BORRIS SØNDRE GRANDELAG - Moportalen

De interesserede beboere skulle så selv udføre arbejdet, og ved at udføre
arbejde for 3-4 hundrede kroner af hver lykkedes det at få en vej anlagt,
så der også der blev en færdselsvej, som kunne benyttes under højvande.
Lidet anede vi, at dette offer, som ikke alene var beregnet for os, men
også for kommende slægter, efter så kort tid skulle blive uden betydning
for egnen.
xxxxxxxxxxx
Fiskeri i åen.
I ældre tider var det ligesom mere magtpåliggende, dette at bjærge føden
at erhverve selve brødet. Man var henvist til overvejende at ernære sig
af egne produkter: Kød, brød, flæsk, æg o.s.v. og uld til klæder ind imellem
var det rart med en bid fersk mad, enten kød eller fisk.
Man satte snarer for harer og fugle skydevåben var mere sjældne end nu,
og deres effektivitet var langt ringere end nu, og desuden skulle en bøse
med der til hørende ammunition jo købes og penge var en fåtallig vare.
Til afveksling fra den tørre, saltede fisk var en gang fersk fisk fra
åen ikke at foragte. Man fangede fisk i ruser og garn, son mange selv forfærdigede.
Hvert forår kom der store stimer skaller mod strømmen op gennem
åen, og i denne tid så man ofte i mørkningen en mand ved hver side af
åen vandre langsomt med strømmen holdende et stykke reb i hånden. Dette
reb var fastgjort til et fiskegarn, der i regelen spændte over hele åen.
Ja vel var det knapt nok lovligt, men det tog ingen nogen forargelse af.
I halvmørket kunne det hænde, at en stime på flere hundrede skaller løb i
garnet. Skete det, kan det nok være, der blev gilde. Selvfølgelig blev der
ikke sparet på fisken ved de første måltider, men ellers skulle der gemmes
hen. Skallerne blev saltede, og derefter så man dem hænge til tørre i
lange rækker langs ladens nordre mur hvor katten ikke kunne nå dem.
Ja vel var der ben i Skallerne den gang som nu, men man var vist mere
hårdhudet i mund og hals af den grove føde, end man er nu i vor forvænne—
de tid. De ikke alt for stive ben fik et knus af de stærke tænder og gled
ned sammen med grovbrødet, ellers havde mange en ruse stående i åen året
igennem undtagen midt om vinteren, deri fangede man af og til lidt fisk
af forskellig art og nød det til afveksling fra det tørre, salte, undertiden
gule harske flæsk. Selvfølgelig brugtes der også medetøj især af
drenge og unge som en slags lystfiskeri, men det var kun i det mindre.
I de senere år tog lystfiskeriet et opsving ud over al grænser og fornuft.
33.