Midt i Psykiatrien - december 2008 - Region Midtjylland

More documents

Recommendations

Info

18 Psykiatrien set med nye øjne HVAD SER MAN, når blikket falder på psykiatrien? Midt i Psykiatrien indfanger øjeblikke fra personer, som alle har stillet skarpt på psykiatrien Tredje artikel i serien er med to medarbejdere, der har arbejdet mange år i psykiatrien, men som nu har fået midler fra Den Psykiatriske Forskningsfond til at stille skarpt på hver sit område Fysioterapeut Søren Drivsholm vil med sin forskning gerne være med til at stille skarpt på den psykiatriske fysioterapi, som er et lille og ofte overset speciale. Foto: Kim Kejlberg Klinisk erfaring viser, at patienter med depression ofte har et meget negativt forhold til deres krop. De har mange smerter og er generelt anspændte. Fysioterapeut og klinisk underviser i fysioterapien på Århus Universitetshospital, Risskov, Søren Drivsholm, oplever, at massage mindsker patienternes generelle kropslige gener og øger deres emotionelle vedbefindende. De får en god kropslig oplevelse og bekræftelse på at være noget værd. - Vi bruger massage i klinikken og med god effekt, synes vi selv. Men det er ikke nok. Vi vil gerne have vores hypotese bekræftet, siger Søren Drivsholm og forklarer, at der efterhånden kommer mere og mere forskning om virkningen af massage, men at der endnu ikke er lavet studier på massage til personer med klinisk diagnosticeret depression. Mangler evidens Ifølge Søren Drivsholm har massagen haft en nedgangsperiode, også inden for fysioterapi. Der har været mere fokus på aktivitet og bevægelse, hvor massagen blev kategoriseret som passiv. - Men det er den absolut ikke. Massage aktiverer en masse i den del af kroppens hormonsystem, der har med hvile og ro at gøre. Men helt hvordan det påvirker en person med depression, er det, jeg gerne skal finde ud af, forklarer han. Søren Drivsholm har været med til at lave referenceprogrammet for angst, og hans leder i fysioterapien var Kan massage påvirke depression? Søren Drivsholm er fysioterapeut og har arbejdet 8 år i psykiatrien. Nu har han fået forskningsmidler til at under- søge effekten af massage på patienter med moderat til svær depression med til at lave referenceprogrammet for depression. I begge tilfælde fandt de ud af, at der ikke var særlig meget forskningsmæssigt evidens for fysioterapeutisk behandling i psykiatrien. I referenceprogrammet for depression anbefales det derfor, at effekten af massage undersøges, så det er også en af bevæggrundene for projektet. Nysgerrig og kritisk Søren Drivsholm har fulgt nogle moduler på universitetet i metode m.m. for at forberede sig til at forske og har derudover fået meget faglig støtte fra sin leder og forskellige vejledere. - Jeg vil gerne forske, fordi jeg i bund og grund er et nysgerrigt menneske. Men også fordi jeg er kritisk i forhold til det, jeg går og laver. Jeg har erfaring for, hvordan massage virker på patienterne, men det er ikke nok. Det er vigtigt at undersøge, om min hypotese nu også holder, siger Søren Drivsholm. Psykiatrisk fysioterapi er et lille speciale, hvor der ikke ligger ret meget forskning. Og det er endnu en grund til at gå i gang for Søren Drivsholm. - Jeg vil gerne være med til at stille skarpt på, og dermed også udvikle, den psykiatriske fysioterapi. Vores fag har måske ikke så høj status som andre faggrupper inden for psykiatrien, derfor er det vigtigt, at vi kan påvise evidens af vores arbejde, forklarer han. mk
