Fremtidens arbejdspladser for teknisk servicepersonale - FOA

applikationer.foa.dk

Fremtidens arbejdspladser for teknisk servicepersonale - FOA

Teknik- og servicesektoren

F O A – F A G O G A R B E J D E

Fremtidens arbejdspladser

for teknisk servicepersonale


2 | FOA – fag og arbejde


Fremtidens arbejdspladser

for teknisk servicepersonale

Kommunalreformen får mange konsekvenser

for det tekniske servicepersonale. Det eneste,

der er sikkert er, at der vil ske forandringer.

■ Nye og større kommuner med forskellige

traditioner vil organisere opgaverne anderledes.

■ Kommunerne vil fortsat være presset økonomisk

– blandt andet på grund af skattestoppet.

Som tillidsrepræsentanter, sektorbestyrelsesmedlemmer

og engagerede medlemmer på

arbejdspladserne skal vi derfor overveje, hvordan

vi kan være med til at forme vores nye

arbejdspladser.

■ Hvad skal vi arbejde hen imod

■ Hvad skal vi for enhver pris undgå

■ Hvad skal vi gøre for overhovedet at få

indflydelse

Pjecen giver ikke svar på alle spørgsmål.

Den er heller ikke et forsøg på at lave en

facitliste. Den centrale sektorbestyrelse og de

fem faglige udvalg ønsker med pjecen at

klæde de tillidsvalgte på til at påvirke udviklingen,

så ikke kun politikere og embedsmænd

bestemmer fremtiden.

Ved at opridse forskellige scenarier forsøger

vi at give nogle bud på, hvordan fremtiden

kan komme til at se ud.

Arbejdet er næsten det halve liv, så vi kan

lige så godt forsøge at gøre arbejdspladsen til

et rart sted at være.

Du er velkommen til at maile til sektoren

med kommentarer og bemærkninger til pjecen

på tekse001@foa.dk

God læselyst.

FOA – fag og arbejde | 3


1. Servicecenter

Et af scenarierne er den model, som nogle

kommuner allerede bruger i dag. De har

oprettet et eller flere ‘korps’, der enten dækker

bestemte typer institutioner eller et geografisk

område – og det kan godt give en rationaliseringsgevinst.

Men det er også en oplagt model til det, vi

kender som kontraktstyring. Korpset får en

sum penge for at løse nogle kontraktmæssigt

fastsatte opgaver.

Kontraktstyring kan være en fordel, da det

klart og tydeligt bør fremgå af kontrakten,

hvad der skal laves. Det betyder samtidigt,

at vi lettere får et overblik over personalebehovet.

Men kontraktstyring kan også være første

skridt til at udlicitere opgaven. Når den først

er beskrevet præcist, er det nemt at lave

udbudsmateriale og let for en lokal håndværker

eller et stort firma – med ambitioner

om at blive større – at byde på opgaven.

Med servicecentre vil den typiske arbejdsplads

fuldstændig ændre karakter. Hvor medarbejderne

i dag typisk er tilknyttet én institution

og har daglig kontakt med andre

personalegrupper, brugere og pårørende, vil

den personlige kontakt i større omfang blive

med kollegerne på centret.

Der vil være færre ledere, men til gengæld

vil lederen have større kompetence. Meget

ekspertise og relevant viden om den enkelte

institution vil gå tabt, og det bliver sandsynligvis

vanskeligere at rekruttere samme kvalificerede

arbejdskraft som i dag. Omvendt vil

der kunne laves meget attraktive lærepladser,

og flere vil kunne gennemføre uddannelsen

som ejendomsservicetekniker.

I et servicecenter vil der være behov for

rimeligt ensartede kvalifikationer blandt de

ansatte, da modellen jo lægger op til stor

fleksibilitet. Dermed kan det måske blive vanskeligere

at placere ekstraordinært ansatte i

samme omfang som i dag.

Hvis kommunen overvejer en centermodel,

bør vi kræve, at det bliver en kombination af

det, vi kender i dag og de tanker, der er

beskrevet ovenfor. Det vil sige, at der som

minimum går en fast medarbejder på de

større institutioner, og at korpset så deltager

i løsningen af større opgaver, afløserfunktion

m.v.

