download pdf: 4mb - Nordisk Konservatorforbund Danmark
download pdf: 4mb - Nordisk Konservatorforbund Danmark
download pdf: 4mb - Nordisk Konservatorforbund Danmark
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Du havde altså museets opbakning til at<br />
udvikle på lavtryksapparatet?<br />
Ja, det må man sige. Der skulle selvfølgelig<br />
laves noget konserveringsarbejde, så vi<br />
sørgede for, at nogle af forsøgene blev gjort<br />
på museets billeder. Det turde vi godt, for<br />
så langt var vi kommet. Men der var aldrig<br />
nogen, der lagde hindringer. Somme tider<br />
syntes jeg selv det var meget. Fem-seks<br />
mennesker koncentreret om at udvikle en<br />
prototype. Det gik jo livligt for sig nogle<br />
gange, men museet stillede ikke store krav<br />
om, at der skulle produceres urimeligt<br />
meget, men vi skulle selvfølgelig udføre det,<br />
som direktøren eller inspektørerne bad os<br />
om. Og så var der de mange udstillinger,<br />
hvor det var vigtigt, at vi var med. Men Kristian<br />
Jacobsen, som var direktør dengang,<br />
fik jo også forklaret, hvad vore forsøg gik ud<br />
på. Det gjorde jeg meget ud af.<br />
I hvor mange år var værkstedet knyttet til<br />
Aarhus Kunstmuseum?<br />
Indtil 1978. Vi tog billeder ind fra andre<br />
museer – det er dét, der fører videre til det<br />
næste…[oprettelsen af Fælleskonserveringen,<br />
red.]<br />
Vi begyndte at tage billeder ind fra andre<br />
museer, fordi behovet var så stort. Selv Louisiana<br />
som jeg havde arbejdet for, da jeg var<br />
i København, ville have billederne til Aarhus.<br />
Det var noget af en lang transport. Der var<br />
flere af de store kunstmuseer, Nordjyllands<br />
Kunstmuseum, Fyns Kunstmuseum og flere<br />
andre, der gerne ville have konserveret<br />
billeder. Troels Andersen, som var direktør<br />
for Silkeborg Museum, og jeg begyndte at<br />
spekulere på, hvordan vi kunne løse det<br />
problem, at der blev flere og flere, som<br />
gerne ville have lavet noget hos os.<br />
Der var det problem, at Aarhus Kunstmuseum<br />
strøg det økonomiske overskud, når<br />
vi lavede noget for andre museer. Og vi fik<br />
ikke meget til udbygning af konserveringsværkstedet,<br />
og det var virkeligt et problem.<br />
Dengang var det usædvanligt, at et museum<br />
skulle tjene på noget ud over at sælge postkort.<br />
Vi var længe om at finde ud af at løse<br />
det problem. Det var ikke så enkelt. Men så<br />
fandt vi ud af, at det ville være bedst, hvis<br />
vi byggede på den gamle danske tradition<br />
med andelsforetagener. Og det bestemte<br />
vi os for. Men så opstod nye problemer…<br />
Vi skulle først og fremmest have Aarhus<br />
kunstmuseum til at gå med til, at vi blev en<br />
selvejende institution. Men Kristian Jacobsen<br />
sagde: ”Ikke tale om”. Da opstod der<br />
konflikt, virkelig for alvor. Så skete der det,<br />
at Aarhus Kommune syntes, det var en god<br />
idé. Og så mente Aarhus Kunstmuseums be-<br />
BULLETIN<br />
styrelse også, at det var en god idé. Så var<br />
Kristian Jacobsen i mindretal, og han måtte<br />
så bide i sig, at en selvejende institution<br />
kunne oprettes.<br />
Men så skulle vi have museerne med. Igennem<br />
flere år, måske tre år, var der stormøder<br />
rundt om i landet, hvor museerne mødte op<br />
og var med til at vurdere, om der skulle oprettes<br />
en sådan institution. Ca. 20 museer<br />
ville være med, det var meget, men mange<br />
var imod af forskellige grunde. Selv kollega<br />
Henrik Bjerre skrev på vegne af SMK’s<br />
konserveringsafdeling, at de ikke kunne<br />
støtte sådan noget. Et konserveringsværksted<br />
skulle være under et museum med en<br />
museumsdirektør i spidsen, mente han. Og<br />
mange andre var imod den tanke, at vi som<br />
den første konserveringsafdeling nogensinde<br />
blev selvejende og skulle arbejde på<br />
tværs af institutionerne. Jeg har aldrig rigtig<br />
forstået, hvorfor det skulle være et problem.<br />
Vi fik dog samme status som et kunstmuseum<br />
og blev omfattet af Museumsloven<br />
som en selvejende institution. Statens Museumsnævn<br />
