Se giraffen - en systemteoretisk analyse af problemer i ... - Home

More documents

Recommendations

Info

gav han et ganske interessant svar, set i forhold til den overordnede problemstilling. ”Hvad kommer først? Hønen eller ægget? Laver vi det tankespil, at vi fra dag 1. lagde planerne ud til naboerne, så vil der være en diskussion ud fra hvad? Noget som ikke ligesom var færdigt, noget som ikke var endeligt planlagt. Noget som måske viser sig at ville falde i forhold til en lokalplan, fordi så er det er andet projekt vi arbejder med. Vores naboer beslutter ikke om en lokalplan kan blive til noget – de kan lave en indsigelse. Det er demokratiet og de spilleregler der er at arbejde med”. Omkring åbenhed, taler Peter Sønderby også om faren ved åbenhed – at pressen kommer til at styre dialogen. ” Det kommer der ikke noget godt ud af. Så er de torveholder og styrende for dialogen. ”Vi har dårlige erfaringer omkring det, i en tidligere sag hvor en lokalplan faldt, pga. procedurefejl – det var læserbrevenes antal, der var bestemmende for dialogen. Og det er ikke et demokratisk godt grundlag. Og der er ikke kun to naboer. Der er 75”. Så også her giver han svaret på, hvad der for ham er dårligt ved åbenhed tidligt i planlægningsfasen. Fremtidsperspektiverne efter eventuelle åbninger for kompromiser, er ikke helt lukket. Ole Bach ser det nyligt afholdte nabomøde – som på hans initiativ kom i stand, som ganske konstruktivt. Det er planen at naboer og zoo skal mødes en gang om året, for at tale om tingene. Også Peter Sønderby ser positivt på dette tiltag, men slår fast at det skal opfattes som et orienteringsmøde, og på ingen måde som et planlægningsmøde for Zoo’s videre udvikling. ”Sådan skal det ikke opfattes”. Noget som ellers ligger implicit i Ole Bachs udtalelser. Så her ligger endnu en misforståelse, og kim til fremtidig debat. Peter Sønderby forventer også i forhold til den fremtidige dialog, at man kan imødegå nogle klager, idet at det er klart, ”At når man informere nogen om noget, vil det kunne give fordele.” Endnu engang slår han dog fast, at de intet får med planlægning at gøre, ”Det vil være de miljømæssige belastninger op af skel, der først og fremmest vil være dialogen”. Dog skal det i den sammenhæng og slutteligt siges – som det også fremgår af hele interviewet med Peter Sønderby, at han håber på et godt naboskab. Vil godt arbejde for et godt naboskab, og som han siger ”Vi er her ikke for at provokere nogen”. Dog bliver det inden for de rammer og regler der er stukket ud. Konkrete problemer På baggrund af indsigelser og interviews, finder jeg følgende konkrete/fysiske problemer som skiller 16
ygherre og borgere i forbindelse med nybyggeri og de ønsker som Aalborg Zoo fremlægger i lokalplan 06-017: - lugt og fluegener - Støj - Højden på bebyggelsen som vil medføre skyggegener - Placeringen af bebyggelsen - Beplantningens manglende afgrænsning og højde - Bygningens art og karakter (Udformning) - Placering af afrikansk baobabtræ Som det klart fremgår af de to interviews, er det ikke kun disse landskabsfysiske problemer som skiller parterne. De store problemer ligger i høj grad i den dårlige og manglende kommunikation, vist i sætningen ”beboerne har længe følt sig tilsidesat og udelukket fra debat”, og at de har følt en stor arrogance fra Aalborg Zoo’s side. Tilsvarende indikerer svaret fra Peter Sønderby, at man også er træt af de mange klager. Så foruden disse konkrete/fysiske problemer skal der findes kommunikative forklaringer på deres uoverensstemmelser. Teoretiske forklaringer på kommunikative forstyrrelser I problemstillingen spørger jeg, hvorfor, i det der MÅ være underliggende faktorer der determinerer den dårlige kommunikation og forståelse imellem parterne. For at kunne anskueliggøre de reelle problemer de to parter - Aalborg Zoo og borgere står med, vil jeg først og fremmest bruge Niklas Luhmann’s systemteori. Luhmanns store ambition var at udvikle en universalistisk systemteori inden for sociologien, som kunne analysere alle former for social kontakt – fra tilfældige møder mellem mennesker, til det mere overordnede komplekse samfund. Denne grundlæggende teori blev fremstillet i ”Soziale Systeme” fra 1984. Idet teorien repræsenterer dette brede spektrum, åbner den mulighed for stor fleksibilitet med hensyn til udformning af projekter, altså kan teorien anvendes som forklaringsramme indenfor både samfundsvidenskaben, sociologien og filosofien 30 . Universalismen i teorien gør den altså i stand til at forklare alle forhold mellem mennesker/systemer i sociale sammenhænge. Arkitekturen i teorien om de 30 Andersen, Niels Åkerstrøm (1999) Diskursive analysestrategier. Op. cit. p. 107 17
Page 1 and 2: 1.0 Indledning og problemformulerin
Page 3 and 4: A) Offentliggørelse af lokalplansf
Page 5 and 6: offentligheden ”i videst mulig om
Page 7 and 8: livskvaliteten i lokalsamfundene. D
Page 9 and 10: Arne Zachariassen (Valgt af bestyre
Page 11 and 12: ingen højdegrænser for træer og
Page 13 and 14: Der accepteres ikke, at der ikke i
Page 15: zoo, end en selv - og den kan smitt
Page 19 and 20: knyttes til, og udelukkende består
Page 21 and 22: For at forstå systemernes ageren,
Page 23 and 24: en virksomhed opstå konditionering
Page 25 and 26: en undersøgelse ved hjælp af diss
Page 27 and 28: konstituerer, vedligeholder og repr
Page 29 and 30: hvis parterne havde vidt forskellig
Page 31 and 32: Kneer, Georg & Nassehi, Armin (1997
Page 33 and 34: som Ole Bach mener de må være gla
Page 35: Spørgsmål: Hvorledes forholder i

Se giraffen - en systemteoretisk analyse af problemer i ... - Home

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?