Læs mere her. - freja.biz

Statens Pædagogiske
Forsøgscenter
Islevgård Allé 5
2610 Rødovre
Foto af undervisningsbygningen

Statens Pædagogiske Forsøgscenter
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12a
12b
12c
12d
13a
13b
15
16
17
18
19
21
22
24
25
Kirke
Kirkehus
Frokoststue
Værksted
Toiletter
Posthus
Forsøgsskole
Varmecentral
Bank
Kontor
Elevkantine
Rådhus +
Lærerkantine +
Kontor +
Projektlokale
Energihus +
Energihus
Datahus
Teater
Adm./værksted
Verdensrum
Depot (tunnel)
Sparekasse
Pedelbolig
Udhus pedelbolig
Forsvarets hus
83 m²
41 m²
35 m²
29 m²
22 m²
179 m²
2.695
m²
147 m²
140 m²
79 m²
101 m²
547 m²
220 m²
109 m²
564 m²
383 m²
391 m²
234 m²
230 m²
112 m²
12 m²
120 m²
2

3
Indholdsfortegnelse:
2 Oversigtskort og BBR oplysninger
4 Matrikelkort
5 Baggrunden for Statens Pædagogiske Forsøgscenter
6 Idémanden bag Ungdomsbyen
7 Historien
11 Bygningerne
11 Kontorbygningen
12 Skolen
13 Værkstedsbygningen
14 Ungdomsbyen
16 Kirken
17 Pedelboligen
18 Oplysninger
19 Fremtiden
Oplysningerne i denne folder kommer fra forskellige kilder - fortrinsvis fra internettet, så vi tager forbehold for
fejl og mangler.

Beliggenhed:
Islevgård Allé 5
2610 Rødovre
Ungdomsbyen er bygget op som en lille landsby, der ligger i et parcelhuskvarter med facade ud
mod Slotsherrensvej - og nem adgang til Ringvej B3 og motorvejssystemet.
Matrikel:
Matrikel nr. 1AQ, 1CP, 1CQ samt 1CR.
Arealer:
Grundareal: 41.013 m²
Bebygget: 6.417 m²
Etagemeter: 7.368 m²
Ejendommen består af erhverv, butikker, kirke, bolig samt undervisningslokaler.
4

Baggrunden:
Undervisningsministeriet nedsatte i 1961 et udvalg om et pædagogisk forsøgscenter i
Rødovre. Formand var statskonsulent K. Helveg Petersen, som i samarbejde med stadsarkitekt
Børge Lorentzen, netop havde fået oprettet Ungdomsbyen i Rødovre, hvor elever
fra 8.-9. klasse kunne få orientering og demonstration af erhvervs-, håndværks- og
institutioners virksomhed.
På grundlag af betænkning af 1.7.1963 fik Helveg Petersen som undervisningsminister
gennemført lov 142 af 13.5.1964 om en statsskole som forsøgscenter for 8.-9. klasse,
der skulle indrettes i tilknytning til Ungdomsbyen.
Statens Pædagogiske Forsøgscenters skole for 8.-10. klasses elever fra det
storkøbenhavnske område gennemførte et pædagogisk udviklingsarbejde, der skulle
imødekomme aktuelle behov hos Folkeskolens lærere. I Ungdomsbyen, der indgik i
Forsøgscentret, gennemførtes kortere eller længere erhvervsorienterende kurser for elever
fra hele landet.
Tilsynsrådet for Statens Pædagogiske Forsøgscenter blev nedsat af Undervisningsministeriet
i 1965 med den opgave at stå i forbindelse med erhvervslivet, kommunale
organisationer og pædagogiske interesser og organisationer, at udøve tilsyn med
Forsøgscentrets arbejde og over for Undervisningsministeriet at fremsætte indstillinger og
vejledende udtalelser.
Sekretariatsforretningerne varetoges indtil medio 1979 af Direktoratet for Folkeskolen,
derefter af Forsøgscentret.
5
Vægmalerier fra kirken

