsen ved at gøre de såkaldte vækstmedier 

tilladte. Og det er en varm grød, som vi i foreningen 

ikke har tænkt os at danse rundt om! 

Samtidig med at fødevareministeriet giver en meget 

vigtig støtte til Økologisk Fødevarerådgivning, og 

dermed spændende produkter som Aurions 

grød, er ministeren i gang med at save den 

gren over, økologien sidder på: naturgrundlaget. 

Det grundlag, som er basis 

for nye, innovative og sunde fødevarer. 

REDAKTION: Ansv. Redaktør: Paul Holmbeck, ph@okologi.dk. Redaktør: Peter Nordholm Andersen, pna@okologi.dk. SKRIBENTER UD OVER REDAKTØREN: Christina Damgaard, 

damgaardchristina@hotmail.com. Tommy Heisz, tommyheisz@gmail.com. Nanna Hyldgaard Hansen, nhh@okologi.dk. Pernille Florio, pernille@florio.dk. Jakob Brandt, jb@okologi. 

dk. FOTOGRAFER: Peter Nordholm Andersen (forside), pna@okologi.dk. Christina Damgaard, damgaardchristina@hotmail.com. Uggi Kaldan, kaldan.dk. Helene Bagger, hb@ 

stickelberg.dk. Anders Hansen, bonkit@gmail.com. Jakob Brandt, jb@okologi.dk. LAYOUT: Rikke Thorsen, rikke.thorsen@datagraf.dk. Louise Neimann, louise.neimann@datagraf. 

dk. TRYK: Datagraf (har EMAS-certifikat), www.datagraf.dk. Papiret i dette magasin er svanemærket. Oplag: 10.000 stk. ANNONCER: Arne Bjerre, ab@okologi.dk, tlf.: 87 32 27 23. 

UDGIVER: Økologisk Landsforening. MEDLEMSKAB/ABONNEMENT: Økologisk Landsforening, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj, tlf.: 87 32 27 00. Medlemskab: 290 kr. pr. år. 

4 økologisk / sensommer 2009 

Abonnement: 350 kr. pr. år. Kan betales via www.okologi.dk. NÆSTE NUMMER: Økologisk nr. 8 udkommer 12. oktober 2009. Annonce-deadline: 23. september 2009. 

NORDISK MILJØMÆRKNING 

541 Tryksag 166

Hvorfor skal ALT være så 

firkantet og ENS? 

- Det skal det heller ikke, hvis du spørger os! Derfor 

har vi lavet CHOK O BLOK. En helt anden måde 

at fremstille og nyde økologisk kvalitetschokolade. 

CHOK O BLOK er rent håndarbejde: håndstøbt, 

håndblandet og hånddekoreret. 

Det betyder, at vi ikke kan få to CHOK O BLOK 

til at blive helt ens. Til gengæld er vi sikre på, at 

vores kreativitet og begejstring kan smages i hvert 

stykke, du brækker af. Læg mærke til, at stykkerne 

helt automatisk får en rå, grov form, der 

danner en elegant kontrast til smagen af den 

udsøgte økologiske chokolade. Alle de øvrige 

ingredienser er også de bedste af de bedste. 

Og vi bliver ved med at eksperimentere med 

nye, for CHOK O BLOK skal hele tiden udvikle 

sig. Alt i alt har vi stor glæde af at arbejde med 

CHOK O BLOK - og med alle de andre lækre økologiske 

chokolader, 

som vi bruger vores 

hverdage på. Vi håber, 

du nyder dem med 

lige så stor fornøjelse. 

CHOK O BLOK 

med ægte lakrids 

fra Calabrien vandt 

Økologisk Guldmedalje i 2006. Det er vi 

ret stolte af. Især fordi mange havde sagt, at 

lakrids og chokolade slet, slet ikke passede 

sammen. 

Det beviser vel bare, at man ikke skal lytte så 

meget til, hvad andre siger… 

Økologisk kvalitet 

Dansk håndlavet økologisk kvalitetschokolade 

Forhandler anvises. 

CHOK O BLOK Espresso. Chokolade og kaffe 

passer perfekt sammen. Derfor har vi knust 

nogle økologiske espressobønner, blandet 

dem med hele bønner og rørt dem i hvid og 

lys økologisk chokolade. 

CHOK O BLOK Chili & Orange 

er fremstillet af mørk økologisk 

chokolade med 70 % kakaoindhold. 

Chokoladen er rørt med stykker af økologisk 

chili og orange, som på én gang giver en frisk 

og eksotisk smagsoplevelse. 

Tlf. 55 89 32 12 www.oekoladen.dk

Mange 

stemmer små 

g r en stor å 

Vi støtter 

Børnenes 

stemme 

www.klimaspiren.dk 

Er dit barn en rigtig klimaspire? 

Mange børn og unge har en holdning til økologi og miljø. Og mange har rigtig gode ideer til, hvordan vi 

sammen passer bedst muligt på naturen. Harmonie ® tror på, at deres holdninger og ideer kan være med 

til at gøre en forskel, og derfor giver vi dem ordet på klimaspiren.dk. Derudover støtter Harmonie ® Landsforeningen 

Natur & Ungdoms klimaprojekt Generation K, der arbejder for en økologisk og bæredygtig 

fremtid ved at skabe forståelse og respekt for naturen blandt børn og unge. 

På klimaspiren.dk kan dit barn støtte Generation K og klimaet med sin stemme, lære om økologi, indspille 

musikvideo, dele gode råd med andre klimaspirer og quizze sig til fl otte præmier. 

Læs mere på klimaspiren.dk

sommertemA: ØKOLOGI PÅ DANSKE SMÅ-ØER 

8 12 14 

en sømand 

gik på land 

Læs om John Sørensens 

landgang og 

Strynøs øko-syltetøj. 

8 Fra sømand til syltetøjsmester 

10 Den gode smag bor i birken 

12 Livø giver nyt liv til gamle kornsorter 

14 Fem spots for bæredygtig ferie i Danmark 

16 Nyt & noter – produktnyt og økologiens tophistorier 

22 Sygehuskøkken i gourmetklasse – reportage fra Randers 

26 Matematik med frugtsmag – sommerfriske smoothies 

32 NYT: Familieside – denne gang om bål på stranden 

36 Succes-grød fik et skub med på vejen 

38 Sæsonguide: Christina Damgaard tryller med æbler 

42 Guide: Gode råd til at bruge bæredygtig solcreme 

44 Brevkassen med svar på dine spørgsmål 

46 Duel: Tomater i vækstmedier - er det økologi? 

48 Fem bøger om mad, der giver din sommer smag 

50 5 hurtige til Eva Kjer Hansen 

10 is 

levende korn med fortid 

Fra Livø får du en historie, der går årtusinder 

tilbage – om gamle kornsorter. 

med rødder i birken 

På Skarø laves is med en lokaltappet ingrediens: Birkesaft. 

Vind 

DVD med økologisk 

mad-inspiration 

s. 21 

22 

Bente Sloth har som chef 

for køkkenet på hospitalet i 

Randers fremavlet en rask 

madkultur spækket med 

økologiske godbidder. 

indhold 

tag på øko-sommerferie 

5 bud på økologiske ferieoaser 

lige fra Thy til København. 

Sæsonguiden 

har denne gang 

38 

opskrifter, der får 

det bedste frem i 

sommeræblerne.

ø-oplevelser: Strynø 

fra sømand til syltetøjsmester 

Strynø-beboernes gamle opskrifter på syltetøj gjorde forskellen for John Sørensen. Efter et liv på 

havet slog han sig ned på øen og besluttede sig for at dele ø-begejstringen for godt syltetøj med 

resten af Danmark. Det er blevet til Øhavets syltetøj. 

John Sørensen midt i de bærbuske, han har svejset sin lidenskab fast til. 

John Sørensen er ved at vise rundt mellem de 

100 meter lange rækker af hindbær og solbær, 

da han nævner maleren og forfatteren Achton 

Friis. Han besøgte Strynø i 1920'erne og gav øen 

et langt afsnit i storværket ”De Danskes Øer”, 

der blev udgivet for første gang i 1933. 

Pludselig bruser et citat ud af munden på 

John Sørensen, der indkapsler hele hans egen 

fortid i en enkelt sætning. 

- Achton Friis skrev, at sømændene ikke var 

sene til at smelte deres ankre om til plove. Sådan 

har det på en måde også været for mig. 

20 verdensmestre 

Da John Sørensen plantede sin første stikkelsbærbusk 

i 2003, vidste han ikke meget om syltetøj. 

Han havde netop solgt sin skonnert, stoppet som 

skibsfører på gamle sejlskibe og helliget sig 

familielivet på en gård på Strynø. Han havde dog 

ikke nogen idé om, hvad de skulle leve af. 

Men efter få dage på øen opdagede han, at 

de var omgivet af ”mindst 20 verdensmestre i 

8 

økologisk / sommer 2009 

syltetøj”, som John siger det, mens han sidder 

i solen på gårdspladsen: 

- Jeg smagte noget af deres hjemmelavede 

syltetøj, som de giver børnene med hjem, bruger 

til værtindegaver eller måske sælger lidt af 

ved en bod ud til vejen. Det smagte skide godt. 

Metoder og opskrifter er gået i arv gennem flere 

generationer, og klimaet på øen er med mange 

solskinstimer perfekt for bærrene. Deres syltetøj 

var jo langt bedre end det, jeg kunne købe – også 

i specialbutikker. Det var tankevækkende. 

masser af bær og en stor gryde 

Så i en tid gik John og tænkte over tingene. Og 

tankerne krystalliserede sig efterhånden. Han 

regnede ud, at havde de lokale fem buske til eget 

forbrug, så skulle han bare skaffe 5000 buske og 

en meget stor gryde. Så havde han sin egen lille 

fabrik, der skulle producere syltetøj af førsteklasses 

håndplukkede og økologiske bær. 

- Jeg ville løfte den lange tradition på øen fra 

at være en hus- til en salgsting. Det kunne sam- 

strynø 

tidig være med til at brande øen, fordi syltetøjet 

skulle sælges i de bedste specialbutikker rundt 

omkring i landet – og dermed lokke flere sejlende 

gæster og måske endda flere fastboende til øen. 

tæsk og blindsmagninger 

Det var dog langtfra ”bare lige” at starte sådan 

en produktion af syltetøj op. 

- Jeg måtte tage tæsk af og til, siger John 

og tænker som et ud af mange eksempler på de 

hundredvis af økologiske stikkelsbærbuske, som 

stod i for meget læ, så der gik svamp i dem. 

- Heldigvis får vi hjælp fra de andre strynere. 

For eksempel har vi forpagtet et stykke med 

brombær af en tidligere ansat. Vores eget brombærbed 

er plantet et sted, hvor det blæser for 

meget, så det giver for få bær. 

I processen med at udvikle opskrifterne trak 

John yderligere på øens nedarvede syltetøjsglæde. 

Han samlede en flok strynere omkring 

et velbagt brød og en blindsmagning af de 15 

første forsøg. Det førte til, at 15 opskrifter blev 

kogt ned til 3 gode. Og én af dem var optimal. 

Sådan følte han sig frem. Og i julen 2005 startede 

John så produktionen og laver i dag årligt 

ca. 30.000 glas syltetøj af brombær, to sorter 

af hindbær, solbær, stikkelsbær og rabarber. 

miks af tradition og det moderne 

Om sommeren bliver bærrene plukket nænsomt 

med hånden. Ikke fordi John, familien og en hel 

lille sværm af bærplukkere elsker hårdt arbejde,

fakta om strynø 

Øen dækker et areal på 4,88 km 2 i Det 

Sydfynske Øhav. 220 strynere befolker øen, 

og heraf er ca. 50 børn, hvilket er noget nær 

Danmarksrekord på småøerne. Øen har fem 

aktive økologer. Den største gård på øen er 

også økologisk, og da landmandens kone 

driver købmandsbutikken, finder du her et 

stort udvalg af øko-varer. Det tager ca. en 

halv time at sejle med færgen fra Rud købing 

på Langeland. Se mere på www.ohavets.dk, 

www.strynoe.dk samt under linksamlingen 

på www.okologi.dk/okologisk. 

men fordi de sorter, der ifølge John smager 

bedst, ikke nødvendigvis kan holde til en 

moderne, effektiv plukkemaskine. 

- Stikkelsbærrene tæppeplukker vi, når de er 

modne – det er virkelig sidste frist, for så får vi 

den bedste sødme. 

I kogeriet – i den tidligere kostald – mikser 

John så de traditionelle opskrifter med moderne 

ingredienser som blandt andet tæller ingefær, 

kardemomme, nelliker og cognac. 

- Jeg vil helst ikke have, at andre end mig selv 

rører rundt, for bærrene skal være hele. Vi laver 

syltetøj, som Den Gamle Fabrik reklamerer med, 

at de gør. Det er ligesom, når jeg laver mad til 

min familie, hvilket jeg ofte gør. Jeg bestræber 

mig på at få det ypperste ud af det. 

johns soMMertip: 

køb en god fisk og smør den 

ind i et pænt lag stikkelsbærsyltetøj, 

før du stiller den 

i ovnen. det giver en dejlig 

glaseret overflade på fisken 

og et ekstra twist til smagen. 

tekst og Foto: peter nordholm andersen 

Naturen arbejder for bærrene på 

Strynø. Katten hjælper John med 

at jage mus, mens en rovfugl har 

fået en redekasse højt oppe på 

laden. Den holder bær-forslugne 

småfugle væk. 


ø-oplevelser: Skarø 

magien bor i birken 

Birkesaft er en vigtig smagsforstærker i den is, Britta Tarp og Martin Jørgensen laver 

på Skarø. Her kan du dykke ned i parrets fascination af det ellers oversete træ. 

