download pdf: 4mb - Nordisk Konservatorforbund Danmark

More documents

Recommendations

Info

Hvaler Der strander en hval – og hva’ så? Af stud.scient.cons. Signe Michelsen Hvad gør man, hvis der strander en hval på en dansk kyst? Hvad hvis den stadig er levende? Og hvis den er død: Hvem ejer den så? Hvem skal tage sig af den? Der er mange spørgsmål, der dukker op i en sådan situation. På grund af hvalernes store størrelse og til dels hemmelige liv under havets overflade skaber strandinger stor interesse. Når en hval kommer så tæt på, er det ikke kun videnskabsfolk, men hele det danske samfund og medierne, der vil følge med i, hvad der sker. Når der strander en hval på en dansk kyst, er der to danske museer, som er en del af et landsdækkende beredskab, der skal sikre en koordineret og effektiv indsats. Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg og Statens Naturhistoriske Museum, Zoologisk Museum i København, har siden 1991 i samarbejde med Naturstyrelsen gennemført registreringer af strandede havpattedyr på danske kyster. Dette samarbejde ledte til en beredskabsplan i 1993. Planen er blevet revideret i 1997 og her igen i 2011 med Naturstyrelsens lokalenhed i Blåvandshuk, som koordinator af samarbejdet. Beredskabsplanen vedrørende strandede havpattedyr sikrer, at strandede hvaler, med undtagelse af marsvin, indsamles og registreres af et af de to tilknyttede museer i samarbejde med DTU Veterinærinstituttet og Institut for Bioscience (DMU) ved Aarhus Universitet. Skeletterne og eventuelle blødvævsdele indgår herefter oftest i museernes naturvidenskabelige samlinger. Ud over at sikre indsamling af sjældne arter har beredskabsplanen den målsætning at sikre en hurtig og human aflivning af syge og tilskadekomne strandede dyr, overvåge havpattedyrenes sundhed og populationsstatus samt skabe retningslinjer for håndtering af massedødsfald og strandinger af ikke almindelige arter fra danske farvande. Naturstyrelsen, der er hovedansvarlig for Museernes ansvarsområde • Udarbejder en årlig rapport over indberettede strandede havpattedyr. • Vedligeholder, formidler og opdaterer databasen for strandede hvaler. • Vejleder Naturstyrelsens lokale enheder i spørgsmål om havpattedyr. • Koordinerer adgangen til indsamlede prøver fra havpattedyr f.eks. i forbindelse med en massestranding eller en epidemi. • Forestår opskæring og skelettering af større bevaringsværdige hvaler. • Bistår ved revision af beredskabsplanen. • Sender resultatet af obduktioner til beredskabet og indsenderen af de døde dyr. Foto: Nikola Photography denne beredskabsplan, er via Lov om Jagt og Vildtforvaltning (LBK nr 930 af 24/09/2009) § 9a ansvarlig for forvaltningen af pattedyr i Danmark. Hvaler i de danske farvande betragtes som vildt i henhold til denne lovgivning og kan hermed ikke betragtes som privat ejendom, så længe de er levende. I forhold til lovlig nedlæggelse af vildt tilkommer ejendomsretten den person, der ejer den grund, hvor vildtet falder. Praksis er, at samme regel gælder for selvdødt vildt og hermed også strandede døde hvaler. I så fald er en strandet hval statens ejendom, så længe den ikke strander på en privat kyststrækning. Strander hvalen på fiskeriterritoriet (afgrænset mod land af højeste, daglige vandstandslinje) tilhører hvalen staten. I Danmark tages nødstedte havpattedyr som hovedregel ikke i pleje med henblik på genudsættelse. Denne beslutning er taget på baggrund af vejledning fra Fiskeri- og Søfartsmuseets eksperter på området. I langt de fleste tilfælde aflives dyret i henhold til Dyreværnsloven (LBK nr 1343 af 04/12/2007) § 1 og § 13, der sikrer at dyr behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst og varige men, samt at aflivning foretages så hurtigt og smertefrit som muligt. Retningslinjerne for aflivning af havpattedyr afhænger af dyrets størrelse. Sæler, marsvin og små 16 BULLETIN
