Midt i Psykiatrien - december 2008 - Region Midtjylland

Overlæge Gregers Wegener kigger til et par af rotterne, som
bor i dyrestalden i Center for Psykiatrisk Forskning. I løbet af et
år bliver der avlet mellem 2-4000 rotter i Risskov.
Foto: Kim Kejlberg
- Her har vi at gøre med et sygdomsfænomen, hvor en
enkelt kort udsættelse for en traumatisk begivenhed helt
kan invalidere tilværelsen bagefter. At forstå baggrunden for
sygdommen og finde terapeutiske muligheder er afgørende
for disse patienter.
Som eksempel på et mere tværfagligt projekt fremhæver
Gregers Wegener et projekt sammen med Endokrinologisk
Forskningsenhed, Århus Sygehus. hvor der søges svar på,
om depression er en mulig risiko for udviklingen af hjertesygdom.
Viden om dette kan have afgørende betydning for,
hvilken behandling man skal tilbyde patienterne.
Kan dyr være psykiske syge?
Kan et dyr overhovedet være psykisk syg?
- Jeg vil nærmest betegne det som manglende forståelse
set i lyset af de store landvindinger, som vi har fået med
forståelsen af såvel virkningsmekanismer for både ny medicin
og miljø/samtaleterapi - hvorfor skulle et dyr således
ikke kunne være psykisk syg? Det er jo bare sådan, at man
ikke kan tale med dyrene, men enhver, der har et kæledyr
derhjemme, ved, at deres humør også kan være forskellige
fra måned til måned. En række mekanismer ved stress
er de samme i både dyr og mennesker. De medvirker til
sygdom – og for den sags skyld også til at blive rask igen.
I vore adfærdsstudier kan vi tydeligt se ligheder mellem en
depressiv rotte og symptomer hos mennesker med depression,
fortæller Gregers Wegener.
Rotterne
december 2008
Dyreetik
Et fremtrædende aspekt i forsøg med dyr er som fremhævet
oven for det etiske. Selv om rotter har et blakket ry,
fordi de er smittebærere og skyld i død og ødelæggelser
tilbage i historien, er der en række dyreetiske forhold, og
klare bestemmelser, der skal tilgodeses. I Danmark er forsøgsdyrsaktiviteter
reguleret i ’Lov om Dyreforsøg’, og kontrolleres
af Dyreforsøgstilsynet, der er en myndighed under
Justitsministeriet. Alle forsøgsaktiviteter skal godkendes og
dokumenteres.
- Vi oplever jævnlige inspektioner, hvor alt fra selve
opstaldningen over de praktiske detaljer til journaliseringen
gennemgås, fortæller Gregers Wegener.
- Forsøg med dyr vækker følelser og forestillinger, og
alle har en umiddelbar holdning til det. Men ofte er der
desværre ikke nok viden om den store betydning, som
dyreundersøgelser har haft for moderne lægevidenskab,
hvor de største behandlingsmæssige fremskridt skyldes ny
viden, der er opnået på baggrund af dyreundersøgelser.
hs
Rotterne på Center for Psykiatrisk Forskning deles op i to linjer:
FRL: rask rotte - ikke disponeret for depression. De bruges som kontrolgruppe.
FSL : syg rotte, disponeret for depression.
Man kan se forskel på FSL - og FRL-rotterne, da de syge rotter er mindre ved fødslen, spiser mindre, og der er
normalt færre ungerne i kuldet.
Man kan dog ikke se på en rotte, om den er ked af det eller glad, det kræver en særlig adfærdsundersøgelse.
Selv om rottens hjerne er lillebitte, har den meget tilfælles med menneskehjernen. Det er samme struktur, og
det limbiske system er lige så veludviklet. Det er netop her, depressionen kan ses. Til gengæld er det vanskeligt
at lave rotteforsøg, som har med skizofreni at gøre. Skizofreni ligger i den del af hjernen, hvor mennesket
ikke har meget til fælles med rotter.
I forskningssammenhæng bruger man som regel ikke formuleringen ”dyreforsøg”, i stedet kaldes det ”dyremodeller”.
Viden, der genereres i rotteforsøg, skal testes videre i forsøg på andre dyrearter, f.eks grise eller aber.
17