Birken spiller en vigtig rolle i Martin Jørgensens og Britta Tarps isproduktion. 

Martin Jørgensens hænder stryger langsomt 

over den papiragtige bark med en ru lyd. 

Gensynets glæde lyser ud af ham. 

- Birken er et smukt træ, og den er så livskraftig 

- et rigtigt pionértræ, der kan etablere 

sig de mest umulige steder. Det er ligesom vores 

forretning, siger Martin Jørgensen. 

Han fik øje på birketræets muligheder under 

en rejse til Canada i 1970érne. Her oplevede 

han, hvordan indianerne brugte birken til te, 

balsam til håret, kanoer og endda nødproviant. 

300 liter saft per træ 

Birketræet, som Martin står ved, er en af de 40 

birke på Skarø, som ikke bare er til pynt. Træerne 

lægger hvert forår saft til den is, Britta Tarp 

laver i en lille produktion ved siden af hjemmet. 

Tapningen foregår ved at bore et lille hul i 

stammen. Derefter drypper omkring 10 liter saft 

i døgnet fra hvert træ via en tud ned i en spand. 

Et birketræ kan give op til 300 liter pr. tappesæ- 

10 økologisk / sommer 2009 

son, der svinger fra en måned til cirka 10 dage, 

alt efter, hvor varmt foråret er. 

- I Sverige har forsøg vist, at træerne ikke 

tager skade af tapningen. En dårligere vækst er 

ikke påvist, og man regner med, at det ikke gør 

mere skade, end dersom en gren knækker af 

i stormvejr, fortæller Martin Jørgensen. 

snapsen smagte sprittet 

Saften havnede faktisk i isen ved et tilfælde. 

Martin eksperimenterede i sit firma Biosynergy 

med at lave en drik af saften, der kunne modvirke 

birkepollen-allergi. Et problem var, at den 

friske saft kun holder en uges tid. Martin kunne 

heller ikke konservere saften uden at bruge 

tilsætningsstoffer, og det var jo ikke meningen, 

da han er økolog af hjertet. 

- Jeg havde dog hurtigt opdaget, at saften 

fremhæver smagen af det, man mikser den med. 

Derfor blandede jeg begejstret saften i alting. 

For eksempel endte saften i en snaps, der dog 

skarø 

kom til at smage meget sprittet, fordi saften 

også fremhæver smagen af spiritussen. 

Birkeis ved et tilfælde 

Britta Tarp og Martin Jørgensen var flyttet til 

øen i 2004, og som isfanatiker var Britta i gang 

med at starte en produktion op. En dag lokkede 

Martin Britta til at komme den i isen. Det satte 

skred i en mindre is-revolution. 

- Den blev hvinende sød, men så lavede vi om 

på opskriften. Vi brugte lidt mindre birkesaft og 

kunne faktisk fjerne 15 procent af sukkeret. Samtidig 

blev isen mere cremet, og vi var ude over 

problemet med konserveringen, fordi saften holder 

sig, når den er frosset, fortæller Britta Tarp 

fra hjemmet, hvor parret naturligvis byder på is. 

50 prototyper 

Det tog et års tid, før opskrifterne på isen var 

indkørt – og produktionen under navnet Is fra 

Skarø kunne begynde. 

- De andre på øen var efterhånden også 

trætte af at smage på prøver. Eksempelvis kom 

vi op på cirka 50 forskellige prototyper af vores 

vaniljeis, fortæller Britta Tarp. 

I dag laver Is fra Skarø 11-12 forskellige varianter. 

De seks af dem er sorbet-is. Kapaciteten er 

op til 200.000 bægre a 100 ml om året – og det 

passer fint med høsten fra de 40 træer på øen. 

høje råvarepriser 

Birkesaften smager ganske vist ikke af noget i 

sig selv, det er derimod saftens naturlige salte 

og et sukkerstofindhold på ca. en procent, der 

fremmer smagen af de andre ingredienser. Af

fakta om skarø 

De 36 indbyggere deler et ganske sandet 

areal på 1,97 km 2 i det sydfynske øhav. En af 

øens kendetegn er en stor bestand af den 

sjældne grønne frø, der kvækkede livligt, da 

Økologisk besøgte øen midt i maj. Øen 

besejles af en færge fra Svendborg, der 

også sejler til Drejø. Se mere på www. 

isfraskaroe.dk, www.skaroe.com samt under 

linksamlingen på www.okologi.dk/okologisk. 

samme grund bruger Britta også kun modne, 

økologiske frugter - så lokale som muligt - hvor 

smagen i forvejen er i topkvalitet. 

- Derfor har vi også høje råvarepriser, og 

med 22-26 kr. pr. 100 ml, så laver vi nok noget 

af Danmarks dyreste is. På den anden side, så 

koster en Magnum dog 24 kroner – og der får 

du 86 gram, der intet har med økologi og lokalsamfund 

at gøre, siger Britta. 

De ord får Martin ind på en pointe: 

- Vi arbejder for at få helårssamfund på 

øerne, og så er det vigtigt at finde en levevej. 

Ved at købe isen er man med til at holde liv i 

vores ø. Isen fra Skarø er simpelt hen en form 

for dansk fairtrade. 

Brittas iskolde soMMertip: 

brug mynteblade, citronemelisse på 

toppen, spis isen med chokoladekage, 

småkager, knuste kaffebønner, ristede 

mandler – eller brug isen som tilbehør til 

kødretter i stedet for syltede bær eller 

chutneys. gode smagsmiks: mokka + 

solbæris, rabarber-sorbet + chokoladeflødeis 

samt brombær + vaniljeis. 

tekst & Foto: peter nordholm andersen 

Britta Tarp driver om sommeren 

en lille gårdbutik, der sælger den 

friske is med birkesaft. I butikken 

sælges også varianter, der ellers 

ikke kan købes i handlen. 


ø-oplevelser: Livø 

livø giver nyt liv til gamle 

Karsten Kjærgård er vild med kornsorter, der har dybe rødder i oldtiden. Derfor er markerne 

på den 100 procent økologiske Livø tilsået med bl.a. emmer, spelt, enkorn og svedjerug. 

Under en gåtur i marken glæder Karsten Kjærgård sig over, at kornet står godt. 

Hos Karsten og Bente Kjærgård på Livø Avlsgård 

er det en selvfølgelighed at stille et hjemmebagt 

brød proppet med emmer, emmerkerner og 

sigtet spelt på frokostbordet. De driver Livøs 

eneste landbrug, der er økologisk. Ude på de 

giftfrie marker bukker kornsorter som emmer, 

spelt, enkorn og svedjerug sig med en lys lyd 

i de salte vindpust fra Limfjorden. 

Disse ældgamle kornsorter har været dyrket 

i Danmark i årtusinder. Eksempelvis blev spelten 

hyppigt dyrket fra ca. 3000 til ca. 300 f. kr., og 

Grauballemanden – død ca. 300 f.kr. – havde som 

sit sidste måltid blandt andet spist spelt. 

smager bedre end hvede 

Anno 2009 placerer Karsten Kjærgård en skive 

ost på et stykke af emmer/spelt-brødet. Han løfter 

brødet op, og en bid forsvinder ind i en mund, der 

helt sikkert har tygget langt flere gamle korntyper 

end de fleste af os nutidsdanskere. 

- Det smager ganske enkelt bedre end almindelige 

korntyper som hvede. Og det giver mig en 

stor glæde at sidde her og spise brød, som jeg 


har fulgt fra jord til bord, siger Karsten Kjærgård 

med et tilfredst smil ved frokostbordet. 

lavt udbytte en fordel 

Karsten flyttede med konen Bente og deres 

børn til øen i 2005. Livø er ejet af Miljøministeriet. 

Karsten er derfor ansat som landmand, og 

dermed daglig forvalter af over en tredjedel af 

øen, der ud over naturperle fungerer som 

demonstrationslandbrug. Her kan man se et 

økologisk landbrug i fuldt virke med både 

kvæg- og planteavl i god harmoni. 

- Som landmand bliver jeg tændt af at lave 

produkter, som næsten ingen andre gør – og her 

laver jeg noget, som andre landmænd kan komme 

ud og kigge på, siger Karsten Kjærgård. 

Kornet fra Livø havner hos Aurion syd for 

Hjørring, der forarbejder og, blandt andet via 

helsekostbutikker, sælger de gamle korntyper. 

De gamle sorter giver kun omtrent halvt 

udbytte eller mindre i forhold til hvede, og derfor 

er det dyrere end andet korn. Men sorterne passer 

rigtig fint herude på Livø, fordi den højere 

kornpris kompenserer for det lavere udbytte og 

transportudgifterne til færgen. 

- For at få sorte tal på bundlinjen, skal vi lave 

et produkt af høj værdi. Det gør, at vi rent faktisk 

har sorte tal for enden af regnskabet. Det er 

samtidig også en fordel, at de gamle kornsorter 

gror godt i karrig jord, som den, vi har på øen, 

siger Karsten Kjærgård. 

Uartigt at sprøjte spelten 

Han roser ejeren af Aurion, Jørn Ussing, for hans 

arbejde siden starten af 1990érne for at få gamle 

kornsorter tilbage til danskernes ganer. Især spelt 

er nu så kendt, at de konventionelle landmænd 

også har taget trenden op. Ikke ligefrem en 

udvikling, Karsten Kjærgård er glad for. 

- Jeg græmmes over det. Tænk sig både at 

køre pesticider ud på og pace den gamle kornsort 

frem med kunstig gødning. Jørn Ussing har 

slidt for at udbrede økologisk korn igen, sådan 

som de gamle arter altid har været dyrket. Så at 

dyrke spelten med sprøjtemidler er en uartighed 

over for det, Jørn Ussing har skabt. 

Jord med indbyggede øretæver 

Karsten Kjærgaard har altid opfattet sig som en 

forvalter af jorden, og han vil gerne aflevere den i 

en stand, der er bedre end den, han overtog den i. 

- En konventionel landmand får en jord, der 

er mindre og mindre frugtbar, og han bruger 

blot jorden som et vækstmedie – som økologer 

arbejder vi med den. Vi gøder jorden, mens de 

konventionelle gøder planterne. 

Valget om at arbejde med jorden har dog 

også haft sin pris for Karsten. Fra det første år 

på øen i 2005 plantede han durumhvede på en 

del af jorden, og sidste år fik durumhveden den 

bedste plads i sædskiftet. Men den svigtede.

kornsorter 

livø 

fakta om livø 

Livø bebos af blot 9 mennesker på 3,01 km 2 . 

Skovene på den nordlige og kuperede del af 

øen drives også uden pesticider, så her er 

et lille øko-paradis. Den tidligere Kellerske 

Ånds svageanstalt har feriehuse med 270 

overnatningspladser, og øen har også en 

teltplads. 7.-9. august er her jazzfestival. 

I sommerperioden sejler en færge fra 

Rønbjerg. Se mere på www.livo.dk og under 

linksamlingen på www.okologi.dk/okologisk. 

- Den groede til i ukrudt. Det skyldes bl.a., at jeg 

hverken havde nok næring fra mine køer eller 

ejede en radrenser (maskine, der fjerner ukrudt 

imellem rækkerne, red.). Så den opgave måtte 

jeg sende videre til andre af de bønder, der leverer 

til Aurion, siger Karsten Kjærgård, der med 

egne ord ikke er så let at slå ud. 

korn som fingeraftryk 

Netop den egenskab måtte oldtidens bønder på 

Livø også besidde for at kunne dyrke den tørre, 

sandede jord - og anvende de samme korntyper, 

som igen gror på landbrugets marker. 

- Netop nu lever vi allerøverst på øens 

historie, og er vi dygtige, så kan vi sætte vores 

fingeraftryk, siger Karsten og fortsætter: 

- Vi håber, at nogle engang i fremtiden vil 

fortælle om vores arbejde med de gamle sorter. 

Bentes soMMertip: 

salat med speltkerner 

stil speltkerner i blød i en times 

tid. bag dem derefter ca. 20 

minutter ved 200 grader, og køl 

dem af. kom dem i din salat 

sammen med en olieeddikedressing. 

speltkernerne minder lidt 

om bulgur, men de giver dig en 

rigtig og mere dyb kornsmag. 


I kornladen samler Karsten 

Kjærgård en håndfuld korn med 

en lang fortid op og lader den 

glide mellem fingrene. Han håber, 

at man fremover vil fortsætte 

med at anvende de gamle sorter. 


5 danske øko-spots 

bæredygtig ferie i danmark 

Det vrimler med økologiske 

overraskelser ude i 

det danske sommerland. 

Vi har håndplukket fede 

ferieoplevelser for folk 

med hang til økologi. 

lANgelAND 

Som du måske har opdaget i temaet i dette magasin, 

så kan du få økologiske sommeroplevelser på mange af 

Danmarks øer. På Langeland holder de sig bestemt ikke 

tilbage. Med den økologiske Bed&Breakfast Damgaarden 

som base kan du få masser af gode smagsoplevelser 

kombineret med strandferie og den liflige duft af land. 

