Social- og sundhedsassistenten - FOA

F O A – F A g O g A r b e j d e
doris Kristensen, Social- og sundhedsassistent Foto: Palle Skov
Social- og sundhedsassistenten
- den kompetente medarbejder i fremtidens
kommunale sundhedstilbud
Social- og sundhedssektoren

2
Forord
Siden de første social- og sundhedsassistenter så dagens lys i 1992 er der
sket en stor udvikling af deres faglige kvalifikationer og arbejdsopgaver.
Udviklingen er især sket, fordi fremsynede ledere har forstået, at den
største udvikling af kompetencer foregår via et udviklende job. disse ledere
har set social- og sundhedsassistenternes kompetencer og potentialer og
anvendt grunduddannelse efter hensigten. derfor har vi i dag social- og
sundhedsassistenter, der er skræddersyet til at matche jobudviklingen i hele
social- og sundhedssektoren – og dermed også til at møde de nye store udfordringer
i kommunerne, når kommunalreformen implementeres.
Vi vil gerne takke de fremsynede ledere for indsatsen og formidle inspiration
til de ledere, som skal i gang med at matche nye opgaver med
kompetente folk i fremtidens kommunale sundhedsvæsen. Tak
til ældrechefen, formanden for socialudvalget og medarbejderne
i brovst kommune for at fortælle os om deres flotte
faglige udviklingsarbejde. der skal også lyde en tak til
det faglige udvalg og alle de social- og sundhedsassistenter,
der har beskrevet deres job og kvalifikationer.
På baggrund heraf kan vi på de følgende sider give et
indblik i social- og sundhedsassistenternes sociale og
sundhedsfaglige bredde.
Vi kan kun opfordre lederne til at slippe ressourcerne løs.
god læselyst!
Karen Stæhr
Sektorformand

4
Generelle kvalifikationer
den nyuddannede social- og sundheds-
assistent er teoretisk og praktisk
uddannet og kan selvstændigt plan-
lægge, udføre, koordinere og formidle
sundhedsfremmende, sundheds-
bevarende, forebyggende, behand-
lende, rehabiliterende og lindrende
sygepleje.
Hun er trænet i at observere, analyse-
re, vurdere og træffe nogle kvalifice-
rede valg i både pleje og behandling.
Undervisning og vejledning af patien-
ter og elever i social- og sundheds-
uddannelserne hører også til kompe-
tencerne.
en social- og sundhedsassistent kan
fungere som kontaktperson for en
gruppe patienter, som tovholder i
plejeforløb og kan etablere tværfagligt
og tværsektorielt samarbejde omkring
patientforløb.
Social- og sundhedsassistenten udarbejder
handleplaner, plejeplaner og
dokumenterer sygeplejen.
Med i bagagen er en generel parathed
af kompetencer til at erhverve sig ny,
specifik viden og færdighed inden for
forskellige specialer. det betyder, at
social- og sundhedsassistentens
faglige udvikling kan formes efter jobområdet
i både primær og sekundær
sundhedssektor. det giver vi i det
følgende nogle eksempler på med
hovedvægten lagt på de kommunale
sundhedsopgaver.

6
Det brede sundhedsbegreb
Social- og sundhedsassistentens fag-
lighed bygger på både en social og en
sundhedsfaglig dimension. Arbejdet
foregår ud fra den grundlæggende
antagelse, at sundhed er mere end fra-
vær af sygdom. Sundhed knytter sig til
livet og måden livet leves og håndte-
res. derfor skelner social- og sundheds-
assistenten også mellem sundheds-
fremme og forebyggelse.
I det sundhedsfremmende arbejde
støtter social- og sundhedsassistenten
borgeren i at håndtere sin situation,
at forholde sig til sig selv, sit helbred,
sine omgivelser og de vilkår, som
borgeren har. Fokus ligger på at støtte
op omkring lysten til livet, gå-på-mo-
det og at tage ansvar for og hånd
om eget liv. det sundhedsfremmende
arbejde drejer sig om at gøre borgerne
mest muligt selvhjulpne og at få dem
til at give slip på behandlingssystemet.
det forebyggende arbejde har fokus
på tidlig opsporing af symptomer på
sygdom, overvågning af sygdomsudvikling
for at undgå forværring af
sygdom og komplikationer.
Social- og sundhedsassistenten arbejder
med begge perspektiver i plejen
og behandlingen af patienterne.

