Systematisk uhelds- analyse og besigtigelse af strækninger - Dansk ...

More documents

Recommendations

Info

vejbestyrelser råder over på nuværende tidspunkt. Til at vurdere, om de udpegede lokaliteter er sande uheldsbelastede lokaliteter, er der to kilder til information. Det er resultatet af udpegningen henholdsvis resultatet af analysen og besigtigelsen. I tabel 4 er der angivet, hvilke vurderingskriterier der kan benyttes under de to overskrifter. Det skal bemærkes, at både hensynet til antal og alvorlighed af registrerede uheld er inddraget i disse kriterier. Ved gennemgang af disse kriterier for udpegede uheldsbelastede lokaliteter er det erfaret, at der typisk vil være kriterier, der peger på, at der er tale om både en sand og en falsk uheldsbelastet lokalitet. Det kan derfor være vanskeligt at foretage vurderingen, idet resultatet sjældent vil være entydigt. I et vist omfang bliver der derfor tale om en subjektiv vurdering på baggrund af en afvejning af, hvor mange og hvilke kriterier der peger på det ene og det andet. Gennemgangen tvinger imidlertid den givne vejbestyrelse til en aktiv og langt hen ad vejen systematisk stillingstagen til, om det er formålstjenstlig at arbejde videre med den givne lokalitet. Denne stillingstagen vil trods indvendingerne derfor være at foretrække i forhold til alternativet, der er helt at undlade at foretage vurderingen. Metoden bør dog videreudvikles, så graden af objektivitet og entydighed øges. Gennemførelse, vurdering og anbefaling Til at identificere trafiksikkerhedsmæssige Tabel 3. Parametre som det anbefales, at strækningsbesigtigelsen omfatter. problemer tages der udgangspunkt i relativt traditionelle uheldsanalyser og besigtigelser. Det er dog blevet konkretiseret, hvad der præcist skal gøres, samt hvordan arbejdet adskiller sig fra kendte analyser og besigtigelser af sorte pletter. Således er det beskrevet, hvorfor og hvordan registrerede uheld skal sammenlignes med uheldenes normalfordeling, hvorfor og hvordan udvidede kollisionsdiagrammer optegnes, samt hvorfor og hvordan strækningsbestigelse bør gennemføres. De beskrevne metoder er blevet benyttet i forbindelse med analyse af fire strækninger i Ringkøbing og Viborg amter. Resultaterne af analyserne er sammenfattet i tabel 5. På baggrund af disse konkrete analyser og besigtigelser er det erfaret, at det i et vist omfang kan være vanskeligt at identificere Tabel 4. Kriterier til vurdering af om udpegede lokaliteter er sande uheldsbelastede lokaliteter på baggrund af resultater af udpegning henholdsvis resultater af analyse og besigtigelse af vej, trafik og uheld. Tabel 5. Karakteristik, analyseresultater og løsningsforslag for fire udvalgte analysestrækninger i Ringkøbing og Viborg amter. Uheldsdata stammer fra den femårige uheldsperiode 2000-2004. JANAUR 2007 • DANSK VEJTIDSSKRIFT 47
nogle entydige fejl, mangler og uhensigtsmæssigheder ved vejen og dens omgivelser på de gennemgåede strækninger. Således er der foretaget grundig analyse og besigtigelse i bestræbelserne på at identificere uheldsmønstre og trafiksikkerhedsmæssige problemer, men det var sjældent muligt at identificere helt entydige mønstre. Dette kan tolkes som en kritik af de benyttede metoder og kan således være argument for, at der er behov for yderligere udvikling af metoder til analyse og besigtigelse, som det for eksempel også efterlyses i kilderne [1, 2]. Et andet og efter alt sandsynlighed endnu mere afgørende kritikpunkt er en kritik af datamaterialet. Således indgår der forholdsvis få uheld i analyserne grundet det heldigvis lave uheldsniveau i Danmark, men også grundet den uheldigvis lave dækningsgrad i den officielle uheldsstatistik. Dette gør det vanskeligt at identificere nogle uheldsmønstre, især fordi flere af uheldene grundet uheldenes stokastiske na- M I N I S T E R I E l l E A F g ø R E l S E R I e-mail af 23. februar 2006 til Justitsministeriet har De anmodet om en udtalelse vedrørende ovennævnte. Justitsministeriet har anmodet Vejdirektoratet om at besvare henvendelsen. De har medsendt en artikel fra en lokal avis, hvori politiet oplyser, at der ikke i lovgivningen er bestemmelser, der forpligter en hundeejer til at fjerne en hunds efterladenskaber. Derimod er ejeren af