Du bør tage en udflugt til den økologiske herregård 

Skovsgaard, der ligger noget længere mod syd. Her kan 

ungerne få et indblik i et gammeldags landbrug, blandt 

andet ved at male korn, ælte dej og bage brød i en 

gammel stenovn. Det er Danmarks Naturfond, der står 

for driften af Skovsgaard, og fonden har blandt andet 

sørget for at anlægge masser af fine, små vandrestier 

i området. Rundt omkring på øen støder du tit på små 

gadeboder, hvor økologiske landmænd sælger friske 

lækkerier. Har du grillen med, så læg endelig vejen forbi 

gårdbutikken på Nørhavegård. Her sælges studekød af 

prima kvalitet. Du kan stå ved siden af slagteren og lade 

tænderne løbe i vand, mens han skærer kødet ud for dig. 

www.damgaarden.dk 

www.danmarksnaturfond.dk 

www.norhavegaard.dk 


tHY 

Der er noget med Thy og økologi. På de mest trendy caféer i 

København og Århus sidder unge mennesker og bæller økologisk 

humle fra Thisted Bryghus, og Klithedens øko-honning har listet sig 

ind på mange danske morgenborde. I Thy kan du komme helt tæt på 

økologien. Du kan fx bo for en slik på det økologiske kursuscenter 

og bofællesskab Fjordvang, som også John Lennon og Yoko Ono 

lagde vejen forbi, da de i tidernes morgen besøgte Thy-lejren. Et 

oplagt udflugtsmål er Nordisk Center for Vedvarende Energi, hvor 

du kan se bæredygtige energiløsninger i fuld størrelse, fx solenergi, 

vindkraft og transport med planteolie og brint. Er det tid til lidt 

mundgodt, og vil du gerne se et anderledes bud på en økologisk 

forretning, kan du tage turen til Thy Lam, hvor gårdbutikken bl.a. 

sælger lammekød og økologiske uldprodukter. Thy byder for resten 

også på Danmarks første nationalpark. 

www.fjordvang-thy.dk 

www.folkecenter.net 

www.thylam.dk 

nationalparker.skovognatur.dk/thy 

tekst: tommy heisz Foto: visit denmark

ÅrHus & ØstJYllAND 

Økologisk ferie behøver langt fra at være primitiv. 

Hvis du både er til økologi og høj standard, bør 

du tjekke ind på Hotel Guldsmeden i Århus på 

din næste ferie. Med det centralt beliggende, 

økologiske hotel som base, kan du udforske 

Danmarks vicehovedstad. I byens centrum, ikke 

mindst på Jægergårdsgade, finder du masser 

af små, økologiske specialbutikker, bagerier og 

caféer. Og der er også gode muligheder for at 

lave små afstikkere ud på landet. Kun cirka 20 

minutters kørsel mod syd, i Odder, finder du 

Skandinaviens største økologiske besøgshave, 

Den Økologiske Have, hvor man bl.a. kan komme 

tæt på dyrene og tilmelde sig guidede ture. Eller 

du kan afsætte et par dage til at besøge Samsø 

med eget energiakademi samt et væld af 

økologiske landbrug og gårdbutikker. 

www.hotelguldsmeden.dk 

www.ecogarden.dk 

www.samsoeturist.dk 

sØNDerJYllAND 

Et af de varmeste økologiske hotspots i Danmark må 

være Sønderjylland. I grænseområdet kan du vælge 

mellem en lang række forskellige overnatningsmuligheder 

på økologiske gårde. Fx Holmgaard, der tilbyder 

alt fra teltpladser over hytter til ferielejligheder. 

På gården kan ungerne komme tæt på dyrene, og du 

kan selv stifte bekendtskab med et moderne økologisk 

landbrug. Og udflugtsmulighederne er mange. 

Du kan fx lægge vejen forbi Naturmælks øko-butik 

i Tinglev, hvor du finder et væld af økologiske oste. 

Det er som bekendt vigtigt at spise brød til, så du må 

hellere slå et smut omkring Als, hvor Skærtoft Mølle 

fra stalddøren sælger alverdens økologiske varianter 

af mel og kerner. De laver også bagekurser. 

www.biohof.dk 

www.naturmaelk.dk 

www.skaertoft.dk 

Nyttige links: 

www.ecoholiday.dk – her får du et overblik over danske landbrug, 

der tilbyder økologisk bondegårdsferie. 

www.politikensforlag.dk – her kan du læse om den spritnye 

Danmarksserie fra Politikens Rejsebøger. Bøgerne har et 

stærkt fokus på gastronomi og levende kultur. 

www.visitdenmark.dk – Danmarks Turistråd har lavet en særlig 

guide til bæredygtige oplevelser. Den finder du nemmest 

ved at skrive ”grøn ferie i Danmark” i søgefeltet på www. 

google.com. Under linksamlingen på www.okologi.dk/okologisk 

finder du flere henvisninger til økologisk ferie i Danmark. 

NorDsJÆllAND 

På Fuglebjerggård nær Helsinge går den økologiske 

kogekone Camilla Plum rundt og eksperimenterer 

med mad. Hun står for det oprindelige ved 

madlavningen, og hvis du selv interesserer dig for 

den slags, er gården et must. Den kan du passende 

besøge, når du er på øko logisk miniferie i Nordsjælland. 

Der er mange overnatningsmuligheder, 

fx Røjlegården mellem Hundested og Frederiksværk 

- en klassisk firelænget gård med får, heste 

og bier, hvor alt er økologisk. Herfra er der et væld 

af gode udflugtsmuligheder, bl.a. til de fine strande 

ved Liseleje og Tisvildeleje. Du kan også gå på 

opdagelse i Den Økologiske Landsby ved Torup, et 

lille, alternativt samfund med godt 100 beboere. 

Nogle af husene her er lavet af genbrugsmaterialer, 

ler og halm. 

www.fuglebjerggaard.dk 

www.roejle.dk 

www.dyssekilde.dk 

sensommer 2009 / økologisk 15

nyt & noter 

Kryds til 

KaleNdereN 

hver lørdag i ebeltoft samt visse 

sommerlørdage i 8-9 andre byer: 

Farmers Market. www.oproerframaven/ 

farmers_markets 

onsdage i juli og i august til 12. august: 

Mad over bål i den Økologiske Have i 

Odder. 16.8: Sommermarked. 

www.ecogarden.dk 

5. september kl. 10-15.30: Udviklings- 

dag i Ulandsudvalget hos ØLF. Alle er 

velkomne. Tilmelding: cuh@okologi.dk 

5.-6. september: Økologiske høstmar- 

keder. www.okologi.dk i ugerne inden. 

12. oktober: Økologisk nr. 8 udkommer 

18.-19. november: Økologi-Kongres 

2009 i Odense Kongres Center. 

www.okologi-kongres.dk 


Fåre-yoghurt 

Fra knuthenlund 

Knuthenlund Gods har lanceret en luksusserie af mejeriprodukter fra 

får og geder. Her ser du godsets tre yoghurter – naturel, jordbær og 

rabarber – lavet på økologisk fåresødmælk. 450 gram koster 45 kr. 

og forhandles bl.a. i helsekostbutikker. Se forhandlerliste på www. 

knuthenlund.dk under Mejeriudsalg. Godset præsenterer i løbet af 

sommeren også kød-produkter – bl.a. en lammepølse med ramsløg. 

Små muuh-ligheder 

Københavnere og hovedstadsgæstende folk kan få en 

oplevelse på 100 ml med fra Zoo, iscyklen.dk samt en 

række specialforretninger i Storkøbenhavn. Nemlig Skee 

Ismejeris lille øko-is, som også er fairtrade-certificeret. 

De fire varianter er jordbær, chokolade, vanilje og 

hindbær, og hvert bæger koster 20 kr. 

nem smoothie til BaByen 

Ellas Kitchen leverer i en baby-brugervenlig emballage både babymad 

og smoothies, der ikke indeholder sukker, koncentrater, juice og er 

sammensat af økologiske råvarer. Her ses smoothie, der forhandles i 

Kvickly og SuperBrugsen for 11,95 kr. pr. pose med 90 gram. Babymad 

forhandles sammesteds i lignende poser med 120 gram til 14,95 kr.

4 friske Bøger om din kost 

Forlagene kaster om sig med bøger, der vil have din sundhed op i højeste gear og 

inspirere dig til et liv med de bedste råvarer. ”Grønne proteiner” af Lisbeth Tordendahl 

fra forlaget Olivia koster 250 kr. for 183 sider. ”365 hverdagsretter” af Trine Hahnemann 

– der har hang til økologi – finder du i boghandlen til 299,95 kr. for 416 siders 

madinspiration. ”Lev sundt med vitaminer og mineraler” af Henrik Dilling på 272 sider 

til 299 kr. fra Lindhardt og Ringhoff. Endelig giver Nyt Nordisk Forlags ”Kom det på 

glas” af Thane Price dig 224 siders syltelyst for 149 kr. 

FÅ ØKO-MAD 

ind i Børnehaver og skoler 

Vil du gerne have økologisk mad i børnenes 

institution? Så er det nu blevet lidt lettere at gøre 

en lille forskel. Økologisk Landsforening har nemlig 

lavet et udkast til et læserbrev, du frit kan benytte 

som inspiration. Brevet kan du så sende til lokale 

medier og politikere, og på den måde være med til 

at påvirke de mere magtfulde dele af Danmark, så 

børnenes frokost bliver så økologisk som mulig. 

Læserbrevet finder du via linksamlingen på www. 

okologi.dk/okologisk. 

tekst og Foto: peter nordholm andersen 

Søde kyS 

FRA ØRBÆK OG URTEKRAM 

Bryggeriet Ørbæk har sendt en økologisk æblecider ved 

navn CiderKiss ud i Coops butikker. Du får 4,8 procent 

alkohol for pengene – og de 33 cl koster 14,95 kr. Urtekram 

er også klar til at forsøde din gane med en alkoholfri drik, 

der dog er gæret som en øl – Bionaden. Hver af de fire 

varianter, hyldebær, litchi, urter samt ingefær/appelsin 

koster 13,95 kr. og fås i Irma, Coop, andre store supermarkeder 

samt helsekostbutikker. 


nyt & noter 


milD skimmelost 

FrA ArlA 

Fra 17. august byder de fleste supermarkeder på en kombi 

af en mild skimmelostesmag og økologi. Arlas nye ost er 

især bygget op på hvidskimmel, hvilket giver osten en mild 

og blød smag, mens blåskimmelnuancerne krydrer osten 

let. Vejledende pris for de 150 gram bliver 20,95 kr. 

knald på krydderUrterne 

Et samarbejde mellem Øllingegård og Løgismose har ført til fire nye smørtyper 

med henholdsvis chilli , ramsløg, dild og estragon. Prøv dem fx til grillmad eller 

i bagte kartofler. Fås i udvalgte SuperBest samt Magasin i Kbh./Kgs. Nytorv og 

i Lyngby. Prisen for de 125 gram er ca. 17 kr. 

Kiwi:iNdfør halV moms på øKoloGi 

Discountkæden Kiwi har i deres 51 danske 

butikker valgt at sætte prisen ned med 10 

procent på alle økologiske varer. En nedsættelse, 

der svarer til det halve af momsen. 

Tilbuddet har et politisk skær og gælder 

frem til 7. oktober, hvor Folketinget igen 

samles efter sommerferien. Kiwi vil vise, 

at momsen kan bruges som politisk redskab 

til at få flere sunde fødevarer i butikkerne. 

Fra Kiwis talerstol siger administrerende 

direktør Bjarne Bak: 

- Vi vil gerne sætte spot på momsdifferentiering, 

for at politikerne kan se, hvordan 

en sådan ordning fungerer i det virkelige 

liv og ikke bare som en tese i et stykke 

kommissions-arbejde. 

Initiativet får et varmt skulderklap med 

på vejen af Økologisk Landsforening: 

- Det er positivt, at Kiwi sætter fokus på, 

at staten via skatte- og afgiftssystemet 

kan fremme forbruget og produktionen af 

bæredygtige, økologiske fødevarer og på 

den måde være med til at gøre en indsats 

for natur og miljø. Kiwi viser vejen, og vi kan 

håbe, at andre følger eksemplet, siger Evald 

Vestergaard, der er formand for Økologisk 

Landsforening.

FRUGT PÅ FARTEN 

Den nye serie af superjuice fra Organic Human er ikke tilsat sukker, 

og safterne er ikke fortyndet med vand. De tre varianter er blåbær 

+ aronia, granatæble + hindbær samt hyldeblomst + ingefær. De 

kan bl.a. købes i DSB-kiosker, 7-eleven og helsekostbutikker. 

Prisen for 330 ml er 22 kr. 

koldSkål med 

en duft af 

afrika 

Thise Mejeri har 

nytænkt den traditionsrige 

danske koldskål 

med en sød ingrediens 

fra Uganda. Den 

økologiske kærnemælkskoldskål 

med 

tykmælk er smagt til 

med ananas fra det 

solrige Østafrika. 

Forhandles i Coops 

butikker, og prisen for 

en liter dansk-afrikansk 

kultursammenstød er 

14,95 kroner. 

italienske figner 

til dit morgenBrød 

Marmeladeproducenten Fiordifrutta 

sælger nu en marmelade, der indeholder 

60 gram figen pr. 100 gram marmelade. 

Kan købes i SuperBrugsen, Kvickly, Irma 

eller i udvalgte helsekostbutikker og 

specialbutikker til en vejledende pris 

på 32,95 kr. for 260 gram. 

nyt & noter 


nyt & noter 


GIV DIT BUD PÅ NYT NAVN TIL 

ØKOLOGISK LANDSFORENING 

Økologisk Landsforening vil gerne finde et nyt 

og mere tidssvarende navn. Derfor har vi brug 

for dit input. Navnet skal fortælle om økologi og 

gerne om foreningens arbejde med at fremme 

økologi på alle niveauer fra mark til bord. Det skal 

være mundret, kort og appellere til både landmænd, 

virksomheder og forbrugere. Har du en 

god idé eller lyst til at blande dig i debatten, så 

spring ind på www.okologi.dk/nytnavn. På generalforsamlingen 

i 2010 beslutter vi så sammen, 

om vi rent faktisk skifter navn til ???? 

koSmetik 

på baltiSke urter 

Mádara fra Dansk Helios er en ny økologisk kosmetikserie 

med i alt 22 produkter lige fra lipgloss til natcreme. Serien 

er udvundet af blomster og urter fra Letland, der er særligt 

rige på aktive stoffer. Her ser du deep moisture cream – en 

dag-fugtkrem til tør/meget tør hud. Fås i helsekostbutikker, 

og den vejledende pris er 199 kr. for 50 ml.