Det kan medføre mulighed for uddannelse

og efteruddannelse, og at aftaler for tillidsrepræsentanterne

levner tid til at besøge medlemmerne.

4 | FOA – fag og arbejde


2. Som i dag

I nogle kommuner vil der måske ikke ske

de store ændringer i første omgang. Men

erfaringerne viser, at kommunerne hurtigt

lurer hinanden fiduserne af.

Fordelen ved den nuværende organisering er:

■ stor sammenhæng mellem den enkelte

institutions behov og de kvalifikationer,

vi skal besidde

■ medarbejderne opnår et stort personkendskab

■ der er en social dimension i arbejdet

via kontakt til unge/gamle/brugere

■ man bliver specialist og får et indgående

kendskab til alle interessenter, anlæg,

bygninger m.v.

■ til gengæld er den ansatte sårbar over

for perioder med stort arbejdspres, og det

kan være svært for den enkelte at sige nej,

da man er loyal overfor sin arbejdsplads.

Arbejdets indhold kan hurtigt blive rutinepræget,

og mulighederne for nye opgaver

er begrænset af den enkeltes kvalifikationer

og antallet af personaler.

FOA – fag og arbejde | 5


3. Kombination

Hvis en kombinationsmodel aftales, er en

række faktorer allerede beskrevet ovenfor.

Ved en kombination af fast tilknyttet personale

på den enkelte institution og et korps

af afløsere og specialister vil mange opgaver

kunne løses bedre og mere effektivt. Med den

rigtige organisering og sammensætning af

kompetencer bør der kunne opnås fordele

for alle parter. Kommunen/forvaltningen ville

kunne løse større opgaver end i dag, der vil

altid være afløsere ved fravær og større variation

i arbejdet.

Der vil dog være en risiko for at modellen

vil medføre et A- og et B-hold. Derfor er det

vigtigt, at fremme et godt kollegialt forhold

til alles bedste. Løbende uddannelse og

muligheder for jobrotation vil blive bedre.

Kombinationsstillinger

Kombinationsstillinger er et ansættelsesforhold,

hvor det på forhånd er aftalt, hvor

meget teknisk servicearbejde der skal udføres

og hvor meget andet arbejde. Det andet

arbejde kan typisk være rengøring, men det

kan også være kontorfunktioner, arbejde som

pædagogmedhjælper eller lignende. Hidtil har

vi afvist at indgå aftaler om kombinationsstillinger

– især af frygt for, at for stor en del

af jobindholdet bliver som rengøringsassistent.

Både løn- og statusmæssigt vil det

dermed blive vanskeligere at rekruttere og

fastholde medarbejdere.

Det må bero på en konkret lokal vurdering,

om der i større omfang skal kunne indgås

aftaler om kombinationsstillinger, og hvilke

andre opgaver man vil acceptere at løse.

Arbejdsgiverne presser på for, at vi skal

deltage mere i rengøring, end vi gør i dag.

Hvis alternativet er, at rengøringsassistenter

overtager vore arbejdsopgaver, må fordele og

ulemper jo vurderes i det konkrete tilfælde.

I vores overenskomst står, at »Rengøringsarbejde

i mindre omfang kan indgå« (§ 1, stk.

2, bemærkning). Allerede i dag er der stor forskel

på, hvor meget af den enkeltes arbejdstid

der anvendes til rengøringsfunktioner.

I mindre kommuner og på mindre institutioner

kan en relativ stor del af arbejdstiden

gå til rengøring, og for vore badeassistenter

er rengøringsopgaver en naturlig del af dagligdagen.

Fordelen ved kombinationsstillinger frem

for f.eks. to deltidsansættelser er, at man for

hele ansættelsesforholdet får løn efter den

overenskomst, som dækker hovedparten af

arbejdet. Det er naturligvis kun en fordel,

hvis det er den overenskomst med den højeste

grundløn, der fylder mest.

6 | FOA – fag og arbejde


4. Er der barrierer

Vanetænkning og kulturbarrierer må ikke

betyde, at vi mister de mest attraktive jobs og

det mest interessante jobindhold.

