Digt af Dan Turéll

More documents

Recommendations

Info

2 • NR. 2 2006 Redaktion: Ansvarshavende: Pia Glud Munksgaard Linda Kristiansen, forebyggelseskonsulent, Vestsjællands Amts Misbrugscenter. Redaktionschef: Flemming Licht SKRIBENTER: Sats og lay-out: www.burchardt.as Annoncer: Burchardt Reklamebureau, Møllevangen 12, 4220 Korsør, 58 37 05 50 Administration: Linda Kristiansen, forebyggelseskonsulent Vestsjællands Amts Misbrugscenter Michelle Christensen SLAGELSE Mette Serup ROSKILDE Lærke Andersen ST. MERLØSE Nicoline Lehrskov FREDERIKSBERG Jon Jessen SLAGELSE Christian French Heidi Jensen SLAGELSE Martin Støvring ÅRHUS Udgiver: Forebyggelsesafdelingen, Vestsjællands Amts Misbrugscenter, Ingemannsvej 22, 4200 Slagelse. Tryk: Sjællandske Avistryk. Trykoplag: 30.000 Tim Lund KØBENHAVN Vibeke Lund Skovshoved MEDIEGRAFIKER Burchardt, Korsør Distribution: Up2you udsendes gratis til alle unge under uddannelse i Vestsjællands Amt via gymnasier, erhvervsskoler og andre ungdomsuddannelsesinstitutioner. Indlæg i denne avis udtrykker kun ophavsmændenes egne meninger og kan ikke tillægges Vestsjællands Amts Misbrugscenter. Spalterne er åbne for alle unge, der går på en ungdomsuddannelse, og som har noget på hjerte. Indlæg, der beskriver unges problemer, valgsituationer, glæder og sorger optages i det omfang, der er plads. Avisen har ikke noget bestemt politisk ståsted og har kun den holdning, at rusmidler bør omgås med omtanke. Ungdomsliv – hvad nu? Hvad betyder det at være ung i forhold til voksne, kærester, selvtillid, venner, drømme, medier, familie og rus? Eleverne på 10. klassecentret i Slagelse er blevet inviteret på konference og jeg er taget med. Vi er mange voksne, der til daglig beskæftiger os med unge og deres livsstil. Vi skal være gode eksempler. Vi skal være dem, der ved bedst. Vi skal være fornuftige rådgivere – men kan vi det? Ved vi i virkeligheden, hvad der rører sig hos de unge? ’Ja’, siger mange, ’vi har jo selv været der’. Men ting ændrer sig. Ungdommen ændrer sig, og familiemønstre, holdninger og forbrug ændrer sig. Derfor har to mænd, der hver dag beskæftiger sig med unge, besluttet sig for at fi nde ud af, hvad det vil sige at være ung. På konferencen skal 160 eksperter (eleverne) diskutere forskellige elementer i deres liv, fremlægge dem for de andre og debattere dem. Emnerne spænder bredt – alt fra medier til rus. Måske skal jeg starte med mine egne fordomme, inden jeg præsenterer resultaterne. Til daglig møder vi mange unge mennesker, men kun dem som har et eller andet problem. Derfor er vi nok lidt ´miljøskadede´ og anser unge som nogle, der er lettere forstyrrede. Vi ser ikke fl ertallet, der fungerer og ikke har større problemer, end de selv kan klare. Dem møder vi til gengæld på konferencen, hvor vi har en genial mulighed for at få fordomme fejet af vejen (eller bekræftet). Hvad siger de unge så? De siger, at voksne er vigtige og at regler er vigtige. De siger, at de er forkælede og at uddannelse er vejen frem. De siger alt det , vi virkelig gerne vil høre. Som debatten udvikler sig, fi nder vi ud af, at regler ikke er vigtige for at vide, ”hertil og ikke længere”. For de har ingen problemer med at bryde reglerne. Nej, reglerne er vigtige, fordi de giver et signal om, at vi voksne er tilstede. Vi er der til at hive dem op, hvis de er faldet i. Vi bekymrer os om dem. Som forfatter af en klumme har jeg opdaget, at man har en ubehagelig forpligtelse til hele tiden at være morsom. Læsere af klummer har som regel en forventning om, at det, de skal til at læse, er ufattelig morsomt. Af Christian French Jamen kære læsere, sådan er det bare ikke altid. I denne klumme vil jeg beskæftige mig med ting, som er kedelige. Rigtig kedelige. Tag nu for eksempel bladselleri. Uinspirerende, intetsigende og med en smag, som kunne få en elefant til at brække sig. Man kan selvfølgelig skære den i små stykker, koge -, stege -, fl ambere - og lægge den i lage. Men den vil stadig have den der smag af BVDR! Mit råd: Forbyd denne Apium graveolens og lad den blive i middelhavsområdet. Latinsk vrøvl Middelhavsområdet leder mig videre til en anden, ufattelig kedelig