DO nr.3.06#final - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

14 KOMMENTAR
versitet, tilbydes en række studieretninger.
Flere af disse er oven i købet akkrediteret af
professionelle foreninger så som den amerikanske
pendant til Ingeniørforeningen i
Danmark.
På US Army’s officersskole, West Point, reklameres
med adskillige studerende, som
har udmærket sig i en sådan grad akademisk,
at de har fået scholarships. I et samfund
så intenst konkurrencebetonet som
det amerikanske vidner dette om endog meget
kapable uddannelser og studerende. Det
tager fire år at gennemgå et uddannelsesforløb
på et af de amerikanske akademier, og
det indbefatter samtidig den militærfaglige
del af undervisningen.
Det kan derfor konstateres, at såvel i nabolaget
som indenfor vores region og i den
alliance, vi er medlemmer af, er det, der for
os synes utopisk, ikke alene muligt, men
også praktiseret. Jeg skulle lige hilse og sige,
at det hverken i Tyskland eller USA er en ny
opfindelse. Faktisk er denne praksis så udbredt
indenfor alliancen, at det mere er reglen
end undtagelsen at udstyre officerer
med en universitetsgrad.
Det er ikke en utopi for os, det er realistisk,
ønskeligt og, ville nogle mene, nødvendigt.
Indenfor store dele af den industri, som vores
metier befinder sig i, synes det at være
standarden. Generalmajor Frandsens forbehold
overfor forskning lader ikke til at være
en hindrende faktor for at universitetsuddanne
officerer og burde heller ikke være
det. For det første er forskning ikke nødvendigvis
noget usædvanligt eksklusivt forbeholdt
en lille elite af videnskabsfolk, og for
det andet behøver man ikke at rende rundt
med en hvid kittel på i et laboratorium i ti år
for at tilfredsstille et krav om forskning. Men
det er noget, som kendetegner en akademisk
uddannelsesinstitution og en forudsætning
for en dertil hørende anerkendelse.
Opskriften på en succéshistorie
En anden måde at søge indsigt i mulighederne
for at opgradere danske officerers uddannelse
er at stikke hovedet ud af tårnlugen,
sætte feltkikkerten for øjet og skue ud i det
danske uddannelseslandskab. Her vil man
kunne forsikre sig om, at danske universiteter
tilbyder bacheloruddannelser, som kan
gennemføres på tre år. Når det kommer til
stykket, er det under tre år. De studerende
starter år et i september og dimitterer år tre
sent forår eller tidlig sommer. Derfra kan tillige
trækkes deres ferier. På hvert og et af disse
universiteter og på hver og en af disse ud-
dannelser indgår forskning som et integreret
element, ellers ville de studerende nemlig
ikke blive tilgodeset med en universitetsgrad.
Så på f.eks. Københavns Universitet
kan man godt blive bachelor på under tre år,
hvilket ligger vel inden for tidsrammen af en
OGU.
Hvis vi nu forestiller os, at vore kadetter
skulle gennemgå et tilsvarende akademisk
program, kunne vi godt forlange af dem, at
de skulle arbejde lidt hårdere end en civil
gennemsnitsstuderende, bl.a. fordi vi betaler
dem for det. Vi kunne også godt gøre
dem klart, at de ikke får to eller flere måneders
sommerferie. Derved kunne tidsforbruget
til et akademisk uddannelsesforløb nedbringes
væsentligt. Det vil således være
indenfor mulighedernes rammer at dække
det akademiske uddannelseselement af på
mellem to og to et halvt år. Samtidig burde
det vel være muligt at komprimere den militære
del af officersuddannelsen, så den ikke
tager tre et halvt år, hvilket er standarden for
både den akademiske og militærfaglige del
af OGU.
På denne façon kan vi kombinere et universitetsforløb
stilende mod en bachelor og
militær faglighed mere eller mindre indenfor
de eksisterende tidsrammer af officersgrunduddannelsen.
Det er heller ikke umuligt,
at det kan lade sig gøre både at formidle
en universitetsgrad og den militærfaglige
del under de tre et halvt år, vi p.t. bruger på
en OGU. Med andre ord kan det sikkert
uden de store problemer lade sig gøre at
meddele danske officerer uddannelseskvalifikationer
på linje med mange af deres
NATO-kolleger uden at skulle bruge mere tid
på det end nu, uden at skulle betale mere for
det og uden at pålægge kadetterne flere byrder,
end de har påtaget sig nu. Hvis ikke det
er opskriften på en succéshistorie, så ved jeg
snart ikke, hvad der skal til.
Viden skal kunne dokumenteres
Spørgsmålet er, om ikke tiden nu er inde til
at give danske officerer det, de fortjener: den
bedste uddannelse, der kan købes for penge,
én, der bringer dem op på det samme niveau
både reelt og formelt som det, der præsteres i
det omkringliggende samfund, én, der tilsikrer
Forsvaret og samfundet et fremtidssikret
fagligt og akademisk kompetent officerskorps
og én, der indgyder tillid til livslange
erhvervsmuligheder under alle forhold, altså
én, som både individet og Forsvaret kan
drage nytte af.
Det danske Forsvar kan naturligvis dispo-
nere, som det ønsker, og leve med de dertil
hørende konsekvenser, gode såvel som dårlige.
Man skal imidlertid gøre sig klart, at uddannelse,
erhvervsmuligheder og karriere
hører uløseligt sammen og vil blive vurderet
nøje af de unge mennesker, som i disse år
står overfor at skulle træffe valg. I den forbindelse
er det også relevant at erindre sig, at
det, som Forsvaret tilbyder, ikke er „the only
deal in town“. Der er frit valg på alle hylder,
og de fleste unge mennesker kan nok regne
ud, at i et videnssamfund, som er det, vi bevæger
os hen imod, er det utrolig vigtigt ikke
blot at have viden, men også at kunne dokumentere
det. Adgangsbilletten til konkurrencen
er i vid udstrækning dit uddannelsesdiplom
og den forståede bonitet heraf.
Beslutningstagere i alle organisationer
forvalter et ansvar. Beslutningstagere i større
organisationer bærer et tilsvarende større
ansvar. Beslutningstagere i større offentlige
organisationer bærer et endnu større ansvar,
fordi de agerer på vegne af deres nation og
for befolkningen. Derfor er det heller ikke
kun et spørgsmål om at kunne tiltrække og
fastholde sit personale, men også om at forvalte
det ansvar, man har påtaget sig.
Man påtager sig et ganske betydningsfuldt
ansvar, hvis den uddannelse, man meddeler
sine medarbejdere, ikke anerkendes officielt
andre steder og derfor reelt set levner begrænsede
erhvervsmuligheder. Det kan naturligvis
være overordentlig vanskeligt at vurdere,
om tingenes tilstand m.h.t. vores eksisterende
uddannelsesprogram for officerer
kan siges at være tilfredsstillende i så henseende,
men for ligesom at tage temperaturen
på vores mening om det kan vi eller de af os,
som har børn, formulere følgende kontrolspørgsmål:
Kan jeg som en ansvarlig forælder
på de nuværende betingelser anbefale mine
børn at tage en dansk officersuddannelse?
Jeg vil lade det være op til den enkelte for sig
selv at besvare det spørgsmål.
Kilder:
Interviews med internationale militære kolleger
samt følgende hjemmesider:
Det norske forsvar: www.mil.no
Bundeswehr: www.bmvg.de
US Navy: www.navy.mil
US Army: www.army.mil
US Air Force: www.airforce.com og
Københavns Universitet: www.ku.dk