Der er røre omkring alle de jobfunktioner,

som tekniske servicemedarbejdere og -ledere

løser. Det er ikke blot i forhold til organiseringen

af arbejdet, men også i forhold til

hvem der skal løse opgaverne. Vi har allerede

oplevet, at bibliotekarer overtager kørslen af

bogbusser, at HK’ere, skoleledere, halinspektører,

rengøringsassistenter og serviceassistenter

gerne overtager nogle af de funktioner,

vi normalt løser. Enkelte kommuner har ansat

en ny type ledere på skoleområdet, der bl.a.

har overtaget ledelsen af det

tekniske område og rengøringen,

er ansvarlig

for byggeprojekter,

budgetter m.v.

Arbejdsgiverne så helst én overenskomst,

der dækkede alle jobfunktioner. Fra håndværkeroverenskomsten

over specialarbejdere og

tekniske servicemedarbejdere til rengøring.

Det ville sikre en superfleksibel medarbejder,

men ikke nødvendigvis et super job.

Det afgørende er, at vi kæmper for gode

jobs med et fornuftigt, interessant og varieret

indhold til en rimelig betaling og med gode

udviklingsmuligheder. Det fordrer, at vi ikke

lægger hindringer i vejen for udvikling af

bedre jobs, og at vi ikke stiller os på bagbenene,

når der kræves efter- og videreuddannelse.

Det må kort sagt ikke være en bestemt

ansat, med de kompetencer vedkommende

besidder, der er afgørende for, om flere og

mere ansvarsfulde opgaver kan indgå i

jobbet.

FOA – fag og arbejde | 7


5. Jobudvidelse

Jobudvidelse handler ikke om at skrabe flere

opgaver til sig uden ekstra ressourcer og mere

personale. Der er allerede alt for mange, der

løber alt for stærkt og er alt for ansvarsfulde.

Emnet – jobudvidelse – hænger nøje sammen

med foregående afsnit.

Vi skal finde en balance imellem det pres,

der er fra andre personalegrupper på at overtage

nogle af vore funktioner og vore ønske

om at bevare et attraktivt jobindhold og

arbejdsgivernes krav om mere fleksibilitet.

Hvis vi ikke selv kommer med forslag til en

bedre måde at organisere arbejdet på, kan vi

være sikre på, at andre gør det. F.eks. ISS,

den lokale håndværksmester, Post Danmark

og repræsentanter fra andre fagforbund.

■ Hvorfor er det normalt en lærer, der er

ansvarlig for it-udstyr, softwareopdateringer

og netværksadministration på skolen

■ Hvem har kontakten til håndværkere og

ansvaret for budgetterne

■ Hvem leder rengøringspersonalet og tilser

hygiejnestandarden

■ Er der helt styr på varme-, vand- og elforbrug

■ Kunne affaldet håndteres på en mindre

miljøbelastende måde

■ Hvem har tilsyn med kommunens institutioner

efter lukketid, og hvad koster det

■ Hvem kører kommunens børn til udflytterbørnehaven

og til kolonien og de ældre på

udflugter

Grænsen for, hvad der naturligt hører ind

under jobbene eller kunne gøre det, er svær

at beskrive og bør afhænge af den konkrete

arbejdsplads og arbejdets organisering.

Samtidig skal vi jo heller ikke bare skrabe

andres opgaver til os uden skelen til de øvrige

kolleger på arbejdspladsen.

8 | FOA – fag og arbejde


6. Kampen mod udlicitering

Regeringen vil udlicitere langt flere opgaver

end hidtil. Den har med fynd og klem forsøgt

at fremme mere privat og mindre offentligt.

Indtil videre kun med begrænset held og

hovedsagligt inden for ældreplejen omkring

Fritvalgs-ordninger. Men den har ikke givet

op og lægger heller ikke skjul på, at kommunalreformen

og større kommuner for dem

bl.a. handler om at få flere opgaver ud til

private. Kommunaldirektørerne forventer,

at de tekniske opgaver i langt højere grad end

hidtil vil blive udliciteret. Her skal vi kende

vores besøgelsestid.