8
Brugerinddragelse og udvikling
af handlekompetence
det har altid været et must for social-
og sundhedsassistenten at inddrage
både patienter og borgere i pleje og
behandling og at arbejde med respekt
for borgernes selvbestemmelsesret og
integritet. Patienterne hjælpes til at
forstå deres egen sygdom, hensigts-
mæssig sygdomsadfærd, hvordan de
kan undgå en forværring af tilstanden,
og ikke mindst hvordan de skal handle,
hvis forværring alligevel opstår. dialogen
og samarbejdet med patienter
og borgere er centralt og foregår med
udgangspunkt i det liv, som de har
levet og gerne vil leve. På den måde
får patienterne et ejerskab til forandringerne,
hvilket ifølge forskningen
forlænger holdbarheden af dem.
Selvom selvbestemmelse og respekt for
det enkelte menneske står centralt, så
bliver uhensigtsmæssig sygdomsadfærd
mødt med faglige modargumenter.
Social- og sundhedsassistenten
åbner dermed op for andre
mulige måder at leve livet hensigtsmæssigt
på med en sygdom. Andre
familiemedlemmer i husstanden inddrager
social- og sundhedsassistenten
naturligvis også i forandringerne,
da hele familiens liv og livskvalitet
berøres.
Hvis borgerne er for svækkede til at
tage aktiv del i egen pleje og behandling,
varetager social- og sundhedsassistenten
sygeplejen med respekt for
borgerens værdier. Hun er helt grundlæggende
uddannet til at varetage
sundheds- og sygeplejeopgaver ud fra
et etisk og menneskeligt ligeværdigt
helhedssyn.

10
Patientrettet forebyggelse
Social- og sundhedsassistenten vare-
tager forebyggelse til børn, unge,
voksne og ældre, hvis sundhedstilstand
er truet, samt til mennesker med akut,
kronisk, somatisk og psykisk sygdom.
Patienterne har ofte flere diagnoser
og komplikationer. det er eksempelvis
ældre demente, patienter med apopleksi,
sclerose, patienter med forskellige
former for slidgigt, diabetes, grøn
og grå stær, KOL (rygerlunger), astma,
forskellige former for nyresygdomme,
patienter med tarmsygdomme og stomier,
patienter med forskellige former
for kræft med metastaser og pleje
af døende patienter. dertil kommer
kroniske patienter med psykiatriske lidelser
som fx skizofreni, depression og
angstproblematikker, samt forskellige
former for misbrug.
Social- og sundhedsassistenten anvender
sin brede viden om somatiske og
psykiske sygdomme i observation, undersøgelse,
pleje og behandling heraf.
Hun ser helheden og de barrierer, der
skal overvindes for at kunne leve på
trods sygdommen. Hun har for øje at
handle og arbejde hen imod at bedre
livskvaliteten, højne funktionsniveauet
og forebygge forværring af sygdom-
men ved eksempelvis at:
n observere hvordan almentilstanden,
sygdomsudviklingen, behandlingen
og rehabiliteringen går
n observere og måle diabetes-
patientens sukkerindhold i blodet,
ernæringstilstand, hygiejne, funktion
af drop, dræn og katetre
n undersøge eller måle puls og blod
tryk, foretage peekflow - målinger,
pode for bakterier, udtage urin-
prøver og foretage sekretunder-
søgelser samt måle eKg
n undervise patienterne i sygdommen,
brugen af medicin og evt. hjælpe-
midler
n vejlede i kostsammensætning og
fysisk aktivitet
n støtte til bearbejdelse af angst og
sætte handlinger i værk, hvis angst
symptomerne forværres.
n hjælpe patienten med at sætte mål
for sig selv og nå dem
n give social støtte og træne patienten
i at få hverdagen til at fungere med
en kronisk sygdom
n kende og gøre opmærksom på
lokale kulturelle aktiviteter som
patienten kan have gavn af, som
modvægt til social isolation
er der tale om svækkede ældre med
risiko for fald, arbejder social- og sundhedsassistenten
med faldforebyggelse
i hjemmet og evt. brug af hoftebeskyttere.
Hun indgår i et aktivt samarbejde
med borgerens egen læge om fx
sanering af medicin, tilskud af d-vitamin
og calcium, misbrugsproblematik
eller hvis der er brug for en ønsket
større livsstilsændring hos borgeren.
Hertil kommer, at social- og sundheds-
assistenten generelt handler i relation
til forebyggelse af sengelejekomplikationer
hos immobile borgere, småtspisende
borgere og forhindrer personer
med skade på bevægeapparatet
i at blive yderligere indskrænket i
deres fysiske formåen.
Social- og sundhedsassistenter fremhæver,
at får hun råderum til at sætte
afhjælpende aktiviteter i værk samme
dag ændringer i tilstanden sker, så
kan hun være med til at forebygge
unødvendige genindlæggelser. det
kan fx være mere tilsyn og hjælp hos
demente, som glemmer at drikke, eller
psykisk syge med angstanfald, som
kræver nærvær og beroligelse.
Hvis en social- og sundhedsassistent får
behov for assistance eller oplever at
opgaverne udvikler sig ud over deres
kompetenceniveau, er hun skolet i at
trække på relevante tværfaglige samarbejdspartnere.

