Virksomhedshjemmeværnet

kristian thrane Vammen
ringer og siger, at parkeringsbremsen ikke vil løsne. Så skal jeg
vide præcist, hvilken hane og knapper han skal trykke på. Så det
tager noget tid at blive oplært. min opgave er først og fremmest
at tænke på materiel-sikkerhed, ikke om toget kører til tiden.
som at slå i en dyne
og nej, kristian thrane vammen er ikke tognørd trods sit engagement
i jernbanehjemmeværnet og job i dSb. men via hjemmeværnet
lærte han mange inden for banen at kende og tog
springet fra elektriker videre til en uddannelse som lokomotivfører.
det blev til tre år i førerhuset, inden kristian tog plads i
vagtstolen.
- jeg har ikke været mere fascineret af tog, end de fleste små
drenge ellers er, tror jeg. for mig handler både mit job og mit engagement
i hjemmeværnet om at få udfordringer og prøve mig
selv af. og det har jeg fået, bl.a. på kurser på hjemmeværnsskolen,
som virkelig har højnet min motivation. Så længe jeg føler, jeg
får nye kompetencer, er det helt klart noget, jeg bliver ved med
at bruge tid på. men hvis det bliver for meget ’det har vi prøvet
før’, mister jeg lysten.
netop den oplevelse fik kristian thrane vammen faktisk efter
de første par år i hjemmeværnet og var tæt på at give op.
- den funktion, jeg først havde som næstkommanderende og
senere gruppefører, gav mig ikke nok med i rygsækken. plus at
det var en periode, hvor folk kun meldte sig ud af hjemmeværnet,
så det var lidt svært at holde gejsten oppe – også hos de
andre. det var som at slå i en dyne hele tiden. Så jeg mistede
lysten. men det gjorde ondt, og jeg var meget i tvivl om, hvad jeg
skulle gøre, fordi jeg jo føler noget for det: opgaverne, det gode
kammeratskab osv. det ville være synd at smide det på jorden.
fået en ny indstilling
det gjorde kristian thrane vammen så heller ikke. hans mors
veninde, som i første omgang havde vakt kristians interesse for
hjemmeværnet, besluttede at holde op som rekrutteringsofficer,
og kristian så muligheden for at prøve noget nyt.
- det var noget, jeg slet ikke havde forstand på, så det var en
kæmpe udfordring. og det er netop derfor, jeg er blevet i hjemmeværnet
– der er hele tiden nye udfordringer, nye krav. det har
givet mig noget i min fritid, som arbejdet ikke har kunnet. plus
selvfølgelig det gode sammenhold og de mange sjove oplevelser,
siger han og fortsætter:
- efter at jeg er blevet rekrutteringsofficer, kan jeg mærke,
at jeg har fået en anden indstilling til hjemmeværnet. jeg har jo
oplevet mange gange, at folk vrænger på næsen, når jeg fortæller,
at jeg er aktiv i hjemmeværnet. og for mig er det vigtigt at
få fortalt folk, hvem vi er. at vi er nogle fornuftige og helt almindelige
mennesker med en interesse lidt ud over det almindelige,
men at det også svarer lidt til at være frivillig i en fodboldklub. vi
gør det, fordi det interesserer os. og jeg har faktisk flere gange
blå bog
kristian thrane vammen, 26 år
• uddannet elektriker, 2003
• uddannet lokomotivfører, 2005
• ansat i lki-vagten i dSb siden september 2008
• aktiv i jernbanehjemmeværnet siden 2000.
• rekrutteringsofficer vje kbh, jernbanehjemmeværnskompagni i
københavn
• astma forhindrede ham i at blive værnepligtig i militæret.
oplevet, når jeg har talt med folk, som vrænger på næsen eller
tror, vi bare vil ud at svinge politistaven, at de har ændret holdning
og selv har sendt det positive budskab videre. det handler
jo ofte bare om uvidenhed. Så på den måde er jeg ambassadør
på flere niveauer. n
aliqui tin eugait alit del utatem verci
blam volorperosto ea con verat re dit irit
luptat iliquat atem nulla fa.
foto: larS dalby
foto: larS dalby
23