Midt i Psykiatrien - december 2008 - Region Midtjylland

Trådløse disTrikTssygeplejersker 

EPJ hjemme hos patienten 

>> side 6 

AmbulAnTe senge i psykiATriens Hus 

Silkeborg nytænker 

>> side 9 

sTyr på pATienTen 

Skal vi have armbånd i psykiatrien? 

>> side 12 

02. år I December 2008 

Regionspsykiatriens blad 

deT vAr roTTens 

Ligheden mellem rottehjernen og menneskehjernen er på nær størrelsen nærmest 

slående. Derfor er rotter afgørende for forskningen i Center for Psykiatrisk Forskning 

i Risskov >> side 14

02 Indhold 

Socialrådgivere ud af behandlingen 

til traumatiserede flygtninger 

>> side 03 

Ali fik hjælp, da traumerne fra Iran 

vendte retur 

>> side 04 

Distriktssygeplejersker afprøver 

EPJ hjemme hos patienten 

>> side 06 

Psykiatriens Hus i Silkeborg 

klar med nytænkende tilbud 

>> side 09 

Styr på patienten 

>> side 12 

Gnavere i videnskabens tjeneste 

>> side 14 

To medarbejdere stiller skarpt med 

midler fra psykiatriens forskningsfond 

>> side 18 

Tovholdere uddannet til at holde styr på 

alle aktørerne i behandlingen 

>> side 20 

Redaktion 

Kommunikationsmedarbejder Henriette Stevnhøj 

(redaktør), distriktschef Villads Villadsen (ansvarshavende 

redaktør), chefsygeplejerske Claus Graversen, 

cheflæge Per Jørgensen og journalist Mette Kristensen. 

Grafisk tilrettelæggelse: Pia Jensen, WDC 

Forsidefoto: Kim Kejlberg 

Foto: Kim Kejlberg, Århus Universitetshospital, Risskov, 

freelancefotograferne Gregers Kirdorf, Henrik Bjerg og 

Jonna Fuglsang Keldsen. 

Illustration: Claus Riis 

Tryk: Scanprint as 

Næste blad udkommer 

17. februar. Deadline 

til dette blad er 

30. januar 2008 

Nyt fra redaktionen 

Chefsygeplejerske Claus Graversen tiltræder som ansvarshavende 

chefredaktør pr. 1.1.09. Han overtager posten efter distriktschef 

Villads Villadsen. 

Journalist Mette Kristensen tiltræder som redaktør af Midt i Psykiatrien 

efter Henriette Stevnhøj, der forlader regionspsykiatrien pr. 31.12.08. 

Redaktionen ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår! 

Om bladet 

Midt i Psykiatrien uddeles til alle ansatte i regionspsykiatrien. 

Bladet sendes desuden til pressen, 

regionspolitikere, samarbejdspartnere mv. 

Oplag: 3600 

Henvendelse om udsendelse af bladet bedes rettet til 

Mette Kristensen 7789 3726 eller 

e-mail: midtipsykiatrien@ps.rm.dk 

Læserbreve sendes til redaktør Mette Kristensen - 

via e-mail: midtipsykiatrien@ps.rm.dk. 

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indsendte 

indlæg. Næste blad udkommer 17. februar. 

Deadline til dette blad er 30. januar 2008

Det er mere reglen end undtagelsen, 

at socialrådgiver Dorte Nielsen fra 

RCT har begyndt et forløb med en 

henvist flygtning i RehabiliteringsCenter 

for Traumatiserede flygtninge (RCT) 

med at skabe overblik over klientens 

økonomiske- og familiemæssige 

forhold. Først derefter er der ro til at 

begynde den egentlige behandling. 

- Rigtig mange klienter har kaos 

i deres liv. Vi ser mange eksempler 

på familier med vildtvoksende gæld, 

meget dårlig privatøkonomi og 

mange breve fra kommunen, som 

ikke er læste eller besvaret, og det 

fylder utrolig meget. Så meget, at 

det er svært at tage imod en egentlig 

behandling af de traumer, som er 

årsagen til, at flygtningen er blevet 

henvist, fortæller Dorte Nielsen, som 

har været socialrådgiver i det nuværende 

RCT og med til at opbygge 

tilbuddet for mere end 20 år siden. 

RCT har indtil nu været baseret på 

tre indsatsområder; en psykologisk, 

en fysisk og en social indsats. Nu er 

den sociale del af tilbuddet skilt ud 

og hører under kommunens andel i 

behandlingskonceptet. 

Kommunen er svær at forstå 

Den nye fordeling af ansvaret for 

behandlingen af klienterne bekymrer 

Dorte Nielsen. 

- Jeg hører ofte fra mine klienter, 

at de ikke forstår det kommunale 

system. Der er så mange ting, som er 

indforståede for os danskere. Men for 

en flygtning fra et land uden offentligt 

system er det enormt svært at begribe, 

hvordan kommunen fungerer, og 

det skaber både forvirring og rygtedannelse, 

siger Dorte Nielsen. Hun 

fortæller, at et af de sejlivede rygter er, 

at kommunen tvangsfjerner børn for 

et godt ord. Desuden er det vanskeligt 

at gebærde sig i det offentlige system, 

hvor der bogstavelig talt er tale om 

forskellige indgange, alt efter om man 

skal til jobcenter, sygedagpengekontoret, 

søge boligstøtte eller have plads til 

børnehavebarnet, siger Dorte Nielsen. 

- Vores sociale indsats har, udover 

at få styr på praktiske og sociale forhold, 

været at hjælpe vores klienter 

med at forbedre deres strategier, så 

de netop kan imødekomme de krav, 

de bliver stillet fra omverdenen. Samt 

at koordinere indsatserne fra RCT 

og det øvrige system. Det er vores 

erfaring, at ingen i kommunen koordinerer 

indsatserne, og desuden er der 

mange problemer, som kommunen 

ikke tager sig af. Psykiske lidelser er 

meget tabubelagte i flygtninge/indvandrermiljøet, 

og det kræver tid og tillid 

at arbejde med området, siger Dorte 

Nielsen. 

Koncept ensretter tilbud 

Det nye behandlingskoncept for 

behandling af traumatiserede flygtninge 

december 2008 

Traumatiserede flygtninge mister 

socialrådgiverne i psykiatriens tilbud 

Den sociale indsats, som har været det ene af tre ben i Psykiatriens 

behandlingstilbud til traumatiserede flygtninge (RCT) i Risskov, hører ikke 

længere til i psykiatrien. Det er bekymrende, da den sociale indsats bør 

ligge så tæt på den øvrige behandling som muligt, mener socialrådgiver i 

RCT, Dorte Nielsen. 

bunder i et ønske om at ensrette regionens 

to forskellige tilbud og at nedbringe 

ventetiden på at komme i behandling. 

I det nye koncept er behandlingstiden 

ændret fra ni til fire måneder, og 

det vil medføre, at flere flygtninge kan 

blive henvist til behandling. 

Per Jørgensen, cheflæge i 

Regionspsykiatrien og formand for 

arbejdsgruppen bag behandlingskonceptet, 

deler ikke socialrådgiverens 

bekymringer. 

- Vi har i det nye koncept haft 

ambition om at skabe helhed i indsatsen 

over for målgruppen. Derfor er det 

også tilstræbt, at der konstant er et 

tæt, formaliseret og forpligtende samarbejde 

med de forskellige parter, som 

er med gennem hele patientforløbet 

- fra henvisning til patienten afsluttes. 

Det er en garanti for, at andre tager 

over, når den første har ydet sin indsats. 

Der er ikke noget, som svæver 

frit i luften, siger Per Jørgensen. 

Han understreger, at behandlingskonceptet 

for traumatiserede 

flygtninge ikke er et spørgsmål om at 

skubbe ansvaret fra sig. Det handler 

om at skærpe kerneydelsen for de 

involverede parter. Regionen tager sig 

af behandlingen, og kommunen tager 

sig af den sociale indsats, siger Per 

Jørgensen. 

hs 

læs mere side 4 > 

03

04 

Sidste chance 

Jeg har fået 

min sidste chance 

Ali Faramarzi, 53 år, flygtede fra Iran til Danmark i 1985. I mere end 15 

år levede han sig ind i det danske samfund, giftede sig med sin højskolekæreste, 

fik uddannelse og job. Så blev han indhentet af sin fortid som 

politisk flygtning fra Iran 

Det begyndte med uro i kroppen. Så fulgte søvnløse nætter, 

en lammende træthed, hukommelsen svigtede, og angsten 

sneg sig ind på livet af ham. 

Ali Faramarzi beskriver symptomerne, som den praktiserende 

læge diagnosticerede som depression. 

- Det var et chok for mig. Jeg har altid været en stærk 

mand. Mænd skal være stærke, det andet er noget pjat. 

Sådan har jeg altid haft det, fortæller Ali Faramarzi om, da 

han måtte se i øjnene, at han ikke kunne løbe fra sin fortid. 

Ali Faramarzi er født i en lille landsby i Iran og flyttede 

senere til Teheran. Her studerede han biologi og var politisk 

aktiv i opposition til præstestyret. Da revolutionen kom, blev 

Ali Faramarzi fængslet på grund af sit politiske engagement 

på venstrefløjen. 

- Jeg har fået tæsk, fortæller Ali Faramarzi om sin tid i 

fængslet. Han slap ud af sin celle, men med en trussel om, 

at han ville blive smidt tilbage, hvis han fortsatte sit politiske 

arbejde. 

- Røg jeg tilbage, stod jeg til to år. Samtidig havde de 

iranske myndigheder fået øje på mig. Jeg var registreret 

som politisk oprører og ville ikke kunne få job. Min fremtid i 

Iran så håbløs ud. 