12
Behandling
Under behandlingsforløb kan social-
og sundhedsassistenten fungere som
kontaktperson for en gruppe patienter
og varetage forskellige ordinerede
medicinske behandlinger.
en social- og sundhedsassistent kan
uddannes til at scanne blæren, lægge
blærekatheter på mænd og kvinder,
nedlægge ernæringssonder, varetage
sondeernæring og give injektioner.
Social- og sundhedsassistenten kan
også oplæres til at anlægge venflon,
opsætte isotoniske intravenøse væsker,
eller varetage hjemmedialyse.
Skal patienter suges i luftvejene og
behandles med ilt, kan social- og sundhedsassistenter
også oplæres til disse
opgaver.
Samtaleterapi og kriseintervention er
redskaber i social- og sundhedsassistentens
værktøjskasse. Social- og sundhedsassistenten
kan også vurdere
og initiere behovet for magtanvendelse
ved psykotiske og demente patienter.
I behandlingsarbejdet inddrager
social- og sundhedsassistenten pårørende
og relevante tværfaglige samarbejdspartnere.

14
Træning og genoptræning
Træning og genoptræning af fysiske
færdigheder og funktioner efter syg-
dom, indlæggelse og operation vare-
tager social- og sundhedsassistenten
selvstændigt eller i samarbejde med
en fysioterapeut eller en ergoterapeut.
Målet, som social- og sundhedsassisten-
ten sigter efter, er at borgerne genvin-
der deres tidligere fysiske færdigheder.
Social- og sundhedsassistenten mo-
biliserer patienter efter kortere og
længerevarende sengeleje og træner
personen i almindelige daglige funk-
tioner tilpasset den enkelte. Immobile
patienter hjælpes med at holde både
muskler og sanser ved lige. Apopleksi-
patienter hjælpes med at vedligeholde,
styrke eller udvikle funktioner ved
at guide, spejle eller sprogstimulere.
Mange patienter har senfølger i form
at træthed og nedsat livsmod og har
dermed behov for social- og sundheds-
assistentens psykosociale støtte.
Social- og sundhedsassistenten under-
viser og vejleder patienter og borgere i
træningen i det omfang, det er muligt.
Træningens forløb og progression ob-
serveres og vurderes kontinuerligt.
endvidere kan social- og sundhedsassistenten
anvende forskellige hjælpemidler,
smertebehandle så borgerne
kan træne smertefrit, varetage antikoagulationsbehandling
og behandling
med støttestrømper i samarbejde
med patientens læge. Hos nogle patienter
kan social- og sundhedsassistenten
også varetage sårpleje, hudpleje
eller fjerne suturer, ligesom patienten
vejledes i ernæringens betydning for
rehabiliteringen.