fortovet forpligtet til at holde fortovet rent både for sne og affald. De har på denne baggrund anmodet om at få oplyst, om en grundejer kan blive pålagt en bøde, hvis den pågældende ikke fjerner hundeefterladenskaber, som en fremmed hundeejer har efterladt på det offentlige fortov ved grundejerens ejendom. Vejdirektoratet skal indledningsvis oplyse, at direktoratet alene kan påtage sig at besvare spørgsmål på grundlag af den lovgivning, direktoratet administrerer, det vil sige vejlovene. Kommunen kan som vejbestyrelse bestemme, at ejerne af ejendomme, der grænser til en offentlig vej eller sti i byer og bymæssig bebyggelse, skal renholde fortov og sti ud for ejendommene, jf. vin- 48 DANSK VEJTIDSSKRIFT • 2007 JANUAR tur må betragtes som tilfældige uheld, som ikke nødvendigvis har noget med den givne strækning at gøre. For med større sikkerhed at kunne identificere og udbedre trafiksikkerhedsmæssige problemer er det derfor af vital betydning at få et større datagrundlag. Her vil det i første omgang være ønskværdigt at få inddraget informationer om de skadestueregistrerede trafikuheld. Dette vil også give mulighed for en bedre udpegning af uheldsbelastede lokaliteter. Litteratur [1] Hauer, Ezra, ”Identification of sites with Promise”, Transportation Research Record, nr. 1542, side 54-60, Transportation Research Board, 1996. [2] Sayed, Tarak m.fl., “Identifying Accident-Prone Locations Using Fuzzy Pattern Recognition”, Journal of Transportation Engineering, årgang 121, nr. 4, side 352-358, 1995. [3] Sørensen, Michael, ”Grå strækninger i tervedligeholdelseslovens (Lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 714 af 11. september 1997) § 5, stk. 1. Beslutningen skal forhandles med politiet. Desuden skal beslutningen offentliggøres i et eller flere af de blade, der har almindelig udbredelse i kommunen, jf. lovens § 5, stk. 4. Renholdelsespligten omfatter efter lovens § 13, stk. 1, bl.a. pligt til at fjerne affald og andet, der er særlig forurenende eller til ulempe for færdslen. Den lokale vejbestyrelse kan efter forhandling med politiet fastsætte nærmere konkrete bestemmelser om renholdelsens udførelse, jf. bestemmelsens stk. 3. Efter disse bestemmelser er en grundejer forpligtet til at fjerne alle former for affald – herunder dyrs efterladenskaber på fortovet – ud for den pågældendes ejendom, uanset hvordan affaldet er blevet placeret det pågældende sted. Hvis en grundejer ikke udfører den pålagte renholdelse, kan vejbestyrelsen udføre arbejdet på den pågældendes regning, jf. lovens § 16. Overtrædelse af ovennævnte bestemmelser kan efter lovens § 20 straffes med bøde. det åbne land - Udvikling, anvendelse og vurdering af alvorlighedsbaseret metode til udpegning, analyse og udbedring af grå strækninger”, ph.d.-projekt, Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet, 2006. [4] Sørensen, Michael, ”Grå strækninger - er det vejen frem?”, Dansk Vejtidsskrift, årgang 83, nr. 11, side 8-13, 2006. [5] Madsen, Jens Christian Overgaard, ”Trafikuhelds normalfordeling” (med tilhørende regneark), Vejforum, 2003. [6] Sørensen, Michael, ”Trafikuheld i det åbne land - Makroanalyse af uheld fra 1998-2002” (med tilhørende regneark), Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet, Skriftserie nr. 297, 2004. n Vejdirektoratets brev af 4. april 2006 om hundeefterladenskaber på fortov En grundejer kan således straffes med bøde for ikke at fjerne affald, herunder hundes efterladenskaber, fra en offentlig vejs fortov ud for sin ejendom. Har vejbestyrelsen (eller politiet) sikkert kendskab til, hvem der har anbragt affald, herunder hundes efterladenskaber, på fortovet, kan vejbestyrelsen (i påtrængende tilfælde også politiet) dog fjerne affaldet på den pågældendes regning og den pågældende kan pålægges en bøde for at have anbragt affaldet. Dette fremgår af vintervedligeholdelseslovens § 17 og vejlovens (Lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 671 af 19. august 1999) §§ 102 og 113. Vejdirektoratet, den 4. april 2006. j.nr. A01-D0304-32
Page 1 and 2: TEMA trafiksikkerhed 44 DANSK VEJTI
Page 3: sortpletanalysen, men også ved ana

Systematisk uhelds- analyse og besigtigelse af strækninger - Dansk ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?