En dejlig uddannelsestid 

Som mange unge iranske mænd flygtede Ali Faramarzi til 

Europa. Han kom til Danmark i 1985, hvor han fik asyl året 

efter. Nu fulgte år med sprogskole, højskole - for at lære 

den danske mentalitet bedre at kende - og flere uddannelser 

blev prøvet af. På et tidspunkt arbejdede han i en 

børnehave, hvor lederen en dag spurgte, om det ikke var 

noget for ham at blive pædagog. Det var det! Han husker 

tilbage på studiet i Århus med stor glæde. 

- Det var en utrolig dejlig periode. Jeg var den eneste 

ikke-dansker på holdet og klarede mig godt. Alle sagde 

”Ali, du er bare perfekt”, fortæller han, der som færdiguddannet 

i 2000 fik arbejde i en SFO. 

Så kom uroen, der begyndte som sommerfugle i maven. 

De ville bare ikke forsvinde. Søvnen var dårlig. Når Ali Faramarzi 

endelig sov, drømte han voldsomt om overbeskidte 

toiletter og sølede rum, som snævrede ind og til sidst holdt 

ham fast. 

Han opsøgte en neurolog, som undersøgte Ali Faramarzis 

hjerne. Men han fandt ingen tumor, som kunne forklare symptomerne. 

Til gengæld mente han, at problemerne var psykiske. 

- Min praktiserende læge ordinerede anti-depressiv 

medicin. Den var så stærk, at jeg blev som en zombie. 

Jeg blev langsom. Til sidst måtte jeg stoppe. 

Rejsen tilbage gav ikke ro 

Han måtte også skippe jobbet som pædagog og blev i en 

periode sendt i arbejdsprøvning på et plejehjem. Selv om 

Ali Faramarzi kunne magte den korte arbejdsuge, stoppede 

arbejdsforholdet, da der ikke var penge til at ansætte ham. 

Og Ali Faramarzi havde det stadig ikke godt. Han døjede 

med flash-backs. I glimt genoplevede han tiden i Teheran, 

før han flygtede. 

Lægen fortalte om RehabiliteringsCenter for Traumatiserede 

flygtninge, RCT. Der var halvandet års ventetid, men 

han syntes, at det lød som den vej, han skulle. I mellemtiden 

rejste han for første gang, siden han flygtede, tilbage til Iran.

Ali Faramarzi har brugt værkstedet i RCT på at arbejde 

med grønlandsk fedtsten, resultatet er skulpturer 

i mange former og farver. 

Foto: Jonna Fuglsang Kjeldsen 

- Jeg skulle tilbage til mine drømmebilleder. Jeg var nødt 

til at komme afsted for at få fred, fortæller Ali Faramarzi om 

sin rejse sammen med sin hustru Jonna for to år siden. 

Det var et meget forandret Iran, han oplevede, men han 

fandt desværre ikke den ro, han ledte efter. 

- Det klistrer til mig. Selv om jeg siger til mig selv, at jeg 

er færdig med Iran, så slipper det mig ikke. 

For to måneder siden mødte Ali Faramarzi op på RCT 

i Risskov for første gang. Han blev vist rundt og talte med 

socialrådgiver og psykolog. Forventninger til behandlingen 

blev afstemt. Ali Faramarzis program på RCT er især fokuseret 

på psykologsamtaler og fysisk træning. 

- Vi taler om mine drømme, og jeg får værktøjer til selv 

at arbejde videre, fortæller Ali Faramarzi, som beskriver sine 

traumer som liggende under asken. Bliver der rodet i den, 

blusser flammerne op. 

- Jeg ved, at det er mig selv, som skal gøre arbejdet, 

men her er der nogen, som støtter mig, siger Ali Faramarzi, 

som håber, at han har mulighed for at komme tilbage, både 

i job og i sit gamle jeg. 

Klinik for Traumatiserede Flygtninge 


- Jeg har mistet mig selv, er ikke længere den gamle 

Ali Faramarzi, men nærmest en kopi. Det er sært, når alt 

omkring mig ikke er forandret. Min sidste chance er her. 

RCT Midtjylland (Risskov samt lille afdeling i Horsens) blev etableret i 1987 og adskilt i en behandlingsmæssig 

del og et revalideringstilbud ved strukturreformen i 2007. RCT Midtjylland har dækket Distrikt Øst 

og Distrikt Syd. 

Team for Traumatiserede Flygtninge (TFTF) blev etableret i 2005 i Holstebro. Tilbuddet har i dag lokaliteter 

i Herning, Skive og Viborg. 

Regionsrådet vedtog i begyndelsen af november, at de tre nuværende tilbud til traumatiserede flygtninge i 

Region Midtjylland ensrettes og får fælles navn til: 

Klinik for Traumatiserede Flygtninge, Holstebro/Århus/Horsens 

Regionsrådet har ønsket, at behandlingskonceptet bliver evalueret efter to år. 

hs 

05

06 Mobile sygeplejersker 

Fire distriktssygeplejersker i geronto- 

psykiatrien gik fremtiden i møde, 

da de i et pilotprojekt afprøvede den 

elektroniske patientjournal hjemme 

hos patienterne. En god måde at 

arbejde på, konkluderer sygeplejer- 

skerne, selvom teknikken drillede 

Mobile sygeplejersker med 

bærbar computer og trådløst EPJ 

Hver morgen i fem uger tog distriktssygeplejersker fra 

Gerontopsykiatrisk Afdeling på Århus Universitetshospital, 

Risskov, den bærbare computer under armen, når de 

kørte på hjemmebesøg hos patienterne. Afdelingen var 

med i et pilotprojekt, hvor de dels skulle afprøve computeren 

som arbejdsredskab uden for hospitalet og dels 

skulle afprøve, om den elektroniske patientjournal (EPJ) 

kunne bruges ude i hjemmene, herunder det nye modul, 

Klinisk Proces, som er den del af EPJ, hvor journalerne 

skrives. 

- Jeg synes, projektet har været spændende, og det 

har været en god måde at arbejde på, for med den bærbare 

computer og adgang til EPJ kan man skrive direkte 

i journalen lige efter besøget, hvor man har alt i frisk erindring, 

og det er med til at sikre kvaliteten af besøget, siger 

distriktssygeplejerske Ingrid Keseler. 

- Men med vores patienter kan det være svært at skrive 

under selve samtalen, for man skal ofte bruge hele sin 

energi på at opretholde en positiv kontakt med de ældre, 

og man kan derfor ikke samtidig kigge ind i en skærm. 

Men hvis man på plejehjemmene sidder udelukkende med 

personale eller pårørende, kan man godt udfylde journalen 

sammen med dem, tilføjer distriktssygeplejerske Tove Christensen. 

Sygeplejerskernes computer var udstyret med et netkort, 

der via mobiltelefonernes netværk også gav adgang til 

internettet, hvilket betød endnu flere fordele. 

- Man kunne hurtigt lige finde en adresse og et telefonnummer, 

eller slå op i lægemiddelkataloget på nettet, hvis 

man stødte på medicin, man ikke kendte. Og man kunne 

se sin e-mail og skrive med kollegerne. På en måde var 

det lidt som at blive koblet på verden igen, forklarer Ingrid 

Keseler smilende. 

Vi skal styre systemet 

I Århus EPJ er der foreløbig implementeret tre moduler: 

Medicin, rekvisition/svar og booking. Med det fjerde modul, 

Klinisk Proces, fik sygeplejerskerne mulighed for at arbejde 

i en langt mere integreret EPJ, for Klinisk Proces er det 

modul, hvor de forskellige faggrupper kommunikerer om 

patienten og dermed det sted, hvor sygeplejerskerne skriver 

journal. Sygeplejerskerne var meget positive både over 

selve modulet Klinisk Proces og over at arbejde i det integrerede 

EPJ-system. 

- Den systematiske opbygning i Klinisk Proces har været 

en fordel i journalskrivningen, for man bliver tvunget til at komme 

hele vejen rundt om patienterne. Det gjorde vi selvfølgelig 

også før, men det er blevet lettere, forklarer Tove Christensen.

Undervejs i projektet har distriktssygeplejerskene været 

med til at tilrette opbygningen af journaldelen, så den fungerede 

mest hensigtsmæssigt i forhold til deres patienter. 

- Det har været sjovt og lærerigt, for det har tvunget os 

til at tænke meget over vores praksis. Det er jo os, der skal 

styre systemet, og ikke systemet, der skal styre os. Og det 

er måske en af de bekymringer, som mange kan have over 

for EPJ, siger Tove Christensen. 

- Vi har haft mange tanker om, hvordan vi kunne gøre 

funktionaliteterne bedre og lettere tilgængelige, og det er jo 

en proces, der aldrig holder op, fortsætter Ingrid Keseler. 

Sygeplejerskerne nåede at blive så glade for den systematisk 

opbyggede journal i EPJ, at det ærgrer dem, de skal 

tilbage til den gamle journalskrivning, indtil Klinisk Proces 

bliver implementeret. Derfor har de lavet skabeloner i word, 

der er opbygget som journalerne i EPJ, så de kan fortsætte 

med at føre journal på samme strukturerede måde. 

Nye arbejdsgange 

Det er ikke første gang, Gerontopsykiatrisk Afdeling har sagt 

ja til at deltage i et pilotprojekt med EPJ. Tidligere i processen 

prøvekørte sengeafsnittet modulet Klinisk Proces. 

- På sengeafsnittet fik vi skabt os en masse grundviden 

om at arbejde i Klinisk Proces, og vi ville også gerne afprø- 


I fem uger var den bærbare computer med trådløst EPJ distriktssygeplejerskernes vigtigste arbejdsredskab. I et pilotprojekt skulle 

de teste, hvordan EPJ og modulet Klinisk Proces kan bruges hjemme hos patienterne. Fra venstre: Sygeplejerske Birgitte Rasmus- 

sen, projektsekretær Paul Dahl, sygeplejerske Tove Christensen, sygeplejerske Vibeke Damgaard, Oversygeplejerske Gitte Rahbek 

og sygeplejerske Ingrid Keseler. Alle Gerontopsykiatrisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Risskov. 

