Oktober 2001 - Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe

kriminalitet
ligområderne, for eksempel ved at renovere
boligblokkene og gøre de omgivende
grønne arealer mere oplevelsesrige,
samtidig med at der gøres en
social indsats. Men vi mangler en
egentlig dokumenteret, forskningsbaseret
viden om hvilke mere præcise
fysiske, sociale og organisatoriske faktorer,
der har betydning for udviklingen
i kriminaliteten«, siger vicedirektør
Hans Kristensen fra By og Byg.
En viden tilvejebringes nu gennem
analyse af et meget omfattende data-
Et eksempel på hvordan man kan
forebygge kriminalitet i boligområder
kan ses i Vapnagård i
Helsingør, hvor både bygninger og
udearealer blev renoveret i perioden
1993-1998 for at skabe en
bedre følelse af tilhørsforhold for
den enkelte beboer.
materiale fra ca.100 boligbebyggelser
landet over.
11 byggerier med
Datamaterialet er hentet i forbindelse
med en evaluering af den fysiske
og sociale indsats i belastede boligbebyggelser,
som Regeringens Byudvalg
fik gennemført i perioden 1993 -
1998. Datamaterialet indeholder oplysninger
om, hvordan boligselskaber
og beboere har oplevet tilstedeværelsen
af hærværk og kriminalitet,
dels før man begyndte at renovere
bygninger og udearealer, dels efter.
Få at understøtte dataanlysen bliver
11 boligbebyggelser undersøgt
nøjere, blandt andet bliver den oplevede
og den faktiske kriminalitet
sammenlignet, så der til sidst tegner
sig et detaljeret billede af hvilke indsatser,
der især har medført et fald i
kriminalitet og hærværk, og under
hvilke vilkår de fandt sted.
Stor effekt
»På den måde regner vi med om et
års tid at stå med et materiale, der
kan give os den fornødne viden om
hvilke indsatser, der har størst effekt
for at formindske problemer med
kriminalitet og hærværk i boligområderne«,
siger sekretariatschef Arne
Gram fra Det Kriminalpræventive
Råd.
Derved får aktørerne i det fortsatte
arbejde med kriminalprævention i
by- og boligområder et værdifuldt
værktøj i hænde, der kan gøre de
mange indsatser mere målrettede. ■
Altan og
terrasse
samt fred
og ro
Det er et fælles ønske fra alle, når de
skal vælge bolig, uanset om det er en
almen bolig, en andelsbolig eller en
ejerbolig. Det viser en undersøgelse om
boligpræferencer, som Kuben har fået
udarbejdet af Instituttet for Fremtidsforskning
i Århus.
Ifølge undersøgelsen er beboerne i
almene boliger dem, der gennemsnitlig
har flest børn i boligen. Derfor lægger
de vægt på indretning og omgivelser,
der er gode for børnene. De flytter sjældent
ret langt, og når de gør det, er det
som følge af øgede plads- eller kvalitetskrav,
økonomiske årsager eller
familieforøgelse. De er blevet følsomme
overfor afstande særligt til sociale
relationer, indkøb og offentlig transport.
De almene beboere vil helst leje
deres bolig, der gerne må være fritliggende
eller et rækkehus, og så mener
de, at service fra viceværten er vigtig.
Indretning vigtig
Villaejerne mener også, at boligens
indretning er væsentlig. Der skal være
plads til børnerum, køkken-alrum,
bryggers m.v., og det skal være i fredelige
og rolige naturomgivelser. Afstanden
til aktiviteter er lidt mindre væsentlig
end blandt beboere i andre boligtyper,
og man flytter gerne væk til en
anden kommune, hvis det er nødvendigt.
Det er et must at eje sit hus og gerne
have lidt service til at holde huset,
men at bo i to- eller fleretagebyggeri,
ønsker de ikke.
Interesseret i service
I andelsboligerne bor mange ældre. De
stiller ikke ligeså store krav til indretningen
som beboerne i de øvrige
boligtyper, men vil gerne have en altan
eller terrasse med fred og ro. Når de
flytter, er det for at forberede sig til den
tredje alder, og de vil gerne tættere på
centrum. Afstanden til indkøb, offentlig
transport og sociale relationer er
væsentlig. De vil også helst bo i et fritliggende
hus, eventuelt et klyngehus,
som de selv ejer. Service fra f.eks. en
vicevært er de fleste interesserede i. ■
13