Midt i Psykiatrien - december 2008 - Region Midtjylland

Overlæge Gregers Wegener observerer en rotte, som er på anbragt i en
enkelt labyrint, som er formet som et kryds. To af krydsets fire arme har høje
vægge, som rotten kan gemme sig bag. Tilbringer rotten lang tid på de åbne
arme, er det ikke bange. Testen tager fem minutter.
Foto: Kim Kejlberg
Rotters hjerner kan på flere områder sammenlignes
med menneskets. Derfor er de velegnede til studier
af sygdomme, som rammer de basale dele af hjernen.
På Center for Psykiatrisk Forskning i Risskov
bor en bestand af sjældne depressive rotter, som
bidrager væsentligt til forskningen
Det kræver kittel, plastikbetræk til skoene og en forsikring
om, at man ikke forinden har haft potentielt smittefarlige
gnavere i hænderne, før man får adgang til dyrestalden,
hvor rotterne bor parvis i gennemsigtige kasser. Bortset fra
den svage duft af savsmuld er der ikke meget traditionel
stald over de seks rum, hvor de nummerede kasser står
linet op på hylde efter hylde. I alt er der mellem 300 og
400 rotter ad gangen i de seks stalde. De hvide rotter i
kasserne er en sjælden gren i rottefamilien. Bestanden har
sit udspring på Flinders University i Australien, hvor det lykkedes
en forsker op gennem 1970'erne at fremavle rotter
med depressiv adfærd. Resultatet af forædlingsprocessen
er i dag fem-seks bestande af særligt depressive rotter,
som bruges i forskningsøjemed i USA, Israel, Canada,
Sverige og så i kælderen under Center for Psykiatrisk
Forskning i Risskov.
Rotter er traditionelt gode forsøgsdyr. De er venlige,
kloge, lærenemme og husker godt.
Gregers Wegener, 40 år, cand.med., ph.d.
december 2008
- I forhold til mus er rotter nemmere at have med at
gøre. De er ikke så vimse og bider heller ikke som mus, når
man tager dem op, siger Gregers Wegener, der er overlæge
og ansvarlig for projekterne med dyr på Center for
Psykiatrisk Forskning.
Det er især evnen til at huske, han fremhæver som en
god egenskab hos rotten, og det gør dem gode til at bruge
i studier, som handler om evnen til at huske. Netop en
evne, som ofte bliver ramt hos patienter med depression.
Selvom rotter har en mindre udviklet hjerne end mennesket,
så er der også mange ting, der ligner hinanden.
Men selvfølgelig er det klart, at selve størrelsen er en
begrænsende faktor. En rottehjerne vejer ca 2-3 gram mod
menneskets ca godt 1 kg, Men tager man for eksempel de
områder i hjernen, der menes at være af afgørende betydning
for reguleringen af stemningslejet, så er ligheden mellem
menneskehjernen og rottehjernen nærmest slående,
fortæller Gregers Wegener.
Overlæge på Center for Psykiatrisk Forskning, Århus Universitetshospital, Risskov.
Gregers Wegener har arbejdet med forskning siden sin studietid og tog tidligt beslutningen om at følge forskervejen.
Derfor er han heller ikke speciallæge, hvilket er usædvanligt. Totalt set på Århus-sygehusene er der kun
en håndfuld overlæger, som har valgt specialedelen fra og satset helhjertet på forskerkarrieren.
- Det er indlysende, at jeg savner en direkte kobling til klinikken, da jeg ikke har arbejdet der i flere år. Til gengæld
har vi kunnet opbygge et enestående miljø på vores center, med et solidt samarbejde med klinikere herfra
og hele den basale forskning, siger Gregers Wegener.
Forskning er ikke alene koncentreret om at lave forsøg og udarbejde rapporter. En stor del af tiden går med
at søge penge til projekterne. Gregers Wegener skønner, at han bruger 30 og 50 procent af sin arbejdstid på
ansøgninger til fonde og puljer.
Gregers Wegeners løn, laboratorieudgifter og et mindre drifttilskud til afdelingen kommer fra Region Midtjylland.
Resten skal skaffes via fonde, puljer og legater.
fortsættes >
15