Idémanden bag Ungdomsbyen:
Genealogi
Lorentzen, Børge Tage, 1916-1992, arkitekt. *17.7.1916 i Rødovre, +23.8.1992 i Værløse,
begravet på Rødovre Kirkegård.
Biografi
Børge T. Lorentzen blev straks efter sin
uddannelse ansat i Rødovre Kommune, hvor
han kom til at yde en bemærkelsesværdig
indsats under udbygningen fra sognekommune
til folkerig forstad, især i forbindelse med
ungdoms- og uddannelsesinstitutioner, som
havde hans store interesse.
På dette felt opnåede han på eget initiativ at få
etableret Ungdomsbyen i Islev, der er baseret
på tanken om direkte erhvervsundervisning
og samfundslære ved hjælp af arbejdende
værksteder, butikker, pengeinstitutter, rådhus
og kirke.
Karakteristisk for Lorentzens arbejder er i det
hele taget en solid håndværksmæssig kunnen,
kombineret med en ofte frodig idérigdom, som
det f.eks. ses i Hendriksholms Skoles scene,
der kan anvendes både indad og udad mod
skolegården.
I slutningen af 1950erne blev Lorentzen
opmærksom på et stigende problem: Byggefejl
som følge af forkert projektering og forkert
udførte bygningsdetaljer.
I årene derefter opsamlede han et enormt
erfaringsmateriale om dette emne fra hele
landet, som han med stor ildhu søgte at
gøre tilgængeligt for fremtidens teknikere,
arkitekter og bygningshåndværkere via
undervisningsanstalterne.
6

Historien:
Af Poul Erik Christoffersen og Carsten Skjoldborg
Den direkte forbindelse mellem folkeskole og erhvervsliv - eller historien om, hvordan nogle
tanker om en Ungdomsby i Rødovre blev til et dynamisk pædagogisk center.
1959 - 1988
Grundlaget for samarbejdet mellem skole og erhvervsliv blev lagt midt i 1950erne af stadsarkitekt
i Rødovre Kommune, Børge T. Lorentzen.
Resultatet af tankerne blev i første omgang Ungdomsbyen. Bygget af unge - for unge.
Der blev udskrevet en konkurrence for arkitektstuderende på Statens Arkitektskole og Kunstakademiet
i København.
De studerende satte ungdomsbyen på tegnebrættet, og i 1959 fik de første lærlinge lejlighed
til at udføre deres svendestykker i Ungdomsbyen. Senere fulgte adskillige andre lærlinge, og
resultatet blev huse for bl.a forsikring, bank- og sparekassevirksomhed, et rådhus, et butikshus
(det første supermarked i Danmark) og en kirke.
Supermarkedet blev hurtigt omdannet til et landbrugets hus, og senere fulgte bl.a. et kulturhus
og et oliens hus.
Det var ikke noget problem at få de unge lærlinge til at lægge deres arbejdskraft i ungdomsbyen.
7

Deres indsats var kendetegnet af stor entusiasme. Koblingen mellem skole og erhvervsliv var
en realitet.
Ungdomsbyen indeholder også store mængder kunst. Mens lærlingene byggede de første huse,
deltog elever fra Statens maler- og billedhuggerskoler i København i en udsmykningskonkurrence.
De bedste projekter blev ført ud i praksis. Der er skulpturer, glasmosaikker, malerier og meget
andet på arealerne i Rødovre.
Ungdomsbyen, som i 1963 var vurderet til syv millioner kroner, blev i samme år vederlagsfrit
overdraget til staten. Som modtager stod minister Kr. Helveg Petersen, der velvilligt havde stillet
sin ekspertise til rådighed for ungdomsbyen allerede på idéstadiet.
Båret frem af samarbejde på kryds og tværs opstod Ungdomsbyen med veje til færdselsundervisning,
huse til erhvervsundervisning, kirke til det åndelige og kunst til almindelig vederkvægelse.
1988 - 2007
I slutningen af firserne bankede nye partnere på Ungdomsbyens dør. Det civile samfund og den
internationale dimension ønskede også at deltage i mødet mellem skolen og det omgivende
samfund.
Hvor kurserne i Ungdomsbyens start fortrinsvis havde været erhvervsorienterende, blev de nu
gradvist mere samfundsorienterende.
Menneskeret og rum til verden
Det nyetablerede Institut for Menneskerettigheder meldte sig som en af de første nye
interessenter på banen. Spørgmålet var, om Ungdomsbyen ville være med til at udvikle kurser
og materialer til menneskerettighedsundervisning.
Det var starten på en lang udviklingproces som kom til at involvere mange organisationer som
fx. Mellemfolkelig Samvirke, Ibis, Folkekirkens Nødhjælp, Red Barnet, Røde Kors og Børns Vilkår.
Processen resulterede blandt andet i:
• Udvikling af en en lang række kurser og undervisningmaterialer som Aché - menneskeret-
tigheder på spil, Tilfældighedernes spil - om børns rettigheder og vilkår og En ny
verdensorden - hvordan? - om humanitær intervention og forsoning
• Udvikling af et kombineret undervisnings- og udstillingslokale: Læringsmiljøet Verdens-
rummet, som blev et omdrejningspunkt for arbejdet med menneskerettigheder og den
globale dimension
• Dannelse af seminarie- og skolenetværk som Interkulturel kompetence i læreruddan-
nelsen, En verden af muligheder og det danske UNESCO Associated Schools Project
netværk
Samtale i stedet for vold og konflikthåndtering
8