ting; Latin. Jeg blev (da jeg startede i 1.g.) velsignet med dette fag. Vores lærer var en lille, skæv mand med pukkel på ryggen – en komplet opfyldelse af alle fordomme, jeg måtte have haft om lærere inden for pågældende fag. Samtidig med at han underviste i latin, var han også en spøjs og underholdende type. Respekt og tryghed er også ord, der bliver nævnt fl ere gange. Hvordan får man alt det til at hænge sammen? Det kommer de unge selv med svaret på. Hvis de viser respekt for forældrene og anerkender, at vi voksne laver regler og grænser for de unges skyld, bliver det også nemmere at få lov til at påvirke disse regler og deltage i udviklingen af dem. Hvis de unge viser at de er modne nok til at forstå behovet for, at de voksne blander sig, så kan den voksne også se, at den unge er moden nok til at være medansvarlig for reglerne. Derved får reglerne nyt indhold, for den unge har selv været med til at lave rammerne. Konklusionen er, at de unge er fornuftige, ansvarlige og modne. I hvert fald nogle af dem. At vi voksne ikke skal være så nervøse, men tro på at de unge kommer, når der er behov. Så det er enormt vigtigt, at vi er der. Ikke bare med den løftede pegefi ngrer og ”hvad sagde jeg”, men at vi lytter og respekterer, at vi ikke ved 100%, hvad der sker i deres liv – selvom vi nok nogen gange gerne ville vide det. Linda Som da han noterede noget vigtig grammatik på tavlen og fyrede sin næve ind i samme med ordene: ”Dét, karle og piger, skal I huske!”. Min interesse for faget illustreres vist rimelig godt, da jeg ikke aner, hvad det var, han skrev på tavlen. Det var også denne lærde mand, der en dag siger til os, at ”alle de mennesker, som havde latin som modersmål, er døde”. Bingo, smarte! Netop derfor skal du holde op med at undervise i det – Omgående! (Det har regeringen så også sørget for med den nye gymnasiereform. 1-0 til de undertrykte gymnasieelever). Siden hen fi k vi en anden latinlærer, som også underviste os i tysk. Hun sagde at; for at forstå tysk grammatik, skulle vi kunne latinsk grammatik. Aha! Det vil så sige, at når jeg ikke kunne et hak latinsk grammatik ved udgangen af 1.g., var det en fejl, at jeg fi k topkarakter i tysk i 2.g? River Cola Noget ganske andet og endnu mere kedeligt er lavprisforretninger. Tag nu for eksempel Aldi. Man skulle tro, at butikskæden var et levn fra Sovjetunionen. Det er den ikke. Men derimod et førsteklasses kapitalistisk projekt. Der forefi ndes godt nok de typiske supermarkedsfaciliteter, såsom kølediske og den slags. Men de røde klinker på gulvet henleder ikke tankerne på et supermarked – nok nærmere entréen i et typehus fra 1980’erne. Når man kommer til kassen, får man øje på kassedamen; Kedelig i udseendet, kedelig i tøjet og kedeligt stemmeleje. Derefter kan man forlade Aldi og drikke sin halve liter River Cola, som smager - ja, kære læser, du ved besked. Vi boykottede Frankrig, fordi de sprang atombomber i Stillehavet. Kan vi ikke også boykotte Aldi – de har da for længst sprængt kedsomhedsskalaen?
3.g – og hvad så? Snart er målet nået. Studentereksamen kommer i hus efter tre års knoklen. Mulighederne for os nyudklækkede studenter er talrige og verden ligger for vores fødder. Vi kan vælge og vrage, næsten som vi vil. Men hvordan skal vi egentlig gribe al den frihed an? Af: Lærke Andersen Som 3.g’er er det ikke kun studenterhuen der rykker tættere på, som dagene går. Beslutningen om, hvad man vil bagefter, skal træffes. Det kan virke skræmmende. Hvad skal man dog blive? Læge, journalist, lærer eller noget helt fjerde. Mulighederne er mange, ja næsten for mange. Tanken om friheden efter 3.g kan virke helt uoverskuelig. Frihedens frustrationer Forleden sad jeg og kiggede i ’Fremtidshæftet’. Hæftets formål er at hjælpe unge med at vælge uddannelse og job. Mit håb var, at det ville hjælpe mig til at blive mere afklaret omkring min fremtid. Som så mange andre gange var jeg blevet grebet af rædsel over ikke at vide, hvad jeg egentlig vil. Jeg slog straks op under ’Min Fremtid’ , overbevist om at det ville hjælpe. Men nej. Der står, at jeg bør kunne se mit job eller uddannelse fem eller fl ere år frem i tiden. Oven