Kropspleje fra klitten 

Klithedens plejeprodukter er en serie udviklet med bl.a. 

lokal, økologisk bihonning. Priserne er: Håndcreme (30 ml), 

159 kr., babycreme (50 ml), 159 kr., fodcrem (30 ml), 149 kr., 

sovecrem (15 ml), 99 kr., læbepomade; mynte, neutral eller 

lavendel (5 ml), 69 kr. Fås via www.klitheden.com. 

IL FORNAIO SKRUER OP FOR 

fUldkornene 

Der er gode nyheder til fans af kvalitetspasta og fuldkorn. 

Il Fornaio har sendt en fusili-fuldkornspasta og rugpasta 

med fuldkorn ud på hylderne i udvalgte Kvickly og Super- 

Brugsen. Fusili-pastaen koster 21,95 kr. for et halvt kilo, 

mens rugpastaen står til 25,95 kr. for 250 gram. 

ViND øko-dvd 

ForNemt besØg 

FrA eNglAND 

Daylesford Organic er britisk 

kvalitetsøkologi, som nu også 

sælges i Danmark. Fremover kan 

du bl.a. få denne hvidvinseddike 

med rosmarin – en kryddereddike, 

der er velegnet til dine dressinger. 

Indholdet er 200 ml, og den 

vejledende udsalgspris 49 kr. 

Nærmeste Daylesford-forhandler 

oplyses på telefon 76 82 91 03. 

I alt 10 læsere kan vinde ”DVD Køkkenet” fra Aarstiderne, der giver dig mere end 

4 timers inspiration til at folde økologien ud på dit køkkenbord. Søren Ejlersen, 

Thomas Hess og Susanne Holden Venlov fra Aarstiderne samt gæstekok Søren 

Gericke giver dig store håndfulde af grønne råd til din hverdagskost. Du kan 

deltage i konkurrencen ved at svare på spørgsmål om det nummer af maga sinet, 

du lige nu har mellem hænderne. Se mere på www.okologi.dk/okologisk. 

nyt & noter 


tekst: nanna hyldgaard hansen Foto: helene Bagger 

gourMetklasse 

sygehuskøkken i 

Dansk sygehusmad = velsmagende, økologisk luksus. Lyder det 

usandsynligt? Ikke i køkkenet på Randers Regionshospital, der lige har 

vundet en gastronomisk ærespris. Det meste af maden er økologisk, alt 

laves fra bunden og samtidig er det et af landets billigste storkøkkener. 

kØkkeNets 

Økologi- 

ProceNter: 

100 % for mælk, mel, 

æg, havregryn, rosiner 

og pasta 

60 % for kød 

30 % for frugt og grønt 


Det bedste er gulerodskarbonader 

og kartoffelfrikadeller. Nå, ja og så 

jordbærrene på morgenmaden. 

Ostekagen til dessert. Det pæne 

laksefad. Og de dejlige salater. 

Else Rasmussen på 74 år har egentlig 

ingen appetit. Hun er indlagt på 

Regionshospitalet Randers' patienthotel 

med betændelse i en hjerteklap 

og har tilbragt de seneste 13 uger på 

sygehuset. Hendes medicin har den bivirkning, 

at den nedsætter appetitten: 

- Men maden er tilberedt så dejligt 

og stillet så flot an, at man får lyst til 

at spise. Jeg skal altid lige smage lidt 

af hvert, forklarer Else Rasmussen. 

Tiden på sygehuset går langsomt. 

Men maden er en daglig luksus, og Else 

Rasmussen har kort efter frokostbuffeten 

fuldstændig tjek på, hvad den 

står på til aften: Stegt fisk, persillesovs, 

råkost og kartoffelfrikadeller. 

- Jeg har på fornemmelsen, at jeg 

risikerer at komme hjem snart. 

sjovere arbejde 

I sygehusets store køkken står Louise 

Rasmussen og steger 163 kartoffel- 

Bente Sloth sammen med Randers-køkkenets 

kostkonsulent Ulla Høgh ved frugtvognen.

frikadeller med en dunst af mados og et stort 

smil. Louise har arbejdet på sygehuset i et år. 

- Det er dejligt at lave mad fra bunden. Der, 

hvor jeg arbejdede før, klippede vi bare poser op. 

Det er der ikke så meget udfordring i, når man 

er uddannet ernæringsassistent. Her får jeg hele 

tiden mere viden. Vi renser også selv fiskene til 

i aften, fortæller Louise Rasmussen. 

Det betyder meget for hende, at maden overvejende 

er økologisk: 

- Jeg har det godt med, at der er tænkt over 

tingene. Det kan betale sig, hvis man gør en indsats 

i stedet for at bruge hurtigløsninger. Var der 

en masse skrammel i maden, så ville mit arbejde 

ikke have så stor en betydning. 

Det er netop kernen i modellen på Randers 

Regionshospital: Medarbejderne laver maden fra 

bunden af friske råvarer hver dag. Dermed undgår 

køkkenet tilsætningsstoffer som aromaer, 

konsistensregulerings- og holdbarhedsmidler, 

som der ellers er faste bestanddele i det meste 

mad i Danmark. Samtidig gør Randers-modellen 

faktisk maden billigere. 

Billigere at lave det selv 

Inde på sit kontor sidder cheføkonoma Bente 

Sloth med en rapport fra BDO Kommunernes 

Revision, der har endevendt økonomien i cirka 

300 offentlige køkkener i Danmark. Den 

omfattende rapport viser, at patientkøkkenet 

på Regionshospitalet Randers er et af landets 

absolut billigste og mest effektive storkøkkener. 

For eksempel koster det patientkøkkenet 6,15 

kroner at bage et franskbrød – inklusive lønomkostninger, 

råvarer, el, vand, samt afskrivning 

og forrentning af bagerudstyr. Til sammenligning 

koster et tilsvarende brød købt færdigt 

10,84 kroner. Da der årligt bages 18.460 franskbrød 

i patientkøkkenet, giver en besparelse på 

86.577 kroner. Og det er bare ét eksempel. 

indianerpigens inderlår 

- For mig er kvalitet, at maden er lavet fra 

bunden uden tilsætningsstoffer. Man skal kunne 

smage råvarerne. En frikadelle skal være sprød 

af at blive stegt på panden. Kød skal have 

struktur og ikke bare kunne trykkes sammen 

mellem ganen og tungen. Patienterne skal have 

lyst til at spise den næste bid, så de bliver 

hurtigere raske, forklarer Bente Sloth. 

Derfor møder der hver nat to bagere i patientkøkkenet, 

så de kan have friskbagt brød klar 

til morgenmaden. I et andet rum eksperimenterer 

to ansatte slagtere med nye krydderier i 

hospitalets hjemmelavede spegepølser og har fx 

for nylig opfundet specialiteten ”Indianerpigens 

storkøkken med gourmet-stil 

foto til venstre: Bente Sloth tjekker kvaliteten 

af kødet hos slagteren Christian Grønne. 

Han er den ene af køkkenets to ansatte 

slagtere, der skærer hele dyr op, laver 

spegepølser og andre hjemmelavede specialiteter. 

Viljen til økologi, og at køkkenet 

har eget slagteri, gør, at økologiprocenten 

på kødet er helt oppe på 60 procent. 

foto til højre: Patienten Else Jørgensen ved 

buffeten, der - trods appetitnedsættende 

medicin - giver hende lyst til at spise. 

FAktA 

Patientkøkkenet producerer dagligt 

mad til i gennemsnit 645 personer. 

Der produceres varm mad syv dage 

om ugen, og et af køkkenets mange 

fif er, at de først går i gang med at 

lave maden, når de modtager 

bestillinger fra hospitalets personale 

om morgenen. Køkkenet beskæftiger 

37 fuldtidsansatte, herunder to 

slagtere og to bagere. Desuden 

drives personalekantine. 



24 

økologisk / sommer 2009

- Det offentlige Danmark leverer så mange måltider hvert 

år, at vi sammen har en kæmpe indflydelse og et ansvar for, 

at maden er sund og god for vores børn og fremtid. 

inderlår”, som er noget særligt kraftigt, mørkt 

oksekød - skønt med pesto og pinjekerner til. 

økologi er en selvfølge 

Bente Sloth har netop fået tildelt en ærespris fra 

Det Danske Gastronomiske Akademi for hendes 

værdifulde indsats for dansk gastronomi. Andre 

modtagere af prisen er danske toprestauranter 

som Malling & Schmidt i Århus samt køkkenet i 

sjællandske Dragsholm Slot. 

At en stor del af maden er økologisk, er en 

selvfølge for Bente Sloth: 

- Det offentlige Danmark leverer så mange 

måltider hvert år, at vi sammen har en kæmpe 

indflydelse og et ansvar for, at maden er sund og 

god for vores børn og fremtid. Det betyder også, 

at vi har et ansvar for at tænke på dyrevelfærd 

og vandmiljø. Vi har nu dokumentation for, at det 

kan lade sig gøre med en stor andel økologi – og 

samtidigt være økonomisk bæredygtigt. 

Et storkøkken har dog også sine begrænsninger, 

når det drejer sig om økologi. Andelen af 

økologi på basisvarer som mel, mælk og æg er 

oppe på 100 procent, kød på flotte 60 procent, 

mens frugt og grønt ligger på 30 procent. Det 

sidste tal kan måske undre, men forklaringen er 

enkel: I perioder er det svært at få de økologiske 

grønsager i en størrelse, der kan bruges i et storkøkken, 

hvor der skal skrælles rigtig meget. 

bente sloth 

næste stop skejby 

Bente Sloth har en drøm om at udbrede 

modellen fra Randers til resten af landet. Derfor 

har hun netop skiftet job til Århus Sygehus. Her 

skal hun, efter de samme principper som i 

Randers, være med til at bygge køkkenet op på 

det nye universitetssygehus 

i Skejby, der bliver Nordens største sygehus. 

- Vi, der kan være med til at præge maden 

i de offentlige køkkener, skal gøre en indsats 

for at dreje udviklingen væk fra dårlig mad. Mit 

skrækscenarium er store lastbiler fra Holland, 

der leverer al mad færdigfabrikeret. Uden at 

nogen går op i, hvad fødevarerne indeholder. 

Bente Sloths råd til andre storkøkkener, 

der har lyst til at bruge Randers-modellen: At 

insistere hårdnakket på, at det er en god idé med 

god mad og masser af økologi – og ikke lade sig 

skræmme af politikere, der taler om discount. 

Belønningen er mad, der gør en forskel, glade 

spisende og et stolt køkkenpersonale. 

storkøkken med gourmet-stil 

vil du have mere økologi på dit 

arbejde, i dine børns institu- 

tion, ja, overalt i din hverdag? 

Ring til Økologisk Landsforening 

på tlf. 87 32 27 00 og hør om 

mulighederne for at få rådgivning 

til at lægge om for ledelse 

og personale. Læs mere på 

www.okologi.dk/aktiv 

sommer 2009 / økologisk 

25

smoothies 

matematik med frugtsmag 

SMOOTHIES I SUPERLIGAEN 

Her viser vi, hvordan du kan 

få en håndfuld regne stykker 

til at give overskud for din 

sundhed. Blend råvarerne 

til massen er luftig, hæld 

din vitamin-eksplo sion i et 

glas, rør rundt – og servér. 

1 skrællet kiwi + 100 ml yoghurt + 1 tsk. hakket 

ingefær + 5 hakkede dadler + fyld op med myntebrus 


oPskriFter: pernille florio, Barleder på JomfrUens egede 

Foto: thomas andersen 

ingefær-drøm 

– sundhedsbooster der batter

1 kopfuld (frosne) blåbær, ribs og 

jordbær + 100 ml yoghurt + 50 ml 

minimælk + 2 spsk. æblesirup 

smoothies 

Bær-bombe 

– sommerens bær smagt til med æblesirup 


smoothies 


jordbær og rabarber 

– en hyldest til de danske råvarer 

2 til 4 jordbær + 100 ml yoghurt + 50 ml minimælk 

+ lige dele vand og sukker + hakkede rabarber, 

som koges op og sigtes. Brug 50 ml af saften 

Chilli-banan 

– god for din forbrænding 

1 banan + 50 ml quinoa-mælk 

(fra helsekostbutik) + saften af 

1 appelsin + 1 knsp. chili 

+ 1 spsk. agavesirup

smoothies 

mango-fest 

– eksotisk swing til smagsløgene 


2 skiver mango + kød fra 1 passionsfrugt + 1 /2 

banan + 150 ml quinoa-mælk + 1 spsk. agavesirup 

mere 

iNspiratioN? 

www.okologi.dk/okologisk 

klik dig ind på 

vores links 

smootHie-tiPs 

ryd op i frugtskålen – modne frugter er gode 

til smoothies, der får en naturlig, sød smag. 

særligt modne bananer tilfører masser af 

sødme til dine blendede vitamin-tilskud. 

brug så vidt muligt hjemmelavet eller økologisk 

friskpresset købejuice uden tilsat sukker. 

så undgår du tomme kulhydrater, pesticidrester 

og tilsætningsstoffer. 

bestem konsistensen – du kan gøre dine 

smoothies mere eller mindre tyktflydende 

ved at tilsætte yoghurt naturel eller mælk. 

du kan også forsøge dig med produkter på 

fåremælk, fx fra knuthenlund. rene frugtsmoothies 

kan tilsættes ekstra isterninger.

Birk Art Direction 

økologi på bordet 

bliv klogere på økologi 

Få oplevelser for hele familien og mere viden om økologi. 