Afprøvning af 

Klinisk Proces ved hjemmebesøg 

Foto: Kim Kejlberg 

Fire distriktssygeplejersker fra Gerontopsykiatrisk 

Afdeling på Århus Universitetshospital, Risskov, fik i 

fem uger et nyt arbejdsredskab. En bærbar computer 

der, via et netværk, gav sygeplejerskerne adgang 

til den elektroniske patientjournal hjemme hos 

patienten eller i bilen. 

Udover at afprøve computeren som arbejdsredskab 

skulle sygeplejerskerne også afprøve EPJ-modulet, 

Klinisk Proces, der er den del af EPJ, hvor personalet 

skriver journal. Opgaven var ganske simpelt 

af finde ud af, hvad der virkede, og hvad der skulle 

laves om. 

Foruden de to sygeplejersker der medvirker i artiklen, 

deltog også distriktssygeplejerskerne Birgitte 

Rasmussen og Vibeke Damgaard i pilotprojektet. 

fortsættes > 

07

08 

Mobile sygeplejersker 

Det er vigtigt at finde ud af, hvordan EPJ kan bruges uden for hospitalerne, da flere og 

flere behandlinger foregår i patientens hjem. Distriktssygeplejersker fra Gerontopsykiatrisk 

Afdeling har afprøvet systemet i et pilotprojekt. 


ve, om man kan arbejde med Klinisk Proces ude i hjemmene, 

for en væsentlig del af arbejdet i psykiatrien ligger 

efterhånden uden for hospitalerne, og i takt med udbygningen 

af den ambulante behandling bliver det mere og mere, 

forklarer oversygeplejerske Gitte Rahbek, Gerontopsykiatrisk 

Afdeling. 

Hun henviser til en undersøgelse fra EPJ-teamet, der 

viser, at i 2007 var der knap 25.000 hjemme- eller institutionsbesøg 

i psykiatrien i Århus, Randers og Silkeborg, som 

er det område, Århus EPJ dækker. 

- Det har været en meget positiv oplevelse at være med 

i projektet, og det er jo altid sjovt at være med til at påvirke 

noget nyt. Jeg er også meget imponeret over den måde, 

sygeplejerskerne har arbejdet med det på. I dag er det jo 

ikke nemt at sige EPJ, uden der er nogen, der buh'er, men 

alligevel gik de positivt ind i projektet, og allerede efter en 

uge snakkede de, som om de havde kendt systemet i lang 

tid, fortæller Gitte Rahbek. 

Hun peger også på værdien af den snak, projektet satte 

i gang om afdelingens arbejdsgange. 

- Sommetider skal der noget udefra til at forstyrre, så 

vi tvinges til at se på, om vores arbejdsgange er gode og 

relevante og understøtter, at vores patienter faktisk får det 

tilbud, vi gerne vil give dem. Det kan være lidt af en kulturrevolution 

på et sygehus, hvor man har arbejdet på den 

samme måde i lang tid, og det gælder ikke kun her hos os, 

forklarer hun. 

EPJ kontra teknik 

Mens sygeplejerskerne har været glade for at arbejde med 

de strukturerede journaler i Klinisk Proces og sagtens kan 

se flere fordele, når systemet er fuldt udbygget, så har 

teknikken drillet. Specielt i bestemte områder af distriktet 

har det været svært at logge på systemet, og nogle gange 

har latenstiden i selve skrivningen været så lang, at det gav 

store problemer. 

- Vi siger altid, at EPJ og teknik er to forskellige ting. 

Men teknikken er selvfølgelig uhyre vigtig, for det er hele 

forudsætningen for, at EPJ-systemet kan fungere, siger 

Gitte Rahbek og forklarer, at både de systemansvarlige og 

udbyderen allerede er i gang med at løse de tekniske problemer. 

- Jeg tror, at projektet her har vist, at nu bliver man nødt 

til at tage det alvorligt og finde ud af, hvordan vi kan arbejde 

med EPJ, også ude hos patienterne. Det er ikke bare 

engang, det er nu, vi skal finde ud af det. 

Ikke teknisk unikum 

Gerontopsykiatrisk Afdeling kom sent med på edb-bølgen, 

så bare det at bruge en computer er en hurdle for mange. 

Paul Dahl er projektsekretær i afdelingen. Hans opgave 

var blandt andet at hjælpe sygeplejerskerne, når de fik tekniske 

problemer. 

- De fire har klaret udfordringerne utrolig godt. Men hvis 

man havde kunnet udstyre alle distriktssygeplejersker med 

en bærbar computer, så de blev trygge ved at arbejde med 

den, før de kom på EPJ, så ville det have været en stor 

gevinst. Nu kæmper de på to fronter samtidig med både 

computeren og EPJ, siger han. 

Det er også derfor, det er utrolig vigtigt, at systemet 

fungerer sådan, at man ikke skal være et teknisk unikum 

for at bruge det, og det skal man ikke her. Men samtidig er 

det også vigtigt, at man har nogen, der kan komme springende, 

når man har brug for hjælp, ligesom vi havde Paul, 

siger Tove Christensen. 

mk 

Beslutning om fælles EPJ 

Hospitalerne i Region Midtjylland kører i dag fem forskellige 

systemer af den elektroniske patientjournal 

(EPJ). I den østlige del af regionen, Århus, Randers 

og Silkeborg, bruges Århus EPJ. Den har indtil videre 

implementeret tre moduler: Medicin, rekvisition/ 

svar og booking. Modulet Klinisk Proces er på vej. 

Hospitalerne i Region Midtjylland skal efterhånden 

overgå til samme EPJ-system. I det nye år tager 

Regionsrådet stilling til, om Århus EPJ skal implementeres 

over hele regionen, eller det bliver et helt 

nyt system.


Silkeborg får Psykiatriens Hus 

Nytænkning er kodeordet for fremtidens psykiatriske tilbud i Silkeborg. 

Og omdrejningspunktet for behandlingen er en veludbygget lokalpsykiatri 

med døgndækkende hjemmebehandling og mulighed for at tilbyde borgerne 

midlertidig overnatning 

Region Midtjylland og Silkeborg Kommune er gået sammen 

om et udviklingsprojekt, der kort fortalt går ud på at samle 

den behandlende psykiatri og dele af socialpsykiatrien i Silkeborg 

Kommune i et Psykiatriens Hus. 

Tanken bag Psykiatriens Hus er at finde nye veje for 

samarbejde og udvikle nye tilbud, der skal være med til 

at forbedre indsatsen over for sindslidende. Der skal især 

lægges vægt på fire fokusområder: Udbygning af den 

ambulante behandling, øget specialisering, tidlig indsats og 

et tættere samarbejde mellem behandlingspsykiatrien og 

socialpsykiatrien. 

Følgende aktiviteter skal samles i Psykiatriens Hus 

Kommunal bostøtte X 

Projektet vil blive fremlagt Regionsrådet 17. december. 

Omlægning af hele psykiatrien 

Samtidig med etableringen af Psykiatriens Hus omlægges 

de 22 senge på den stationære afdeling i Silkeborg til henholdsvis 

Århus Universitetshospital, Risskov, og Regionspsykiatrien, 

Horsens. Den nuværende afdelingsledelse fortsætter 

dog og skal være med til at opbygge Psykiatriens 

Hus. Sengeafdelingen i Silkeborg forventes at lukke 

1. juli 2009 

Kommunalt tilbud Regionalt tilbud Nyt tilbud 

Kost, motion og beskæftigelse X X 

Daghospitalsbehandling 10 pladser X X 

Udgående og døgndækkende behandling X X 

Klinik for Angst- og Tvangslidelser X 

Team for Personlighedsforstyrrelser X X 

Center for Selvmordsforebyggelse X 

Distriktspsykiatri (LPC) X X 

Midlertidigt ophold i Psykiatriens Hus 

m.h.p. psykisk stabilisering og tryghed. 

10 kommunale og 10 regionale senge X X X 

Undervisning: Herunder psykoedukation 

og mestring af eget liv X X (X) 

1) Det midlertidige ophold i Psykiatriens Hus er ikke et behandlingstilbud. Patienterne bliver ikke indlagt, og der er ingen 

læger tilknyttet. Har patienterne brug for øget behandling, mens de opholder sig i huset, skal de kontakte den læge, der 

behandler dem i lokalpsykiatrien. 

2) Daghospitalets pladser er forbeholdt patienter med svære depressioner og biopolare i den depressive fase, som ikke 

vurderes at være selvmordtruede. Formålet er at undgå traditionel indlæggelse eller forkorte indlæggelsesperioden. 

læs mere side 10 > 

09

10 

Psykiatriens Hus i Silkeborg 

Nytænkende behandling 

I begyndelsen stod personalet i Silkeborg noget famlende over for idéen om 

at samle hele psykiatrien i et Psykiatriens Hus. Men nu, hvor de har arbejdet 

mere konkret med idéen, mener de, at det kan blive både rigtig spændende 

og rigtig godt 

I fremtiden får ambulante patienter mulighed for at overnatte 

nogle få nætter i Psykiatriens Hus, hvis de har det ekstra 

dårligt. Det er nemlig tankegangen bag konceptet til Psykiatriens 

Hus at udbygge den ambulante behandling helt 

derud, hvor hjemmebehandlerne kan tilbyde patienterne 

overnatning. Og den tankegang ser personalet i Silkeborg 

mange muligheder i. 

