Læs mere om den spændende ejendom her. - freja.biz

Observatorium
OBSERVATOR
GYLDENKERNES VEJ 1-15
4340 TØLLØSE
Opført i perioden 1953 – 1964 af Københavns Universitet
(Brorfelde Observatorium blev opført af Københavns Universitet, fordi byens lys i og omkring det gamle
observatorium på Østervold efterhånden havde umuliggjort astronomiske observationer).
Arkitekt: Kay Gottlob
Havearkitekt: Georg Georgsen
Luftfoto af Brorfelde

Oplysningerne i denne folder kommer fra forskellige kilder - fortrinsvis fra internettet, så vi tager forbehold for fejl
og mangler.

Indholdsfortegnelse:
4 Matrikelkort og BBR oplysninger
5 Beliggenhed og landskabet
6 Idémanden og arkitekten bag Brorfelde
7 Havearkitekten
8 Meridiankredsbygningen
9 Schmidt Kuplen
10 50 cm Kuplen
11 The Strömgren Automatic Telescope
12 40 cm Kuplen
13 Værkstedsbygningen
14 Observators bolig
15 Observator Gyldenkerne
16 Boligerne
17 Hovedbygningen
20 Stjernernes gåde

Beliggenhed:
OBSERVATOR GYLDENKERNES VEJ 1-15
4340 TØLLØSE
Brorfelde er en lille landsby, som ligger i et smukt og kuperet terræn ca. 10 km SSV for Holbæk og
ca. 7 km V for Tølløse. Observatoriet ligger umiddelbart nord for landsbyen.
Brorfelde Observatorium er beliggende i det nordvestsjællandske morænelandskab på en bakketop
90 m over havet – langt fra byer og andet, der kan give lysgener og påvirke de sarte instrumenter
magnetisk.
Matrikel:
Matrikel nr. 1E og 1 I
Arealer:
Grundareal: 391.601 m²
Bebygget: 2.291 m²
Etagemeter: 2.268 m²
Ejendommen består af boliger, erhverv samt landbrugsarealer og brakmarker.

Landskabet:
Landskabet er bakket med
skovområder, og en enkelt kilde
har sit udspring på bakketoppen.
En stor del af det omkringliggende
landskab er fredet.
Morænebakkerne er opstået
under istiden, hvor isens erosion
har skrællet og skubbet en del
af den danske undergrund op og
dannet bakkerne.
Denne specielle topografi gør
området meget interessant for
geologiske studier, og man mener,
at afsmeltningen af den Østjyske is har dannet de smukke dødisbakker ved bl.a. Brorfelde.
Udsigt til morænebakkerne fra en have på Brorfelde.

Idémanden bag observatoriet:
Arkitekten:
gelse, hvor træerne
var tildelt en
væsentlig rolle.
Gottlobs relativt lave
bygninger, beklædt
med lys travertin,
respekterer denne
idé, dog er området
senere blevet
tættere bebygget
end oprindeligt
tænkt.
Astronom/astrofysiker Bengt Strömgren (1908-1987), der
som 21-årig fik doktorgrad ved Københavns Universitet og
var magister i astronomi, matematik og fysik, var en af
initiativtagerne til opførslen af Brorfelde Observatoriet.
Strömgren var en af de betydeligste forskere inden for
astronomi og astrofysik og blandt hans opdagelser kan
nævnes:
Han påviste, at hydrogen (brint) udgør langt den største
del af stjernerne. Han forestod undersøgelser af solens
kemiske sammensætning, og kom frem til at den består af
bl.a. helium og metaller.
I 1940 viste han, at Mælkevejssystemet indeholder store
mængder hydrogen. Via grundstof-fordelingen i stjernerne
kunne han skele mellem gamle og nye stjerner.
Kgl. Dansk bygningsinspektør og arkitekt Niels August Theodor Kaj Gottlob (1887-
1976), som har tegnet Brorfelde, har blandt andet også tegnet Skolen ved Sundet
med den smukke aula - se billedet nedenfor.
Gottlobs største byggeopgave blev universitets-bygningerne på Nørrefælled.
Bygningerne for Tandlægehøj-skolen, Zoologisk Museum m.fl. er opført i flere
etaper i 1940erne og 1950erne. Hele området var tænkt, som en åben parkbebyg

