Midt i Psykiatrien - december 2008 - Region Midtjylland

More documents

Recommendations

Info

14 Rotter bidrager til forskning Forsøg med rotter giver forskningen et skub fremad
Overlæge Gregers Wegener observerer en rotte, som er på anbragt i en enkelt labyrint, som er formet som et kryds. To af krydsets fire arme har høje vægge, som rotten kan gemme sig bag. Tilbringer rotten lang tid på de åbne arme, er det ikke bange. Testen tager fem minutter. Foto: Kim Kejlberg Rotters hjerner kan på flere områder sammenlignes med menneskets. Derfor er de velegnede til studier af sygdomme, som rammer de basale dele af hjernen. På Center for Psykiatrisk Forskning i Risskov bor en bestand af sjældne depressive rotter, som bidrager væsentligt til forskningen Det kræver kittel, plastikbetræk til skoene og en forsikring om, at man ikke forinden har haft potentielt smittefarlige gnavere i hænderne, før man får adgang til dyrestalden, hvor rotterne bor parvis i gennemsigtige kasser. Bortset fra den svage duft af savsmuld er der ikke meget traditionel stald over de seks rum, hvor de nummerede kasser står linet op på hylde efter hylde. I alt er der mellem 300 og 400 rotter ad gangen i de seks stalde. De hvide rotter i kasserne er en sjælden gren i rottefamilien. Bestanden har sit udspring på Flinders University i Australien, hvor det lykkedes en forsker op gennem 1970'erne at fremavle rotter med depressiv adfærd. Resultatet af forædlingsprocessen er i dag fem-seks bestande af særligt depressive rotter, som bruges i forskningsøjemed i USA, Israel, Canada, Sverige og så i kælderen under Center for Psykiatrisk Forskning i Risskov. Rotter er traditionelt gode forsøgsdyr. De er venlige, kloge, lærenemme og husker godt. Gregers Wegener, 40 år, cand.med., ph.d. december 2008 - I forhold til mus er rotter nemmere at have med at gøre. De er ikke så vimse og bider heller ikke som mus, når man tager dem op, siger Gregers Wegener, der er overlæge og ansvarlig for projekterne med dyr på Center for Psykiatrisk Forskning. Det er især evnen til at huske, han fremhæver som en god egenskab hos rotten, og det gør dem gode til at bruge i studier, som handler om evnen til at huske. Netop en evne, som ofte bliver ramt hos patienter med depression. Selvom rotter har en mindre udviklet hjerne end mennesket, så er der også mange ting, der ligner hinanden. Men selvfølgelig er det klart, at selve størrelsen er en begrænsende faktor. En rottehjerne vejer ca 2-3 gram mod menneskets ca godt 1 kg, Men tager man for eksempel de områder i hjernen, der menes at være af afgørende betydning for reguleringen af stemningslejet, så er ligheden mellem menneskehjernen og rottehjernen nærmest slående, fortæller Gregers Wegener. Overlæge på Center for Psykiatrisk Forskning, Århus Universitetshospital, Risskov. Gregers Wegener har arbejdet med forskning siden sin studietid og tog tidligt beslutningen om at følge forskervejen. Derfor er han heller ikke speciallæge, hvilket er usædvanligt. Totalt set på Århus-sygehusene er der kun en håndfuld overlæger, som har valgt specialedelen fra og satset helhjertet på forskerkarrieren. - Det er indlysende, at jeg savner en direkte kobling til klinikken, da jeg ikke har arbejdet der i flere år. Til gengæld har vi kunnet opbygge et enestående miljø på vores center, med et solidt samarbejde med klinikere herfra og hele den basale forskning, siger Gregers Wegener. Forskning er ikke alene koncentreret om at lave forsøg og udarbejde rapporter. En stor del af tiden går med at søge penge til projekterne. Gregers Wegener skønner, at han bruger 30 og 50 procent af sin arbejdstid på ansøgninger til fonde og puljer. Gregers Wegeners løn, laboratorieudgifter og et mindre drifttilskud til afdelingen kommer fra Region Midtjylland. Resten skal skaffes via fonde, puljer og legater. fortsættes > 15
Page 1 and 2: Trådløse disTrikTssygeplejersker
Page 3 and 4: Det er mere reglen end undtagelsen,
Page 5 and 6: Ali Faramarzi har brugt værkstedet
Page 7 and 8: Undervejs i projektet har distrikts
Page 9 and 10: december 2008 Silkeborg får Psykia
Page 11 and 12: I det nye koncept ser Bente Pederse
Page 13: tiltag for at forbedre patientsikke
Page 17 and 18: Overlæge Gregers Wegener kigger ti
Page 19 and 20: På en konference i Berlin fandt ud
Page 21 and 22: men kurset har givet dem nogle reds
Page 23 and 24: 27 ansøgere fik penge fra forsknin

Midt i Psykiatrien - december 2008 - Region Midtjylland

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?