- I Silkeborg har vi i forvejen en meget veludbygget 

lokalpsykiatri, og netop tankegangen om mindst mulig indgriben 

og tæt samarbejde med familie og netværk betyder 

meget for os. For som mange undersøgelser også har 

vist, så er det, vi lettest kan i psykiatrien, at fratage folk 

deres færdigheder, når vi fjerner dem fra deres netværk og 

deres vante miljø - ja, man skal faktisk være ret dygtig for 

at undgå at gøre det, forklarer Lone Kaae-Sørensen, oversygeplejerske 

i Regionspsykiatrien, Silkeborg. 

De midlertidige senge, som bliver en del af den udbyggede 

lokalpsykiatri, er ikke tænkt som behandlingssenge. 

Det er senge, som sindslidende borgere kan få lov til at 

bruge i en meget kort periode, hvis de f.eks. har brug for 

ekstra ro eller ekstra tryghed i nogle dage. Der er ingen 

læger tilknyttet sengene, så patienterne skal henvende sig 

til den læge, de i forvejen er tilknyttet i lokalpsykiatrien, hvis 

de får brug for øget behandling 

- Fordelen ved de midlertidige senge er, at patienterne 

ikke skal starte forfra, sådan som det foregår mange steder 

i dag, når de bliver indlagt. I dag møder de en ny læge, der 

bliver lavet en ny behandlingsplan, og så må der også hellere 

laves lidt om i medicinen, nu de er indlagt, siger overlæge 

i centerledelsen i Lokalpsykiatrisk Center, Silkeborg, 

Preben Friis. 

Han forklarer, at der i Silkeborgmodellen er større sammenhæng 

i behandlingen, fordi det er de samme mennesker, 

patienten møder både ambulant, og hvis de får brug for et 

ophold i de midlertidige senge. Dertil kommer, at når man 

behandler folk i hjemmet, bliver familien og netværket inddraget 

langt mere, og det, ved man, er vigtigt for et godt resultat. 

Byder ind med nye idéer 

Ledende sygeplejerske i lokalpsykiatrien, Bente Pedersen, 

er også meget positiv over for tankegangen om at udbygge 

lokalpsykiatrien og øge samarbejdet med den kommunale 

socialpsykiatri. 

- Vi arbejder ud fra et fælles mål, der hedder, at vi skal 

hjælpe folk videre. Det gør vi ved sammen at sikre, at 

patienterne bevarer deres færdigheder og deres netværk, 

så de ikke ender som kroniske patienter, men får mulighed 

for at komme tilbage til arbejdsmarkedet igen, forklarer hun.

I det nye koncept ser Bente Pedersen gode muligheder 

for at tænke anderledes. Hun forklarer, at den model, de 

er på vej med i Silkeborg, måske ikke er set andre steder i 

Danmark, men i England arbejdes der med mange forskellige 

slags ambulante teams og overnatningsmuligheder. 

- Og spørger man medarbejderne i lokalpsykiatrien, så 

tror de på projektet. De mener, at det kan blive både rigtig 

spændende og rigtig godt, og mange byder ind med idéer 

til, hvordan det kan gøres bedre, set ud fra deres erfaringer. 

Så det er bestemt en organisation, der har lyst til at udvikle 

idéen, og det er også meget vigtigt for processen, siger 

Bente Pedersen. 

Færre indlæggelse 

Psykiatriens Hus kan dog ikke tilbyde behandling til de 

meget syge patienter. Folk, der er selvmordstruede eller 

stærk udadreagerende og derfor har brug for behandling 

under psykiatriloven, vil fremover blive indlagt på Århus Universitetshospital, 

Risskov. 

- Hvis vi får løftet opgaven rigtigt, så mener jeg ikke, 

der er patientgrupper, der bliver klemt i vores model, heller 

ikke de svageste. For når man er meget syg og har brug 

for intensiv behandling, er det ikke afstanden, der er vigtig. 

Det er tilbuddet om en specialiseret behandling, siger Lone 

Kaae-Sørensen. 

Til gengæld mener hun, at den udbyggede hjemmebehandling 

og det øgede samarbejde med den kommunale 

bostøtteordning vil betyde, at færre får brug for at blive indlagt. 

Hjemmebehandlingen, der har døgndækkene teams, 

kan intensivere behandlingen, så patienten får besøg flere 

gange om dagen. Og behandlerne vil inddrage familie og 

netværk og undervise både dem og patienten i, hvad de 

selv kan gøre for at mestre sygdommen, og endelig er der 

også de midlertidige senge. 


Der skal mange snakke til for at udvikle 

et nyt koncept. Oversygeplejerske i 

Regionspsykiatrien, Silkeborg, Lone 

Kaae-Sørensen, og ledende sygeplejerske 

i Lokalpsykiatrisk Center, 

Silkeborg, Bente Pedersen, er begge 

meget aktive i udbygningen af den 

ambulante behandling og udviklingen af 

konceptet bag Psykiatriens Hus. 

Foto: Henrik Bjerg 

I Psykiatriens Hus vil der endvidere blive oprettet et tilbud 

specielt til de depressive patienter. Et daghospital med 

10 pladser. 

- Det er en patientgruppe, der vokser meget i disse år, 

og det er vigtigt, at de bevarer deres færdigheder, så de 

kan komme til at fungere i samfundet igen. Derfor er det en 

god ide at give netop den gruppe et ekstra tilbud i hjemmebehandlingen, 

så de undgår at komme ind i hospitalsvæsenet 

og dermed den risiko, der følger for at blive kroniske 

patienter, forklarer Bente Pedersen. 

To kulturer 

Den største udfordring i projektet, mener Bente Pedersen, 

bliver at få samarbejdet mellem region og kommune til at 

køre. 

- Det bliver et stort arbejde, vi skal gøre på lederplan 

for at få samarbejdet til at fungere, for det er to forskellige 

kulturer, der skal arbejde meget tæt sammen. F.eks når der 

en lørdag aften står en regional og en kommunal medarbejder 

og skal passe de midlertidige senge, og der hverken 

er en leder eller en læge til at sige, hvem der skal ligge i de 

senge, eller hvordan de skal håndtere det, forklarer hun. 

- Men med ønsket om at det, vi gør, er til vores fælles 

borgeres bedste, skal vi nok få det til at fungere, siger Lone 

Kaae-Sørensen. 

Arbejdet i Psykiatriens Hus skal evalueres i løbet af et 

par år. Lone Kaae-Sørensen håber, at der vil blive tilknyttet 

nogle folk fra regionens kvalitetsafdeling allerede nu, så de 

kan være med til at beskrive projektet på en måde, så det 

bliver let at måle på resultaterne efterfølgende. 

mk 

11

12 

Patientsikkerhed 

Hvad er der 

med de armbånd? 

Patientsikkerhed - ja tak, men helst ikke i form af hvide plastikbånd om håndledet. 

Patientidentifikationsarmbånd vækker stadig modstand, også selv om 

båndene forbedrer sikkerheden for patienterne 

For fire år siden nedsatte den daværende afdelingsledelse 

på Gerontopsykiatrisk Afdeling i Risskov en arbejdsgruppe, 

som skulle undersøge muligheden for at få indført identifikationsarmbånd 

til patienterne. Baggrunden for arbejdsgruppen 

var en konkret hændelse, hvor to blodprøver blev 

forvekslet, da to patienter havde samme navn. En fejl, 

afdelingen vurderede kunne være undgået, hvis patienterne 

bar identifikationsarmbånd. Men fire år efter er armbåndene 

stadig ikke nået til Gerontopsykiatrisk Afdeling. 

- Vi var meget energiske i arbejdsgruppen, men det faldt 

ligeså stille fra hinanden, da der gik for meget bureaukrati i 

det, husker oversygeplejerske Gitte Rahbek, som dengang var 

proceskoordinator på afdelingen. Hun oplevede også, at der 

absolut ingen opbakning var til armbånd i resten af psykiatrien. 

- Det skulle vi bare ikke foreslå andre afdelinger. Vi fik 

den følelse, at identifikationsarmbånd behøvede man slet 

ikke at diskutere. Men det var selvfølgelig noget andet med 

vores patienter, som var vant til somatiske indlæggelser 

og dermed de armbånd, man normalt bruger der, fortæller 

Gitte Rahbek, som mener, at der stadig er stort behov for 

armbånd. 

- Vi er meget opmærksomme på procedure omkring 

identifikation, netop for ikke at lave forvekslinger. Vores 

patienter er ofte demente og konfuse og derfor er risikoen 

større hos os. Jeg vurderer, at vi faktisk bruger forholdsvis 

mange ressoucer på procedure, hvor en del kunne være 

sparet, hvis patienten bar identifikation, mener Gitte Rahbek. 

Vejen til sikker identifikation 

Tydelig identifikation af patienterne er en af sundhedsvæsenets 

retningslinjer, som skal sikre mod forveksling af 

oplysninger som journaloptegnelser og diagnostisk materiale. 

Identifikationsarmbånd er ikke lovpligtige, men bliver brugt på 

de somatiske afdelinger på stort set alle somatiske offentlige 

sygehuse, viser en undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen. Armbåndene 

er en enkelt metode til entydig at identificere patienten 

og derved med til at forbedre patientsikkerheden. 

Klinisk hensyn 

I Regionspsykiatrien Viborg får de psykiatriske patienter 

armbånd på, når de bliver indlagt til ECT-behandling, som 

finder sted på det somatiske sygehus. Når patienten ikke 

længere kan svare for sig, fordi han eller hun er i bedøvelse, 

skal det være muligt at identificere den pågældende alligevel, 

siger ledende overlæge i Viborg Inge Munk Møller. 

Ellers bærer patienterne ikke patientidentifikationsarmbånd 

på de psykiatriske afdelinger i Viborg. 