i hatten får jeg at vide, at konkurrencen er stor og at jeg skal gøre alt for at sikre, at jeg kan få et job senere hen. Her begynder frustrationen virkelig at vokse – for ærlig talt, så ved jeg ikke, hvilken uddannelse eller job jeg er interesseret i – og slet ikke om fem år! Det er ikke fordi, jeg ikke er målrettet, og jeg er sikker på, at jeg skal have en uddannelse, men hvilken? Skal næste stop være universitetet, en elevplads eller noget helt tredje? Jeg vil gerne have en uddannelse, hvor jeg glæder mig til hver dag, er tilfreds og får en rimelig løn. Men det er åbenbart ikke noget, man lige får. Det skal planlægges og så afhænger det af en hel del af dine resultater fra gymnasiet. Studievalg Sjælland som redning? Jeg lader mig dog ikke slå ud så hurtigt. I stedet ser jeg frem til, at Studievalg Sjælland kommer på gymnasiet. De ved helt sikkert, hvordan jeg skal tackle min usikkerhed. Vejlederen fra Studievalg Sjælland kommer også med en masse gode råd til klassen. Vi kan regne med en masse konkurrence på markedet. Gennemsnit og Afag vil betyde rigtig meget, og kvote 2 bliver kraftigt reduceret. Det er nogle af de guldkorn, der bliver leveret. Jeg kan forstå, at det betyder rigtig meget for regeringen at få os hurtigt igennem ud- dannelsessystemet. Det virker skræmmende pludselig at skulle tage stilling til alle de ting velvidende om, at det vil få konsekvenser for resten af mit liv. Den tryghed, gymnasiet har givet, vil være et overstået kapitel. Et stensikkert valg! For mig er ét dog sikkert. Jeg vil tage et sabbatår. Jeg skal opleve verden – dét er det eneste, jeg er afklaret omkring. Verden kan opleves på mange måder – fra kassen i Netto, bag kameraet i Afrika eller på interrail i Europa. Mit mål med at tage et ekstra år skal være at opleve nogle andre kulturer end den danske. Det vil samtidig være rigtig spændende og udfordrende, hvis jeg kommer til at lære nogle nye mennesker at kende. Oplevelserne og erfaringerne håber jeg vil bringe mig tættere på, hvilken uddannelse jeg vil trives med. En del af året skal også bruges på at arbejde og tjene penge. Lidt erfaring om arbejdsmarkedet skader ikke, og turen skal jo fi nansieres. Jeg hælder mest til en rejse i forbindelse med et højskoleophold. Her vil jeg både opleve en anden kultur samtidig med, at jeg lærer en masse nye mennesker at kende. Bare tanken giver mig sus i maven. Men man kunne jo også tage på interrail – hvis altså man fandt den rigtige rejsemakker. Ny tid i vente Mulighederne er talrige, og jeg er sikker på, at man efter sådan et år vil være kommet bare en lille smule nærmere, hvad man vil fortsætte med. Penge til turen skal komme fra det job, jeg tager den resterende del af sabbatåret. Efter at have siddet på skolebænken siden jeg var seks, bliver det helt sikkert anderledes. Hver dag på gymnasiet har stået på lektielæsning, men også det fantastiske i at se sine venner hver dag. Begge dele vil blive ændret. Nu vil jeg mødes med mine venner på en anden måde og sikkert også få en masse nye. Det jeg især ser frem til at opleve, er en hverdag uden lektier. Det er faktisk dumt at sidde og være bekymret, selvom det hele virker noget frustrerende. Jeg giver mig selv lov til at nyde, at jeg trods alt er nået så langt. Huen venter lige om hjørnet, og med den følger der en masse muligheder. Imens kan regeringens ’Fremtidshæftet’ og mine bedrevidende bekendte være glade over, at de ved, hvad de vil. Jeg har nemlig lavet min egen reviderede udgave af ’Fremtidshæftet’. Her er næste mål at få sat styr på det hele. Jeg starter med at få en tid hos min egen studievejleder. Her vil jeg høre lidt om hvilke muligheder der reelt er, og hvordan jeg egentlig griber det an. NR. 2 2006 • 3 UDDANNELSE
Page 1: - mit uheld Martin er 21 år, da ha
Page 5 and 6: Af: Lærke Andersen Bogen rummer me
Page 7 and 8: Fortsat fra forsiden Læs resten af
Page 9 and 10: Onkel Danny ville i år være fyldt
Page 11 and 12: Af Tim Lund The Horn of Plenty er e
Page 13 and 14: Af Michelle Christensen Jeg sidder
Page 15 and 16: Af Mia Madsen & Kamilla Rye Sia Pet

Digt af Dan Turéll

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?