Download som PDF

4
INDLEDNING
I 2003 gav den australske forsker Alan Dupont sit bud på “efterretningsarbejdet for det 21.
århundrede”. Ifølge Dupont vil de kommende kriges karakter ”styrke behovet for holistisk efterretningsarbejde”,
som han i høj grad ser som tekniske behov knyttet til ”... driften og integrationen
af ... efterretningssystemer”. 1 Dupont forventer, at de fremtidige udfordringer vil blive stadig mere
komplekse, og at dette vil føre til en stigende kompleksitet i efterretningsarbejdet også. Andre
forskere støtter dette, og de peger bl.a. på udfordringer som det stigende behov for efterretningssamarbejde
mellem lande og på tværs af forskellige kulturer, det normative grundlag for efterretningsarbejdet,
den fortsatte vækst i infoglut, de skærpede krav om offentligt efterretningsarbejde
såvel som offentlighedens forventninger om efterretningsarbejde, som bare virker. 2
Som et beskedent bidrag til udviklingen af et holistisk efterretningsarbejde præsenterer denne
rapport en overordnet ramme og et sæt værktøjer, som kan hjælpe både efterretningsmedarbejdere
og andre til kritisk at refl ektere over centrale aspekter af dette arbejde. Rapportens mål er
at få læseren til at tænke over procedurer og standarder, hvor disse end fi ndes, med det formål
at øge vores fælles forståelse af nogle af de udfordringer og valg, som efterretningstjenesterne
står over for.
Sagt på en anden måde så er det rapportens mål at øge vores efterretningsrelaterede refl eksivitet.
Dette begreb bliver nu brugt – og misbrugt – stadig oftere af stadig fl ere mennesker, hvilket
har ført til, at det er blevet ”uklart, grænsende til det intetsigende”. 3 Som en næsten uundgåelig
konsekvens af dette er det, som den tyske sociolog Ulrich Beck tilføjer, ”vanskeligt ikke at misforstå
’refl eksivitet’”. 4 Her bliver begrebet dog simpelthen benyttet til at beskrive selverkendelse
eller, mere præcist, den fagmæssige selverkendelse, som får et fags udøvere til rutinemæssigt
at evaluere forskellige aspekter af deres arbejde - i dette tilfælde altså i efterretningsbranchen.
Rapporten vil diskutere tre typer af efterretningsrelateret refl eksivitet. For det første bevidsthed
om professionens etiske aspekter, dvs. evnen til at forudse og vurdere de mulige konsekvenser
af ens handlinger (inklusive ikkehandlinger).
For det andet bevidsthed om studiet af forskellige fænomener, materielle såvel som sociale,
og om kognitive begrænsninger og om menneskets modtagelighed for kulturelle påvirkninger i
denne proces.
Og for det tredje bevidsthed om professionens status ift. det omkringliggende samfund, om
maksimering af offentlighedens tiltro og tillid til udøverne af professionen og om kontekstspecifi k
kommunikation til offentligheden.
Resten af rapporten falder i fi re dele. I de følgende tre afsnit forbinder jeg ovenstående til centrale
(1) Alan Dupont, “Intelligence for the Twenty-First Century”, Intelligence and National Security 18/4 (2003), ss. 15
og 43.
(2) For det sidstnævnte perspektiv, se fx Martin Eppler og Jeanne Mengis, “The Concept of Information Overload: A
Review of Literature from Organization Science, Accounting, Marketing, MIS, and Related Disciplines”, The Information
Society 20 (2004), ss. 325-344 og Andrew Defty, “Educating Parliamentarians about Intelligence: The Role of
the British Intelligence and Security Committee”, Parliamentary Affairs 61/4 (2008), ss. 621-641. For mere generelle
studier af fremtiden for efterretningsarbejdet, se fx Jennifer Sims og Burton Gerber, red., Transforming US Intelligence
(Washington, DC: Georgetown University Press 2005), Gregory Treverton og Wilhelm Agrell, red., National Intelligence
Systems (Cambridge: CUP 2009) og særnummeret af Intelligence and National Security 18/4 (2003).
(3) Loïc Wacquant, “Toward a Social Praxeology: The Structure and Logic of Bourdieu’s Sociology”, i Pierre Bourdieu
og Loïc Wacquant, An Invitation to Refl exive Sociology (Chicago, IL: UCP 1992), s. 36.
(4) Ulrich Beck, World Risk Society (Cambridge: Polity Press 2000), s. 109.