Besøg en helt ny vandreudstilling på Aqua Ferskvandscentret, Silkeborg 

Naturama, Svendborg · Danmarks Akvarium, København 

Nordsøen Oceanarium, Hirtshals · Vadehavscentret, Ribe. 

Udstillingen åbner lørdag den 1. august på Aqua Ferskvandscentret. 

Se øvrige på: www.fuglogfisk.dk 

Projektet er støttet af Fødevareministeriet, FDB og Dyrenes Beskyttelse, fordi økologiske fødevarer er til gavn for mennesker, dyr, natur og miljø.


familiesiden 


bål på stranden 

Magnus (11), Barbro (8), Solvej (5) og Sebastian (4) giver dig her en håndfuld 

tips til, hvordan du kan lave en hyggelig bålaften på stranden for hele familien. 

tænd op for aftenen 

Magnus, Barbro, Solvej og Sebastian er alle 

skovbørnehave-børn, så de har prøvet at lave 

bål mange gange. De bygger bålet op som et 

hus og lægger lidt kvas ind i midten sammen 

med et par tændblokke, der er supernemme at 

tænde op med, hvis træet er tørt. Børnene laver 

med vilje et ret lille bål – man kan altid lægge 

mere brænde på det. Når bålet gløder, stiller de 

et treben op for at koge vand eller kunne lægge 

snobrød fra sig over gløderne. De bruger en 


lad Strandlivet gløde 

sammenklappelig model med rist, der hedder 

Tri-pod Grill og koster ca. 300 kroner. 

Du må godt tænde bål på ubevoksede strandbredder 

uden at spørge nogen om lov. På www. 

friluftskortet.dk finder du desuden over 370 

faste bålpladser rundt omkring i landet. Gå ind 

under punktet Faciliteter og vælg Bålpladser. 

Du kan også spørge på turistbureauet. Husk 

også at tjekke om bål er forbudt, fx på grund 

af tørke. Det vil ofte stå på tavler eller skilte. 

1



på Jagt efter kraBBer 

Magnus er vild med at fange krabber. Hans fangstredskab er en 

klemme for enden af en lang snor. Ved siden af klemmen har han 

bundet en sten, så klemmen med blåmusling hurtigt synker til bunds. 

Muslingerne fandt han på sten med tangplanter tæt på vandkanten. 

Strandkrabberne er grådige rovdyr, så de hapser hurtigt maddingen. 

Magnus løfter ofte snøren, og når en krabbe har bidt på, så fanger han 

den i nettet lige over vandet. Når krabberne plumper ned i det 

kogende vand ved bålet, sker noget sjovt: De skifter farve! Når 

krabberne har kogt nogle minutter, så pil kødet ud af kløerne. Det 

smager skønt, men de indeholder ikke meget kød. Kødet er også godt i 

en suppe med fx gulerod, porre, løg, kartofler, hvidløg og lidt olie samt 

salt og peber. PS: Svigter krabbefangsten, så er rensede blåmuslinger 

lige så gode. Spis ikke muslinger, der har åbnet sig før kogningen. 

2 

find 

flere råd på 

xxxxxxxxxxxxxxxxxxx 

familiesiden 


under links - og skru op for 

strandstemningen. 

Bøger for hele familien om bål og strandliv: 

Vild med bålmad 

og bagning, 

34 sider, 35 kr. 

www.55nord.dk 

Kogekunst i gløder, 

80 sider, 149 kr. 

www.55nord.dk 

På jagt efter små 

dyr på stranden, 

75 sider, 129,25 kr. 

www.saxo.com 


familiesiden 

ekStra mad-tipS til jereS bålaften 

1 nye kartofler der 

lige har fået et opkog 

hjemmefra kan sættes 

på spyd og grilles. Lav 

gerne spyddene af friske 

rosmarinkviste, hvor 

nålene er fjernet. 

tag stranddUften med hJem 


2 alle nye grøntsager kan tilberedes på grill 

– blot gnedet med lidt olivenolie. Senere på 

sommeren, når rodfrugter som rødbeder, selleri, 

pastinakker og kartofler får lidt størrelse, kan de 

bages direkte i gløderne eller pakkes i folie eller 

graves lidt ned i asken. Pil skrællen af, før I spiser 

– og vupti! Flere himmerigsmundefulde venter. 

sæt farver på snoBrødet 

Børnene synes, at det er sjovt 

med farver på snobrødet. 

Snobrødsdejen består af vand, 

økologisk mel, salt og gær – 

som faktisk kan fås økologisk 

fra Skærtoft Mølle, fx i Irma. 

Grunddejen er delt op i flere 

portioner. Den ene er blandet 

med økologisk kakao fra 

Urtekram. Dejen bliver mere og 

mere brun, jo mere kakao, du 

kommer i den. Den anden dej 

har fået et par sjatter naturlig 

4 

Solvej er ved at lave en duftranke. Det er nemt for hende at finde 

blomsterne fra hypenrosen, for dem er der mange af tæt på havet. 

Rosen har mange blomster, der dufter skønt. Hun har sat en nål på 

tråd, så hun kan sætte knopperne fast på tråden. Ranken kan dufte 

ved spejlet i sommerhuset eller hjemme på værelset. Du kan også 

tage hypenblomster og andre blomster med hjem og presse dem, 

fx i en telefonbog med noget tungt oven på. I de levende hegn ved 

økologiske marker er der i øvrigt mange flere blomster end ellers. 

Det skyldes, at økologer ikke sprøjter med ukrudtsmidler ude på 

marken, men i stedet luer jorden mekanisk, fx med en stor maskine. 

3 Grill majskolberne med 

bladene på – de beskytter 

fint mod brankning af 

indmaden. Du kan for 

resten også bruge 

bladene til at pakke fisk 

eller grønsager ind i. 

grøn frugtfarve, der er lavet af 

udtræk fra planter og er købt i 

en helsekostbutik. Den grønne, 

den brune og den almindelige 

dej er så flettet sammen, som 

du kan se på billedet. 

Du kan også overveje at lave 

små eksperimenter: Prøv fx at 

komme rødbede i dejen, hvad 

sker der så? Eller hvad med 

brændenælder eller bladene 

fra friske mælkebøtter? 

4 Når fisk eller kød lægges på 

den varme grillrist, vil det først 

brænde fast på risten. Men efter 

nogen tid vil der danne sig en 

grillskorpe. Hav tålmodighed og 

prøv ikke at vende fisk eller kød, 

før det har sluppet risten. 

3

Vidste du ... 

at jo længere tid et landbrug er blevet 

dyrket økologisk, jo flere vilde plantearter 

er der i de levende hegn mellem 

markerne? Det viste en undersøgelse 

fra DMU sidste sommer. På fed lerjord 

er der i gennemsnit 33 forskellige 

plantearter i hegnene på de konventionelle 

bedrifter, men hele 52 

ryd op efter Bålet 

Pffiifffff! Gløderne syder og sender store røgskyer af sted, når Magnus 

og Barbro tømmer deres vanddunke ud over bålet. Røgen får dem 

straks til at lege rockstjerner på en stor scene – også selv om tøjet og 

håret så nok lige skal vaskes, når de kommer hjem. Det lugter nemlig. 

Alle fire børn ved, at det er vigtigt at slukke bålet, når bålaftenen er 

slut. De har hentet rigeligt med vand fra havet, og bagefter dækker de 

den våde aske til med sandet. Til allersidst sætter de snobrødspindene 

ned oven i den lille sandbunke for at vise, at de har haft bål her. 

arter på de økologiske. Hvor jorden 

er sandet, er tallene 22 plantearter 

på de konventionelle og 40 arter på 

de økologiske bedrifter. Det er især 

blomstrende urter, der blev fundet 

flere af i de økologiske hegn. De giver 

mere pollen og nektar, som bier og 

andre insekter lever af. 

5 

familiesiden 

sommer 2009 / økologisk 

35

grøden, der skabte en trend 


Fem grødblandinger fra Aurion har givet almindelig 

havregrød baghjul og solgt over 92.000 poser på 

mindre end otte måneder. Her får du historien om, 

hvordan salgshittet nåede frem til hylderne i Irma. 

suCCes-grød 

FIK ET SKUB MED PÅ VEJEN 

En mail fra Leif Larsen satte skred i sagerne. 

Leif Larsen er varechef i Irma, og mailen lå 

i inbox'en hos Henriette Winther fra Økologisk 

Fødevarerådgivning i Økologisk Landsforening. 

I mailen fra april 2008 stod: 

- Det er en dejlig dag i dag. Og i morgen er 

også en dejlig dag, for så kan jeg servere grød 

herhjemme igen. 

startede med et opkald 

Historien om den nu så populære grød starter 

fem måneder før. Henriette Winther fra 

fødevarerådgivningen ringer i efteråret 2007 til 

Jørn Ussing hos mølleriet Aurion, der udelukkende 

forhandler økologiske eller biodynamiske 

varer som mel, mysli og chokolade. 

- Jeg kendte allerede Aurions grød ”Den 

glade mave”, som jeg købte en dag. Den smagte 

så godt, at jeg købte den igen og igen. Så jeg 

ringede til Jørn og foreslog, at vi skulle prøve at 

arbejde med en emballage til Irma. Det var han 

åben for, fortæller Henriette Winther. 

Jørn Ussing havde tidligere forsøgt at komme 

ind i Irma, der jo er kendt for at have masser af 

økologi på hylderne. Men hos Irma mente Leif 

Larsen, at tiden ikke var moden til grød. 

nyt set-up gav pote 

Ifølge Henriette Winther var forskellen denne 

gang set-upet. 

- Det handler om at få to kulturer til at mødes, 

både den velrenommerede økolog og den 

kommercielt drevne kæde skulle have slebet 

kanter af. Jeg kender folkene i Irma og har en 

fornemmelse af, hvad der rører sig inden for 

gastronomien. Butikken sætter både pris på 

æstetik, smag og den store madoplevelse. Kan 

en leverandør ikke leve op til det, så kommer 

han ganske enkelt ikke ind på hylderne. 

alliance med stjernekok 

Under det første møde hos Irma var der stadig 

skepsis i luften. Men Henriette Winther og Jørn 

Ussing allierede sig med Rasmus Kofoed fra 

restaurant Geranium i København. Rasmus 

Kofoed er vild med grød, som ofte er blevet 

serveret i den Michelin-stjernede restaurant. 

Rasmus Kofoed har et nært forhold til Aurions 

produkter, så han ville gerne udvikle fem nye 

opskrifter i parløb med Jørn Ussing. 

- Rasmus arbejdede med produkterne, eksempelvis 

tilsatte han rosiner og tørret æblebanan til 

en grød på basis af quinoa. Det opvejede den lidt 

tørre smag af quinoa. Det blev senere til Grød Nr. 

2, fortæller Henriette Winther. 

kirsebær og mandler overrasker 

Under et nyt møde havde Leif Larsen fra Irma 

mest lyst til at få det overstået i en fart, men så 

efterlod Henriette Winther et par poser hos ham 

– og næste morgen havnede den glade mail så 

hos Henriette Winther. Han var nu ganske enkelt 

overbevist om, at grød var sagen. 

Siden blev emballagen udviklet, og i november 

2008 lancerede Irma så grødserien i fem 

farvestrålende poser med numrene fra 1 til 5. 

De har nu solgt mere end 92.000 styk, hvilket 

svarer til over 900.000 portioner. Hver pose 

indeholder nemlig omtrent 10 portioner.

tre tips, der gør din grød bedre: 

henriette Winther - tip nr. 1: 

Køb frosne, økologiske jordbær, 

hindbær og/eller blåbær – fx 

fra Coops Änglamark-serie. 


Smid dem i gryden, når grøden 

næsten er kogt færdig. Det giver 

et ekstra boost til smagen. 

Grødblandingerne med fx tørrede bær, gamle 

kornsorter og sågar tørrede champignon har været 

med til at danne grød-mode, fx på hotte cafeer i 

København. I en lang artikel i Jyllands-Posten beskriver 

den ellers grød(død)trætte og humoristiske 

journalist Stig Olesen også, hvordan serien får ham 

til holde af den klæbrige morgenmad igen. 

Jørn Ussing fra Aurion er naturligvis glad. 

- Vi har aldrig oplevet sådan en begejstring for 

et produkt. Mange forventer, at grød er kedeligt og 

bliver i stedet overraskede, når de finder kirsebær, 

mandler eller andre ingredienser, de ikke forventer 

i vores grødtyper, siger Jørn Ussing. 

grød rider på tidsbølge 

Ifølge Henriette Winther, så forener de fem 

grødposer flere aktuelle tendenser i gastronomien. 

- Fundamentet er økologisk, det er et fuldkornsprodukt, 

og så har timingen været rigtig i forhold 

til den nordiske bølge og den store interesse efter 

noget oprindeligt dansk – det nye produkt er spækket 

med en række ældgamle kornsorter som emmer 

og spelt. Dem har Jørn Ussing været drivkraft i at 

genoplive, og det er virkelig lykkedes med den nye 

serie. Jørn er jo en slags kornets godfather. 

Jørn Ussing selv er især drevet af de gamle 

kornsorters gevinst for kroppen. 

- Når man skal hjemmefra om morgenen, er det 

bedste man kan få et knus. Men vi skal også have 

mad, og grøden er nærmest et knus til maven. 

rasmus kofoed - tip nr. 2: 

Lav klatkager: Tag 200 g færdigkogt grød, 2 

æg, 30 g mel, smør, rørsukker og brombærsyltetøj. 

Rør grøden sammen med æg og mel. Steg 

klatkagerne gyldenbrune på begge sider i smør. 

Drys med rørsukker, og servér med brombærsyltetøj. 

