Seniorernes Blad nr. 3 2011 - Pensionisternes Samvirke

Alle lærerne er frivillige, og de har god tid til at tage sig af den enkelte elev
Jeg var til et stort arrangement for nylig,
og her kaldte den øverste direktør
for Microsoft i Danmark, Ældremobiliseringen
for deres samarbejdspartner.
Så kan det næsten ikke blive større,
siger Morten Lembke.
Man skal jo forstå, at samfundet i
dag ikke blot kræver, at man skal kunne
læse, skrive og regne. Næh, man
skal også have IT – kendskab. Det er
et demokratisk problem, at det langt
fra er alle, der har IT – kendskab, men
vi ved jo alle, at det er fremtiden. Allerede
i dag er det et problem at begå
sig uden kendskab til IT, for vi taler
om begreber som e-post, Nem ID,
digital underskrift, Borger.dk, Sundhed.dk
osv. Det digitale Danmark er
en realitet, og man bliver hægtet af,
dag er det den kommunale rengø- I ringsdag. Robert Robot som jeg
kalder den. Det er det mest personlige
jeg kan komme med ham. Men
gøre rent kan ham da, dog ikke
hvad angår toilet og bad,
Vinduespudsning foregår centralt
med hjælp fra en mobil kran, der
tager hele opgangen på én gang.
Vasketøj vaskes centralt. Din
vaskepose som har et nummer bliver
SENIORERNES BLAD NR. 3. 2011 SIDE 10
hvis man ikke ved noget om at bruge
det. Li’ det eller lade være. Sådan er
det bare. Derfor er datastuerne en
nødvendighed. Men en god nødvendighed.
Og alle kan være med. Vi har
personer, der har fået undervisning i
8 år, altså er kommet i en datastue i
den periode. Det skyldes også, at det
sociale er vigtigt. Man får en snak og
en kop kaffe. Nogen steder er der ordninger,
så det går på skift, at man har
hjemmebagt kage med, og det er helt
normalt at holde sommerafslutning
og juleafslutning. Det betyder også,
at selv om det per princip er gratis at
komme i datastuerne, så kan det godt
koste lidt, eksempelvis 40 – 50 kroner
om måneden for kaffe og at udprinte.
Men der er også den fordel ved den
afhentet, sorteres og vaskes centralt.
Hvad med kontakt til myndighederne.
Nu har du endelig fået lært at
bruge en PC `er. Det kunne ikke gå
længere. Du behøver kun at bruge
en lille del af funktionerne.
SKAT skriver til dig på mail.
Hvad med aflæsning af El, Vand og
Varme, der skal blot skrives tal af fra
måleren og ind på nettet.
lille brugerbetaling, at folk får et
større ejerforhold til tingene, og man
på den måde værdsætter undervisningen
lidt mere. Man skal ha’ noget for
pengene. Enkelte steder giver det lille
gebyr faktisk også penge til, at de selv
kan købe en printer eller andre mindre
ting. Målet må være, at datastuerne
bliver autonome, så de på sigt kan
klare sig selv.
Vi er meget afhængige af lærerkræfterne.
Alle er frivillige og over 60 år,
og de går meget op i det. Nogle lægger
50 timer om ugen i datastuerne,
hvilket jo er ganske imponerende.
De leverer 1 – 1 undervisningen, og
det vil sige, at de har god tid til at ta’
sig af den enkelte elev. Undervisningen
bygger også på det princip, at jo
mindre man rent faktisk underviser, jo
mere lærer eleverne. Lærerne skal mest
fungere som hjælpere og vejledere.
Arbejdet med datastuerne har også
ført det med sig, at Ældremobiliseringen
er blevet en samarbejdspartner
for det offentlige på nogle områder.
Eksempelvis spørger Videnskabsministeriet
os til råds, når man laver tiltag
omkring IT og ældre. Vi har samtidig
et fint forhold til kommercielle
virksomheder. Bonnier koncernen
leverer frit et magasin ’Computer for
alle’ til samtlige datastuer 18 gange
årligt. Og Danske Bank kommer ud i
de enkelte lokalsamfund, gi’r en kop
kaffe og kage og fortæller om Netbank
m.m. Det foregår i regi af datastuen i
området og er helt uforpligtende.
Datastuerne er ikke noget, vi kan
ta’ for at være en given ting. Vi skal
pleje dem og ikke mindst videreudvikle
dem. Det betyder også, at vi skal
samarbejde med en masse forskellige
aktører. Det giver os viden og indflydelse.’
n
Har du talt med din robot i dag?
Kontakt med kommunens socialkontor
kan som oftest klares pr.
telefon til et af de 5 centrale enheder
i hele landet, som den nuværende
regering har indført således, at kun
de færreste sager skal behandles
lokalt med din sagsbehandler.
Vi skal da komme hinanden ved
– ikke?
Venlig hilsen
Tove Lindbo Larsen n