Se giraffen - en systemteoretisk analyse af problemer i ... - Home

More documents

Recommendations

Info

kommunikationsproces – det der i citatet benævnes, at ledeforskellen ved basal selvreference er element/relation. Kommunikation er ingenting før det kan ses i forhold til en kommunikationsproces, ligesom et system heller ikke eksisterer, før det har en grænse til omverdenen. Kommunikationen ”sætter en grænse” og ser sig selv i forhold til den kommunikationsproces som den indgår i. Dette er indbegrebet af den basale selvreference. Der sker ingen udvikling i systemet, fordi der ikke på dette stadie reflekteres over rollen i forhold til processen. Man siger eksempelvis ofte noget i forhold til en samtale, uden samtidig at reflektere eller være bevidst om hvilken rolle man har spillet i denne sammenhæng. 44 På organisationsniveau kan det siges at et system, der alene bygger på regler og love, ofte er præget af basal selvreference. Dette skal forstås på den måde, at love og regler her er processen som elementet ser sig selv i forhold til. Hvis der opstår en krise i et sådant system vil denne krise blive set i forhold til den meget regelbundne proces, og der vil dermed ikke blive reflekteret over, hvordan denne sag kunne være løst da krisen alene ses på grundlag af, at den bryder en række love og regler. Alle mulige situationer imødegås med et fast sæt af beslutninger, og der reflekteres ikke over handlinger, man selv har foretaget over tid. Som det ses af ovenstående citat, ”korrelerer” forskellige former for selvreference med hinanden. Den basale selvreference udgør derfor ”byggestenen”, hvorpå de to andre former for selvreference placeres. Det ”andet” stadie i selvreferencen hedder refleksivitet” idet systemet oparbejder en tidshorisont – et før og efter. ”Vi har tale om refleksivitet, når forskellen mellem før og efter ligger til grund for elementære hændelser”. 45 Der er opstået en refleksivitet inde i systemet, hvor det er i stand til at identificere sine egne processor og funktioner over tid. Det er nu muligt for systemet at tage stilling til fordelagtigheden af den måde, det har valgt at kommunikere på. Systemer forholder sig der til ”Forskellen gælder før og efter. Det selv, som forholder sig til sig selv, er ikke systemet som helhed og heller ikke dets elementer. Det er (stadig) den proces, som elementerne indgår i. Systemet er altså på dette stadie ikke i stand til at anvende system/omverden forskellen og kan dermed ikke forholde omverdenen til sig selv, men det har dog opnået erkendelse af, at det kan betale sig at lære af tidligere kommunikation. På ”tredje” stadie opnår systemet erkendelse af forskellen system/omverden. Systemet kan nu se sig selv i forhold til omverdenen, og derved konstituere sig selv som system. Herved vil der eksempelvis i 44 Ibid. Op. Cit. p. 507 45 Ibid. Op. Cit. p. 507 22
en virksomhed opstå konditioneringer. Der opstår bestemte sammenkædninger mellem elementerne i systemerne. Systemet reflekterer nu over, hvad der sker i omverdenen og hvordan systemet har reageret. Der udvikles altså et erfaringsgrundlag. Erfaringsgrundlaget udvikles derefter til et sæt af procedurer, som igen forøger systemets egenkompleksitet. Det skal forstås på den måde, at systemet via dets erfaring bedre formår at behandle omverdenens forandringer og omsætte disse til noget positivt for systemet. Systemet beriges, abstraktionsniveauet øges og dets kompleksitet løftes op på et højere niveau. Forøgelsen af systemets egenkompleksitet udmønter sig i systemets omverden, hvilken har en konsekvens: ”Systemet bliver mere effektivt: Det kan kontrollere mere komplicerede forhold og præstationer (…) Systemet kan ”lære at lære”, hvad der gør det tilpasningsdygtigt (…) Systemet kan forny sig uden at sætte identitet over styr (…) Systemet kan afkoble overvejelse og handling og hermed gennemføre prøvehandlinger” 46 Med prøvehandlinger forstås at en virksom eventuelt er i stand til forud for en afgørelse, at ”simulere” afgørelsen”. Ved at kunne det, vil en virksomhed kunne undgå mange mulige konflikter. Der er dog grænser for, hvor rationelt et system kan blive, som Luhmann ”…lægger op til, at rationalitet aldrig kan blive definitiv, eftersom intet system kan træde ud af sig selv eller omfatte en omverden, som altid er overkomleks.” 47 Omverden vil altid være mere komplekst end systemet, hvorfor de netop eksisterer, eller for at teorien kan give mening. Iagttagelse Luhmann definerer iagttagelse som at mærke noget indenfor rammerne af en forskel. 48 Der er tale om en iagttagelse, når en difference mellem et system og dets omverden bruges til sortering af omverdens ”støj”. 49 Intet kan derfor iagttages, uden der først eksisterer en forskel at gøre det ud fra. Grundtanken er, at man skal betragte iagttagelser som operationer, der ikke refererer til mennesker (subjekter med en bevidsthed) men til forskelle. Iagttagelsesforskelle er i Luhmanns univers altid tosidige for eksempel smuk/grim eller stor/lille. En forskel har således altid en inderside og yderside. Dette illustreres ofte som følgende: Alle iagttagelser er asymmetriske fordi kun den ene side af forskellen markeres. Markeres begge sider, 46 Jacobsen, Jens Christian (1992) Autopoiesis. Politisk revy. Op. Cit. p. 23 47 Ibid. Op. Cit. p. 43 48 Andersen, Niels Åkerstrøm (1999) Diskursive analysestrategier. Op. cit. p. 109 49 Jacobsen, Jens Christian (1992) Autopoiesis. Politisk revy. Op. Cit. p. 128 23
Page 1 and 2: 1.0 Indledning og problemformulerin
Page 3 and 4: A) Offentliggørelse af lokalplansf
Page 5 and 6: offentligheden ”i videst mulig om
Page 7 and 8: livskvaliteten i lokalsamfundene. D
Page 9 and 10: Arne Zachariassen (Valgt af bestyre
Page 11 and 12: ingen højdegrænser for træer og
Page 13 and 14: Der accepteres ikke, at der ikke i
Page 15 and 16: zoo, end en selv - og den kan smitt
Page 17 and 18: ygherre og borgere i forbindelse me
Page 19 and 20: knyttes til, og udelukkende består
Page 21: For at forstå systemernes ageren,
Page 25 and 26: en undersøgelse ved hjælp af diss
Page 27 and 28: konstituerer, vedligeholder og repr
Page 29 and 30: hvis parterne havde vidt forskellig
Page 31 and 32: Kneer, Georg & Nassehi, Armin (1997
Page 33 and 34: som Ole Bach mener de må være gla
Page 35: Spørgsmål: Hvorledes forholder i

Se giraffen - en systemteoretisk analyse af problemer i ... - Home

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?