Opskriften er til fire personer. 

Henriette Winther fra Økologisk 

Fødevarerådgivning var bindeleddet 

mellem Aurion og Irma - og på den måde 

med til at gøre grød rigtig hot igen. 

tekst: peter nordholm andersen Foto: Christina damgaard 

Jørn Ussing - tip nr. 3: 

Friske farver klæder din grød. Drys æble- eller 

pæretern over grøden, hæld lidt tyk- eller kokosmælk 

over og sving skeen med syltetøj elller ahornsirup. 

Det ser pænest ud i nævnte rækkefølge. Korn, frø, 

surmælk og C-vitaminrige frugter er med til at give 

dig en god næringsoptagelse. 



æblefest 



tekst & Foto: Christina damgaard 

Kokken Christina Damgaard lokker her dine smagsløg med en 

menu til fire personer, hvor æbler er den sommerlige, røde tråd.

æBle-/løgtatin på mini-salat 

4 løg skåret i skiver 

2 faste æbler, fx Golden Delicious 

2 spsk. æbleeddike eller balsamico 

2 plader butterdej 

4 stilke rosmarin eller timian 

100 g høvlet pecorino eller parmesan 

Lidt sirup eller flydende honning 

Salat med små blade 

1 sommeræble i fine tern 

Smør til stegning 

Lad løgene svede på en pande på 

lav varme i lidt smør. Efter ca. 20 

min. er de gyldne og karamelliserede. 

Skru op for varmen, og tilsæt 

eddike. Lad eddiken dampe helt 

væk, og smag til med salt og peber. 

Del butterdejpladerne i to, og fordel 

løg og rosmarin/timian oven på hver 

tærte. Æblerne skæres i skiver og 

fordeles på tærterne. Pensl med olie 

eller smeltet smør, og bag tærterne 

i en 220 grader varm ovn ind til 

butterdejen er hævet op. Drys osten 

over tærterne, og dryp med sirup 

eller honning. Tærterne serveres 

på salaterne, som er vendt med 

sommeræblet. 

mørBrad på BUnd af æBler og endive 

Bland krydderierne, og gnub mørbradene godt ind i om- 

trent halvdelen af dem. Lad kødet trække et par timer i dit 

køleskab. Svinemørbraden brunes grundigt af i smør eller 

olie ved middel varme. Tag mørbraden af panden, og hold 

den lun. Resten af krydderiblandingen puttes på panden og 

karamelliseres, hvorefter du hælder æblecider eller saft 

på. Lad saften koge ind til en fjerdedel, og put derefter 

mørbraden tilbage i gryden. Lad den koge færdig under låg 

ved svag varme i ca. 5-8 min. I en dyb pande steges endive 

og æbler ved høj varme til de er møre. Servér kødet oven på 

den stegte æble-/endivemasse, og hæld så saucen over. 

få oVerbliK 

oVer æblesorter 


u nder liks 

plus opskrift på 

æblemarmelade 

1 stor svinemørbrad -eller 

to små, fås økologisk fra 

Friland, bl.a. i Irma 

4 spsk. stødt spidskommen 

3 spsk. paprika 

4 spsk. rørsukker 

1 tsk. salt 

1 fl. æblecider eller -saft 

3 æbler, skåret i skiver 

2 endive, fint snittede 

sæsonguide 



sæsonguide 

300 g hvedemel 



æBlemUffin med aroniaBær 

Opskrift på 20 stk. – så har du et sødt 

overskud til dagen efter din æblefest. 

200 g rørsukker 

2 tsk. bagepulver 

1 

/2 tsk. salt 

1 3 /4 dl rapsolie 

2 æg 

2 dl mælk 

6 revne æbler 

1 1 /2 dl tørrede aroniabær eller blåbær, kan fx 

købes økologisk via helsebasen.dk 

Bland mel, sukker, bagepulver, salt og 

æbler. Rør derefter olie, æg og mælk 

sammen, vend det i den tørre masse, og 

rør godt. Dejen fordeles i 20 muffinforme. 

pynt 

3 æbler i både 

50 g smør 

50-70 g mel 

25 g rørsukker 

10 g kardemomme 

Alle dele, på nær 

æblebådene, æltes 

sammen til en smuldredej. 

Stik en æblebåd 

lodret i alle muffin, og 

fordel smuldredejen 

rundt om, som på 

billedet. Bages ved 175 

grader i 25-30 min. 

ekstra-tip 

gem æblernes sommersmag 

til vinteren 

med en saftcentrifuge kan du lave 

saft af sommerens overflødigheder. 

kør en citron igennem centrifugen 

sammen med dine æbler, så bliver 

saften ikke brun af iltning. kom også 

gerne gulerødder og lidt ingefær i din 

centrifuge. hæld saften i fryseposer, 

og frys ned i tomme mælkekartoner. 

fjerner du stilk og kernehus fra 

æblerne, kan du bruge resterne af 

æblerne til at bage rugbrød med. 

regn med ca. 1 dl pulp til et rugbrød.

Klik ind på 

www.helios.dk 

og se det store udvalg i lækre 

økologiske og biodynamiske varer 

Dansk Helios • Østerskovvej 2 • 7000 Fredericia • tlf. 7595 4088 • helios@helios.dk • www.helios.dk 

www.biodynamisk-kvalitet.dk

solcreme 

beskyt dig mod solen 

- på den sunde måde 

Engang fik ungerne lov til at løbe rundt i solen, til de var godt brankede. Vi er heldigvis blevet 

meget klogere. Vi ved, at der må solbeskyttelse til. Men så kommer næste problem: En stor 

del af de solcremer, der står på butikshylderne, er proppet med kemi. I denne guide får du 

gode råd til, hvordan du beskytter dig selv og dine børn mod solen – på den sunde måde. 

Når solstrålerne for alvor brager igennem på den 

første sommerdag, bliver vi i godt humør. Det er 

der også grund til, for det er et fantastisk syn. 

Men det er ikke alle solens stråler, der kan ses. 

En god del af dem er usynlige, og det er ironisk 

nok dem, vi skal sørge for at holde mest øje med. 

Når vi smører os med solcreme, er det for at 

blokere for de ultraviolette stråler – stråler, der 

er usynlige for det blotte øje, men som har stor 

effekt på vores hud. Der er to slags ultraviolette 

stråler – UVA-strålerne, som får huden til 

at ældes hurtigere, og UVB-strålerne, der kan 

skolde huden og gøre den tykkere. Begge slags 

UV-stråler kan give hudkræft, men det er rent 

faktisk UVB, der er den største synder. 

42 

økologisk / sommer 2009 

kemisk eller fysisk filter? 

Det kan være en overvældende oplevelse at stille 

sig foran hylden med solcremer i det lokale 

supermarked. Der findes et væld af varianter, og 

det kan være svært at se, hvad man skal gå efter. 

Groft opdelt findes der to måder, alle disse 

solcremer virker på. Nogle af dem har et fysisk 

filter, der lægger sig som en tynd hinde oven på 

huden og reflekterer solens stråler. Andre har 

et indbygget kemisk filter, der indeholder stoffer, 

som trænger ind i det øverste hudlag. Når solens 

stråler rammer huden, absorberes de, så de ikke 

når ned i de nedre hudlag og udretter skade. En 

hel del solcremer benytter dog en blanding af 

både et fysisk og et kemisk filter. 

foto: Zsolt bicZó 

tekst: tommy heisz Foto: Christina damgaard 

Men hvad skal man så vælge? Umiddelbart er det 

oplagt at sige ”kemi kan vi ikke li’” og vælge en 

solcreme med fysisk filter. Flere af de stoffer, der 

benyttes i de kemiske solfiltre har været under 

mistanke for at være årsag til brystkræft og 

forringet sædkvalitet, men fra Miljøstyrelsen 

forlyder det, at der ikke er nogen dokumenteret 

risiko ved at bruge hverken den ene eller den 

anden form for filter. 

For nogle år siden brugte en del producenter 

stoffet 4MBC (4-Methylbenzylidine Camphor), 

som var under mistanke for at være hormonforstyrrende, 

men i dag findes stoffet ikke i solcremer 

til børn på det danske marked. Det er 

dog en god idé at være på vagt over for 4MBC, 

hvis du køber solcreme i andre lande. 

svanemærket er ikke sikker garanti 

Mange navigerer efter Svanemærket, når de 

vælger solcreme. Som udgangspunkt er det 

meget fint, for mærket er garanti for, at 

solcremen er produceret med den mindst mulige 

miljøbelastning, og også rent sundhedsmæssigt 

er der nogle fordele. For eksempel indeholder 

en svanemærket solcreme ingen stoffer, der kan 

fremkalde allergi. Vær dog opmærksom på, at 

der her menes stoffer, der officielt er klassificerede 

som allergifremkaldende. Bag Svanemærket 

kan der fx sagtens gemme sig en solcreme, 

der indeholder parfume, som er mistænkt for at 

kunne fremprovokere allergi. 

Svanemærke eller ej bør du gå efter solcremer, 

der ikke indeholder parfume – det vil være 

angivet som ”Parfume”, ”Parfum” eller ”Aroma” 

på varedeklarationen. 

kilder: miljøstyrelsens informationscenter og lene midtgaards bog 

familie uden kemi.

hvilken solCreme skal dU vælge? 

Undgå kemi. Men vær samtidig sikker på, at du har fat 

i en solcreme, der beskytter mod både UVA- og UVBstråler. 

Gå gerne efter Svanemærket, men vær også 

opmærksom på, at der godt kan være fx parfume 

i en svanemærket solcreme. 

hvilken faktor skal dU BrUge? 

Tommelfingerreglen er, at en faktor 15 er fin til den 

danske sommer. Den blokerer for 93,3 % af solens 

stråler. Hvis du ved, at man skal være ude i solen midt 

på dagen, eller hvis du skal til et andet land, hvor den 

brænder hårdere, bør du gå op. Men vær opmærksom 

på, at jo højere tallene bliver, jo mindre bliver den 

relative forskel for dig. En faktor 50 beskytter fx 

kun 2 procent bedre end en faktor 25. 

hvor ofte skal dU smøre? 

Det kommer selvfølgelig an på, hvor længe du opholder 

dig i solen. Hvis det er en feriedag, hvor du eller dit barn 

er ude det meste af dagen, er det en god idé at smøre 

2-3 gange i løbet af dagen. Måske endda oftere, hvis 

der også bliver badet ind imellem. 

Gem 

til en 

solskinsdag 

gode råd om solcreme til opslagstavlen: 

hvor meget skal dU smøre? 

De fleste danskere husker at tage solcreme på og smøre 

børnene ind. Men de fleste af os bruger alt for lidt. 

Undersøgelser har vist, at vi i gennemsnit kun bruger 

en fjerdedel af den anbefalede mængde. Anbefalingen 

lyder på, at man skal bruge, hvad der svarer til en 

håndfuld solcreme, hver gang man smører sig ind. 

hvad skal dU ellers gøre? 

Det er selvfølgelig vigtigt at bruge den rigtige solcreme 

på den rigtige måde, men der er intet, der batter som at 

holde sig væk fra solen, når den står højest på himlen. 

Eller for den sags skyld at have et tyndt lag tøj på, der 

kan absorbere strålerne. Tænk over det, når du ser den 

smarte bikini til din datter på seks år. Måske er det at 

foretrække at give hende en badedragt, der dækker 

skuldrene samt noget af armene og benene. 

tJek også: 

www.skrunedforsolen.dk – her kan du bl.a. tilmelde dig 

en SMS-tjeneste, der giver dig det lokale UV-index for 

dit område hver dag. I linksamlingen på www.okologi. 

dk/okologisk får du flere råd og svaret på, hvad et 

UV-index i grunden er for en størrelse. 


Dette EU-mærke 

sikrer dig god 

beskyttelse 

mod både UVA 

og UVB-stråling. 


evkassen 

få svar på dine grønne spørgsmål 

Send dit spørgsmål til pna@okologi.dk 

eller som brev til Økologisk Landsforening, 

Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj. Skriv 

venligst Brevkassespørgsmål i emnefeltet 

eller uden på kuverten. 


sisse buDtz-JØrgeNseN 

Kok og medejer af restauranten 

LÉstragon i Århus, der har en 

stor økologiandel blandt deres 

råvarer, og gerne serverer en 

gris, der er vokset op til tonerne 

af klassisk musik. 

særlig viden om: 

Opskrifter, sund og nem mad 

samt fransk gastronomi. 

micHAel tersbØl 

Faglig udviklingschef hos ØLF, 

hvor han bl.a. arbejder med 

klima- og energispørgsmål. 

Uddannet agronom og har 

bl.a. været konsulent inden 

for økologisk planteavl. 


Landbrug, økologisk dyrkning 

og klima. 

leNe miDtgÅrD 

Medforfatter til ”Familie uden 

kemi”. Har arbejdet med 

miljø spørgsmål med vægt på 

kemi i mange år. Mål: At vi kan 

stole på de produkter, vi køber. 


Kemi, især i plejeprodukter, 

men også fødevarer, 

rengøringsmidler, legetøj og tøj. 

DortHe kloPPeNborg 

Køkkenchef og kostvejleder 

står der bl.a. på CV’et – og 

Dorthe arbejder nu bl.a. med 

at omlægge kantiner til 

øko logi for ØLF. Er uddannet 

ernærings- og husholdningsøkonom. 


Sundhed og ernæring. 

