der bliver skåret dybt side 4 - Aarhus Universitetshospital

et større antal forskere, ansat ved Århus
Universitet, og mange kommer og går i
den forbindelse – også uden for normal
åbningstid. Er der klinisk personale eller
forskere til stede på MR-centret uden for
åbningstiden, vil der være et telefonnummer
til vedkommende på tavlen ved døren
til MR-centret. Der er desuden en telefon
ved tavlen.
„Vi er meget glade for låsesystemet.
Vi har dermed fået større sikkerhed for,
at alle der befinder sig på MR ved, hvad
man skal tage sig i agt for her,“ siger
Margit Haislund og Charlotte Christoffersen
samstemmende. „Men for mange, der
har været vant til at kunne gå lige ind,
har det været noget af en omvæltning.
For os drejer det sig jo om sikkerhed, og
det kan måske være lidt svært at forstå,
når man ikke har oplevet, hvad der kan
gå galt.“
Gris i fare
At der virkelig er store kræfter på spil,
blev demonstreret en dag for få år siden.
En forsker kom ind i et af skannerrummene
med et almindeligt dropstativ. Det
blev revet ud af hænderne på forskeren
og landede som forvredne stænger i skanneren.
Heldigvis var dagens patient en
bedøvet gris og ikke et menneske.
Morgendagens muligheder
Med MR er det blandt andet muligt at lave
biokemiske analyser af svulster ved hjælp
af spektroskopi. Det giver anderledes
muligheder for at afgøre om en sygelig
proces er ondartet, ligesom effekten af en
medicinsk behandling (kemoterapi) kan
følges.
MR giver også mulighed for avancerede
funktionsundersøgelser i hjernen og
hjertet.
For at få sit adgangskort (med chip)
aktiveret, bliver man undervist i MRsikkerhed
og får illustreret, hvordan det
magnetiske felt virker. Styrken i MRskanneren
virker ret overbevisende, når
man fx oplever, at en tennisbold med en
lille metalstump i midten forsvinder ud
af hænderne på en, hvis man står i en
bestemt afstand fra skanneren, eller at
navneskiltet med metalklips smutter fri af
lommen og klæber sig fast til skanneren.
Patientsikkerhed
Selve MR-skanningen er ikke farlig. Vi
bliver dagligt udsat for magnetisk stråling
fra jorden - dog i langt mindre doser end i
en MR-skanner. Styrken i den magnetiske
stråling måles i Tesla. 1 Tesla er 20.000
gange jordens stråling, MR-skannerne på
Skejby har en styrke på 1,5 Tesla.
Det kan derimod være farligt at blive
skannet, hvis man af den ene eller anden
grund har magnetisk materiale i eller
på kroppen. Derfor er personalet på
MR-centret meget omhyggelige med, at
hver eneste person, der skal skannes, dels
underskriver et kontrolskema, og dels
bekræfter rigtigheden af oplysningerne
inden selve skanningen. Det samme gælder
for ledsagere. I dag er langt de fleste
implantater dog af ikke-magnetisk materiale,
men der findes stadig implantater af
ældre dato, der kan være magnetiske.
Som alt sundhedsfagligt personale har
MR-personalet ansvar for, at der ikke sker
uheld inden for deres område. Det nye
låsesystem er med til at gøre det mere
sikkert for såvel patienter som personale
og andre at befinde sig i skannerrummene
på MR.
MR er en forkortelse for
Magnetisk Resonans
(svingning i takt)
En MR-skanning udnytter, at visse atomkerner,
især brintkernen, har magnetiske
egenskaber. Brintkernen (protonen)
roterer omkring sin egen akse og
opfører sig som en kompasnål.
Når en person anbringes i et stærkt
magnetfelt, vil alle brintatomerne (elementarpartiklerne)
rette sig ind efter
det kraftige magnetfelt – det vil sige
elementarpartiklerne roterer omkring
magnetfeltretningen. Summen af de
enkelte elementarpartikler får vævet til
at fremstå magnetisk.
Vævsmagnetiseringen påvirkes ved
hjælp af radiobølger. Fra en sendespole
i MR-maskinen sendes radiobølger, der
„svinger i takt med“ elementarpartiklerne.
Derved udveksles der energi – fra
radiobølger til elementarpartikler – der
kan opfanges som en vekselstrøm i en
modtagerspole i MR-maskinen. Signalet
anvendes til billeddannelse, idet
den tid det tager for elementarpartiklerne
at vende tilbage til udgangspositionen,
afhænger af vævets art.