tandhvaler med en længde på mindre end 2,5 m aflives ved skud. Hvaler med en længde på 2,5-8 m aflives ved skud med særlig kraftig riffel, og hvaler længere end 8 m overlades til en naturlig død uden menneskelig indblanding. I henhold til bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter m.v., indfangning af og handel med vildt og pleje af tilskadekommet vildt (BEK nr 901 af 11/07/2007) må hvaler ikke slås ihjel, indfanges eller indsamles, uanset hvilken metode der anvendes, og dele af sådanne ombragte dyr må ikke handles, overdrages, opbevares, konserveres, transporteres eller udstilles. Forbuddet gælder dog ikke for handel og forsendelse til Statens Naturhistoriske Museum, Naturhistorisk Museum i Aarhus, Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum, Naturama, Fiskeri- og Søfartsmuseet, Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer ved Københavns Universitet, Veterinærinstituttet ved Danmarks Tekniske Universitet, Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet eller til konservatorer, der er autoriseret efter bekendtgørelsen om erhvervsmæssig konservering af visse dyrearter. En strandet hval kan hermed lovligt håndteres og efterfølgende forsendes af en af de ovenstående institutioner. Så når der strander en hval på en dansk kyst, sættes et beredskab via Naturstyrelsen i Blåvandshuk i gang. Afhængig af hvalens størrelse og tilstand lader man naturen gå sin gang, hvis hvalen strander i live. I tilfælde, hvor hvalen allerede er død ved strandingen, påbegynder konservatorer, biologer og andre interesserede parteringen. BULLETIN Da der strandede en finhval i Vejle Fjord i juni 2010, skete det under stor mediedækning og med en massiv publikumsmasse. Idet hvalen ikke var død ved strandingen, var der ikke så meget andet at gøre, end at håbe på at den selv rev sig løs og stak til havs. Den store mediebevågenhed og utilstrækkelige metoder var grunden til, at det var umuligt at sikre en hurtig og human aflivning, da det endeligt stod klart, at hvalen ikke ville rive sig løs og svømme væk. Gennem de dage, hvor hvalen havde ligget i Vejle Fjord havde borgerne fået en særlig ejerskabsfornemmelse for finhvalen. Denne fornemmelse lå til grund for Finhvalen i Vejle en heftig debat om, hvem der ejede den nu døde hval og havde retten til dens biologiske levn og udstilling af disse. Idet det var Statens Naturhistoriske Museum, der ønskede at erhverve sig hvalens skelet til udstilling, følte borgerne i Vejle, at ”de der københavnere” også altid skulle have det hele. Hele denne debat havde på sin vis ikke noget at have det i. Den danske lovgivning og den landsdækkende beredskabsplan for havpattedyr giver landets naturhistoriske museer ”førsteret” til præparater som dette. Som udgangspunkt er det enten Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg eller Statens Naturhistoriske Museum, Zoologisk Museum i København, der indsamler til deres videnskabelige samling eller udstilling, men forespørger et andet af de naturhistoriske museer i landet det pågældende præparat, har disse også mulighed for at erhverve sig det. n Foto: Nikola Photography Foto: Nikola Photography 17
Page 1 and 2: ulletin # 86 /2012 NorDIsk koNserva
Page 3 and 4: leder På Generalforsamlingen i maj
Page 5 and 6: Prøvetagning til pollenanalyse i f
Page 7 and 8: Ny metode til præparatoptagning i
Page 9 and 10: museumsudredning version 69 Af Cars
Page 11 and 12: esøg på statens værksteder for k
Page 13 and 14: BULLETIN STATUS primo 2011 AKTIVER:
Page 15: Alt er pænt og ryddeligt, samtidig
Page 19 and 20: Vi skærer igennem alle formater Sk
Page 21 and 22: NkFs XIX. Internasjonale kongress B
Page 23 and 24: Det er forbundet med store udfordri
Page 25 and 26: BULLETIN Bent Hacke ved et af sine
Page 27 and 28: Du havde altså museets opbakning t
Page 29 and 30: Portrætfoto anno1896 af røntgenst
Page 31 and 32: stakkels hæderlige konsul West! Af
Page 33 and 34: Her er der plads til dit debatindl
Page 35 and 36: Annonce B 26/03/03 12:06 Side 1 BUL

download pdf: 4mb - Nordisk Konservatorforbund Danmark

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?