? 

jeg har fået et par hokaido-græskar 

fra min nabos have. hvad stiller 

jeg op med dem? jytte, silkeborg 

Hokaido har sødme, smuk farve og 

den cremede konsistens gør, at den 

er fin at bruge i is. Derfor har jeg her 

en opskrift på flødeis med hokaido: 

12 æggeblommer 

1 l piskefløde 

400 g sukker 

600 g hokaido-kød 

1 citron 

Æggeblommer og sukker piskes 

stive, og fløden piskes stiv hver for 

sig. Hokaido-kødet skæres i tern og 

koges mørt i ca. 15 min. Vandet sies 

fra, kødet blendes og afkøles. De tre 

masser vendes forsigtigt sammen 

og smages til med citron, og den 

samlede masse fyldes i en form og 

fryses. Du kan servere, når isen er 

gennemfrossen, fx med friske bær. 

På www.okologi.dk/okologisk under 

links får du bl.a. også en opskrift på 

en paté med hokaido. 

sisse 

? 

jeg har hørt, at der kan være parabener 

i slik. hvad i alverden laver de der? 

grethe, lyngby 

Parabener bruges især som konserveringsstoffer 

i kosmetikprodukter, men er faktisk også 

tilladte i snacks, gelélag på kødprodukter og 

postej (ikke leverpostej), konfektureprodukter, 

kosttilskud i flydende form samt ved overfladebehandling 

af tørrede kødprodukter. Selv om 

kun begrænsede mængder er tilladt i fødevarer, 

så er nogle af parabenerne mistænkt for at 

være hormonforstyrrende. Men kun i større 

mængder. De tilladte parabener i fødevarer er: 

ethyl- og methyl-p-hydroxybenzoat og natriumsaltene 

heraf, i alt fire stoffer. De har E-numrene 

E 214, 215, 218 og 219. 

EFSA, European Food Safety Authority, har 

vurderet de parabener, som er tilladt i fødevarer. 

Tidligere var også Propyl-p-hydroxybonzoat 

E216 og propyl-p-hydroxybeonzoat natriumsalt 

E217 tilladt. Men EFSA opdagede, at de viste en 

lettere nedsat sædproduktion i rotter, og derfor 

er disse to stoffer nu forbudt i fødevarer. De andre 

parabener har i forsøg med rotter ikke vist 

nogen effekt i de tilladte mængder, så derfor 

er E 214, 215, 218 og 219 stadig tilladte. 

Vil du undgå parabener i fødevarer, skal du 

altså undgå E-numrene 214 – 219, og det gør du 

nemmest ved at vælge et økologisk produkt. 

Det skal retfærdighedsvis også siges, at 

hverken producenterne Toms eller Kims bruger 

parabener. Hos Danish Meat Association oplyser 

man, at den danske kødindustri heller ikke 

bruger de omdiskuterede E-numre. 

lene

? 

spørg vores eksperter 

om alt i økologiens verden – lige fra klimaændringer til kold kartoffelsalat. 

ifølge en quiZ på www.fdb.dk, så er 

det at fryse frugt og grønt ”en 

rigtig god metode” til at bevare 

vitaminerne. holder det? iben, århus 

Grøntsager, der skal sælges frosne 

i supermarkedet, bliver forarbejdet 

kort tid efter, at de er høstet. De 

vaskes, snittes og opvarmes et kort 

øjeblik, inden de fryses. Det betyder, 

at grøntsagerne bevarer vitaminer, 

mineraler og smagen, mens de ligger 

i fryseren. I nogle tilfælde kan man 

ligefrem finde et højere indhold af 

vitaminer i frosne grøntsager end 

i friske. Det skyldes, at friske grøntsager 

taber nogle vitaminer, når de 

transporteres og opbevares i supermarkedet 

og senere i hjemmet. 

Især indholdet af C-vitamin bliver 

nedbrudt hurtigt, når grøntsagerne 

har ligget et stykke tid. Fx indeholder 

frosne grønne bønner dobbelt så 

meget C-vitamin som ferske, der har 

været opbevaret i 2 dage. 

Husk i øvrigt: Koger du grøntsagerne 

for længe og i store mængder 

vand, så ryger mange af vitaminerne 

ud med kogevandet. Et godt tip er 

derfor at tilberede grøntsager i din 

ovn, på panden eller ved at dampe 

eller blanchere dem. 

Kilde: Livstilslinjerne og Fødevarestyrelsen 

redaktionen 

? må man komme voks på økologiske æbler? 

anne, københavn 

Nej, det er ikke tilladt. Alle æbler har et naturligt 

vokslag, som beskytter dem mod angreb af 

skadedyr mv. Jo ældre et æble bliver, desto 

tykkere bliver vokslaget. Eksempelvis har sorten 

Jonagold et tydeligt vokslag efter lagring, det 

samme gælder Green Star og Granny Smith. Så 

ser et dansk æble vokset ud, skyldes det altså, 

at det udånder æteriske olier. Voks er nemlig 

slet ikke lovligt på danske æbler. 

Nogle konventionelle avlere i udlandet har 

dog tilladelse til at vaske det naturlige vokslag 

af og give æblerne et nyt lag for at forlænge 

holdbarheden. Konventionelle æbler fra udlandet 

kan også være sprøjtet med gassen Smart Fresh. 

Den gør, at æblet ikke får ilt – og dermed stopper 

modningsprocessen. Reelt svarer det til at sminke 

frugten, så den ser bedre ud. Derfor må Smart 

Fresh selvfølgelig heller ikke anvendes på økologisk 

frugt og grønt. 

Derimod må udenlandske øko-producenter 

bruge kobber i produktionen, men ikke i Danmark, 

hvor det ikke er tilladt. Økologisk Landsforening 

arbejder for at få kobber fjernet fra EU's positivliste 

over tilladte midler i økologisk frugtavl, da 

det påvirker miljøet negativt. 

dorthe 


Vidste du ... 

at alle økologiske køer er ude 

på græs mindst seks timer om 

dagen i mindst fem måneder hver 

sommer? Blandt ikke-økologiske 

køer får færre og færre af dem 

mulighed for at nyde udelivet 

på en græsmark om sommeren. 

I dag kommer mere end halvdelen 

af de ikke-økologiske 

køer aldrig uden for deres stald. 

sensommer 2009 / økologisk 45

tekst: peter nordholm andersen Foto: istoCk 

klAus sØgÅrD, 

ejer af gartneriet Markhaven. Dyrker 18.000 m 2 økologiske 

tomater, som han leverer til Coops butikker. 

det står på jeres hjemmeside, at ”rigtige 

tomater dyrkes i rigtig jord”. hvad mener 

du med det? 

Vi har altid opfattet det som grundlæggende 

i den økologiske tankegang, at vi dyrker i 

jorden. Det er jordens mikroliv, vi skal dyrke, 

og på den måde forbedre jordens frugtbarhed 

– i stedet for at gøde planterne. 

hvordan dyrker markhaven jorden? 

Vi har et meget snævert sædskifte med 

agurker, tomater og lidt peber. Et år står der 

tomater, det næste agurker. Vi får mange 

mikroorganismer i jorden ved at anvende 

en god kompost, og det er med til at opveje 

svaghederne ved vores snævre sædskifte. 

hvorfor skal en økolog holde fast i at bruge 

jorden? 

Selv om der ikke er meget dokumentation, 

så er vi ikke i tvivl om, at tomatplanternes 

rødder får frit spil i jord og kan hente et mere 

varieret udbud af næringsstoffer. Jorden er 

jo dannet over millioner af år, og der findes 

mange ting i den jord, som planterne optager. 

Eksempelvis dyrker vi jo også økologiske 

agurker, og de er ofte dækket af et tyndt 

lag silicium. Det findes naturligt i jorden og 

sætter sig som et støvlag uden på agurkerne. 

Silicium er meget svært at tilføre kunstigt, så 

der kan man tydelig se forskel fra andre 

dyrkningsmetoder. 

du har skrevet i læserbreve, at du ikke vil 

støtte vækstmedier. hvorfor? 

Vækstmedierne indeholder jo ikke jord, men 

spagnum, hønsemøg og kompost. Det hænger 

uløseligt sammen med den her debat. At sige, 

at der er jord i de her sække er en grov tilsidesættelse 

af sandheden. Spagnum er ikke en 

fornybar ressource. Desuden er vækstmedier 

i praksis at lægge plastic ud over jorden og 

derefter stille sække ovenpå. Så bliver jorden 

gold nedenunder, og det har ikke ret meget 

med økologi at gøre. 


men ikke desto mindre er det tilladt efter 

reglerne? 

Ja, og jeg er ikke ude efter Mads Pedersen eller 

andre personer. Det er reglerne – eller rettere 

sagt, den måde Plantedirektoratet fortolker EU’s 

forordning på. En konsekvens af fortolkningen 

er, at vi nu ser økologiske jordbær dyrket på bord 

og salat dyrket i potter. Det overgår langt min 

fatteevne, fordi alt salat normalt bliver dyrket 

i jorden – også den konventionelle. Så med de 

nuværende regler bliver økologiske produkter 

ringere end de konventionelle. Også i forbrugernes 

opfattelse. Derfor skal vi have strammet op. 

de her regler er jo ikke nye? 

Det er rigtigt. I 1999 fik to gartnere dispensation 

til at omlægge på plastic i drivhuse. Det blev så 

siden en gældende praksis, at det kunne man 

tomater 

i vækst medier 

- er det økologi? 

hvad går debatten ud på? 

gøre. Selv om de to gartnere senere er gået over til 

at dyrke i jorden, så ærgrer det mig, at man ikke tog 

fat i reglerne dengang. Måske var vi lidt for naive og 

syntes, at det var en god måde at imødekomme nye 

producenter ved at kunne dyrke to år i afgrænsede 

bede under omlægningen – og derefter skulle de 

dyrke i jorden. 

hvordan skal dansk økologi udvikle sig uden 

vækstmedierne? 

Vi og Økologisk Landsforening er mere end villige 

til at indgå i en dialog om nedsat omlægningstid. 

Et kompromis kunne også være at lave en klar 

skillelinje for vækstmedier ved økologiske produkter, 

hvor man sælger roden med, altså potteplanter, 

udplantningsplanter og krydderurter. Afgrøder, 

hvor man skærer eller plukker – de skal gro i jord. 

Kampen for og imod vækstmedier tog fart 6. juli 2007. Den dag præciserede Plantedirekto- 

ratet, at de normale to års omlægning falder bort, hvis en gartner dyrker sine tomater eller 

andre planter i såkaldt lukkede systemer. Et lukket system er fx potter eller vækstmedier. 

Et vækstmedie kaldes også for afgrænsede bede og kan fx være en stor plasticsæk med 

et miks af bl.a. spagnum, hønsemøg og kompost. En sådan sæk står for mange økologer 

i skærende kontrast til et grundlæggende princip i økologisk jordbrug – at dyrke jorden. 

Derfor har det skabt uro blandt økologer, at den store konventionelle tomatgartner Alfred 

Pedersen & Søn, der bl.a. leverer til Coops brand Katrine & Alfred, er i gang med at etablere 

17.000 m2 økologisk tomatgartneri med produktion i vækstmedier.


mADs PeDerseN, 

direktør i gartneriet Alfred Pedersen & Søn. De første øko-tomater 

herfra blev 1. april leveret til de store supermarkedskæder. 

hvordan griber i øko-produktionen an? 

Vi har optimeret vores produktion ud fra de 

gældende regler fra Plantedirektoratet. Basen er 

vækstmedier af økologisk spagnum, hønsepiller 

og gylle. Når planterne har optaget næringen, så 

tilfører vi flydende, blandet gylle. Ved at kunne 

styre vores gødning mere præcist, så kan vi også 

avle mere, end vi kunne i jorden. Det er endnu en 

påstand, for indtil videre er det en prøveproduktion, 

men for os er det ikke lige meget om vi 

producerer 35 eller 40 kilo pr. m2 . Forskellen 

afgør måske, om vi kan tjene penge eller ej. 

Derfor skal vi optimere, hvor vi kan og sørge for, 

at vi hele tiden har en god værdi af gødningsstoffer 

og en biologisk aktivitet. 

hvordan kan du se den biologiske aktivitet? 

Vores konsulent kan se, at der sker en nedbrydning. 

Derfor skal vi hele tiden tilføre ny gødning. 

Ok, vi har ikke regnorme, i hvert fald ikke i år, 

men arbejder på at få dem med i sækkene. 

hvad sker der med mediet, når tomatplanterne 

er færdige? 

Efter en sæson går vækstmikset tilbage til 

Farmer Gødning – og så kan han sælge "jorden" 

videre til andre økologiske produktioner, fx til 

agurker eller jordbær. Derfor indgår "jorden" 

hele tiden i et lukket kredsløb. 

hvad er fordelen ved vækstmedierne? 

Bl.a. at vi kan slippe for alle rodsygdomme, da 

det er nemt at komme af med mediet og dermed 

sygdommen. Dyrker man i jorden, så skal man i 

værste tilfælde dampe sin jord, hvis der opstår 

rodsygdomme. Og hvor meget biologisk aktivitet 

bliver så slået ihjel? Hånden på hjertet, så synes 

jeg, at vores metode miljømæssigt er den bedste. 

Jeg er overbevist om, at min metode vil give et 

bedre miljøregnskab end ved dyrkning i jorden. 

Jeg mener, at vi – med den samme energi – kan 

lave flere kilo tomater pr. m2 end i jord, selv om 

jeg endnu ikke kan sige det med sikkerhed. Har 

jeg ret, så koster hver tomat altså mindre CO , og 2 

derfor mener jeg, at min metode er den bedste 

løsning for miljøet. 

det økologiske værdigrundlag foreskriver at 

dyrke i jorden. hvordan harmonerer dine vækstmedier 

med det? 

