Midt i Psykiatrien - december 2008 - Region Midtjylland

Det er mere reglen end undtagelsen,
at socialrådgiver Dorte Nielsen fra
RCT har begyndt et forløb med en
henvist flygtning i RehabiliteringsCenter
for Traumatiserede flygtninge (RCT)
med at skabe overblik over klientens
økonomiske- og familiemæssige
forhold. Først derefter er der ro til at
begynde den egentlige behandling.
- Rigtig mange klienter har kaos
i deres liv. Vi ser mange eksempler
på familier med vildtvoksende gæld,
meget dårlig privatøkonomi og
mange breve fra kommunen, som
ikke er læste eller besvaret, og det
fylder utrolig meget. Så meget, at
det er svært at tage imod en egentlig
behandling af de traumer, som er
årsagen til, at flygtningen er blevet
henvist, fortæller Dorte Nielsen, som
har været socialrådgiver i det nuværende
RCT og med til at opbygge
tilbuddet for mere end 20 år siden.
RCT har indtil nu været baseret på
tre indsatsområder; en psykologisk,
en fysisk og en social indsats. Nu er
den sociale del af tilbuddet skilt ud
og hører under kommunens andel i
behandlingskonceptet.
Kommunen er svær at forstå
Den nye fordeling af ansvaret for
behandlingen af klienterne bekymrer
Dorte Nielsen.
- Jeg hører ofte fra mine klienter,
at de ikke forstår det kommunale
system. Der er så mange ting, som er
indforståede for os danskere. Men for
en flygtning fra et land uden offentligt
system er det enormt svært at begribe,
hvordan kommunen fungerer, og
det skaber både forvirring og rygtedannelse,
siger Dorte Nielsen. Hun
fortæller, at et af de sejlivede rygter er,
at kommunen tvangsfjerner børn for
et godt ord. Desuden er det vanskeligt
at gebærde sig i det offentlige system,
hvor der bogstavelig talt er tale om
forskellige indgange, alt efter om man
skal til jobcenter, sygedagpengekontoret,
søge boligstøtte eller have plads til
børnehavebarnet, siger Dorte Nielsen.
- Vores sociale indsats har, udover
at få styr på praktiske og sociale forhold,
været at hjælpe vores klienter
med at forbedre deres strategier, så
de netop kan imødekomme de krav,
de bliver stillet fra omverdenen. Samt
at koordinere indsatserne fra RCT
og det øvrige system. Det er vores
erfaring, at ingen i kommunen koordinerer
indsatserne, og desuden er der
mange problemer, som kommunen
ikke tager sig af. Psykiske lidelser er
meget tabubelagte i flygtninge/indvandrermiljøet,
og det kræver tid og tillid
at arbejde med området, siger Dorte
Nielsen.
Koncept ensretter tilbud
Det nye behandlingskoncept for
behandling af traumatiserede flygtninge
december 2008
Traumatiserede flygtninge mister
socialrådgiverne i psykiatriens tilbud
Den sociale indsats, som har været det ene af tre ben i Psykiatriens
behandlingstilbud til traumatiserede flygtninge (RCT) i Risskov, hører ikke
længere til i psykiatrien. Det er bekymrende, da den sociale indsats bør
ligge så tæt på den øvrige behandling som muligt, mener socialrådgiver i
RCT, Dorte Nielsen.
bunder i et ønske om at ensrette regionens
to forskellige tilbud og at nedbringe
ventetiden på at komme i behandling.
I det nye koncept er behandlingstiden
ændret fra ni til fire måneder, og
det vil medføre, at flere flygtninge kan
blive henvist til behandling.
Per Jørgensen, cheflæge i
Regionspsykiatrien og formand for
arbejdsgruppen bag behandlingskonceptet,
deler ikke socialrådgiverens
bekymringer.
- Vi har i det nye koncept haft
ambition om at skabe helhed i indsatsen
over for målgruppen. Derfor er det
også tilstræbt, at der konstant er et
tæt, formaliseret og forpligtende samarbejde
med de forskellige parter, som
er med gennem hele patientforløbet
- fra henvisning til patienten afsluttes.
Det er en garanti for, at andre tager
over, når den første har ydet sin indsats.
Der er ikke noget, som svæver
frit i luften, siger Per Jørgensen.
Han understreger, at behandlingskonceptet
for traumatiserede
flygtninge ikke er et spørgsmål om at
skubbe ansvaret fra sig. Det handler
om at skærpe kerneydelsen for de
involverede parter. Regionen tager sig
af behandlingen, og kommunen tager
sig af den sociale indsats, siger Per
Jørgensen.
hs
læs mere side 4 >
03