Gottlob var arkitekt på fornyelsen af de to gamle broforbindelser over Københavns Havn,
Knippelsbro og Langebro, der spiller så stor en rolle i det københavnske bybillede. Broerne blev i
Gottlob udformning nogle af de fineste eksempler i Danmark på 1930ernes modernisme.
Kaj Gottlob var en kompromisløs og fantasirig arkitekt, hvilket ofte kunne resultere i utraditionelle
løsninger, og da han fremlagde forslaget til Observatoriet Brorfelde på tegnestuen, lød kommentarer
fra en af medarbejderne, at han syntes det var et grimt hus. Hertil svarede Gottlob tørt: ”Hvis De
synes, det er grimt, er det ikke huset, det er galt med – det er Deres æstetiske sans”.
HaveArkitekten:
Professor og havearkitekt Georg Edmund Georgsen (1893-1976) var fra 1921 til 1961 lektor i
havebrug ved Landbohøjskolen og professor samme sted og i samme fag fra 1961-1963, hvor han
gik på pension som 70-årig.
Georg Georgsen
satte sit præg både
på Akademihaven
ved Sorø Akademi,
Sorø Kirkegård,
og Observatoriet
i Brorfelde, men
de mest kendte
arbejder er de
haver, han anlagde
ved Københavns
Universitet og ved
Landbohøjskolen,
herunder
Rosenhaven, som i
1990’erne blevet genanlagt efter Georg Georgsens haveplan.
Georg Georgsen er
blevet meget rost
for sin forståelse for
landskabets form,
da han beplantede
området omkring
observatoriet med
tjenesteboliger i
Brorfelde.
Udenom de fem
boliger er der
anlagt en cirkulær
jordvold, hvor der er
plantet en dobbelt
tjørnehæk, der både
fungerer som læ
men samtidig også
afskærmer lyset fra
boligerne.
Hækkene giver en skulpturel virkning i det næsten træløse og kuperede landskab.

Meridiankredsbygningen:
Meridiankuplen ligger på bakkens øverste punkt, og er opført i 1956. Bygningen består af en høj
sokkel lavet af tilhuggede granitsten.
Selve kuplen er konstrueret
i stål, og formet som en lav
cylinder.
I stueetagen er selve
kikkertrummet, som ikke er
isoleret, da observatinerne
ikke kan tåle pludselige
temperaturstigninger.
Udover kikkertrummet
er der nogle rum med
servicefaciliteter, varmestue
til astronomerne samt
et toilet.
Loftet består af træbjælker,
der bærer etagedækket.
Brorfeldes Venner benytter
pt. bygningen til
undervisning samt andre
arrangementer, og de har
i den anledning opsat et
telt i stueetagen, som nemt
kan nedtages igen.
Billede af meridiankredsen, som
blev opstillet i Brorfelde 1953,
blev overført til La Palma i
begyndelsen af 1980’erne, men
er nu lukket.
Meridiankredsen blev opfundet af Ole Rømer.
Hans opfindelse bestod i at bruge
en gradinddelt kreds til at bestemme
højdeforskelle (deklinationsforskelle) mellem
stjerner, samtidig med at man med det samme
instrument bestemte passage-tidspunktet,
som fører til rektascensions-forskelle.
Rektascensionen og deklinationen er
betegnelsen for de koordinater, som angiver
stjernens beliggenhed på himlen.

SCHMIDT Kuplen:
Schmidt kuplen er opført i 1962, og
ligger også højt på bakkedraget.
Bygningen består af en høj sokkel
i tilhugget granitkvadre og en
kuppeldel i stål, som er lukket
med stående false.
Kuplen kan åbnes og drejes.
Også denne kuppel er uisoleret
for at undgå temperaturændringer
til de følsomme instrumenter.
Bygningen har en kælder med
betonvægge. Kælderloftet be-
står af træbjælker, der bærer
etageadskillelsen.
I stueetagen findes kikkertrummet,
varmestue og toilet.
I dag lejes kuplen af Brorfeldes
Vennekreds og huser Schmidtkikkerten,
som blev opstillet i
1966.
Teleskopet er siden blevet
forsynet med et CCD-kamera.
Schmidt-teleskopet har bl.a. bidraget til udforskningen af
en dobbeltkvasar og i eftersøgningen af supernovaer i
fjerntliggende galakser.
Endvidere er der opstillet en 25 cm kikkert i kuplen.
Schmidt teleskopet er bygget på Brorfeldes eget værksted, og monteret i
1966.