På en konference i Berlin fandt udviklingskonsulent Kirsten Hansen ud af, at der også internationalt er brug for mere fokus på børnenes situation, når en forælder har en psykisk sygdom. Det må vi vide mere om Børn af forældre med psykisk sygdom er udsatte, og mange får selv psykiske problemer som voksne. Børnene befinder sig ofte i et vakuum, hvor de ikke får den støtte, de har behov for, og derfor er der brug for øget fokus på området. Nu har udviklingskonsulent Kirsten Hansen, Distrikt Vest fået forskningsmidler til at stille skarpt på problematikken Det var lidt tilfældigt, at det blev udviklingskonsulent Kirsten Hansen, der kom til at skrive afslutningsrapporten til projekt ”Bevar Barndommen” – et projekt, som har sat fokus på øget støtte til børn af forældre, der er ramt af en sindslidelse. Kirsten Hansen fortæller, at projektet har bekræftet kendt viden om, hvordan det påvirker et barn at vokse op i en familie, hvor en forælder har en psykisk sygdom. Lidt overraskende har langt de fleste patienter i projektet været forældre med depression. På en konference i Berlin viste det sig, at der også internationalt er brug for mere fokus på børnenes situation, når en forælder har en psykisk sygdom. Kirsten Hansen besluttede sig for selv at arbejde videre med emnet. Hun søgte Den Psykiatriske Forskningsfond og har nu fået penge til det forstudie, der senere skal føre til en Ph.D. om emnet: ”Omkring børn af forældre med depression.” Hvem kører børnene til fodbold? I sit forskningsprojekt vil Kirsten Hansen belyse, hvordan børn af forældre med depression støttes i hverdagen. Hun vil undersøge, hvad forældrene gør for at støtte børnene: Fortæller forældrene børnene om sygdommen og dens betydning? Søger forældrene støtte i deres private netværk til det, de ikke selv magter i forhold til at opretholde en normal hverdag for barnet - f.eks. kørsel til fodbold og lignende? Trækker forældrene på andre i familien for at støtte børnene? - Det er vigtigt at finde ud af, for man ved, at det hjælper børnene, hvis de får information om, hvad deres forældre fejler, og om, hvorfor tingene er, som de er. Man ved også, december 2008 at det har stor betydning for børnene at få støtte af en anden stabil voksen, eksempelvis en bedsteforælder, en fodboldtræner eller en nabo. Ofte er det nemlig sådan, at selv om der er en rask forælder, så er han eller hun så belastet af forløbet og familiens situation, at det kniber med at have overskud til børnene, fortæller Kirsten Hansen. Mange mennesker med en depression kommer ikke længere ind i ”systemet” end til deres praktiserende læge. En anden del af projektet består derfor i at afklare, om de praktiserende læger er opmærksomme på børnene, når en forælder sygemeldes med depression. - I følge WHO bliver depression verdens mest udbredte sygdom i 2020, og flere og flere børn vil blive berørt af depression hos en forælder. Dermed er det vigtigt for et stort antal børn, at det offentlige system medvirker til, at man får fat i børnene så tidligt som muligt og giver støtte, før den psykiske belastning har sat sig varige spor, forklarer Kisten Hansen. Det kliniske og det teoretiske Kisten Hansen har arbejdet i psykiatrien i mange år. Hun er ergoterapeut af grunduddannelse, men som udviklingskonsulent har hun i de senere år været med til at lave flere kvalitetsprojekter, og nu er turen så kommet til et forskningsprojekt. - Jeg synes, det er spændende at være med til at stille skarpt på et emne og dermed være med til at udvikle psykiatrien. Det bliver interessant, siger Kirsten Hansen. mk 19
Page 1 and 2: Trådløse disTrikTssygeplejersker
Page 3 and 4: Det er mere reglen end undtagelsen,
Page 5 and 6: Ali Faramarzi har brugt værkstedet
Page 7 and 8: Undervejs i projektet har distrikts
Page 9 and 10: december 2008 Silkeborg får Psykia
Page 11 and 12: I det nye koncept ser Bente Pederse
Page 13 and 14: tiltag for at forbedre patientsikke
Page 15 and 16: Overlæge Gregers Wegener observere
Page 17: Overlæge Gregers Wegener kigger ti
Page 21 and 22: men kurset har givet dem nogle reds
Page 23 and 24: 27 ansøgere fik penge fra forsknin

Midt i Psykiatrien - december 2008 - Region Midtjylland

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?