16
Aktivitet og stimulering
Social- og sundhedsassistenten arbej-
der også med at aktivere og stimulerer
fysiske, intellektuelle og kreative funk-
tioner i samarbejde med patienter eller
borgerne. både aktiviteter og stimulering
foregår med udgangspunkt i en
forståelse for den enkeltes levevilkår,
kulturelle baggrund og livsanskuelser.
Stimulering og aktiviteter tager herudover
også udgangspunkt i den enkelte
eller i en gruppe af borgeres behov for
rehabiliterende, støttende og udviklende
aktiviteter ligesom social- og
sundhedsassistenten også kender til og
kan udnytte lokale kultur- og aktivitetstilbud.
generelt fortæller social- og sundhedsassistenterne,
at de kan gøre en større
indsats på aktivitets- og stimuleringsområdet,
end der er mulighed for i
dag. de vurderer, at det vil gøre en
stor forskel for humøret og livsmodet,
hvis de fx kan tage en borger ud i den
friske luft, samle en gruppe borgere til
en lille kulturel og social tur uden for
hjemmet eller bruge tid på at vejlede
til let motion.
Terminal pleje
det er også en selvstændig opgave for
social- og sundhedsassistenten at pleje
den terminalt syge i sit eget miljø med
symptomlindring og smertekontrol
ud fra hensynet til patientens fysiske,
følelsesmæssige, åndelige og sociale
behov, og at støtte familien under
forløbet.
dette indebærer en professionel
varetagelse af medicinske og omsorgsmæssige
forhold, samt behandling af
de tilstande og komplikationer, som
det terminale forløb bærer med sig.
Kriseintervention og sorgbearbejdelse
varetager assistenten, og hun holder
tæt kontakt til alle involverede hjælpeinstanser.

18
Hvor bevæger jobbene sig hen
demografisk udvikler det danske
samfund sig i de kommende år med
en større ældregruppe og en længere
levealder. det sker samtidig med, at
unge og voksne i den arbejdsdygtige
alder bliver færre i antal. Ældregruppen
vil for en dels vedkommende have
kroniske sygdomme og samtidig stille
større krav til pleje, service med mere.
For social- og sundhedsassistenten
vil det medføre behov for at kunne
iværksætte dels en større og mere intensiveret
sundhedsfremmende indsats
dels en større og mere intensiveret
forebyggelsesindsats og herunder
pædagogiske tiltag. disse indsatser er
nødvendige for, at den kronisk syge
ældre nærmest bliver ekspert i egen
sygdom og i stand til at undgå forværring
af sygdommen.
de nye kommunale opgaver afføder
for manges vedkommende behov for
de kompetencer, som social- og sundhedsassistenten
allerede har. desuden
har social- og sundhedsassistenten
faglige forudsætninger for at udvikle
kompetencer til de nye opgaver med
fokus på sundhedsfremme, forebyggelse,
genoptræning, rehabilitering og
sammenhængende patientforløb.
Social- og sundhedsassistenten er tæt
på patienterne og deres hverdag og
arbejder både med patientsikkerhed,
anvendelsen af evidensbaserede
metoder, dokumentation af pleje og
behandling, fungerer som rygestopinstruktør
og koordinator for plejen af
kommunens demente borgere. det er
oplagt, at social- og sundhedsassistenterne
fortsætter dette arbejde, samt
udvider arbejdet i takt med forskningen
på det teknologiske og sundhedsvidenskabelige
område, således at
LeON – princippet (Laveste effektive
Omkostnings Niveau) bibeholdes til
gavn for patienterne, arbejdsglæden
og den kommunale økonomi.

Ude i det kommunale sundhedsvæsen står social- og sundhedsassistenterne
parate til at løse både nye og gamle sundhedsopgaver på et højt fagligt niveau.
Social- og sundhedsassistenten har allerede mange faglige kompetencer.
Hun har også forudsætninger for og lysten til at udvikle sine kompetencer i
takt med sundhedsvæsenets udvikling og implementeringen af de nye
kommunale sundhedsopgaver.
Mange social- og sundhedsassistenter kan gøre en større faglig indsats, end
de får mulighed for i dag. Når kommunale ledere slipper ressourcerne løs,
får de ikke kun endnu dygtigere social- og sundhedsassistenter. Patienternes
tilfredshed stiger også, og det samme gør arbejdsglæden. I pjecen giver vi et
indblik i, hvad social- og sundhedsassistenten kan udvikles til at varetage.
Slip ressourcerne løs. brug kommunalreformen som afsæt
for kompetenceudvikling af social- og sundheds-
assistenten. det vil være helt i overensstemmelse med
LeON – princippet (Lavest effektive Omkostnings
Niveau) til glæde for patienterne, arbejdstilfredsheden
og den kommunale økonomi.
Staunings PLads 1-3
1790 København V
Tlf.: 46 97 26 26
www.foa.dk
Oplag: 500 eksemplarer · redaktion: Lea groth-Andersen · Layout: girafisk design · Tryk: FOA Tryk