Digt af Dan Turéll

14 • NR. 2 2006
OPLEV VERDEN
De hvide løgne er sjældent særlig velsete, men inden man får set sig om, kravler de ind over tungen og springer dernæst ud
fra overlæben – “ Hov, sagde jeg det? ” Umiddelbart indrømmer man jo hverken over for sig selv eller andre, at det er en regulær
løgn – nej, blot en fordrejning af sandheden. Alligevel sker det hyppigt både for mænd og kvinder, børn, unge og gamle
Af : Mette Serup
Problemet med hvide løgne er, at
de bliver ret grumsede, når man
lufter for mange af dem. En hyppig
løgn for kvinder, heriblandt mig, er
at benægte småspiseri: ”Jeg bryder
mig faktisk ikke så meget om chokolade”,
kan man finde på at udbryde,
selvom man lige har gennemsnasket
det meste af en Toms
guldbarre med støsrte fornøjelse.
Mænd derimod lægger gerne en,
to, tre meter til deres overarmsomkreds.
Det der med sandheden er
bare ikke altid lige så nemt, som
man umiddelbart kunne tro. Min
bedstemors formanende ord om,
at man gør sig selv en bjørnetjeneste
ved at smålyve, virker simpelthen
bare ikke helt overbevisende.
Specielt ikke når jeg virkelig burde
fortælle min storesøster, at det er
min skyld at hælen på hendes yndlingsstiletter
er knækket. Det er
nemmere, at komme til at sige, at
man faktisk aldrig har lånt de sko.
Er min røv for stor?
Jeg vil faktisk gerne argumentere
ER STOFFERNE, HASHEN ELLER ALKOHOLEN
BLEVET LIDT FOR DOMINERENDE I DIT LIV?
ANONYM RÅDGIVNING VIA HJEMMESIDEN DRUGBUSTER.DK OG VIA TELEFON
EN AFKLARENDE PERSONLIG SAMTALE - MULIGHED FOR AT VÆRE ANONYM I BEGYNDEL-
SEN
PERSONLIGE SAMTALEFORLØB
12 - UGERS KURSER FOR DIG, DER GERNE VIL STOPPE MED AT RYGE HASH
UNG TIL UNG
for, at det i visse situationer er helt
uacceptabelt ikke at lyve. Man kan
betegne det som en af samfundets
uskrevne pligter. Der er ikke tale
om en løgn for ens egen skyld –
men for andres. For eksempel når
børnehaveveninden med store
spørgende, brune øjne spurgte: ”Er
min tegning ikke også grim?” og
man svarede med den mest overbevisende
stemme, man kunne
finde: ”Neej, den er da smadderflot,
den der kanin/hest-ting er da helt
vildt sej”. Selv om det i virkeligheden
mere lignede en papegøje...
En anden situation, der kræver en
hvid løgn er, når ens veninde – der
måske lige har en tand for brede
hofter – spørger, om hun får en for
stor numse i sine ultra-smalle-slimfit-jeg-får-knapt-nok-blod-til-fødderne-comboybukser.
I en sådan
situation burde man sige sandheden,
men i langt de fleste tilfælde
er det bare nemmest at lufte en lille
hvid løgn.
Fødder
Er der en ting, hvor mænd og kvinder
er fælles om at lyve, er når det
kommer til pladerne, fusserne eller
fødderne. Både kvinder og mænd
har et helt specielt og ømfindtligt
forhold til deres fødder. Hvor
mænd ønsker deres fødder både
større og bredere, presser kvinder
gerne en klumpfodet størrelse 41
ned i en 38. ”Gud, hvor ser dine fødder
små ud i det sko”, kan man ofte
høre en pige sige, mens hendes
veninde står og smiler og forsøger
ikke at tænke på den smerte, som
er foranlediget af de vabler, hun
har på fødderne efter alt for små
sko. Noget andet, de to køn har til
fælles, er de hvide løgne om det
andet køn. Jeg kender til en del
fyre, som hellere end gerne ganger
og plusser lidt til deres scoringsliste.
Hvorimod kvinder gør brug af
helt andre matematiske træk, når
det kommer til scoringer. De bruger
i stedet minusser for ligesom at
virke mere jomfruelige, end de i
virkeligheden er.
Fisens ejermand
Der er også dem, som har stået
med hovedet dinglende mellem
benene for at fremprovokere snøftelyde,
mens man har sin arbejdsgiver
i telefonrøret: ”Jeg er blevet
åh så syg. Jeg er virkelig ærgerlig,
for jeg havde sådan glædet mig til
at komme på arbejde i aften”. (Som
om den kære chef ikke udmærket
ved, at man nok ikke er SÅ syg). Og
så er der de ting, der aldrig har en
ejermand. Hvem slog fisen? Det er i
hvert fald ikke en selv! – Næh nej,
fisens ejermand er altid ens sidemand.
Og hvem vedkender sig de
bussemænd, der er tørret fast til
æselørerne i kemibøgerne?
24 toast og en flad torsk
Det kan jo blive en hel hobby at
lyve – en dårlig vane – om man vil.
Jeg mødte en gang en dreng, som
glad og gerne fortalte historier om
et måske lidt for livligt liv. Der var
historien om de 24 toasts, som han
bar i sin kuffert på vej til skole for at
fortære hver og én blandt
morgensure buspassagerer.
Der var den lille anekdote
om den specialfremstillede
bøjle, som
eftersigende skulle være
blevet bestilt af hans lærer
for at få ham til at
klappe kaje. Og så
var der det lille
T : 58501033
W : www.drugbuster.dk Ungeteamet v. Vestsjællands Amts Misbrugscenter
opspind om hans kusine på
sankthansbålet... Men der
er også min fars skolekammerat,
der med amager og
halshug-fagter,
havde lovet
sin mor at
k o m m e
hjem med
en fladfisk.
Og da han fangede
en småfed
torsk, måtte han
køre den stakkels
torsk gennem en
rulle for at kunne servere
en flad fisk!
Findes der røde
løgne?
Som bekendt
repræsen-
terer englen og djævlen
vores samvittighed,
og jeg tvivler ikke på,
at englen på den
højre skulder sommetider
ser i gennem
fingrene med
de hvide løgne. Det
krydser jeg i hvert
fald fingre for. Men
mon det også kaldes
hvide løgne, når
man lyver for sig
selv? Og findes der
løgne i andre farver?
Måske er der er et
helt farvespektrum
af løgne,
som vi stadig
ikke har udforsket
– hvem
ved?