syntes, det var en god ide, fordi<br />
vi kunne betjene museerne bredt, og de stillede<br />
i udsigt, at hvis vi kunne få museerne<br />
med på ideen, så ville vi kunne få statstilskud<br />
de første tre år som en etableringsfase.<br />
Det begyndte i 1978, og da startede vi så<br />
som prøve med statstilskud. Det gik jo fint.<br />
Vi startede for alvor i 1982 med tilskud<br />
fra rådighedsbeløbet. Og vi fik en dygtig<br />
formand for bestyrelsen, Børge Hansen, som<br />
var administrerende direktør på Louisiana.<br />
Vi oprettede vedtægter for, hvordan vi<br />
skulle udforme denne andelsordning, og vi<br />
lavede kontrakter med museumskunderne.<br />
Til bestyrelsens ros skal siges, at vi fik sat<br />
tid af til metodeudvikling, mikroskopanalyser<br />
og undersøgelser m.m. Det blev sat til<br />
en fjerdedel af tiden. Det var ret flot. Det<br />
skyldtes – i al beskedenhed – at der var<br />
kendskab og stor international opbakning<br />
til vort arbejde. Det var bestyrelsen meget<br />
glade for. Med til den historie skal fortælles,<br />
at jeg indimellem også lavede museumsundersøgelser<br />
og gennemgik tilstanden af<br />
samlingerne. Specielt i begyndelsen på de<br />
store museer. Det var noget af det første,<br />
som blev gjort.<br />
Du kiggede ikke kun på billeder, men også<br />
på museumsbygninger?<br />
Jo, efterhånden blev vi klar over, at vi også<br />
måtte kigge på klimaforhold og opbevaringsforhold.<br />
Så måtte man for alvor også<br />
sætte sig ind i de ting.<br />
I underviste også museumsansatte?<br />
Det var også vigtigt. Der var alle disse stormøder<br />
om oprettelsen af Fælleskonserveringen.<br />
Med meget uenighed og meget ballade.<br />
Spørgsmålet var, om de andre museer<br />
i landet ville være med til at afgive noget<br />
af deres statstilskud til os. Der var et stort<br />
møde i Middelfart, hvor man diskuterede.<br />
Der var afstemning og det blev vedtaget at<br />
alle museer ville støtte økonomisk op om<br />
Fælleskonserveringen. Flertallet altså. Det<br />
var meget dramatisk. Alt dette førte med<br />
sig, at vi kom i kontakt med museumsfolk<br />
fra både DKM og FDK, og så blev vi jo bedt<br />
om at komme og danne studiekredse, så<br />
det var utroligt aktivt. Jeg sad tit med Knud<br />
Holm fra Nationalmuseet og andre kolleger<br />
og deltog i rundbordskonferencer om<br />
klimaforhold og opbevaringsforhold. Så kom<br />
museumsinspektørerne og ville gerne lære<br />
noget om det. Så det var en meget givende<br />
periode. Museerne kom også hos os og fik<br />
rundvisning, hvor vi fortalte om konservering,<br />
og hvad vi gjorde ved billederne. Der<br />
var meget stor kommunikation og interesse<br />
på det tidspunkt.<br />
I lavede også klimakasser, ikke?<br />
Jo, det var Arthur [Ketnath red.] meget<br />
involveret i. Ligesom han tog sig af udviklingen<br />
af nye bindemidler. Vi fik bevillinger<br />
fra Nationalbankens Jubilæumsfond, så<br />
Arthur kunne indgå et samarbejde med<br />
Teknologisk Institut i Aarhus om udvikling<br />
af bindemidler. Det var meget fint. Han var<br />
også med til at lave brandcirkulærer for<br />
museerne.<br />
Blev du ikke også brugt meget, da der blev<br />
bygget nye museer?<br />
Jo, der blev bygget nye museer og udbygget<br />
andre i den periode. Jeg var involveret i bl.a.<br />
bygningen af Holstebro Kunstmuseum og<br />
Silkeborg Kunstmuseum. Vi var konsulenter<br />
for Kunstmuseet i Tønder, og udbygningen<br />
på Louisiana var vi også involveret i. Det<br />
var nyt, at man tog en konservator med på<br />
råd omkring museumsbyggeri. Foreningen<br />
af Danske Kunstmuseer udgav et tidsskrift,<br />
hvor et af numrene udelukkende handlede<br />
om konservering og restaurering.<br />
Hvordan fik du Arthur Ketnath til Fælleskonserveringen?<br />
Har det med at gøre, at der<br />
ikke var ret mange uddannede konservatorer?<br />
Ja, der var ikke mange. Arthur var ansat på<br />
Frederiksborg Museet, hvor Wivel var leder,<br />
men han søgte stillingen hos os. Senere<br />
kom Lars Bystrøm fra Stockholm og Amelie<br />
Wahl fra Tyskland. Der kom også en del fra<br />
27