Den næste udviklingsproces blev sat i gang af en pensioneret søofficer ved navn Fritz Bistrup.
Han tilbød Ungdomsbyen at overtage kurset: Samtale i stedet for vold, som han selv var
ophavsmand til.
Hans vision var, at samtlige klasser i Danmark skulle igennem kurset tre gange i deres skoleforløb:
i 3. – 5. og 8. klasse.
I Ungdomsbyens version blev kurset målrettet 8. klasse. På trods af, at det strakte sig over to
dage, blev det hurtigt meget populært. Gennem SSP netværket blev det også eksporteret til
adskillige kommuner rundt om i landet.
På grund af erfaringerne med kurset blev Ungdomsbyen inddraget i arbejdet med regeringens
voldspakke ”Et par på kassen” med udarbejdelse af et idékatalog til undervisning mod vold.
Et par år senere bidrog Ungdomsbyen med en avis og en undervisningsvejledning til en
kampagnen: Drop volden, rettet mod ungdomsuddannelserne.
I slutningen af 90’erne skiftede kurset fokus til konflikthåndtering. I første omgang udbød
Ungdomsbyen et todages kursus til 8. klasse.
Siden hen er der også udviklet et endags kursus ”Hvornår er nok, nok?” til 6.-7.
klasse og seneste skud på stammen er: ”Må vi alle være her!” målrettet 4. – 5. klasse.
9
Billede fra kurset: ”Må vi alle være her!”

Ungdomsbyen i verden
Samtidig med at verden rykkede ind i Ungdomsbyen begyndte Ungdomsbyen at rykke ud i
verden.
Med udviklingen af de første menneskerettighedskurser i Ungdomsbyen tog det internationale
samarbejde et stort spring fremad i 1990´erne.
Godt understøttet af Demokratifonden fik uddannelses- og skoleinteresserede - ikke kun fra
Danmark og vores nabolande, men også fra det tidligere Østeuropa - og efterhånden fra det
meste af den øvrige verden - øjene op for det innovative miljø på SPF - og kvaliteten i både
Forsøgsskolens og Ungdomsbyens pædagogiske udviklingarbejde.
Ungdomsbyen i dag
Ungdomsbyen er stadig aktiv, og i februar 2010 arrangerer Center for Konfliktløsning og
Ungdomsbyen i samarbejde en studierejse til Cape Town i Sydafrika.
Center for Konfliktløsning har siden
sin start indgået i internationalt
samarbejde i mange sammenhænge,
som både har optaget og engageret
en del af CfKs medlemmer og
undervisere.
I de seneste 10 år har Ungdomsbyen
arrangeret studierejser til Sydafrika,
Ghana, Tanzania & Kenya, Dansk
Vestindien og Mellemøsten – Jordan,
Syrien og Libanon.
Siden 1998 har Ungdomsbyen
samarbejdet med den sydafrikanske
NGO - Extra Mural Education Project
i Cape Town, og Centre for Conflict
Resolution har de seneste år været
fast på programmet i Ungdomsbyens
Sydafrikarejser.
10

Bygningerne:
Islevgård Allé 5
Kontorbygningen
Tidligere stuehus til landbrugsejendom opført i 1912 med pudsede facader og rødt tegl.
Bygningen fremstår som beboelse, men har været anvendt til administrative formål de seneste
40 år.
Til bygningen hører mindre kælder, som indeholder lavloftede kælderrum. Ejendommen er
opvarmet med fjernvarme.
Arealer:
Bebygget areal: 210 m²
Erhvervsareal: 383 m²
11

Skolen
Undervisningsbygning fra 1968 i jernbetonkonstruktion med let facade i glas og malede
metalplader. Taget er udført som build-up og belagt med tagpap.
Der er 415 m² kælder under bygningen, som indeholder teknikrum, varmecentral samt arkivrum.
Envidere er der adgang til installationsgange med en loftshøjde på 1 m.
Bygningen indeholder undervisningslokaler i varierende størrelser, køkkenfaciliteter, elevområder,
toiletter med garderobeskabe m.m.
Gulvet er belagt med linoleum, som er slidt.
Arealer:
Bebygget areal: 2.695 m²
Erhvervsareal: 2.695 m²
148 pladser i bygningens sikringsrum
12

