BORRIS SØNDRE GRANDELAG - Moportalen

Hun var en prægtig, kristen kvinde og ville ikke bryde kirkens skik, men
gå i kirke efter en fødsel, hun. fik så nabokonen, Ane Katrin til at følge
med til kirken og den lange vej tilbage til fods. Det kunne man i sandhed
sige, var at "gå" i kirke.(Fortalt mig af Thorvald Larsen, Graul).
Selv om gudsfrygten den gang som nu kunne have sine brist, så må vi alligevel
respektere den tids folk. Hvad gider man nu, når det er kirkegangen,
det gælder.
Ved bryllupper og begravelser mødte gæsterne altid til frokost om formiddagen,
fulgte med til kirken og hjem igen, hvor der til middagsmad vankede
suppe, senere kaffe og aftensmad. Ved bryllup, hvor der var dans, varede
festligheden det meste af natten, men bryllup i 2—3 dage, som det
i ældre tid var skik på større gårde, har jeg ikke kendt. Idet hele taget
blev der før i tiden lagt mere vægt på tragtementet ved festlige
lejligheder. Ved julegilde -julbojel - mødte folk til eftermiddagskaffe,
fik senere aftensmad, og længere ud på natten "en skod grød"
I mine yngre dage blev skikken ved julegilder, som forøvrigt efterhånden
fordeltes mere og mere over hele vinteren, at møde til eftermiddags«
kaffe afløst af, at gæsterne mødte ved syvtiden, da fik de så kaffe, og
ved titiden varm aftensmad, der i regelen bestod af flæskesteg og frikadeller
eller medisterpølse, og de, der lod sig nøde, fik ved l2—l tiden
en kop kaffe at gå hjem på. Nogle steder spilledes kort, i regelen uden
synderlig penge, andre steder holdt man snak og skæmtedes. I det hele taget
var disse gilder muntre sammenkomster. Nogle steder fik de, der ønskede
det, en enkelt kaffepunch, men der ud over blev der i regelen ikke
skænket spiritus, og i de sidste 2o-3o år slet ingen.
Da første verdenskrig kom med dens rationeringer, faldt julegilderne
i denne form væk, og man nøjedes med at servere "kaffe" avlet på de gode
vestjydske "kaffeplantager", d.v.s. rugmarker. Siden den tid beder man
kun sammen til en kop kaffe. Kun ved særlige lejligheder Barnedåb, konfirmation
o.l. er serveringen mere festlig.
Folk var praktiske . På de lave, stråtækkede huse stak mændene spadserestokkene
"æ kjæp" op i tagskægget, inden de gik ind, og der kunne være
en lang række håndtag - krøkker - der stak ud, det så helt morsomt ud.
Ved de unges gilder var serveringen omtrent den samme. Flere steder, hvor
der var en storstue, dansedes der.. Men ellers var der forskellig tidsfordriv,
sanglege eller anden morskab. Var gildet om sommeren, legede de
unge ofte ude i det fri.
4l.