50 cm Kuplen:
50 cm kuplen er opført i 1962 og er anlæggets nordligste bygning. Kuplen består af ét rum.
Bygningen har betonfundament med ståldragere, hvorpå der er monteret 2 mm stålplader. Gulvet er
af træ og belagt med linoleum. For at undgå rystelser er gulvet frilagt fra kikkerten.

The Strömgren Automatic Telescope
50 cm kuplen har fået sit navn ved, at den tidligere har tidligere huset en 50 cm spejlkikkert.
Spejlkikkerten blev i sin tid bygget på Brorfeldes eget værksteds, som en prøveopgave.
Kikkerten er nu opstillet på La Silla i Chile under navnet The Strömgren Automatic Telescope.

40 cm Kuplen:
40 cm kuplen er opført i 1956 og er anlæggets sydligste kikkertbygning. Ligesom 50 cm kuplen er
der kun ét rum. Bygningen har betonfundament med ståldragere, hvorpå der er monteret 2 mm
stålplader. Gulvet er af træ og belagt med linoleum.
Det oprindelige teleskop er nedtaget, da det er forældet, men det bliver opbevaret på Københavns
Universitet.
40 cm kuplen lejes af Brorfeldes Vennekreds, som har opstillet et 30 cm Schmidt-Cassegrain
teleskop til brug for foreningen. De har endvidere opstillet et 25 cm teleskop, som oprindeligt stod i
en nu nedrevet trækuppel i områdets nordøstlige hjørne.

Værkstedsbygningen:
Brorfelde Observatoriets værksted er opført i 1954 i røde sten og med rødt tegltag.
Bygningen indeholder fortrinsvis værksteder, men også et par kontorer.
I ”tårndelen” er der adgang til det fri via en port. Der er kranbaner i loftet, således at man kunne
håndtere de store teleskoper.
Værksted var en vigtig del af observatoriet. Her blev Schmidt-teleskopet bygget i 1966 - og det er
stadig i brug på Brorfelde.
Værkstedet byggede mange teleskoper og instrumenter, som er i drift mange steder i verden.
I 1996 flyttede hele staben, videnskabsmænd, ingeniører og det tekniske personale til Rockefeller
komplekset på Juliane Maries Vej, hvor de øvrige naturvidenskabelige institutter under Københavns
Universitet hører til.

Observator boligen:
Observators bolig er den største af de boliger, der er opført på anlægget, og det vestligst
beliggende af dem. Huset er opført i røde sten med rødt tegltag.
Stueetagen indeholder vindfang, forstue med trappe til tagetagen, stue med pejs, køkken,
spisekammer, vaskerum, tre soveværelser og separat bad og toilet.
Tagetagen indeholder et gangareal med indbyggede skabe, soveværelse, toilet og opholdsrum.
Alt det nagelfaste inventar er oprindeligt, så som nogle meget flotte indbyggede skabe i to af
soveværelserne og i køkkenet.
Bygningen er fem fag lang, det vestligste vindue er større end de andre og danner en lille karnap,
der er vinklet på huset. Det er det sidste hus på Observator Gyldenkernes Vej, og der hvor Kjeld
Gyldenkerne selv boede.
Bygningen er ikke særlig prangende, men yderst gennemtænkt, brugbar og repræsentativ for sin tid.
Soverummet i tagetagen er eksempelvis lavet for at astronomen kunne få fred til at sove om dagen,
da han arbejdede om natten. Fra køkkenvinduet kan man se Mediankuplen.