- Vi har drøftet det og finder armbåndene problematiske 

især for vores psykotiske patienter. Armbånd kan forstærke 

en paranoid tilstand, og hvis en patient klipper det af, skal 

vi sætte et nyt på, og så har vi et konfliktpunkt, forudser 

Inge Munk Møller, som også understreger, at man også kan 

tale for det modsatte. 

- Det er en afvejning. Hvad er fordelene i forhold til de 

ulemper, et armbånd kan føre med sig? Nu hvor du spørger, 

tipper det til den side, hvor vi synes, vi tager et klinisk 

hensyn ved ikke at forlange, at vores patienter skal have 

armbånd på, siger Inge Munk Møller. 

Nordjydsk mediestorm om armbånd 

I Nordjylland skulle det vise sig, at Psykiatrien sejlede direkte 

ud i en mediestorm, da organisationen indførte patientidentifikationsarmbånd 

i begyndelsen af efteråret. 

I flere artikler i Nordjyske Stiftstidende rasede repræsentanter 

fra interesseorganisationer imod psykiatriens seneste 

Ulla Breth Knudsen er overlæge, ph.d. og leder af sygehusområdet 

på Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet, 

som udvikler Den Danske Kvalitetsmodel, som alle 

sygehuse skal begynde at implementere fra august 2009. Ulla 

Breth Knudsen siger, at Den Danske Kvalitetsmodel ikke direkte 

stiller krav om brug af identifikationsarmbånd til patienter:

tiltag for at forbedre patientsikkerheden. Modstanden gik 

især på, at armbånd stigmatiserede og umyndiggjorde 

patienterne. 

Protesterne kom bag på psykiatridirektør i Region Nordjylland, 

Per Lund Sørensen. 

- Patientarmbåndene havde været længe undervejs, 

og vi havde i mange fora taget diskussionerne om fordele 

og ulemper. I 2007 registrerede vi 11 tilfælde af utilsigtede 

hændelser, som formentlig var undgået, hvis patienterne 

bar identifikation. Vi har en presset hverdag og mange 

vikarer, så risikoen for, at der sker forvekslinger, er til stede. 

Derfor var organisationen overordnet parat til at være mere 

skarp på netop dette område omkring patientidentifikation. 

Og de krav blev bedst opfyldt med et identifikationsarmbånd, 

siger Per Lund Sørensen. Han kan dog i bakspejlet 

se, at kommunikationen med patientorganisationerne om 

armbåndene til patienterne skulle have været bedre. 

"Men vi stiller krav om, at man har retningslinjer for, hvordan 

man sikkert kan identificere patienterne før hver eneste 

behandling, herunder medicingivning. Og der er skærpede 

krav, hvad angår patienter, der kan være påvirkede af f.eks 

medicin eller psykisk sygdom. Det er jo en forudsætning for 

tilstrækkelig kvalitet, at man er sikker på, at man giver den 

rigtige medicin til de rigtige mennesker, og her er det ikke 

nok at forlade sig på, at man 'kender' dem. Det giver for stor 

fejlrisiko, når der er nye medarbejdere og vikarer," siger Ulla 

Breth Knudsen. 


- Vi brugte meget tid på at tale om armbåndene og baggrunden 

for dem inden for psykiatrien, men forsømte simpelthen 

at inddrage vores eksterne samarbejdspartnere. Da vi 

omsider fik forklaret, at armbånd handler om patientsikkerhed 

og ikke mistillid, så har det hjulpet, siger Per Lund Sørensen. 

I Psykiatrien i Region Nordjylland bliver der nu arbejdet 

på at have to forskellige patientidentifikationsmodeller, som 

patienterne kan vælge mellem. Armbåndet med cpr-nummer 

eller et visitkort med patientens stamoplysninger og et 

billede. Den sidste model skal patienten have på sig og vise 

frem, når det er nødvendigt. 

Psykiatrien i Region Midtjylland har taget de indledende 

drøftelser om patientidentifikationsarmbånd. Foreløbig har 

Den Strategiske Ledelsesgruppe undersøgt, hvordan man 

sikrer korrekt identifikation af patienterne i dag, siger chefsygeplejerske 

i Psykiatrien i Region Midtjylland Claus Graversen. 

Så tager vi den derfra, siger han. 

hs 

Ulla Breth Knudsen forventer, at der kan ske ændringer i 

næste version af Den Danske Kvalitetsmodel. 

"Sundhedsstyrelsen er netop begyndt at revidere den generelle 

vejledning om patientidentifikation, og hvis styrelsen vælger 

at gøre armbånd til et generelt krav, vil det også blive et 

krav i Den Danske Kvalitetsmodel," siger Ulla Breth Knudsen. 

13 

Tegning: Claus Riis

14 

Rotter bidrager til forskning 

Forsøg med rotter giver 

forskningen et skub fremad

Overlæge Gregers Wegener observerer en rotte, som er på anbragt i en 

enkelt labyrint, som er formet som et kryds. To af krydsets fire arme har høje 

vægge, som rotten kan gemme sig bag. Tilbringer rotten lang tid på de åbne 

arme, er det ikke bange. Testen tager fem minutter. 


Rotters hjerner kan på flere områder sammenlignes 

med menneskets. Derfor er de velegnede til studier 

af sygdomme, som rammer de basale dele af hjernen. 

På Center for Psykiatrisk Forskning i Risskov 

bor en bestand af sjældne depressive rotter, som 

bidrager væsentligt til forskningen 

Det kræver kittel, plastikbetræk til skoene og en forsikring 

om, at man ikke forinden har haft potentielt smittefarlige 

gnavere i hænderne, før man får adgang til dyrestalden, 

hvor rotterne bor parvis i gennemsigtige kasser. Bortset fra 

den svage duft af savsmuld er der ikke meget traditionel 

stald over de seks rum, hvor de nummerede kasser står 

linet op på hylde efter hylde. I alt er der mellem 300 og 

400 rotter ad gangen i de seks stalde. De hvide rotter i 

kasserne er en sjælden gren i rottefamilien. Bestanden har 

sit udspring på Flinders University i Australien, hvor det lykkedes 

en forsker op gennem 1970'erne at fremavle rotter 

med depressiv adfærd. Resultatet af forædlingsprocessen 

er i dag fem-seks bestande af særligt depressive rotter, 

som bruges i forskningsøjemed i USA, Israel, Canada, 

Sverige og så i kælderen under Center for Psykiatrisk 

Forskning i Risskov. 

Rotter er traditionelt gode forsøgsdyr. De er venlige, 

kloge, lærenemme og husker godt. 

Gregers Wegener, 40 år, cand.med., ph.d. 


- I forhold til mus er rotter nemmere at have med at 

gøre. De er ikke så vimse og bider heller ikke som mus, når 

man tager dem op, siger Gregers Wegener, der er overlæge 

og ansvarlig for projekterne med dyr på Center for 

Psykiatrisk Forskning. 

Det er især evnen til at huske, han fremhæver som en 

god egenskab hos rotten, og det gør dem gode til at bruge 

i studier, som handler om evnen til at huske. Netop en 

evne, som ofte bliver ramt hos patienter med depression. 

Selvom rotter har en mindre udviklet hjerne end mennesket, 

så er der også mange ting, der ligner hinanden. 

Men selvfølgelig er det klart, at selve størrelsen er en 

begrænsende faktor. En rottehjerne vejer ca 2-3 gram mod 

menneskets ca godt 1 kg, Men tager man for eksempel de 

områder i hjernen, der menes at være af afgørende betydning 

for reguleringen af stemningslejet, så er ligheden mellem 

menneskehjernen og rottehjernen nærmest slående, 

fortæller Gregers Wegener. 

Overlæge på Center for Psykiatrisk Forskning, Århus Universitetshospital, Risskov. 

Gregers Wegener har arbejdet med forskning siden sin studietid og tog tidligt beslutningen om at følge forskervejen. 

Derfor er han heller ikke speciallæge, hvilket er usædvanligt. Totalt set på Århus-sygehusene er der kun 

en håndfuld overlæger, som har valgt specialedelen fra og satset helhjertet på forskerkarrieren. 

- Det er indlysende, at jeg savner en direkte kobling til klinikken, da jeg ikke har arbejdet der i flere år. Til gengæld 

har vi kunnet opbygge et enestående miljø på vores center, med et solidt samarbejde med klinikere herfra 

og hele den basale forskning, siger Gregers Wegener. 

Forskning er ikke alene koncentreret om at lave forsøg og udarbejde rapporter. En stor del af tiden går med 

at søge penge til projekterne. Gregers Wegener skønner, at han bruger 30 og 50 procent af sin arbejdstid på 

ansøgninger til fonde og puljer. 

Gregers Wegeners løn, laboratorieudgifter og et mindre drifttilskud til afdelingen kommer fra Region Midtjylland. 

Resten skal skaffes via fonde, puljer og legater. 

fortsættes > 

15

16 

Rotter bidrager til forskning 

Som overlæge er Gregers Wegener ansvarlig for de 

igangværende projekter, som involverer ph.d.-studerende og 

forskerkolleger fra andre institutter, både nationalt og internationalt. 

Han er også ansvarlig for dyrevelfærden, og netop den 

har ifølge Gregers Wegener en væsentlig betydning og hænger 

uløseligt sammen med etikken i undersøgelser med dyr. 

- Firkantet sagt undersøger vi rotter med et formål om 

at opnå ny viden. Vi arbejder altid med at finde den mindst 

indgribende løsning. Hovedreglen er, at vi hele tiden er 

bevidste om, at dyrene ikke skal lide. Derfor lokalbedøver 

vi selvfølgelig, når dyrene bliver injiceret med et lægemiddel 

eller andet stof, der kan svide, siger Gregers Wegener. 

Projekterne 

Region Midtjyllands psykiatriplan lægger op til en solid 

styrkelse af forskningen. 

