BORRIS SØNDRE GRANDELAG - Moportalen

Indledning
I længst forsvundne tider bosatte driftige mennesker sig, i den del
af Borris sogns sydøstlige del, som i tidens løb fik navnene: Hvollig,
Heldgaard, Graul og Nygaard. Slægt fulgte slægt, engene langs Sdr.Omme
å gav frø og, græs, og møjsommeligt med datidens redskaber vristedes bid
efter bid fra de store heder syd og nord for dem. 9-lo km var der til
nærmeste bymæssige bebyggelse, og fra første færd langt længere. opstod
der på en eller anden måde nød, var man henvist til gode naboers
Hjælp. Et stridsomt, stræbsomt og navnlig nøjsomt, liv henlevedes, og
der måtte ikke stilles store krav til livets bekvemmeligheden. Gammel
sæd og skik holdt sig. længere der end på mere centralt beliggende steder.
Men gennem de skiftende tider gik udviklingen også der trods alt
sin gang langsomt fremad. Jorder udskiftedes, nye hjem dannedes, slægter
fulgte slægters gang, og der dannedes ligesom en oase med; åen som
skel mellem de to store hedeflader: Borris søndre hede og Gundersbøl
hede i Aadum. Stadigvæk betragtedes denne egn, som inde i Borris sogn
kaldtes "æ sønder grandelæ" - grandelag - som en udørk og, noget for
sig selv. I lige måde betragtede beboerne sig som et lille samfund
for sig.. Dette gav sig udslag i et intimt sammenhold, og man kendte
hinandens forhold ud og ind. Vel kunne der opstå mindre tvistigheder,
men man havde simpelthen ikke råd til den. slags, man fik det i. reglen
udjævnet, afhængig af hinanden som man var. Folkene i sig. selv; var vel
hverken bedre eller værre end andre, men de gav; mange smukke eksempler
på trofast naboskab og offervilie for hverandre, og de var fri mennesker
i ordets bedste betydning. Når de hjalp hinanden, var det. på lige
fod, selv de fattigste kom ikke "i lommen" på de mere velstående, og
når de kom sammen til gilde "bojel" var der ingen standsforskel. Den
fælles kamp ned den karrige jord gav dem alle den samme indstilling,
til livets problemer. Den skabte mænd, der satte en ære i at svare enhver
sit, og hvis håndslag var noget værd. Den. skabte kvinder, der forstod
at hjælpe deres mænd i bedriften for at opretholde deres fælles
hjem og alligevel passe hjemmet mønsterværdigt efter tidens krav, så
fremmede måtte undres over, hvorledes det var muligt med de midler,
de rådede over.
l.