DO nr.3.06#final - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

26 FORSVARSVILJEN
gelse er forsvarsviljen målt til 6,1 på indekset. Holdningen er derfor
overvejende positiv, men stadig med kritiske røster hist og her.
Tabel 1: Målingen fordelt på grupper
Befolkningen De pårørende De unge
6,10 6,14 4,93
Tabel 2: Kvinder og mænds forsvarsvilje
Kvinder Mænd, Mænd,
der ikke har aftjent der har aftjent
værnepligt værnepligt
5,83 6,07 6,53
Kvinderne har lavere forsvarsvilje end mændene. Samtidig tyder meget
på, at værnepligten er afgørende for forsvarsviljen. Mænd, der
har aftjent værnepligt, har nemlig en højere forsvarsvilje end mænd
uden værnepligt. Lavest er forsvarsviljen hos de unge, og meget tyder
på, at der er behov for at sætte fokus på vigtigheden af at give de
unge en klar fornemmelse af Forsvaret og Forsvarets mission.
Skeptisk befolkning
Krisekommunikationen var Forsvarets akilleshæl i den store målgruppeundersøgelse
i 2004. Det er stadig et område, der påkalder sig
opmærksomhed. Der er dog sket en positiv ændring af resultaterne.
Forsvaret er godt på vej til at forbedre sin krisekommunikation, selvom
der stadig er plads til forbedringer. Krisekommunikation er dog
stadig det svageste punkt i Forsvarets kommunikation ifølge de tre
grupper. Når det gælder troen på, at Forsvaret fortæller hele sandheden,
er befolkningen skeptisk. Billedet er dog ikke éntydigt negativt.
Der er bred opbakning (61 pct.) til, at „Forsvaret fortæller om de ting,
der er vigtige – også selvom de ikke er positive“, ligesom mere end
halvdelen (56 pct.) af befolkningen har indtryk af, at Forsvaret er
hurtigt til at fortælle, hvad der er sket ved ulykker og lignende. Især i
forhold til det sidste parameter er det tale om en klar forbedring i forhold
til målgruppeundersøgelsen i 2004.
Forsvarets karakteristika
„Tradition“ er det karakteristikum, som flest i befolkningen (46 pct.)
knytter til Forsvaret. Lige efter følger „Hierarki“ (33 pct.) og herefter
„Effektivitet“ (30 pct.). Som nr. 4 på Top 5 ligger „Relevans“ efterfulgt
af „Mod“ (26 pct.). Kun et fåtal af befolkningen forbinder For-
Mindeord for major Tony Janis Christensen
Ved en kort højtidelighed i forbindelse med flagparaden kl. 08.30
gik flaget mandag morgen den 16. januar 2006 på halv stang i
Nymindegablejren. Chefen for Hjemmeværnsskolen udtalte i den
forbindelse:
Jeg skal hermed overbringe jer det triste budskab, at major Tony
Janis Christensen ikke mere er iblandt os. Tony blev kun 52 år.
Tony døde lørdag den 14. januar efter i en lille uge at have
kæmpet med at overvinde en hjerneblødning, der indtraf natten
til tirsdag.
Tony kom til Hjemmeværnsskolen i 1988 som kaptajn og virkede
de første år som lærer og kursusleder. Senere blev han skoleofficer
for så at skifte til funktionen som chef for
Kommandantskabssektionen. Med denne funktion fulgte udnævnelsen
til major.
Trods svære odds med en nyresygdom, der førte til transplanta-
svaret med „Åbenhed“ (9 pct.) og „Nytænkning/at være moderne“
(18 pct.). De unge tvivler på Forsvarets relevans og åbenhed, men har
dog et positivt syn på effektivitet (37 pct.).
De unge og lederuddannelse
En tredjedel af de unge kunne forestille sig at tage en uddannelse i
Forsvaret. Lidt flere kunne forestille sig Forsvaret som arbejdsplads.
Den vigtigste grund til ønsket om at arbejde i Forsvaret er det gode
kammeratskab og teamarbejdet (51 pct.) efterfulgt af „Man prøver
sine grænser af“ og „Man gør en forskel“. Derimod er den vigtigste
grund til at ønske sig en uddannelse i Forsvaret, at der er en god lederuddannelse
(50 pct.), der også kan anvendes i erhvervslivet ifølge
de unge. Den militære disciplin og de militære operationer snarere
afskrækker end tiltrækker potentielle unge, viser rapporten, men
samtidig tyder meget på, at de unge, der godt kan se sig selv som ansat
i Forsvaret, „blot“ vælger at se stort på de to elementer.
De pårørende ønsker information
Lidt over halvdelen af de pårørende føler, at de har fået information
nok i forbindelse med udsendelse. De pårørende anvender i større
grad Forsvarets egne hjemmesider, ligesom der er klare indikationer
på, at pårørende-netværkerne har udfyldt et hul i den samlede
mængde information. De pårørende opgiver eksterne medier, pjecer
fra Forsvarsakademiet og de udsendte selv som de vigtigste informationskilder.
Når man spørger de pårørende om deres informationsønsker,
så er svaret klart. De pårørende ønsker information om den
politiske og sikkerhedsmæssige udvikling i området (28 pct.) og det
daglige liv for de udsendte (33 pct.). Og når det gælder livet efter
hjemkomsten (den udsendte medarbejders hjemkomst), så er det
kun lidt over en tredjedel (37 pct.) af de pårørende, der mener, at de
var godt forberedt.
Forsvarschef, general Jesper Helsø synes, at Epinions rapport giver
stof til eftertanke.
– Den giver os en god pejling i det videre arbejde med Forsvarets
kommunikation. Jeg er glad for, at Forsvaret ifølge rapporten er på
rette kurs, men hæfter mig også ved, at vi skal fastholde fokus på krisekommunikation
og fokus på information til pårørende til vore
medarbejdere. Det skylder vi dem. Endelig konstaterer jeg, at vi skal
være bedre til at fortælle og genfortælle Forsvarets opgaver og eksistensberettigelse
– især til de unge. Her ser jeg Forsvarets Dag som et
positivt skridt i den rigtige retning, siger Jesper Helsø.
tion forrige jul, passede Tony samvittighedsfuldt sin tjeneste som
chef for Kommandantskabssektionen og som sikkerhedsofficer til
det sidste.
Tony var Hjemmeværnsskolens projektofficer vedrørende overførsel
af kommandantskabs- og cafeteriafunktionerne til den ny funktionelle
tjeneste „Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste“.
Ved siden af tjenesten havde Tony overskud til også at være
medlem af kommunalbestyrelsen i Egvad kommune og herunder
at bestride en række udvalgs- og tillidsposter.
Vi vil komme til at savne ham iblandt os – og især hans store
paratviden om forvaltnings- og sikkerhedsmæssige forhold.
Æret være Tony Christensens minde.
Chris S. Christensen, major
Presseofficer