Observatoren:
Kjeld Gyldenkerne blev født 5. marts 1919 og døde i 1999.
Kjeld Gyldenkerne arbejdede med galaktisk dynamik og
binære stjerner. Han var hovedgrundlægger og leder af
Brorfelde Observatoriet. Asteroide 5030 Gyldenkerne (1988
VK4) er opkaldt efter ham.
Han var astrofysiker og professor Bengt Strömgrens betroede
medarbejder, og observerede som den første på stedet under
meget primitive forhold.
Han skrev gennem årene talrige artikler af faglig og historisk
art i såvel udenlandske som indenlandske tidsskrifter.
Til sin død boede han i den ”øverste” af de fem tjenesteboliger
på stedet.
For at ære Kjeld Gyldenkerne har vejen op til observatoriet
fået navnet Observator Gyldenkernes Vej.

Assistent boligerne:
Der er tre assistentboliger. De er fem fag lange og alle opført i røde sten med rødt tegltag.
I stueetagen findes der forstue med trappe til tagetagen, tre værelser, stue med spiseplads,
køkken, vaskerum, separat bad og toilet. I tagetagen findes der gang, to soveværelser samt toilet.
I to af husene findes de originale køkkener endnu.
Betjent boligen:
Betjent boligen er anlæggets
mindste og er
fire fag langt. Denne er
også opført i røde sten
med rødt tegltag.
I stueetagen er der en
forstue med trappe
til tagetagen, soveværelse,arbejdsværelse,
opholdsstue med
spiseplads, køkken,
vaskerum, separat bad
og toilet.
Tagetagen indeholder
gangareal, soveværelse
og kammer.

Hovedbygningen:
Hovedbygningen indeholder professorbolig, kollegium og bibliotek. Bygningen består af tre fløje
med tværgående forbindelser.
Bygningen er opført i røde teglsten, og det røde tegltag er lagt på med synlig trækonstruktion.
Vinduerne er de originale med forsatsruder. Tværbygningerne har runde vinduer.
Hovedbygningen blev anvendt som administrationsbygning under observatoriets funktionsperiode
frem til 1996 – herefter var den i brug som feltstation fra 1996-2008.
I 1996 blev der dannet en feltstation på Brorfelde, og herved blev en af de fløje, som tidligere
havde være brugt til professorne, inddraget til at huse flere studerende. I den forbindelse blev
køkkenet og bryggers lagt sammen og ombygget til industrikøkken.
I den oprindelige studenterfløj er værelserne uændrede – studenterværelserne kendes ved at
have en håndvask i selve værelset. Fællestoilet og -bad er placeret på gangene.
De tidligere arkiver på loftet er blevet omdannet til undervisningslokaler, og i den forbindelse har
man opsat ny spindeltrappe fra det oprindelige studenterkøkken og op til lokalerne.
I midtersektionen er der åbent til kip, og her i opholdsstuen står den oprindelige pejs. Vinduespartiet
i opholdsstuen er inddelt i kvadrater og når helt op i kip.
Den sidste af de tre sektioner i hovedbygningen indeholder kontorer og bibliotek. Kælderen i
denne sektion har været brugt til laboratorier og mørkekamre m.m.

Belægningen i hovedbygningens gård er lagt i stjernemønstre.

Stjernernes gåde løses
Med udgangen af det 20. århundrede havde stjernemodelberegninger vist så gode sammenhænge
med det observerede, at man måtte erkende, at stjernens gåde var løst.
Observatoriet i Brorfelde blev således stedet, hvor stjernernes fysiske gåde blev løst.
Uranienborg og Stjerneborg på øen Hven var stedet, hvor Tycho Brahe løste gåden om planeternes
bevægelse.
Tusculanum ved Vridsløsemagle blev stedet, hvor Ole Rømer opførte sit landobservatorium i 1704.
Her beviste Rømer, at fixstjernerne bevægede sig.
Observatoriet forfaldt efter Ole Rømers død i 1710, og blev først genfundet af arkæologer i 1978.
De tre danske observatorier har således hver medvirket til banebrydende resultater, som altid vil
blive husket, fordi de hver på deres måde ændrede verdensbilledet til noget helt nyt.
Brorfelde er det eneste af de tre observatorier, der stadig eksisterer!