BORRIS SØNDRE GRANDELAG - Moportalen

god tro til løfterne, men når man, kender kontorvæsenets sendrægtighed
såvel det ene sted som det andet, og den uforstand og hensynsløshed, der
blev vist beboerne af folkets valgte repræsentanter på tinge, forbavser
man sig over. Det tog måneder ja næsten år før en enkelt handel var
færdig til udbetaling, thi hvorledes skulle en mand kunne betale sine
panthavere, når han intet fik at betale med. Ministeriet stillede godt
nok folk i udsigt, at de let kunne få a conto udbetaling i banken, når
slutsedlen var skrevet, men bankerne var jo ikke i stand til at udstede
de millionbeløb, som det blev på disse slutsedler. Uforståeligt af alle
at ministeriet ikke som ved anden håndel, mand og mand imellem først overtog
prioriteterne og derefter betalte sælgeren resten af købesummen
forstå det, hvo der kan. Mange var i en forfærdelig knibe, fordi de så
vanskeligt kunne få tingene til at glide. Man vil kunne forstå at en familie,
der inden den og den tid må forlade hjemmet, er spændt på at finde et hjem
andet steds at eksistere på, og mange for hvem det lykkedes at købe en
passende ejendom, kom til at bestride driften af to. De fleste
havde lrs. E.Abildgård, Skjern, som deres juridiske rådgiver og hjælper,
og han gjorde et stort arbejde for at få tingene til at glide.
Lidt efter lidt gled dog handelerne i orden, således at de på en enkelt
nær kunne og skulle rejse bort inden l. november l952, og senest, l.
december. samme år skulle de bygninger, som sælgerne i de fleste tilfælde
beholdt til nedbrydning, være fjernede, og tillige alt materiel, f.
eks. markafgrøder, hegn, gødning o.l., være fjernet. Man forstår, hvilke
vanskeligheder der var at overvinde for dem, der var flyttet flere mile
bort, at få det hele realiseret eller flyttet.
At militæret i Borrislejren. med en emsighed uden lige tog fat på at
ribbe haverne og ruinerne for alt og kørte det til lejren, tjener ikke
dette til ære, al den stund militæret påberåber sig betydningen af befolkningens
tillid og agtelse. Færre der boede langt derfra, havde ikke
nået at få alt flyttet, men da de hen mod jul kom efter det, var det væk
E dog undså de sig Ikke ved at flytte møddinger og fore dem til lejren
Der gaves også nogle tilfælde, hvor militæret for at undgå ubehagelig-
heder måtte bringe tingene tilbage eller til ejerens bopæl. At militæret
i enkelte tilfælde overskred sin juridiske ret skyldtes vel nok
fejltagelser eller mangel på at søge oplysning på rette sted, men
havde været et pænere træk af militæret, om det havde taget. lidt. hensyn
til de bort flyttedes vanskeligheder. Dem sidste bortflytter skulle dog
først være væk til april l953, så nogen egentlig samlet skydeøvelsesplads
kunne der vel næppe være tale om før den tid.
7.