Det er rigtigt, at den økologiske tanke er at dyrke 

i jorden. Det står ikke til debat. Men så skal man 

også stille alvorlige spørgsmålstegn ved, om 

man overhovedet skal bruge varme til en 

økologisk produktion, som man jo gør. Og 

dermed om man overhovedet skal producere 

økologiske tomater i Danmark. Der er mange 

ting, som støder mere i forhold til den økologiske 

xxxxxxxxxxxxxxxxxxx duel 

tankegang, som jeg ser det. Jeg har ikke noget 

problem med at dyrke i spagnum – lige så vel 

som andre økologer dyrker fx krydderurter i 

spagnum. Smed vi spagnumen ud efter et år, 

så var det en anden sag, men på vores måde, 

så bliver det genbrugt. 

kan jeg se på din emballage, at tomaterne er 

dyrket i vækstmedier? 

Nej, vi skriver hverken det ene eller andet på, 

mens for eksempel Klaus Søgaard skriver, at 

tomaterne er dyrket i jorden. Det skal han være 

velkommen til at markedsføre. 

hvorfor har i overhovedet kastet jer over økologiske 

tomater? 

Vi har svært ved at konkurrere på importen af 

konventionelle tomater fra udlandet, og så skulle 

vi være idioter, hvis vi ikke kiggede på, hvor det 

danske marked bevæger sig hen. Jeg har hele 

tiden følt, at økologien er uhyre interessant, og 

jeg har stor respekt for de græsrødder, der har 

kæmpet for økologien i mange år. Jeg er 

hammerstolt af at kunne lave et økologisk 

produkt – og jeg føler ikke, at det er discountøkologi, 

for det er ikke billigere for os at lave 

økologiske tomater på den måde, vi gør det. 


Litteratur til sommeren 

5 bøger 

DER FÅR TÆNDERNE TIL AT LØBE I VAND 

Sommer er tid til at slappe af og spise godt. 

Men det er også sæson for at få læst nogle gode 

bøger. Vi har udvalgt 5 appetitlige klassikere. 

i lÆre som stJerNekok 

HEAT – AF BILL BUFORD 

Buford får under et interview med stjernekokken 

Mario Batali mulighed for selv at prøve 

kræfter med et stort restaurationskøkken i 

New York. Først som køkkenslave, siden op 

gennem det benhårde hierarki til stegning, 

pastakogning og kommer til sidst til Italien – 

alt sammen for at lære, for at suge til sig i 

køk ken erne, og for at forstå maden, råvarerne 

og traditionerne. Fortællingen er medrivende 

og en hyldest til det veltilberedte måltid og 

stolte køkkentraditioner. 

fås fra 178 kr. forlaget tiderne skifter. 

FrANsk gourmet til 

ForstokkeDe NorDmÆND 

BABETTES GÆSTEBUD – AF KAREN BLIxEN 

Hvis du kan læse denne bog fra ende til anden 

uden at blive sulten, må du en tur til lægen. Vi 

befinder os i Nordnorge i begyndelsen af 

1870’erne. Den franske gourmetkok, Babette, 

strander som flygtning i et afsides nordnorsk 

sogn. Blixen har kokkereret en gribende 

fortælling om, hvordan Babette gennem maden 

langsomt får de stive og forstokkede nordmænd 

til at tø op og udtrykke følelser over for hinanden. 

De superdetaljerede, sanselige beskrivelser af de 

retter, Babette frembringer i køkkenet, står den 

dag i dag som unikke i verdenslitteraturen. 

fås som paperBaCk fra 49.95 kr. gyldendal. 


cHokolADe kAN ogsÅ 

cHokere 

CHOKOLADE – AF JOANNE HARRIS 

Hovedpersonen Vivianne er tilflytter 

i den franske landsby Lansquenet. 

Hendes store passion er chokolade. 

Det skaber røre i den lille by, da hun 

vælger at åbne en chokoladebutik 

og café lige over for den lokale kirke. 

Historien blev filmatiseret i 2000 

med Juliette Binoche og Johnny 

Depp i de bærende roller og blev 

ved den lejlighed nomineret til 

hele fem Oscars. 

fås som paperBaCk fra 59,95 kr. 

forlaget samleren. 

tekst: tommy heisz 

HemiNgwAY i PAris 

DER ER INGEN ENDE PÅ PARIS 

– AF ERNEST HEMINGWAY 

Ernest Hemingway kunne lide at spise godt. 

Det er ikke for ingenting, at restauranter 

over hele verden markedsfører sig med, at 

”Hemingway spiste her”. Man kan dykke ned 

næsten hvor som helst i hans forfatterskab 

og finde lækre, gastronomiske beskrivelser. 

Den selvbiografiske roman "Der er ingen 

ende på Paris" beskriver årene fra 1921 til 

1927, hvor Hemingway levede, skrev og 

spiste i Paris. Her er masser af detaljerede 

beskrivelser af lækre retter, som den 

amerikanske forfatter indtager på 

stemningsfyldte fortovscafeer, mens 

han indsamler inspiration til nye bøger. 

Bogen på dansk er udsolgt fra forlaget, 

men den kan lånes på biblioteket. På 

amazon.co.uk kan den bestilles på engelsk. 

fra Cirka 50 kr. lindhardt og ringhof. 

mADANmelDer i krise 

LIVRET – AF KRISTIAN DITLEV JENSEN 

Kristian Ditlev Jensen er kendt som 

journalist og samfundskritiker. Og så har 

han begået denne roman fra 2004, hvor 

vi møder gourmeten og madanmelderen 

Robin McCoys. Hovedpersonens kone 

begår selvmord, og det tager ham lang 

tid, før han igen lærer at være til stede i 

sit eget liv og atter smage den mad, han 

holder meget af. Bogen er proppet med 

mund vands fremkaldende beskrivelser af 

al den ost, vin og lækre specialiteter, du 

finder i gastronomiens topklasse. 

fås som paperBaCk fra 99,95 kr. 

gyldendal.

En 

for 

Kom 

til 

dag 

hele 

på 

Økologisk 

Lørdag-sønd 

ag 

landet 

familien! 

Høstmarked 

5. 

-6. 

Masser af frugt 

Mindre sukker 

Laktosefri yoghurt med blåbær og tranebær 

september 

Igennem længere tid har flere forbrugere 

efterlyst en sukkerreduceret yoghurt. Det 

ønske har Thise nu opfyldt og samtidig 

gjort yoghurten tilgængelig for dem, der 

normalt fravælger mælkeprodukter. Den 

er nemlig også laktosefri. 

Læs mere om nye produkter på 

www.thise.dk 

www.thise.dk

5 

Eva Kjer Hansen (V) har siddet i Folketinget siden 1990 

og har fra november 2007 været minister for fødevarer, 

landbrug og fiskeri. Født 1964 i Aabenrå – datter 

af landmand Hans Hansen og Ellen Kjer Hansen. 

Hurtige 

til fødevareminister eva kJer hansen 

under forhandlingerne om grøn vækst har 

økologisk landsforening foreslået et mål om 

mindst 50 % økologiske fødevarer i off. institutioner 

i 2013. hvad mener du om den ide? 

Jeg støtter ikke et politisk dikteret mål om fx 50 

%’s økologiske fødevarer i offentlige institutioner. 

Staten skal give institutionerne så megen 

metodefrihed som muligt, og vi skal ikke diktere 

den enkelte institution eller kommune om, 

hvilken mad de skal servere. I stedet kan vi gøre 

en ekstra indsats i forhold til råd og vejledning 

om offentlige indkøb af økologiske fødevarer, 


så de institutioner, der ønsker økologi, også 

nemt kan få adgang til det. Det er fint, at 

offentlige institutioner vælger økologi. Mange 

af dem lægger allerede i dag vægt på at købe 

økologiske produkter – og det kan være med 

til at brande institutionen eller kommunen. 

ifølge grøn vækst skal det økologiske areal 

fordobles inden 2020. hvad er de største sten 

på vejen for at nå det mål – og hvordan vil du 

fjerne dem? 

I den seneste tid er de nye økologiske arealer 

primært kommet i kraft af eksisterende økologer, 

der har udvidet deres produktionsareal. Derfor 

skal vi have fat i flere konventionelle landmænd. 

Her vil to initiativer, der opprioriteres i Grøn 

Vækst-initiativet, omlægningstjek og Erfagrupper, 

gøre en forskel. 

En af de væsentligste barrierer for 

omlægning til økologi er manglende 

viden hos producenterne om 

regler for økologi, støttemuligheder 

mv. Vi tilbyder, at de kan 

få et omlægningstjek, og det 

har vist sig at være et meget 

effektivt instrument. Over 

halvdelen af de landmænd, 

som får gennemgået deres 

økonomi i forbindelse med 

et omlægningstjek, har efterfølgende 

valgt at lægge 

om til økologi. 

Erfa-grupperne skal 

ligeledes skabe mere 

viden blandt konventionelle 

landmænd om omlægning til 

økologisk drift. Det skal ske 

ved at dele viden mellem potentielle 

økologiske producenter 

og eksisterende økologer. 

hvad vil du gøre for at stimulere markedet for 

økologi? 

Med Grøn Vækst vil jeg styrke indsatsen i den 

såkaldte kvalitetsfødevareordning, som især er 

blevet brugt til aktiviteter inden for markedsføring. 

Ordningen har vist sig at være god til at 

skabe efterspørgsel, både på hjemmemarkedet, 

men især også på eksportmarkederne. Danmark 

er i 2009 årets økologiland, hvilket blev fejret 

på verdens største økologimesse - BioFach i 

februar måned. Det var en stor succes for de 

danske producenter og deres muligheder for 

fortsat at øge eksporten. 

hvad vil du gøre for at give danskerne et større 

udvalg af økologiske varer? 

Vi støtter allerede nu omlægning til økologisk 

produktion i et stort omfang. Støtten gavner 

både landmænd og de mindre produktionsgrene, 

som fx frugt og grønt. De initiativer, vi 

har fremlagt i Grøn Vækst-udspillet, er målrettet 

mod mulige nye økologer. Desuden retter 

regeringens indsats sig mod at nedbryde nogle 

af de barrierer, der kan være for landmændene i 

forhold til at overgå til økologisk produktion. 

du vil brande danmark som et gourmetland. 

hvor meget skal økologien fylde i den indsats? 

Økologerne har været rigtig gode til at 

produktudvikle og skabe kvalitetsfødevarer, og 

mange anerkendte kokke bruger en stor andel 

af økologiske produkter i deres køkkener. Hvor 

meget økologien kommer til at fylde, afgøres i 

sidste ende af forbrugerne, men mange kokke 

foretrækker i dag at bruge økologiske produkter. 

Det har gjort deres kunder interesseret – ja, 

ligefrem begejstrede. Så jeg er overbevist om, 

at økologien også i fremtiden kommer til at 

spille en betydelig rolle i forhold til dansk 

gourmetmad. 

iNterViewer: tommy heisz

ØKOLOGISK PÅLÆGSCHOKOLADE 

Økoladens originale økologiske pålægschokolade, 

der smager som god, ustresset kvalitetschokolade 

skal gøre: Af gode råvarer. 

Økoladen - www.oekoladen.dk - Tlf. 55 89 32 12 

FORFØRENDE GOD ØKOLOGI! 

Amarone, brunnello, Alsace, Bordeaux, Bourgogne. 

Amaretto, passito, portvin, sauternes, sherry. 

Cava, champagne, cremant, spumante. 

Armagnac, calvados, cognac, gin, grappa, 

rom, vodka, whisky. 

oekovin.dk - 9737 6287 

Woodshade Organics er danmarks første og største producent af økologiske 

konfekturer & snacks af højeste kvalitet. Produceret helt uden tilsætningsstoffer 

og af råvarer fra de bedste certificerede økologiske producenter. 

Pakket i kartoner til løsvægts-salg - eller i attraktive gaveæsker. 

Se mere på www.molle-skovly.dk 

FIT & WELL 

SUND I EN TRAVL HVERDAG 

Fit og Well er et univers på NETtorvet, fyldt med en kombination af motionsmotionsudstyr og wellness-produkter, ny viden og inspiration til en sund hverdag. 

Klik forbi og bliv inspireret til at komme i form derhjemme. 

produktguide 

Fra Bio Planete kommer denne lækre blanding 

af olivenolie og Balsamico eddike. Ryst flasken 

og du har den perfekte olie/eddike dressing til 

salaten. Bio Planete tilbyder et bredt udvalg af 

økologiske olier. Importeres af Biogan A/S, i 

Lystrup, Se mere på www.biogan.dk 

ØKOLOGISK KØD OG GRØNT LIGE TIL DØREN 

Krogagergård er en alsidig økologisk gård midt på 

Sjælland med egen slagterafdeling, gårdbutik og 

faste vareture. Bestil via hjemmesiden og få 

leveret lige til døren. 

www.krogagergard.dk • Tlf.: 57 80 94 57 

Abonnement - så nemt er det 

ØKOLOGISK FRUGT & GRØNT 

Med et abonnement er der både sundhed og økologi for dig og 

din familie. Klik ind på NETtorvet.dk. Vælg kasse og butik. 

Du betaler først, når du henter. 

Frit valg pr. kasse 

200,- 

39273_Ann_195x79.indd 1 sommer 2/24/09 2009 / økologisk 8:39:34 AM51 

51

Returadresse: Økologisk Landsforening, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj 

her er fire 

gode grunde til 

at blive medlem 

af Økologisk 

landsforening 

Du støtter foreningens arbejde for meget 

mere økologi i Danmark og verden 

Du får det gode magasin Økologisk 

tilsendt fire gange om året med tips, 

lækre opskrifter og reportager 

Du får bogen ”Rigtige oste starter med Ø 

– Kille Ennas 25 overraskende opskrifter” 

Du får et bæredygtigt indkøbsnet, så du 

slipper for at købe plasticposer 

meld dig ind på WWW.okologi.dk 

eller ring 87 32 27 00

XXXXXXXXX - Økologisk Landsforening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?