Værkstedsbygningen
Værkstedsbygningen er opført i 1960 i gasbeton. Taget er i trækonstruktion og belagt med
bølgeeternit.
Bygningen indeholder tidligere undervisningslokaler, værksteder og depot for pedelfunktionen.
Bygningen har ikke kælder.
Arealer:
Bebygget areal: 391 m²
Erhvervsareal: 391 m²
14

Ungdomsbyen
Ungdomsbyen består af ca. 25 bygningsenheder fra slutningen af 1960´erne. Hovedparten af
bygningerne er opført i kalksandsten med build-up tag. Andre dele af komplekset er opført i
gule sten med build-up tag eller røde tegltag. Endvidere er der opført kirke i røde sten.
Miljø- & Energihuset
Arealer:
Bebygget areal: 220 m²
Erhvervs areal: 220 m²
Opført i 1965
Kirkehus
Arealer:
Bebygget areal: 41 m²
Erhvervs areal: 41 m²
Opført i 1961
15
Teater
Arealer:
Bebygget areal: 564 m²
Erhvervs areal: 564 m²
Opført i 1970

Kirken
Ungdomsbyens kirke er opført i 1965.
Murværket er opført i røde teglsten som blank murværk og uden sokkel. Tag og tagrende er
udført i kobber, som følger kirkens spiralform. Vinduerne er i træramme og har termoglas.
Væggene inde i kirken er murede
og pudsede, og bemalet med
motiver fra biblen.
Loftet er udført i træ og gulvet
er belagt med fliser.
Kirken benyttes stadig, både
til barnedåb og vielser -
ofte ønsker tidligere elever
at benytte den lille smukke
bygning til kirkelige handlinger.
Arealer:
Bebygget areal: 83 m²
Erhvervsareal: 83 m²
16

Pedelboligen
Pedelboligen er beliggende med facaden mod Niels Frederiksens Allé, Rødovre.
Pedelboligen er opført i 1950´erne i gule sten i halvandet plan og med rødt tegltag.
Boligen er et tidstypisk parcelhus fra 1950´erne. Ejendommen opvarmes med fjernvarme via
termostatstyrede radiatorer.
Ejendommen er omfattet af Kommuneplan 2006 - 2018 for Rødovre Kommune, og herfra kan
nævnes at den max. bebyggelsestæthed er 40% og max. 4 etager højt. Ejendommen er desuden
omfattet af Byplanvedtægt nr. 26.
Til ejendommen er der en carport på 12 m² samt et udhus på 7 m².
Arealer:
Bebygget areal: 104 m²
Bolig areal: 112 m²
Øvrige 19 m²
17

Oplysninger
Ejendommen Islevgård Allé 5, 2610 Rødovre er beliggende i et parcelhuskvarter med facade
mod Slotsherrensvej, hvor der er nem adgang til Ringvej 3 og motorvejsnettet.
Ejendommen har asfalterede veje og belyste parkeringspladser, som fremstår meget velholdte.
Store dele af grunden er udlagt som græsarealer.
Hele Ungdomsbyen er bygget op som en lille landsby, hvor der tidligere har været bank,
postkontor og kirke m.m.
Ungdomsbyen, der er bygget af lærlinge fra byggefagene i 1958 og udsmykket af elever fra
Kunstakademiet, er en integreret del af Forsøgscentret. Her mødes repræsentanter for erhvervs-
og samfundslivet med forsøgsskolens lærere for at udvikle, gennemprøve og formidle korte,
præcise undervisningsforløb, hvor unge tager stilling til spørgsmål om samfundets og deres egen
fremtid. Formidlingsvirksomheden omfatter bl.a. beskrivende og dokumenterende publikationer
og landsdækkende kursusvirksomhed.
Udviklingsmulighederne for grunden er meget begrænset af partiel Byplan nr. 26, som Rødovre
Kommune har vedtaget specielt for Statens Pædagogiske Forsøgscenter.
18

Fremtiden for Ungdomsbyen
Freja forventer at udarbejde et projekt for Ungdomsbyen i samarbejde med arkitektfirmaer,
ingeniører, forretningsudviklere, procesrådgivere m.fl. for at udarbejde den bedst mulige
projektplan for udvikling af området.
Som det fremgår af omstående, har Ungdomsbyen stadig masser af aktiviteter på området, og
de har også en uopsigelig lejekontrakt på dele af bygningerne, som løber frem til år 2017.
19
Vue ned af gaden i Ungdomsbyen

“Slangen i Paradis” vægmaleri i kirken