BORRIS SØNDRE GRANDELAG - Moportalen

Lad mig i denne forbindelse lige nævne følgende, som egentlig ikke hører
ind under omtalen af tærskningen. Man havde ikke vandrende eller
krybbe til kreaturerne at drikke af, men man. pumpede eller øste vandet
op i et kar eller trug, og så løste man kreaturerne to og to og lod dem
gå hen til vandtruget, og for at få dem gennet til bås igen. og i det hele
taget holde justits i stalden havde man en kæp - æ wandkjæp- . l stedet
for en kæp af træ brugte man sine steder det tørrede kønslem af en
voksen tyr, som man jo selv havde slagtet. Et sådant strafferedskab var
uopslideligt og kunne slå noget så grueligt.
Den unge fyr, der skulle lære at svinge plejlen, blev i regelen forhørt,
om han. kunne plejlvisen, kendte han den ikke, tog man plejlskaftet
i den ene hånd og slagvollen i den anden og lagde dem på hver sin side
af hans hals og klemte til, dette gjorde selvsagt ondt, og man slap ikke
gerne, før den unge fyr begyndte at klage sig, altså at synge plejlvisen.
Vel skete det i al godmodighed, men det var ikke altid så let at komme
igennem lømmelalderens skærsild.
xxxxxxxxx
Teglværker.
Efterhånden, som vore forfædre blev så talrige, at de måtte opgive det
frie, omstrejfende jægerliv, og man havde fået jernredkaber i stedet for
sten og bronze, blev man nødt til at ernære sig ved agerbrug og kvæghold.
Man blev fastboende - bonde - og byggede faste våningshuse og da der var
skove nok de fleste steder, opførte man husene af træ, men efterhånden
blev skovene tyndere og tyndere, vel nok fordi man brugte træet til udvinding
af jernet i myrmalmen - myr betyder mose - altså mosemalm. Man
gik derfor over til at rejse murværket af stolpebindingsværk og udfylde
mellemrummene med græstørv eller ler. Flere steder opstillede man fletværk
af grene mellem stolperne og klinede dette til med ler på begge sider.
Senere stampede man leret op blandet med strå eller lyng. Hvor der
var størst mangel på træ, opgav man efterhånden stolperne og stampede hele
muren op af ler blandet med lyng og rejste så tagværket oven på.
Dette er kun berørt i meget grove træk, og man kan selv i den historiske
tid ikke tidsfæste overgangen eller udviklingen fra det ene til det
andet. Dette at brænde lersten - teglsten - var forlængst opfundet af
munkene i klostrene, og mange af vore kirker fra Valdemarstiden er helt
eller delvis opført af disse "Munkesten, men der gik lang tid, før kunsten
at brænde mursten nåede ud til den almindelige befolkning.
25.