Hvis I hører om overvejelser i den retning

i forvaltningen eller på rådhuset, vil vi gerne

høre om det i den centrale sektor.

Udlicitering på vores område vil være katastrofal.

Både for medlemmerne og for kvaliteten

af arbejdet. Den ekspertise, vi har

omkring de enkelte institutioner, bygninger

og installationer, vil sandsynligvis forsvinde.

De meget kvalificerede medarbejdere, der

kendetegner området, og som kommunerne

i dag kan rekruttere, vil forsvinde.

Begge forhold vil betyde ringere service

overfor brugere og borgere, betyde at den

sociale kontakt forsvinder, dårligere styring

af miljøpåvirkende forhold og dyrere drift.

Måske ikke på helt kort sigt – vi kender

mange eksempler på virksomheder, der

dumper priserne for at komme ind på et

marked – men med garanti på længere sigt.

Det sociale ansvar, kommunerne påtager

sig ved at oprette fleksjobs og jobs med løntilskud

på vore arbejdspladser, vil forsvinde

ved en udlicitering.

Det bedste værn mod udlicitering er at

dokumentere, at den måde arbejdet er organiseret

på i dag, er den økonomisk mest

fordelagtige og så at have de politiske argumenter

i orden.

FOA – fag og arbejde | 9


7. Fra tusindkunstner til faglært

Sidste år lavede sektoren et debatoplæg med

titlen Fra tusindkunstner til faglært. Det var en

opfordring til at fokusere mere på uddannelse,

og at vi bør arbejde på at gøre arbejdet

til et faglært område. Det bør indgå i alle

sammenhænge, når organiseringen af dette

område drøftes i MED og SU og også inddrages

på mere uformel plan.

Voksenuddannelsesforløb og praktikpladser

bør tænkes ind i alle kommuner. Det bør

være en målsætning, at alle der ønsker det,

gennemgår det obligatoriske kompetenceafklaringsforløb

på op til 14 dage for at finde

ud af, på hvor kort tid man kan opnå sit

svendebrev.

I vores overenskomst står der bl.a.:

»Den løbende kompetenceudvikling består

af faglig efter- og videreuddannelse (f.eks.

kompetencegivende uddannelser som er

arbejdsmæssigt relevant, herunder uddannelsen

som ejendomsservicetekniker og

vagtuddannelsen)…«

»Der skal udarbejdes en udviklingsplan

for den enkelte medarbejder. Udviklingsplanen

udarbejdes i dialog mellem medarbejderen

og ledelsen. Udviklingsplanen

indeholder målsætninger for medarbejderens

udvikling på kortere og længere sigt…«

»Der følges op på udviklingsplanen

årligt…«

Hermed bør det være oplagt, at der laves

langt flere uddannelsesaftaler end hidtil.

På www.kto.dk kan du finde »Rammeaftale

om medindflydelse og medbestemmelse« og

»Aftale om tillidsrepræsentanter, samarbejde og

samarbejdsudvalg«.

10 | FOA – fag og arbejde


FOA – fag og arbejde | 11


Fremtidens arbejdspladser for teknisk

servicepersonale

Kommunalreformen får konsekvenser for de ansatte

indenfor teknisk servicemedarbejder og -leder-overenskomsten

– og på langt sigt kommer vi helt sikkert til at

se forandringer i arbejdets organisering.

Det er vigtigt, at vi som faglig organisation og aktive

tillidsvalgte er med til at præge udviklingen af vores

kommende arbejdspladser.

Pjecen giver ikke nogle entydige svar på fremtidens

udfordringer, men gennem præsentation af forskellige

udviklingsveje, lægger den op til en debat om hvilken

vej, vi ønsker vores arbejdspladser skal udvikle sig.

God læselyst!

Redaktion: Teknik- og servicesektoren

Grafik: GraFOA Maja Honoré

Tryk: FOAs trykkeri

Oplag: 1.000 eksemplarer

Redaktionen er afsluttet juni 2006

Staunings Plads 1-3

1790 København V

Tlf.: 46 97 26 26

www.foa.dk

More magazines by this user
Similar magazines