- Vi er heldigvis rigtig godt i gang med en række spændende 

arbejder. Vi fokuserer især på effekterne af stress og 

den rolle, stress spiller ved udviklingen af psykisk sygdom, 

fortæller Gregers Wegener. Forskningen gennemføres ofte i 

samarbejde med fremtrædende indenlandske og udenlandske 

forskere. 

Eksempler på undersøgelser, hvor dyr spiller en altafgørende 

rolle, er projektet ”Stress gennem føtallivet som 

en risikofaktor for psykisk sygdom”, som udføres sammen 

med Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Det er 

meget vigtigt at finde ud af, om stress i graviditeten medfører 

psykiske lidelser, siger Gregers Wegener, der også 

påpeger vigtigheden af genetiske faktorer. 

Tilsvarende vigtig er undersøgelserne, der i samarbejde 

med University of North West, Potchefstroom, Sydafrika, 

foretages af Post Traumatisk Stress Syndrom (PTSD).

Overlæge Gregers Wegener kigger til et par af rotterne, som 

bor i dyrestalden i Center for Psykiatrisk Forskning. I løbet af et 

år bliver der avlet mellem 2-4000 rotter i Risskov. 


- Her har vi at gøre med et sygdomsfænomen, hvor en 

enkelt kort udsættelse for en traumatisk begivenhed helt 

kan invalidere tilværelsen bagefter. At forstå baggrunden for 

sygdommen og finde terapeutiske muligheder er afgørende 

for disse patienter. 

Som eksempel på et mere tværfagligt projekt fremhæver 

Gregers Wegener et projekt sammen med Endokrinologisk 

Forskningsenhed, Århus Sygehus. hvor der søges svar på, 

om depression er en mulig risiko for udviklingen af hjertesygdom. 

Viden om dette kan have afgørende betydning for, 

hvilken behandling man skal tilbyde patienterne. 

Kan dyr være psykiske syge? 

Kan et dyr overhovedet være psykisk syg? 

- Jeg vil nærmest betegne det som manglende forståelse 

set i lyset af de store landvindinger, som vi har fået med 

forståelsen af såvel virkningsmekanismer for både ny medicin 

og miljø/samtaleterapi - hvorfor skulle et dyr således 

ikke kunne være psykisk syg? Det er jo bare sådan, at man 

ikke kan tale med dyrene, men enhver, der har et kæledyr 

derhjemme, ved, at deres humør også kan være forskellige 

fra måned til måned. En række mekanismer ved stress 

er de samme i både dyr og mennesker. De medvirker til 

sygdom – og for den sags skyld også til at blive rask igen. 

I vore adfærdsstudier kan vi tydeligt se ligheder mellem en 

depressiv rotte og symptomer hos mennesker med depression, 

fortæller Gregers Wegener. 

Rotterne 


Dyreetik 

Et fremtrædende aspekt i forsøg med dyr er som fremhævet 

oven for det etiske. Selv om rotter har et blakket ry, 

fordi de er smittebærere og skyld i død og ødelæggelser 

tilbage i historien, er der en række dyreetiske forhold, og 

klare bestemmelser, der skal tilgodeses. I Danmark er forsøgsdyrsaktiviteter 

reguleret i ’Lov om Dyreforsøg’, og kontrolleres 

af Dyreforsøgstilsynet, der er en myndighed under 

Justitsministeriet. Alle forsøgsaktiviteter skal godkendes og 

dokumenteres. 

- Vi oplever jævnlige inspektioner, hvor alt fra selve 

opstaldningen over de praktiske detaljer til journaliseringen 

gennemgås, fortæller Gregers Wegener. 

- Forsøg med dyr vækker følelser og forestillinger, og 

alle har en umiddelbar holdning til det. Men ofte er der 

desværre ikke nok viden om den store betydning, som 

dyreundersøgelser har haft for moderne lægevidenskab, 

hvor de største behandlingsmæssige fremskridt skyldes ny 

viden, der er opnået på baggrund af dyreundersøgelser. 

hs 

Rotterne på Center for Psykiatrisk Forskning deles op i to linjer: 

FRL: rask rotte - ikke disponeret for depression. De bruges som kontrolgruppe. 

FSL : syg rotte, disponeret for depression. 

Man kan se forskel på FSL - og FRL-rotterne, da de syge rotter er mindre ved fødslen, spiser mindre, og der er 

normalt færre ungerne i kuldet. 

Man kan dog ikke se på en rotte, om den er ked af det eller glad, det kræver en særlig adfærdsundersøgelse. 

Selv om rottens hjerne er lillebitte, har den meget tilfælles med menneskehjernen. Det er samme struktur, og 

det limbiske system er lige så veludviklet. Det er netop her, depressionen kan ses. Til gengæld er det vanskeligt 

at lave rotteforsøg, som har med skizofreni at gøre. Skizofreni ligger i den del af hjernen, hvor mennesket 

ikke har meget til fælles med rotter. 

I forskningssammenhæng bruger man som regel ikke formuleringen ”dyreforsøg”, i stedet kaldes det ”dyremodeller”. 

Viden, der genereres i rotteforsøg, skal testes videre i forsøg på andre dyrearter, f.eks grise eller aber. 

17

18 

Psykiatrien set med nye øjne 

HVAD SER MAN, når blikket falder på psykiatrien? 

Midt i Psykiatrien indfanger øjeblikke fra personer, som alle har stillet skarpt på psykiatrien 

Tredje artikel i serien er med to medarbejdere, der har arbejdet mange år i psykiatrien, men som 

nu har fået midler fra Den Psykiatriske Forskningsfond til at stille skarpt på hver sit område 

Fysioterapeut Søren Drivsholm vil med sin forskning gerne 

være med til at stille skarpt på den psykiatriske fysioterapi, 

som er et lille og ofte overset speciale. 


Klinisk erfaring viser, at patienter med depression ofte har 

et meget negativt forhold til deres krop. De har mange 

smerter og er generelt anspændte. Fysioterapeut og klinisk 

underviser i fysioterapien på Århus Universitetshospital, 

Risskov, Søren Drivsholm, oplever, at massage mindsker 

patienternes generelle kropslige gener og øger deres emotionelle 

vedbefindende. De får en god kropslig oplevelse og 

bekræftelse på at være noget værd. 

- Vi bruger massage i klinikken og med god effekt, 

synes vi selv. Men det er ikke nok. Vi vil gerne have vores 

hypotese bekræftet, siger Søren Drivsholm og forklarer, at 

der efterhånden kommer mere og mere forskning om virkningen 

af massage, men at der endnu ikke er lavet studier 

på massage til personer med klinisk diagnosticeret depression. 

Mangler evidens 

Ifølge Søren Drivsholm har massagen haft en nedgangsperiode, 

også inden for fysioterapi. Der har været mere fokus 

på aktivitet og bevægelse, hvor massagen blev kategoriseret 

som passiv. 

- Men det er den absolut ikke. Massage aktiverer en 

masse i den del af kroppens hormonsystem, der har med 

hvile og ro at gøre. Men helt hvordan det påvirker en person 

med depression, er det, jeg gerne skal finde ud af, 

forklarer han. 

Søren Drivsholm har været med til at lave referenceprogrammet 

for angst, og hans leder i fysioterapien var 

Kan massage 

påvirke depression? 

Søren Drivsholm er fysioterapeut og har arbejdet 8 år i 

psykiatrien. Nu har han fået forskningsmidler til at under- 

søge effekten af massage på patienter med moderat til 

svær depression 

med til at lave referenceprogrammet for depression. I 

begge tilfælde fandt de ud af, at der ikke var særlig meget 

forskningsmæssigt evidens for fysioterapeutisk behandling i 

psykiatrien. I referenceprogrammet for depression anbefales 

det derfor, at effekten af massage undersøges, så det er 

også en af bevæggrundene for projektet. 

Nysgerrig og kritisk 

Søren Drivsholm har fulgt nogle moduler på universitetet i 

metode m.m. for at forberede sig til at forske og har derudover 

fået meget faglig støtte fra sin leder og forskellige 

vejledere. 

- Jeg vil gerne forske, fordi jeg i bund og grund er et 

nysgerrigt menneske. Men også fordi jeg er kritisk i forhold 

til det, jeg går og laver. Jeg har erfaring for, hvordan massage 

virker på patienterne, men det er ikke nok. Det er vigtigt 

at undersøge, om min hypotese nu også holder, siger 

Søren Drivsholm. 

Psykiatrisk fysioterapi er et lille speciale, hvor der ikke 

ligger ret meget forskning. Og det er endnu en grund til at 

gå i gang for Søren Drivsholm. 

- Jeg vil gerne være med til at stille skarpt på, og dermed 

også udvikle, den psykiatriske fysioterapi. Vores fag 

har måske ikke så høj status som andre faggrupper inden 

for psykiatrien, derfor er det vigtigt, at vi kan påvise evidens 

af vores arbejde, forklarer han. 

mk

På en konference i Berlin fandt udviklingskonsulent 

Kirsten Hansen ud af, at der 

også internationalt er brug for mere fokus 

på børnenes situation, når en forælder har 

en psykisk sygdom. 

Det må vi vide mere om 

Børn af forældre med psykisk sygdom er udsatte, og mange får selv psykiske problemer som 

voksne. Børnene befinder sig ofte i et vakuum, hvor de ikke får den støtte, de har behov for, 

og derfor er der brug for øget fokus på området. Nu har udviklingskonsulent Kirsten Hansen, 

Distrikt Vest fået forskningsmidler til at stille skarpt på problematikken 

Det var lidt tilfældigt, at det blev udviklingskonsulent Kirsten 

Hansen, der kom til at skrive afslutningsrapporten til projekt 

”Bevar Barndommen” – et projekt, som har sat fokus på 

øget støtte til børn af forældre, der er ramt af en sindslidelse. 

Kirsten Hansen fortæller, at projektet har bekræftet 

kendt viden om, hvordan det påvirker et barn at vokse op i 

en familie, hvor en forælder har en psykisk sygdom. 

Lidt overraskende har langt de fleste patienter i projektet 

været forældre med depression. 

På en konference i Berlin viste det sig, at der også internationalt 

er brug for mere fokus på børnenes situation, når 

en forælder har en psykisk sygdom. 

Kirsten Hansen besluttede sig for selv at arbejde videre 

med emnet. Hun søgte Den Psykiatriske Forskningsfond og 

har nu fået penge til det forstudie, der senere skal føre til en 

Ph.D. om emnet: ”Omkring børn af forældre med depression.” 

Hvem kører børnene til fodbold? 

I sit forskningsprojekt vil Kirsten Hansen belyse, hvordan 

børn af forældre med depression støttes i hverdagen. 

Hun vil undersøge, hvad forældrene gør for at støtte 

børnene: Fortæller forældrene børnene om sygdommen og 

dens betydning? Søger forældrene støtte i deres private 

netværk til det, de ikke selv magter i forhold til at opretholde 

en normal hverdag for barnet - f.eks. kørsel til fodbold 

og lignende? Trækker forældrene på andre i familien for at 

støtte børnene? 

- Det er vigtigt at finde ud af, for man ved, at det hjælper 

børnene, hvis de får information om, hvad deres forældre 

fejler, og om, hvorfor tingene er, som de er. Man ved også, 


at det har stor betydning for børnene at få støtte af en 

anden stabil voksen, eksempelvis en bedsteforælder, en 

fodboldtræner eller en nabo. Ofte er det nemlig sådan, at 

selv om der er en rask forælder, så er han eller hun så belastet 

af forløbet og familiens situation, at det kniber med at 

have overskud til børnene, fortæller Kirsten Hansen. 

Mange mennesker med en depression kommer ikke 

længere ind i ”systemet” end til deres praktiserende læge. 

En anden del af projektet består derfor i at afklare, om de 

praktiserende læger er opmærksomme på børnene, når en 

forælder sygemeldes med depression. 

- I følge WHO bliver depression verdens mest udbredte 

sygdom i 2020, og flere og flere børn vil blive berørt af 

depression hos en forælder. Dermed er det vigtigt for et 

stort antal børn, at det offentlige system medvirker til, at 

man får fat i børnene så tidligt som muligt og giver støtte, 

før den psykiske belastning har sat sig varige spor, forklarer 

Kisten Hansen. 

Det kliniske og det teoretiske 

Kisten Hansen har arbejdet i psykiatrien i mange år. Hun 

er ergoterapeut af grunduddannelse, men som udviklingskonsulent 

har hun i de senere år været med til at lave flere 

kvalitetsprojekter, og nu er turen så kommet til et forskningsprojekt. 

- Jeg synes, det er spændende at være med til at stille 

skarpt på et emne og dermed være med til at udvikle psykiatrien. 

Det bliver interessant, siger Kirsten Hansen. 

mk 

19

20 

Kontaktperson i dagtilbud, støtte-kontaktperson i boafdeling, 

distriktssygeplejerske, kontaktperson i den behandlende 

del, praktiserende læge og jobkonsulent. 

Det er bare et udpluk af alle de aktører, der typisk er 

tilknyttet en person med sindslidelser. Specialiseringen i 

både behandling og i den socialfaglige indsats har nemlig 

betydet, at der er kommet mange flere samarbejdspartnere 

omkring en patient end tidligere. Derfor kan det være svært 

at bevare overblikket. 

- Mennesker med sindslidelser har i den største del af 

tilværelsen ikke overskud til at koordinere selv. Og med så 

mange mennesker omkring sig har de brug for en person, der 

kan koordinere sammen med dem eller, i nogle tilfælde, for 

dem. For alle de forskellige aktører sætter selvfølgelig noget i 

værk for at hjælpe, men fordi ingen har overblikket, bliver der 

nogle gange sat så meget i gang, at brugeren faktisk får det 

dårligt af det, forklarer plejehjemsassistent Eva Rindom Jensen 

fra Bo- og Støttecentret i Hedensted Kommune. 

Hun bakkes op af social- og sundhedsassistent Annette 

Müller, der er bostøttemedarbejder på Støttecenter Kildegade 

i Horsens, som hører under Sønderparken og dermed 

er en del af regionspsykiatrien. De har begge netop afsluttet 

uddannelsen som tovholder. 

Tovholderens arbejde 

Det er især ved modtagelse af en ny patient eller i overgangsperioder, 

som f. eks ved udskrivelse fra hospitalet, at 

der kan være brug for en tovholder. Her kan patienten nemt 

have to til tre kontaktpersoner samtidigt, og der kan derfor 

Tovholdere 

– uddannet til 

at binde enderne sammen 

Mennesker med psykiske sygdomme er ofte omgivet af 

mange forskellige professionelle folk, der tager sig af hvert 

sit område af personens liv. Men hvem sørger for sammenhængen 

og dermed kvalitet i behandlingen? Til at varetage 

den opgave har det første hold nøglemedarbejdere været på 

tovholderkursus 

let ske misforståelser i forhold til, hvem der gør hvad, og 

hvem der har ansvaret for at sikre overgangen. 

- I sådan en situation kan en af kontaktpersonerne indkalde 

til et møde med de andre aktører og sammen med 

borgeren finde ud af, hvem der skal være tovholder i processen. 

Tovholderen har ingen bemyndigelse til at beslutte 

på andres vegne, men skal tage ansvar og omsorg for den 

enkelte brugers situation og sikre, at aktørerne udfylder 

hver deres rolle, men samtidig føler sig ansvarlig for hele 

indsatsen for brugeren, så de enkelte tiltag bliver afpasset i 

forhold til hinanden, forklarer Annette Müller. 

Det er også tovholderens ansvar at reagere, hvis noget 

er ved at gå skævt eller slet ikke sker. Ligesom det er tovholderen, 

der skal indkalde de relevante parter, hvis en af 

aktørerne mener, der er brug for at koordinere. 

- Ofte er det en kontaktperson, der er borgerens tovholder, 

men i de perioder, hvor der er mange aktører på banen, 

er det måske bedre at vælge en person, der ikke er så tæt 

på. For som kontaktperson er man borgerens advokat og 

fortrolige og er måske så involveret i personen, at man har 

svært ved at bevare overblikket, siger Annette Müller. 

Hun forklarer samtidig, at det er meget vigtigt, det ikke 

bliver en konkurrence mellem medarbejderne, når der skal 

udpeges en tovholder. Det er borgerens behov, der skal i 

centrum, og der er ikke nogen, der har mere ret til at være 

tovholder end andre. 

Som kontaktpersoner, henholdsvis i regionalt og kommunalt 

regi, har både Annette Müller og Eva Rindom 

Jensen også tidligere fungeret som en form for tovholdere,

men kurset har givet dem nogle redskaber, der gør dem 

bedre rustede til opgaven, mener de. 

- Jeg synes, den største gevinst ved kurset var, at der 

kom fokus på det gode møde. Hvordan holder man det? 

Der er mange ting, man skal tænke på. Jeg er især meget 

optaget af etikken i den måde, vi holder møder på, for i dag 

foregår møderne oftest på systemets præmisser, mere end 

på borgerens, forklarer Eva Rindom Jensen. 

Tovholderkursus i Distrikt Syd 


Foto: Gregers Kirdorf 

Tovholdere. Nøglemedarbejdere fra kommune og region har været på fælles efteruddannelse. Som tovholdere skal de sikre 

sammenhæng i behandlingen, især ved overgangene mellem regionale og kommunale tilbud. 

Annette Müller (th), bostøttemedarbejder på Sønderparken i Horsens, Eva Rindom Jensen, Bo- og støttecentret, Hedensted 

Kommune, og leder af Sønderparken Judith Pedersen (tv), der var en af initiativtagerne til tovholderkurset. 

Baggrund for kurset 

Tidligere var det de kommunale socialrådgiveres opgave at 

varetage de koordinerede funktioner i forhold til en borger, 

men den øgede specialisering har betydet, at kompleksiteten 

er blevet så stor, at det magter de ikke længere. Det 

fortæller leder af Sønderparken Judith Pedersen, der er en 

af initiativtagerne til tovholderkurset. 

Repræsentanter fra Silkeborg, Hedensted og Odder Kommune har sammen med den regionale socialpsykiatri 

og Distrikt Syd udarbejdet oplægget til tovholderkurset, der udbydes af Center for Offentlig 

Kompetenceudvikling. 

Formålet med kurset er at styrke forudsætningerne hos de medarbejdere, der har til opgave at være tovholdere 

i forhold til en række aktører omkring en bruger/patient. Tovholderen skal sikre sammenhæng 

og dermed kvalitet i behandlingen. Især i overgangene mellem region og kommune. 

Kurset består af tre dages undervisning med to opfølgende eftermiddage. 

Første hold kursister gennemførte kurset i oktober. Det gentages i foråret 2009. Alle pladser er besat. 

fortsættes > 

21

22 

Foto: Gregers Kirdorf 

Tovholdere sikre sammenhæng 

Tovholderen skal have et overblik over patientens samlede 

behandling og især sørge for, at de regionale og de kommunale 

tilbud spiller sammen. 

- Vi skal selvfølgelig specialisere, når vi har viden, kunnen 

og færdigheder til det, for borgeren skal have det 

ypperste, men det stiller nogle nye udfordringer til, hvordan 

vi får det til at hænge sammen, siger hun og forklarer, at 

borgeren ikke kun risikerer, at de tilbud, der iværksættes, 

ikke spiller sammen, men borgeren risikerer også at falde 

Aktører der typisk kan være på banen, når en patient bliver 

udskrevet fra en psykiatrisk afdeling: 

Kontaktperson i den behandlende del 

Kontaktperson i dagtilbud 

Støtte-kontaktperson i boafdeling 

Psykiater 

Psykolog 

Distriktssygeplejerske 

Visitator 

Praktiserende læge 

ned i det berømte hul mellem to stole i overgangene mellem 

region og kommune, hvis ikke der er nogen, der har 

overblikket på tværs af de to myndigheder. 

- Kurset skal også ses som en hjælp til at overholde de 

sundhedsaftaler, der er mellem region og kommune, hvor 

der her i den sydlige del af regionen er formuleret ind, at 

man vil lave fælles efteruddannelse for personalet for netop 

at sikre sammenhæng og kontinuitet i arbejdet og dermed 

øget kvalitet, siger Judith Pedersen. 

Både i det gamle Århus Amt og i det gamle Vejle Amt 

kendte man til tovholderfunktionen, men ifølge Judith 

Pedersen kom den aldrig rigtig til at fungere. 

Nu er tanken genoplivet, og de første nøglemedarbejdere 

fra både region og kommuner i Distrikt Syd er uddannet, 

men der er lang vej, før arbejdsgangen er implementeret. 

- Implementeringen bliver svær, fordi det er på tværs af 

region og kommune, og det bliver en lang proces, før alle 

kender tovholderfunktionen og er parat til at give tovholderne 

bemyndigelse til at styre forløbet. Derudover ligger 

der også et gammelt stridspunkt mellem behandlingspsykiatrien 

og socialpsykiatrien, om hvem der har mest at sige 

i forhold til borgeren, forklarer Eva Rindom Jensen. 

Den problematik har initiativtagerne til tovholderkuset også 

talt om i arbejdsgruppen, men de håber, at det fælles kursus 

netop kan være med til at øge forståelsen for hinanden. 

- Vi må løfte os op over de tidligere tiders skel og arbejde 

for, at tovholderen skal være den, der i hver enkelt sag har 

de bedste kompetencer til, sammen med borgeren, at kunne 

gå ind og koordinere på tværs, siger Judith Pedersen. 

Det næste tovholderkursus afvikles i løbet af foråret 

2009. Alle pladser er besat. 

mk 

Jobkonsulent 

Syge-dagpengekontoret 

Hjemmeplejen 

Boligforeningen 

Familieafdelingen 

Misbrugskonsulent 

Tolk 

m.fl.

27 ansøgere 

fik penge fra forskningsfonden 

Nu er der sat ekstra skub i den psykiatriske forskning i Region Midtjylland. 

27 ansøgere fik midt i november besked om, at forskningsfonden til støtte 

af psykiatrisk forskning i Region Midtjylland havde imødekommet deres 

ansøgning. Fonden uddelte i alt 7.144.000 kr. til enten fuld eller delvis 

finansiering af 27 udvalgte forskningsprojekter. De støttede forskningsprojekter 

fordeler sig med otte til grundforskning, fjorten til klinisk forskning i 

voksenpsykiatrien og fem til klinisk forskning i børne- og ungdomspsykiatrien. 

Der var i alt ansøgt om 17.819.000 kr. fra 39 ansøgere. 

Det er første gang, den nystiftede forskningsfond har uddelt midler. 

Forskningsfonden er en del af forskningsstrategien for psykiatrien i 

Region Midtjylland, og i efteråret 2009 vil der igen blive uddelt midler fra 

fonden. 

Se liste over støttede projekter på intranettet under punktet forskning. 

Forskningsfonden havde opfordret alle faggrupper til at forske. 

Mød to medarbejdere der tog udfordringen op. Læs side 18. 

Kort og Klart: 

Driftsledelsens nyhedsbrev 

Samtidig med, at den nye driftsledelsen tiltrådte i november, udkom 

nyhedsbrevet Kort og Klart første gang. Kort og Klart er målrettet alle 

medarbejdere i Psykiatri og Social for at sikre, at alle er så godt orienteret 

som overhovedet muligt i forbindelse med den nye organisation. 

Driftsledelsen har lagt vægt på, at informationerne kommer hurtigt ud. 

Nyhedsbrevet Kort og Klart udkommer hver anden uge og har særlig 

fokus på nye tiltag i den nye organisation og er således et supplement 

til PS Nyhedsbrev, der udkommer en gang om måneden. 

Kort og Klart kan læses på intranettet og bliver også distribueret på tryk 

til alle afdelinger og botilbud, så dem, der ikke sidder foran en computer 

hver dag, også har mulighed for at læse nyhedsbrevet. Hvis du vil 

modtage nyhedsbrevet direkte i din mailboks, så send en mail til 

marianne.jakobsen@ps.rm.dk 

Det er også muligt at følge med i ledelsens beslutninger ved at se referat 

af driftsledelsens møder, der lægges ud på intranettet hver uge. 

Se referaterne under Psykiatri og Social – Den Nye Organisation – 

Referater fra driftsledelsens møder. 


Bliv nøgleperson 

for børn 

Når forældrene har en psykisk lidelse, påvirkes 

hele familien - ikke mindst børnene, og gennem 

nøglepersonuddannelsen opnås øget indsigt i de 

vanskeligheder, det giver for såvel børn som voksne 

i familien, når en af forældrene har en psykisk lidelse. 

Nøglepersonuddannelsen vil styrke deltagernes 

evne til at gå ind i processen omkring hele familien, 

når der er brug for at tale om, hvordan børnene 

har det. 

Det kan være gennem en motiverende samtale 

med den sindslidende forælder, familiesamtaler 

eller samtale med børnene alene. 

Nøglepersonuddannelsen arrangeres af Uddannelsesafdelingen, 

Århus Universitetshospital, Risskov, 

og er for alle faggrupper med kontakt til sindslidende 

forældre og deres børn. 

Der vil være supervision af deltagernes arbejde 

med børn og familier som en integreret del af 

undervisningen. 

Uddannelsen består af 5 moduler af 2 dages 

varighed. Første modul 22.-23. januar 2009 

Ansøgningsfrist: 19.december 2008 

Tilmelding: org@psykiatri.aaa.dk eller 77892320 

Se mere om uddannelsen: www.rm.dk 

- Psykiatri og Social - Kurser 

23

24 

Heltedåd indstillet til pris 

Sygeplejerske 

indstilles til pris 

for heltegerning 

Sygeplejerske Jacob Regel satte 

sit liv på spil, da han trodsede tyk, 

kvælende røg og trængte ind på en 

brændende sengestue og reddede 

en patient ud. Nu indstilles han 

til Carnegies Belønningsfond 

For Heltemod 

Normalt bringer Midt i Psykiatrien ikke omtaler af personer 

eller begivenheder, men i dette tilfælde gør vi en undtagelse. 

Årsagen er sygeplejerske Jacob Regel fra Århus Universitetshospital, 

Risskov, der tirsdag 25. november satte 

sit liv på spil for at redde en patient ud af en stue med en 

brændende seng. 

Dramaet tager sin begyndelse ved frokost, da brandalarmen 

lyder på afsnit N6. Efter foreskrifterne løber personalet 

fra stue til stue for at lokalisere årsagen til alarmen, som er 

så sensitiv, at den går i gang, når der tages lange varme 

brusebade. 

Men denne gang er det alvor. Da personalet åbner 

døren til stue 13, bølger tyk, sort røg ud. Sygeplejerske 

Jacob Regel tager en hurtig beslutning. Han tager en dyb 

indånding og går ind i rummet. 

- Jeg tænkte ikke rationelt. Jeg tror, det er en mekanisme, 

der går i gang, når man er ude ved et yderpunkt. Det 

er en beslutning, man skal tage i løbet af få sekunder, og 

jeg følte mig sikker på, at jeg kunne komme derind, fortæller 

Jacob Regel. 

Der er sort af røg i rummet, så han må famle sig frem til 

sengen, hvor han får fat i patientens arm. 

- Det var, som om hun holdt fast i sengen, så jeg blev 

nødt til at tage en indånding. Da jeg kunne mærke røgen 

ned i lungerne, vidste jeg, at jeg skulle ud nu. Så jeg løftede 

patienten op, og pludselig føltes det, som om hun ingenting 

vejede, fortæller Jacob Regel, som ikke har nogen fornemmelse 

af, hvor lang tid han var om det. Han husker kun, at 

han bærer hende ud og lægger hende på gulvet. 

Sygeplejerske Jacob Regel i døren ind til stue 13, hvor han 25. 

november reddede en patient fra sin brandende stue. Rummet 

var fyldt af tyk, sort røg forårsaget af ild i en kugledyne. 


Selv styrter han hen til nærmeste vindue for at få frisk luft. 

- Jeg tænkte ikke, at jeg gjorde noget heltemodigt, men 

jeg vidste, at jeg ikke kunne tillade, at hun døde, mens jeg 

var på arbejde. Det ville følge mig resten af livet, hvis jeg 

ikke havde gjort noget. 

Alle ydede stor indsats 

Det øvrige personale på N6 sørgede for, at de andre 

patienter på afsnittet blev evakueret øjeblikkeligt og valgte 

af sikkerhedsgrunde også at evakuere afsnit N7, der ligger 

over N6. Brandvæsenet nåede hurtigt frem og slukkede 

ilden, før den bredte sig. Jakob Regel, tre andre kolleger 

og patienten blev kørt på Århus Sygehus til observation for 

røgforgiftning. Alle blev hurtigt udskrevet. 

Ledelsen roser personalet på N6 for at have handlet meget 

professionelt og påskønner Jacob Regels resolutte handling 

ved at indstille ham til Carnegies Belønningsfond For Heltemod. 

mk/hs

Midt i Psykiatrien - december 2008 - Region Midtjylland

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?